Kield Kieldsen gik i Viborg Katedralskole. Efter endt skolegang lærte han landbrug hos Ingerslev på Steenildmosegård og hos Poulsen på Kveldstrup. Derefter kom han på Lyngby Landbrugsskole og han aftjente sin værnepligt ved Garden.
I 1896 købte han Elstedgård og i 1908 købte han Lynderupgård, men lod den bestyrer indtil han og familien i 1909 flyttede dertil.
I 1926 stillede han sig som konservativ Rigsdagskandidat til valg i Løvelkredsen, hvor han samlede betydeligt flere stemmer end den tidligere kandidat uden dog at blive valgt.
Han har været medlem af Sognerådet i 20 år, var medlem af Overvoldgiftskommissionen og af Hedeselskabets Repræsentantskab, formand for Viborg Amts samlede Hesteavlesforeninger, for plantageforsikringen, for udvalget til udtagelse af nævninger og for Tolvmandsforeningen, næstformand for bestyrelsen for Viborg Amts Garderforening, m.m.
 
 
Sølvbryllup på Lynderupgård.
 
I 1896 havde Kield Kieldsen fra Lynderupgaard købt Ejendommen Elstedgaard ca. 1 Mil nordøst for Aarhus, og paa denne Gaard tog han og Martha Kjeldsen fra Havnø Ophold efter deres Bryllup i 1897.
Det var jo lidt udenfor Kjeldsenernes sædvanlige Omraade, men helt uden Slægt paa Egnen var det nygifte Par dog ikke, paa Naboejendommen Kjærgaard boede Familien Kastrup, Fætter og Søster til Kield Kieldsens Moder, og noget længere borte havde de Faurschouerne paa Højvang. Endnu længere borte – ca. 1½ Mil derfra – paa Haraldsmark fandtes der ogsaa temmelig nære Slægtninge af Ægtefællerne, Husmoderen Christine Brask, f. Steenild fra Volstrup, var Martha Kieldsens Kusine paa fædrene Side, ligesom der ogsaa paa mødrene Side var kjeldsensk Blod (Kragelund-Grenen), og Kield Kieldsens Moder var ligeledes Kusine til Christine Brask, medens hans Fader som en Kieldsen jo ogsaa var noget beslægtet med hende - dette anføres som Eksempel paa de hyppige indviklede Slægtskabsforbindelser i den kjeldsenske Familie.
 
 
 
 
Lynderupgård.
 
Der indledes straks mellem Familierne paa Elstedgaard og Haraldsmark et i Forhold til Afstanden livligt Samkvem, og dette vedvarede lige til Kieldsen – vist i 1909 – flyttede til Lynderupgaard, selvfølgelig i Almindelighed ganske formløst, man kom til hinanden uindbudt og uanmeldt, og var der Gæster et af Stederne, var det i mange Tilfælde næsten en given Sag, at der maatte en Tur til over til det andet Sted.
Børnene paa Haraldsmark kaldte Kields og Martha K. for Onkel og Tante, vel nærmest paa Grund af den temmelige store Aldersforskel; vi kan imidlertid ikke nægte os den Fornøjelse at røbe, at Martha Kieldsen blev kaldt ”den gale Tante Martha”, men maa dog for at undgaa Misforstaaelse tilføje, at Tilnavnet alene havde den ganske uskyldige Aarsag – det er virkelig sandt – at de havde en nærmere Tante med samme Fornavn, Martha Steenild paa Volstrup.
Det var altid særdeles fornøjelige Ture til Elstedgaard, Kield K., der tidlige havde forpagtet en nærliggende Ejendom, drev Landbruget ypperligt, og hans Kone skulde nok sørge for, at der var hyggeligt indendørs i den forholdsvis store Lejlighed, men hun havde desuden megen Interesse for Landbruget og Husdyrene, særlig Hestene, og maaske er det et Spørgsmaal, hvem af dem der er den største Dygtighed paa dette Omraade, skønt Kield Kieldsens ”Hesteforstand” dog er almindelig anerkendt og skattet. Begge var ivrige Ryttere og Rideforeningsmedlemmer, og der fandt ikke noget Væddeløb eller Dyrskue Sted i Nærheden, uden at deres Nærværelse næsten var selvskreven.
Son Jyder og Kieldsener er de overmaade gæstfri og har mange andre gode Egenskaber, men dertil kommer, at de begge er særprægede Personligheder, der ikke er bange for at tænke og handle selvstændigt.
Naar det foran er anført, at det livlige Samkvem mellem Familierne paa Elstedgaard og Haraldsmark vedvarede, til Kieldsenerne flyttede fra Egnen, maa det ikke forstaas saaledes, at den større Afstand ganske afbød Forbindelsen, nej, vi fra Haraldsmark har stadig følt, at vi er velkomne paa den dejlige, gamle Gaard i Himmerland, hvor de nu bor, og heldigvis har vi da ogsaa en Gang imellem haft den Glæde at se dem som Gæster, og for den Gæstfrihed og Trofasthed, de har vist os igennem de mange Aar, er vi dem meget taknemlige.
Tak, Kield og Martha. Haraldsmarkerne.
 
 
 
 
 
 
En venlig hilsen til sølvbrudeparret
Paa Lynderupgaard i juni 1922
fra to gode venner
 
 
En god Nabo er en herlig Gave, saaledes stod der for mange Aar siden i et Julebrev til mig fra Fru Martha Kieldsen, og ofte har jeg maatte sande Betydningen af disse Ord, og hvor glædede de mig, idet de tolkede den samme Følelse, som jeg selv nærede overfor de to gode Venner paa Nabogaarden.
Mere end et kvart Aarhundrede er nu rundet, siden mit første Møde med Kieldsen som hjemvendt Gardist, jeg erindrer tydeligt, at det var paa Veien gennem Elsted By, jeg følte mig strax tiltalt af hans friske hjertelige Væsen, som lovede et godt og fortroligt Naboskab for Fremtiden, og dette, tør jeg trygt bekræfte, har aldrig svigtet, ingen Mislyd har der meldt sig i de mange Aar, selv ikke da jeg regnede 3 Tdr. Havre forkert i hans Favør.
Her at nedskrive en overstrømmende Ros om det unge Pars Dygtighed, Stræbsomhed, Nøisomhed, Hesteforstand, - i den Retning er for resten Fruens den bedste - , o.s.v. turde være overflødig, alle de Egenskaber kender Slægten sikket til fulde, men den Egenskab, som betog mig mest hos dem, var deres varme medfølende Hjerter, for dette maa jeg have Lov til at tolke min oprigtige følte Tak.
Selv har jeg havt rige Leilighed til at gengælde alle de gode og glade Timer paa Elstedgaard, maaske tør jeg dog rose mig af den ikke ubetydelige Andel, jeg havde i Børnenes fortrinlige Opdragelse, for hvilken jeg da ogsaa har høstet Forældrenes fulde Paaskønnelse.
Nu d. 16. Juni feirer begge de gode Venner deres Høitidsdag paa det gamle herlige Lynderupgaard, hvor de har beredt min Hustru og mig saa mange glade Timer, og vi beder dem ved denne lille beskedne Hilsen modtage vor hjerteligste Lykønskning og oprigtige Ønsker om, at de kommende Dage maa bringe Glæde og Velsignelse med sig til dem og deres kære Børn.
København i Mai 1922 W. Holst.
 
 
 
 
 
Fra en Elstedgaardnabo.
 
 
 
Den 16. Juni vil paa Lynderupgaard blive en stor Højtidsdag, idet Kield og Martha Kieldsen paa denne Dag fejrer deres Sølvbryllup. Det er altsaa 25 Aar siden det unge Par drog ind paa Elstedgaard som nygifte, og i de 12 Aar, de boede her, samlede de sig mange Venner. Det var et gæstfrit Hjem, hvor man storartet modtaget og behandlet og kunde mærke, det var ment; og vi saa dem med Vemod drage bort til Lynderupgaard, og jeg tror nok, at de selv ogsaa var lidt kede af det i Øjeblikket; men den større Bedrift lagde jo som rimeligt var Beslag paa deres Interesse og store Virkelyst, dog ikke i højere Grad end at de altid huskede deres gamle Egn og Venner, og der er ikke mange, som er og har været saa trofaste i Venskab som Kield og Martha Kieldsen og saa længe har husket paa og betænkt de gamle og fattige i deres gamle Sogn.
Kieldsen er Typen paa Herremanden med hans gode Sæder og Skikke. I Politik konservativ og konsekvent Modstander af de Politikere, hvis Politik han anser for skadelig for Land og Folk.
Men der er dog først og fremmest i Hjemmet, at vi har lært at sætte Pris paa Hr. Kield og Fru Martha. Faa er sikkert de Ægtepar, der i saa høj Grad som dette har fundet hinanden i fælles Interesse saavel ude i den store Bedrift, som inden for Hjemmets Vægge, hvor en fin og nobel Kvindes Indflydelse har talt til os alle Vegne.
Alle vi mange, der gennem Aarene har lært at satte Pris paa det ungdommelige Sølvbrudepar, vil paa denne deres Mærkedag i dybtfølt Tak mindes de Aar, der er svunden og samles i Ønsket om, at de kommende Tider maa blive lige saa lyse og lykkelige for dem og deres Kære.
En Ven.