Poul Georg Christian Morville
1861 - 1921 (60 år)-
Navn Poul Georg Christian Morville Født 8 aug. 1861 Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark 
Køn Mand Beskæftigelse Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Skovridder Død 19 nov. 1921 Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Begravet 24 nov. 1921 Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Person-ID I77534 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 1 aug. 2018
Far Niels Georg Christian Morville, f. 14 maj 1817, Vor Frelsers Sogn---, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 16 mar. 1904, Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark (Alder 86 år) Mor Anna Louise Vilhelmine Schmiegelow, f. 11 jan. 1830, Fiurendal, Holsteinsborg , d. 22 sep. 1905, Aarhus-, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark (Alder 75 år) Familie-ID F604629 Gruppeskema | Familietavle
Familie Johanne Dorothea Kjeldsen, f. 15 maj 1869, Lynderup Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark , d. Ja, dato ukendt Gift 18 jun. 1890 Børn + 1. Niels Georg Christian Morville, f. 25 mar. 1891, Skalmstrup skovriddergård , d. 23 dec. 1963, Gentofte Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 72 år)+ 2. Anna Karen Margrethe Morville, f. 20 maj 1892, Skalmstrup , d. 22 jan. 1979, Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark (Alder 86 år)3. Kield Morville, f. 15 feb. 1895, Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt, Danmark , d. 22 okt. 1966, Rigshospitalet Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 71 år)4. Ellen Vibeke Morville, f. 21 apr. 1902, Skalmstrup , d. Ja, dato ukendtSidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F21699 Gruppeskema | Familietavle
-
Notater Følgende blev skrevet i bladet ”Slægten” i 1921
Skovrider Poul Georg Christian Morville
Født 8/8 1861. Død 19/11 1921
Skovrider Morville var søn af Justitssekretær Morville. Efter at være blevet student i året 1879 studerede han forstvæsen og blev forstkandidat i 1884, hvorefter han kom ind i Hedeselskabet som assistent. I 1887 blev han Skovrider i Hedeselskabet og fik tilsyn med plantagerne i Viborg amt samt en del af Ålborg amt. 1890 købte Hedeselskabet Skalmstrup Skovridergård ved Stoholm St. og hertil førte Morville sin unge brud, Johanne Kieldsen fra Lynderupgård, og her i dette smukke hjem, hvis have Morville omlagde og forskønnede omkring Møllebækken, der løb under Våningshuset, fik Morville sin virkekreds i henved en snes år, hvorefter han forflyttedes til Viborg og kom til at bo i sin gamle smukke Barndomsgård i Mogensgade, hvor hans søster og svoger Fabrikant Spreckelsen ligeledes boede. Her i Viborg udførte Skovrider Morville som chef for Hedeselskabets 1ste administrationsdistrikt et ypperligt – fra alle sider stærkt påskønnet – arbejde. Foruden sine andre hverv ved Hedeselskabet varetog han stillingen som kontrollerende Skovrider. Han var ved sin død medlem af Viborg Museums bestyrelse.
Lørdag d. 19. nov. Havde Skovrider Morville og hans yngste søn forstkandidat Kield Morville tilbragt nogle timer hos Kaptajn Axel Larsen, der bor på Amager Boulevard, og hvis hustru er en søster til Skovrider Morville. Lige så lidt under dette samvær som de foregående dage, da Skovrider Morville havde opholdt sig i København for at deltage i nogle møder, havde han haft grund til at klage over sit helbred, men havde tværtimod følt sig veltilpas og været munter og glad, sådan som han plejede at være.
Ved syvtiden forlod Morville og hans søn, Kaptajn Larsens for at gå i Betty Nansens teater og overvære ”Hamlet” forestillingen. De var kommen i god tid og havde passiaret livligt sammen, lige til tæppet gik op for scenen. Omtrent i samme øjeblik faldt Morville sammen med et suk. Hans søn, der straks troede, at det kun drejede sig om et ildebefindende, hjalp til at få faderen ud i teaterets forhal, hvor en læge, som var blevet tilkaldt, konstaterede, at det var døden, men han mente dog, at Morville åndede endnu. Der blev øjeblikkelig rekvireret en ambulance, som førte han til Frederiksberg hospital, men ved ankomsten dertil erklærede den fungerende læge, at Skovrider Morville var død og allerede havde været det i flere minutter.
Begravelsen foregik den 24. nov. Fra hjemmet i Viborg.
Med Skovrider Morville er en betydelig mand gået bort, betydelig i sin virksomhed og betydelig blandt sine mange venner. En rettænkende, fin personlighed med et klart hoved og et hurtigt overblik, en elskværdig original, som kun ville det gode. Mange er de, som holdt af ham og som ville savne ham. Ære være hans minde.
En af de mange venner.
GROG.
Nutiden kender ham, og når vi to nu forsøger at give en karakteristik af ham, skulle det være for at vise fremtiden, hvilken ven vi havde i ham og hvor meget samfundet og ikke mindst vi og vore hjem mistede ved hans altfor tidlige bortgang.
I vor tidligste ungdom ca. 1883 lærte vi Grog at kende ved hans arbejde i Hedeselskabets tjeneste ved plantningen af den af vor bedstemorder anlagte Kjeldgaardsminde plantage. Han var ca. ti år ældre end vi, en større forskel i ti - tyve års alderen end i 60 års alderen, han var os langt overlegen i udvikling og kundskaber, men det lod han os aldrig føle.
Fra først af udsprang hans venlighed mod os vel nærmest fra hans forelskelse i Johanne, senere udviklede det sig til et varmt venskab imellem os.
Den unge forstkandidat, Grog, udgået fra et fint og konservativt hjem i Viborg, fandt sig hurtig tilrette i det gamle hjem på Lynderupgård, hvor han ikke alene fandt sit hjertes udkårne, men også det, han kendte fra sit eget hjem, pligtfølelse, flid, arbejde og troskab, disse gode egenskaber, som han selv var i besiddelse af i så fuldt mål. Det varede ikke længe, før han ved sin lille landbedrift i Skalmstrup fik flere fælles interesser med os. Ukendt med landbrug som han var, havde han dog et godt greb på tingene. Han så hurtigt, at de jydske køer ydede for lidt og resolut anskaffede han sig fynske malkekvæg og stod i mange år som den bedste leverandør i Stoholm mejeri. Han havde gode evner til at omgive sig med dygtige folk, som altid holdt af ham, skøndt hans måde at behandle dem på ikke altid var helt almindelig.
En anden fælles interesse, vi havde, var jagten, vi har oplevet mange glade og fornøjelige jagtdage sammen, ikke altid rig på vildt, og skønt vi forud viste det, tog vi altid glade mod hans indbydelser, fordi vi altid var sikre på Grogs muntre jagtledelse og hans og Johannes enestående evne til at skabe hygge og velvære for gæsterne i det lyse og smukke hjem med de artige og velbegavede børn, der som voksne har holdt, hvad de lovede som børn.
Vort venskab har nu strakt sig gennem 37 år, rige er minderne, og vi er taknemmelige for hans venskab. Vi tænker med beundring på hans bramfri, jævne væsen, fri for ethvert snobberi og på hans finhed i omtale og omdømme af mennesker, der var af anden anskuelse end han. Hvem har hørt Grog komme med bagtalelser, nej, han kunne sige drøje sandheder, men det var til vedkommende selv, og så var det ham ligegyldigt, om det var til høj eller lav. Grog var vel nok Viborgs populæreste mand og betegnende er det, når en bekendt Viborglæge har sagt: ”Når Morville gik ned gennem gaden, gav han kur til højre og venstre”. Han havde altid et godt ord i forbifarten, det være sig til ung eller gammel, rig eller fattig, det var vel grunden til, at alle holdt af ham. Han havde en særlig evne til at samle de unge om sig, han var deres kammerat og ven, og de tilbad ham. Det var en sorg for os og den ganske by, at hans begravelse skulle foregå under så snævre former, at ikke alle, som ønskede det, kunne vise ham den sidste ære.
Grog indtog en ret stor stilling indenfor det danske Hedeselskab, han førte f. eks. Tilsyn med alle plantager her i Jylland, undtagen i Ribe og Ringkøbing amter, det vil ikke blive let at finde hans jævnbyrdige afløser, thi foruden sin udmærkede teoretiske uddannelse, var han en praktiker af første rang, han havde et personelt kendskab som få og et fortrinligt greb på salg af træ såvel under hånden som ved auktioner, særlig ved auktionerne kunne han ved sit sprudlende vid og lune indfald rive publikum med sig til gode bud. Hans skovridere, assistenter og skovfogeder var ham hengivne og tro. Et lille eks. ”En assistent havde til bisættelsen været inde at pynte med grønt i den gamle røde gård, han var i sit arbejdstøj og ville i den dragt ikke gå på banegården at tage imod sin chef, han gik så udenfor byen, og der fik en af de pårørende i toget øje på ham, stående med hatten i hånden og hovedet bøjet i ærbødighed til hilsen for det frembrusende tog, der førte hans elskede chefs lig til byen”.
Grog havde et åbent blik for alt det skønne i livet, det være sig i naturen eller kunsten, særligt nær stod musikken hans hjerte, og her var det mest Mozart og Wagner, han satte pris på. Af koncerter gik han kun til strygekvartet og kirkekoncert, og som Domorganisten i Viborg selv har sagt, var Morville hans mest lydhøre og mest trofaste tilhører både til koncerter og når han om aftenen præluderede for sig selv i den skønne Domkirke.
Han var velbevandret i politik (ren Estrupper), det sønderjyske spørgsmål lå ham stærkt på hjerte.
For os alle kom det pludselige budskab som en dyb sorg, vi kan ikke forlige os med virkeligheden. Grog vil altid blive savnet på Lynderupgård og Nørreris.
Kield og Johannes.