Beretning skrevet af Anna Louise Kjeldsen (f. de Fine Licht), dateret: ”Möckels næss, Småland, Sverige 12 – 1 – 1944”
Lars kom fra kontoret kl. 12, han havde forskellige ærinder at besørge - betale nogle regninger bl.a. – men kl. 16 kom vi da afsted og spekulerede, mens vi slæbte to ret tunge kufferter op ad Nytorvgyde på, hvornår og hvordan vi ville se det hele igen. På stationen traf vi Christian og Lars’s søster og hendes mand proprietær Erik Kinch, fra Nøragergård og vi fik talt sammen i 20-30 minutter, og så gled vi da ud fra Viborg – det var en rar fornemmelse! Lige før kl. 11 (23) kom vi til Fredericia, hvor vi sov på hotel Vasegården om natten.
Vi havde heldigvis fået færgebilletter, men der var en masse mennesker, så vi blev mast, først på vej til visitationen og derefter på vejen ombord – men det var en lettelse at være kommet godt igennem. På banegården i Kbh. blev vi modtaget af Hans Henrik og fars Elles. Vi tog ind på Missionshotellet i Løngangsstræde og sov godt om natten efter dagens anstrengelser og den foregående nats uro – jeg havde kun været i seng fra ½2 til 5.
Næste morgen henvendte vi os på den adr. vi havde fået af A.P. (Knud Axelholm, Købmagergade 32), og vi blev modtaget med den største elskværdighed. Han lovede straks at gå i gang med at skaffe en overfart til Sverige, og vi gik efter at have aftalt at komme igen næste dag og høre, hvordan det gik. Kort efter at vi var kommet ned på gaden blev der luftalarm, og da vi ikke havde lyst til at gå i beskyttelsesrum, vendte vi straks om og gik tilbage, og idet vi kom derhen kom Kax ned i gadedøren for at se efter os – og vi gik med ham op – han lavede kaffe og smurte smørrebrød og mens vi ventede på det hørte vi svensk radio og hørte den frygtelige nyhed om mordet på Kaj Munk.
Dagene i København gik ned ”afskeds-visitter” hos vore nærmeste slægtninger – blandet med besøg hos Kax for at høre besked. Om fredagen fik vi at vide, at nu gik det godt, vi skulle med en af kystpolitiets både næste morgen – vi skulle møde ved Holmens kirke kl 7. Den nat sov vi et nyt sted – vi havde hidtil været fordelt hos forskellige fjernere slægtninge og venner. Lars og jeg sov hos et ægtepar, der gik tul bridge om aftenen, lige efter at vi var ankommet – og vendte hjem næste morgen ca. 51, så vi drak morgente sammen og sagde farvel og gik ned til sporvognen. Ved Holmens kirke mødte vi Kax og drengene, der havde sovet hos ham om natten, og vi gik over til Christianshavn, hvor vi stod på et gadehjørne og ventede lidt – så kom en høj flot kystbetjent forbi på cykel – han satte lige en fod på jorden og sagde til Kax: ”I morgen samme tid, samme sted”. Så sjokkede vi tilbage til Købmagergade – op til Kax – drengene blev sendt efter wienerbrød og Kax lavede kaffe – og mens det stod på kom kystbetjenten derop og fortalte, at forsinkelsen skyldtes sabotage hos Burmeister & Wain, der havde givet så stærk en ”Flodbølge” i kanalen, at den ene af politis både var sunket, og da de kun havde én tilbage, kunne de ikke sejle os over. Det var , tør jeg nok sige, en lidt mat forsamling, der sad omkring bordet – jeg ringede til min broder og andre slægtning og fortalte, at ”hjemrejsen” var udsat til næste dag. Om natten sov min mand og jeg et nyt sted, drengene igen hos Kax.
Søndag morgen – d. 9 januar (1944) var vi oppe 5½ - tog igen afsked og tog ind til mødestedet med sporvogn, mødtes igen med Kax og drengene og så gik vi ned på en af pladserne – ind i et af de store pakhuse, blev skjult – vi og de andre, der var efterhånden samledes – mellem tønder og kasser langs pakhusmuren, og lidt efter lidt fik vi besked om at gå hurtigt over til kajen og ned i båden – én ad gangen.
Det var en fiskerbåd, og vi blev anbragt, 6 voksne og 2 børn – 1 på en måned og en på 4½ år i en kahyt forude, så var der absolut ikke plads til flere. Hans Henrik og Christian og 2 andre unge mænd blev stuvede ned under dækket omkring motoren agterude. Lugen blev lukket næsten i og turen begyndte ca. kl. 8. Da vi havde sejlet lidt, mærkede vi, at motoren sagtnede farten og lidt efter gik skipper forud og idet han passerede lugen blev den lukket helt i med et lille spark – jeg tør sige, der blev stille nede hos os! Så mærkede vi at en båd lagde sig ved siden af os, og der blev talt, men vi kunne ikke høre, hvad der blev sagt, eller hvilket sprog, der blev talt – men efter nogle minutters spænding, hørte vi den dejligste lyd, vi i det øjeblik kunne høre, nemlig motorens: duk ….duk….duk, hurtigere og hurtigere – så kom skipper hen og skød lugen lidt til side og sagde: ”Det var bare det danske kystpolitis patruljebåd”. Så gik det videre mod øst, det var ret kraftig sø, og da vi flere gange skiftede kurs fik vi adskillige rulleture. Engang kom der en tysk patruljebåd lige ind imod os, men pludselig skiftede den kurs og satte næsen hjem mod Kbh. – heldigvis var morgenkaffen mere fristende end en lille fiskekutter, hvor skipper sad roligt og ordnede sine garn. Efterhånden blev hele forsamlingen undtagen den lille på en mdr. – hun havde fået noget at sove på – og jeg – søsyge – så min opgave blev at holde vort eneste lille vandfad for den der trængte mest til det og i rette øjeblik få det rakt over til næste ”patient” – og derefter op til skipperen, så han kunne tømme det af – jeg var til sidst lige ved at tro, at jeg selv kunne blive dårlig, hvis det skulle vare ret længe ved – luften nede i det lille rum var jo ikke egentlig frisk!
Da vi nærmede os territorialgrænsen var der en tysk flyver, der øjensynligt interesserede sig lidt for os. Svenskerne fortalte os senere, at de havde indstillet deres luftværnsskyts på den, hvis den skulle blive fræk. Så snart vi var godt inde på svenskt farvand fik vi lov at komme op på dækket – det var dejligt. Præcist efter 2 timer kl. 10 kom vi til Barsebäck og blev hjulpet iland af 2 marinpoliser og budt et venligt: ”Välkomna hit” så fik vi bagagen i land og tog afsked med vores skipper og hans mand – nu havde de hjulpet ca. 1000 mennesker over. Vi betalte 500 kr. for overfarten for os alle fire. I Kbh. havde vi givet Kax, hvad vi havde tilbage af ernæringskort – til de underjordiske.
Vi kom op i en stue, hvor der blev fyret vældigt op og sat kaffebord over – smurt mad osv. Imens blev vi skrevet op af poliserne – fik aviser at se og snakkede med de to poliser, der kom og gik – og vi sad og nød følelsen af at være ovre. Så fik vi kaffe og sigtebrød med pølse og ost – det smagte vidunderligt. Og så ventede vi længe – bilen vi skulle med, en militær lastbil vat i stykker – endelig ve ½2 – 2 tiden kom vi afsted ind til Malmö. Der blev vi læsset af ved Gamla borgareskolan i Repslageregatean, og så begyndte møllen – rundt fra den ene til den anden og med lange ventetider imellem. Vi havde heldigvis vore legitimationspapirer med over i god behold, så det var jo let for os. Ved 7 tiden blev vi fulgt hen til en restaurant ”Solidar”, hvor vi spiste middag alle sammen. Kort havde vi fået udleveret. Efter at have været et lille smut inde i St. Petrikyrkan, hvor der var aftenandagt, gik vi alle fire til oberstløjtnant Allerups på Silfnes pensionat – vi havde haft en hilsen med til ham fra vores svoger oberst Bruhn. Kl. 10 skulle vi være tilbage på skolen, og så kravlede vi i papirssengene og sov såmænd rigtig godt efter omstændighederne. Sengene var kolde og papirsengetøjet lavede en utrolig larm hver gang man rørte sig.
Næste dag rejste vi med tog 12.35 til Diö i Småland of derfra med bil til Möckelsmæss herregårdspension, hvor der var dansk flygtningsforlægning – der var vi til 1. marts – da rejste vi til Lund, hvor Lars havde været så heldig – takket være bekendskaber og sit juridiske eksamensbevis – at få en stilling i Skånska Hypoteksföreningen med løn betalt halvt af ”Hypoteket” og halvt ?????????
Det bedste af det hele var næsten den ”lejlighed”, der blev stillet til disposition for os – takket være den tidligere ”ombudsmann” Albert Eklund, der havde lejligheden til sin rådighed, når han eller familien kom til byen. De gav afkald på den til fordel for os, så længe vi var i Sverige som flygtninge. Den bestod af to værelser – mørke, men rummelige og på den anden side af en gang var der et toiletrum og et kosterum, som de havde indrettet som et lille køkken til os. I det hele taget blev vi mødt med en strålende venlighed og hjælpsomhed af hele personalet lige fra ombudsmanden Niels Falk og hans frue til den elskelige Jönsson – Den drivende kraft – ved siden af Nils Falk – var dog fru Ingeborg Österberg – enke efter en svensk præst, men født i Danmark med en dansk far og svensk moder – hun fik dem alle med sig, så de havde købt ny gardiner og lånt møbler til os – der var billeder på væggene, bl.a. et af Viborg Domkirke – der var cigaretter i et bæger på bordet og en skål med appelsiner – kort sagt hjemligt og hyggeligt. Og de 13 måneder vi tilbragte i Lund blev på mange måder en meget rig tid. Vi kunne takke være lejligheden byde andre flygtninge noget, der var mere hjemligt end det ene værelse de allerfleste måtte nøjes med – f.eks. boede kgl. Kapelmusikus Sigfried Salomon, hans 16-årige datter og hans søster fru Bruce i mange måneder i 1 værelse – så der blev drukket utallige kopper te og kaffe med ”bakelser” fra Håkanssons og Fahlmanns, mens nyheder fra Danmark blev drøftet, bragt over af de stadigt kommende nye flygtninge derovrefra – der blev sagt farvel til de danske venner, der skulle eller ville tilbage for at ”arbejde” videre – de var altid nervøse for hjemturen, jeg troer, Signe Sand udtrykte deres følelser bedst, da hun på vejen ned til stationen, hvorfra turen gik til Malmø og videre til København samme nat, sagde til mig: ”Jeg er hunderæd, det er at sige som det er” – Men trods alt dette og den tilfredshed, det gav at kunne gøre det – så var der altid den følelse, at vi mange gange hellere ville have haft det ondt i Danmark end have det så altfor godt i Sverige. Et par dage efter at vi var kommet derover sagde jeg til min mand: ”Er du klar over, at den værste tid, vi får herovre, det bliver, når det ”skeer” hjemme”, og jeg kan kun sige det var endnu værre, end jeg havde tænkt mig.
Vores to sønner var jo med os derovre, den ældste Hans Henrik meldte sig straks til Brigaden og fik sin indkaldelse dertil i marts og rejste op til 1. bat. i Sala den 16/4 1944.
Christian gik i skole et par måneder, men tog så ud på landet for at begynde at lære landvæsen, var forskellige steder, indtil han den 5/4 – 1945, dagen efter sin 18 års fødelsdag rejste op til Sofielund ved Konga til 5. bataljon, og mens min mand og jeg måtte vente til d. 30 maj med at komme hjem til Danmark, så kom de naturligvis over med det samme – H.H. der var i 1. bat.1.komp. var med den første båd, der gik over fra Helsingborg til Helsingør den 5/5 om morgenen – Chr. Kom først over sidst på dagen.
Kommentar skrevet af Hans Henrik Kjeldsen 1996. Mors manuskript lå i den ene af hendes Sverigebøger. Det er dateret 12/1 1944, men da er det ikke skrevet, eller i alt fald ikke i sin helhed, hvilket klart fremgår af teksten, bl.a. at de rejste hjem til Danmark den 30 maj 1945. Beretningen virker som om den er skrevet til et eller andet. Jeg ved ikke til hvad.
Forhistorien til flugten til Sverige var i korthed følgende: En faldskærnsmand Jacob Jensen blev taget i Århus engang i begyndelsen af december 1943. da han boede hos far og mor, og havde deres gadedørsnøgle i lommen, var der nogen uro; men vi tog på juleferie på Nøragergård som sædvanlig. Min kusine Vibeke var da i huset hos en læge Clan ? i nærheden af Randers, og jeg fulgte hende til stationen. Lige før toget gik, sagde hun noget i retningen af : ”Ved du for resten at der går rygter i Randers, om at der har været husundersøgelse hos jer?”. Mer fik jeg ikke at vide, men jeg rapporterede straks til far og mor, og da vi kom hjem, gik far straks op til A.P. = farvehandlet Anders Petersen, der dengang havde forretning i Vestergade. A.P. gik videre med sagen og fik via kontakter til politiet at vide, at Gestapo var i byen for at lede efter det sted, hvor Jacob havde boet. Med disse oplysninger gik A.P. videre op i systemet – det illegale – og næste led, vistnok oberstløjtnant Wøhlk sagde efter sigende: ”Ud til højre med Kjeldsens”
Jeg rejste næste dag tilbage til København, idet jeg havde færgebillet, og familien skulle så følge efter dagen efter. Christian blev sendt med tog til Nørager med familiens sølvtøj og hund Fobbe, og far og mor og Chr. Mødtes så på Viborg banegård, som nævnt i beretningen.
Færgebilletter: Uden at have færgebilletter, som blev købt hos DSB kunne man ikke få adgang til færgerne og altså ikke komme over Storebælt. Den visitation, der nævnes var på daværende tidspunkt ret så lemfældig.
Mor nævner, at vi havde boet hos familie og venner i København. Det bestod i, at mor boede hos Erik og Ellen (hendes broder og svigerinde) på Svejagervej, far hos sine gamle venner (og mine senere svigerforældre, men dengang kendte jeg dem kun af navn) Gerda og Jens Hostrup-Schultz på Sofievej i Hellerup og Chr. Og Hans Henrik hos fars Ellen på Hermann Triers plads 4,2.tv., hvor jeg boede i forvejen. Hvem de mennesker var som mor og far sov hos de sidste to nætter, erindrer jeg ikke, men når deres værtsfolk gik til natbridge om aftenen, så skyldtes det spærretiden, man måtte ikke være på gaderne mellem 8 aften og 5 morgen.
Den ”mølle” mor nævner, som vi skulle igennem, bestod bl.a. i forhør foretaget af dansk politi, fotografering, rigtige forbryderfoto, hvor vi sidder med et nummer i hånden, udstedelse af legitimation i form af flygtningepas med det smukke foto indklæbet, afgørelse af til hvilken flygtningelejr, eller som de blev kaldt med et dansk-svensk ord: flygtningeforlægning, man skulle sendes. Endvidere udlevering af rationeringsmærker. Nok fandtes der mange flere varer i Sverige, men rationeringssystemet var med ægtesvensk grundighed også langt mere udbredt end i Danmark. Desuden udlevering af spisebilletter og togbilletter, samt veksling og/eller udlevering af svenske penge.
Den restauration ”Solidar”, hvor vi spiste var efter erindringen en af en kæde tilhørende de svenske brugsforeninger, ”kooperativa”. Den lå på Malmøs hovedgade. Hvad mor ikke nævner er spadsereturen fra den gamle skole og hen til ”Solidar”. Skolen lå i en lille gammel sidegade med ikke for meget gadelys, men den endte i ”Stortorget” hvilket betød, at pludselig stod vi, der kom fra det overalt mørkelagte Danmark, midt i et lyshav. Svenskerne var takket være vandkraft selvforsynende og velforsynet med el, så anvendelsen af el var ikke rationeret på nogen måde. Der var masse af gadebelysning, oplyste sporvogne, neonreklamer i alle mulige farver og butiksvinduer fuldt oplyste og fyldte med varer, som vi hverken så eller havde i Danmark. Det var for mig den største oplevelse, der rigtig slog fast, at nu var vi kommet til en helt anden verden. Vi blev snydt for den oplevelse det har været for alle hjemme, at opleve befrielsen i Danmark den 4 maj om aftenen, men lysoplevelsen fik vi 16 måneder før i Malmø.
Papirssengetøjet, ja det er rigtig, alt sengetøj var af papir. Jeg havde det værst den nat, for det er rigtigt, at sengetøjet larmede, når man vendte sig, og jeg var i mændenes sovesal blevet plaseret mellem far og Christian. Ingen af dem var kendt for at ligge roligt om natten, så jeg blev vækket jeg ved ikke hvor mange gange af deres roteren.
Togrejsen fra Malmø til Diö var også en mægtig oplevelse. Danske tog var på den tid snavsede, delvist uopvarmede, næsten altid forsinkede og i reglen overfyldte. Toget fra Malmø var for det første el drevet, noget der selvfølgelig interesserede os drenge meget. Desuden gik det præcis, var dejligt varmt, rent og med masser af plads. En ikke ubetydelig kontrast!!
Albert Eklund, der nævnes, skrev i sin pensionisttilværelse en eller flere bøger. Han boede, da vi kom til Sverige på en gård ved Möckeln, den sø ved hvilke Möckelnæs lå, men på den anden side af søen. Hvad gjorde far, ja han gik simpelthen på isen over søen for at besøge Eklund. Dette besøg er beskrevet i Eklands bog: ”Kring en gård”
Medvirkende til at far fik stillingen var også kontakt gennem bekendte. Fars og mors nærmeste venner i Viborg var Skovgaards og Bangs. Arthur Bang var også vor huslæge. Hans kone Lissa født Møller havde en broder i Skåne. Han var agronom og var gift med en svensk agronom Gunnel f. Sommarin. De drev i fællesskab som forpagtere en af kronens gårde i Skåne, Örsjö böstælle, og den familie havde vi kontakt med. gennem dem kom far i forbindelse med en svensk storbonde i Skåne, såvidt huskes var navnet Martin Andersson i Skurup. Han var medlem af ”styrelsen” for ”Skånske Hypotheksföreningen” – i øvrigt den eneste ikke adelige i styrelsen – og han var også på en eller anden måde medvirkende til at far fik sin stilling. Far havde forsøgt gennem flygtningekontoret i Stockholm – leder professor Hurwitz – at få kreditforeningsarbejde ad den vej, men de gjorde intet for ham.
Christians skolegang i Göteborg fortjener måske også en lille kommentar. Han skrev hjem til forældrene i Lund, at han gerne ville tage på landet og motiverede det bl.a. med, at han ikke lærte noget i skolen i Gøteborg. De gav deres samtykke og han drog på landet. I brigaden kom jeg til at snakke med en af kammeraterne, Vermehren, der også havde gået i skolen i Göteborg. Hans opfattelse var, at det var fuldstændig korrekt, at Chr. Ikke havde lært så meget i skolen. Det var dog i det alt væsentlige absolut ikke skolens fejl!!! Den unge mand syntes, at det var langt mere spændende at strejfe omkring i Göteborg, bl.a. var han meget i havnen, end at sidde på en skolebænk. Man bør imidlertid lægge mærke til, hvor nær han holdt sig til sandheden ved at fortælle forældrene, at han ikke lærte noget i den skole!!!
Indbo Lars og Anna Louise Kjeldsen
Skanderborg - Viborg og Bjerringbro
Starter 1932
Denne fortegnelse over vort indbo er ført fra marts 1932
medens vi boer på Villa ”Søholm” 1. sal Adelgade 1, Skanderborg
I entreen er væggene mørkrødbrun der er dør til dagligstuen til en altan mod syd. Af møbler er der et hvidt FLISEBORD det er med et lille mønster i fliserne, ellers nærmest i hvad jeg vil kalde Empire fra land eller provins. Det er købt af Lars hos Fru. Marie Severinsen på Hyl gård i Jaungyde for 43 kr. i året 1929- 30 malet og repareret af Maler Christensen, Viborg i efteråret 1963. Over bordet hænger et næsten kvadratisk spejl i en ca. 10 cm. bred mahoniramme. det har jeg købt på en auktion på Ry Nørgård, som godsejer Nørgård lod afholde i juli 1929 - Kaptein Dohlmann, Kalbygård bød imod mig uden at det og fik til sidst hammerslag ved 50 kr., men omlod det så til mig for samme pris. Det var katalognr. 332 - I rammen er der indsat nyt spejl, her i Viborg og det er igen i brug i entreen men er i 1969 flyttet til Lars` soveværelse da vi fik konsolspejlet efter Hakon Licht.
Kanapstuen:
Lars` stue, lige inden for døren ved den sønder væg står først et almindeligt hvidt BORNHOLMERUR - det er købt ( af mig ) for 25 kr. på en dødsboauktion 1-3-1929 om købmand Julius Jensens bo, han var i 5-6 år vor genbo da vi boede i Adelgade 102, han var i de sidste år en stakkels syg mand der endte sit liv ved at springe ud fra lillebældsfærgen en nat ( se side (5)). - derefter kommer den gamle MAHONIGSOFA - den kan jeg huske at mor og far købte på auktion i Vejle (eller hos antikvitetshandler Lorentsen) - det må altså være før 1912 - jeg troer det må have været i 1909, - mor betrak den selv med grønt vohsdue - der endnu holder udmærket (Chr. Vangså ).
Foran står et firkantet - MARHONIBORD - med ”afskårne” hjørner det har Lars fået af sin moster i Skagen, det stammer fra Winthers hjem deroppe. ( købmand Jens Winther og Andrea W. født Krogh - en søster til Lars` bedstemor i Skagen). Hos dem stod det i Onkel Winthers stue . Lars` beskrivelse af bordet da han kom hjem fra Skagen efter at Tanten havde givet ham det , lød : " Det er så hyggelig med de afskårne hjørner". Chr. har det som skrivebord, fået 1967.
Ved siden af sofaen står radioen på en lille stol - derefter kommer i hjørnet et lavt - MAHOGNICHARTOL - med buet klap og 3 store skuffer forneden. Alle skufferne , både foroven og forneden er kantet med en ret bred lys indlagt kant. Det er købt da far og jeg var på indkøb i Tyskland i jan. 1920.
I karnappen står Lars` arbejdsbord, det er et bredt MAHOGNIBORD som Lars har fået af sin mor . Det stod på Nøragergård oppe på det gule kammer. Bedstemor har senere fortalt at det var "skolebord" på Skerpinggård hos Herredsfogede Michal Kjeldsen, hvor hun mange gange havde siddet ved det og undervist datteren Marie g. Horneman ( Chr. fået sommer 1952, Vangså)
Derefter kommer Reolerne - de er alle købt på Aktion her i byen - 2 på Auktion over Boet efter Frederik Mansa der boede i
En dobbelreol er købt på Auktionen over Boet efter Overretssagfører Rosen her i Byen.
EN MAHOGNIREOL på Auktion, Fru. Weng lod afholde, før hun rejste fra Byen - den kostede vist 15 Kr. - de andre har kun kostet en eller to kroner pr. stk..
Ved kakkelovnen står på den ene side et KOBBERVARMEBÆKKEN, som vi har fået af Lars´ moder - det stammer fra hendes Tantes hjem - Fru. Haubroe f. Krogh - en Halvsøster til Lars´ Bedstemor i Skagen - gift med Brænderiejer Haubroe i Viborg. På den anden side står en stor KOBBERBØTTE, en gl. Gruekedel, som Lars har købt for en del år siden - så vidt jeg husker for 19 Kr. her på egnen den har Chr. fået i Bryllupsgave 27. Dec. 1952.
ET MAHOGNIBOGSKAB, er fra Morfars og Mormors Hjem købt af Boet for 70 Kr.
BORNHOLMERUR, ved købet af Bornholmeruret var jeg meget heldig - jeg stod ved siden af Borck og klagede over at Lars altid var så langsom til at slå til når det var mig der bød - så tilbød B. at byde for mig. : " ti De nu bare stille og lad som ingenting" - det var lige i middagsstunden så en del mennesker var gået - og B. bød med det samme 25 Kr. - og ingen anden bød - så han fik hurtig hammerslag - og Lars stod og ærgrede sig over, at jeg var gået.
SMÅ TING I LARS´ STUE.
På kaminen i midten en MESSINGKAFFEKANDE ( mrk. C Locb i bunden ) på T.....fod - den har jeg købt på en Aktion her i byen for 5 kr. - den har tilhørt en Fru. Augusta Pauelsen (Enke) Laursen - hun var datter af en gæstgiver L på Landmandshotellet her i byen (hun stammer vist fra Horsens)
På hver side står et MESSINGSTRYGEJERN, (det ene har Bobby Brown fået - det andet Kirsten) købt på Auktion men jeg kan ikke huske hvor.
På Chatollet står øverst TO VASER OG EN POTPOUNIKRUKKE af Delftnporcelæn - jeg har arvet dem efter min morfar og mormor, (købt dem af boet for 9 kr.)
Der står nedenfor 2 TRÆLYSESTAGER sort m. forgyldninger (Chr. nu i Vangså - nu malet hvide) vi fik dem til vores bryllup af Isse f. Hess og Jørgen Falch. (vaserne er flyttet ind i spisestuen - i stedet står to MALMSTAGER med ”knækket” fod - sandsynligvis fra 1760 - 1780 - købt på en tvangsauktion over Emil Jørgensen, Tåning´s ting, pris 7 kr.)
En SØLVÆSKE står der også - en cigarkasse - som Lars´ bedstefader i Skagen fik af sine venner til sin 80 års fødelsdag d. 1 - 5 - 1918 ( H.H. fået i 1974)
LYSEKRONEN, krystal, har jeg også arvet efter morfar, jeg udvalgte den af boet - for 40 kr. - den skal tidligere have været meget fyldigere - men engang før en middag skulle jomfruen, hos morfar og mormor, tørre den af, hun blev ved med at dreje lige til den faldt ned - og ved den lejlighed gik en del i stykker. Ellers ved jeg i øjeblikket ikke noget om hvor den stammer fra. Ved vore talrige flytninger er den helt gået til - selve stellet - var opmagasineret på loftet i Kreditforeningen.
Lampen midt på bordet - EN SNOET EGETRÆSLAMPE - er sammen med en anden omtrent mage til udskåret af en gl. træskærer i Løgumkloster - en gammel mærkelig mand skal det være - han har så vidt jeg ved skåret Prædikestolen og andet træarbejde til den restaurerede Klosterkirke. Han har skåret flere af disse lamper - han tager 10 kr. pr. stk. - Hans Hammel har skaffet os de to vi har. Han skærer ikke på bestilling, kun når han finder et stykke træ og det i det hele taget passer ham.
Billederne herinde er i øjeblikket følgende :
Over sofaen hænger i midten et maleri af Nøragergård vi har fået det til jul i 1928 af bedstemor - det er malet af Fru. Ella Heide, f. Brodersen, en bekendt til tanterne i Skagen. Hun var på Nøragergård om efteråret 1928 - og malede der flere billeder derfra.
På hver sin side hænger billederne af Lars´ bedsteforældre og mine oldeforældre -- Mathias og Mette Kjeldsen, Lerkenfeldt - vi fik billederne af Ellen, Thy og Johan Kjeldsen, Lerkenfeldt til vores bryllup 3 - 7 - 1920.
Nedenunder hænger nogle familiebilleder i sort oval ramme og billedet af de 4 generationer - taget i Skagen d. 1 ell. 2 maj 1927, da Lars og Hans Henrik var deroppe til bedstefars ( Lars Holst ) fødelsdag, da han fyldte 89 år, som pendant til dette hænger billedet af " de 11 på Lerkenfeldt " - det er taget på Nøragergård, da de var samlet for sidste gang - til Mettes dåb - 1904.
Et stort billede af Jens Kjeldsens kamp. har vi fået fra Nørager af Lars´ forældre til jul eller fødelsdag engang - ligeså en radering af Nørreport i Flensborg.
3 morsomme gl. stik efter Simonsens malerier fra krigen i 1848 - 1849 -- har vi købt for tilsammen 7 kr. på en auktion i Louiselund, Skb. , over en gammel landmand Henriks indbo der blev holdt i sommeren 1921 mens Fru. Brandt var her, Chr. fået til Kjeld. Se S...... tidne 3, G.A.Jensens Erindringer, side 187 - 190,
Det 8 - kantede spejl - forgyldt - er også købt på den auktion.
Et billede - en reproduktion af Tizians " Skattens Mønt " har vi fået til vor bryllup af min kammerat Karen Neumann. Om det har jeg en af mine gode historier : Da vi havde været gift i et årstid og altså havde haft det hængende i den tid - købte Lars pludselig en dag på en auktion et billede - der viste sig ved nærmere undersøgelse, at det også var " Skattens Mønt " - han havde i den tid endnu ikke opdaget at vi havde det hængende.
Af puder herinde har jeg selv syet to korsstingspuder i sofaen - en stor med en rød bort og sort midte med et lille blomster motiv og en due der er syet - dels after et lille tæppe, der fandtes på Nørager, det var syet af tante Caro Kjeldsen ( onkel Henriks / svigerfars første kone ) til hendes forlovede - Mau - han døde mens de var forlovede, kun har jeg i midten sat det lille motiv, der stammer fra en taske jeg lånte i Skagen til at sy efter i stedet for den hund, der var på orginalen - det var Maus jagthund tante Caro havde syet et billede af. Tæppet det orginale har et af børnene på Restrup fået af Tante Johanne (onkel Henrik anden kone /svigermor ). Den anden er en lille sort pude med blomster og et Schmitzenhus på ( Chr. fået ) den er også syet af efter en , tante Caro har syet (vist nok) den lå i alt fald på Nørager efter hendes død. - En grøn pude med lidt brunt broderi er den første julegave jeg gav Lars da vi var blevet forlovet i 1916 ( findes ikke mere 1952)
En korsstingspude m. blomsterkrans er syet af efter en som min mormors mor havde syet ( ejes af Elisabet Møller? ) oldemor døde i 1848. En do med buket og grøn ramme omkring er syet af i ca. 1949 - 1952 efter en gl. der tilhørte Inge Michelsen, mens de boede her i byen sagde jeg til Inge at hvis de nogen sinde flyttede fra byen ville jeg så gerne låne den og sy den af.
Div. møbler
EGETRÆSKISTEN, har jeg fået af Lars til min fødelsdag i 1930erne, den er købt i Skb. for ca 100 kr. - den er af sønderjysk oprindelse - 1953 den er p.t. udlånt til Dr. Bang den står på trappeafsatsen, - 1964 fik H.H. og Gethe den da de flyttede ud i Bækhuset.
1 KISTE som jeg har taget malingen af, har Lars købt - Chr. har den i Vangså.
1 BLÅMALET KISTE er købt hos Johs. Rasmussen på vej til Jexen dåb, den stod på loftet og agerede "stop" for regn etc. ved et hul i taget (H.H.)
Det STORE GL. SKAB er købt for ca. 10 - 15 kr. - repareret i marts 1060 for ca. 40 kr. - malet af maler Christensen, Viborg i sep. 1963 - kostede 60 kr., det er sandsynligvis fra 1700 ( se Danske Bondemøbler af Axel Steenberg )
Hængevægskabe:
1 SORT EGETRÆ fra 1758 er købt privat i Skb. i begyndelsen af 20´erne for 25 kr. P.P.S. betyder vist nok Peder Pedersen Sinkærgård.
1 RØDMALET m. 2 døre, fik Lars af Rasmus Hansen Høeg, Låsby - det stod i udbygningen og blev brugt til " ragelse " (rustne søm, mønjemaling etc.) - L fik det for at tage det ,og Beck fra Låsbybilen , der hjalp med at bære det ind var ved at tabe det af grin , om at vi ville have "det gl. skidt" og da Lars senere gav giveren en sølvske ( fra indkøb på A.... auktion i Kbh.) som vi ikke brød os om, takkede han så meget og sagde med et lunt smil " Det er godt at se te at det sidste "dovenhovede" et døennu". Bagbeklædningen er betydlig ældre end resten af skabet, der står 1633 på den.
DAGLIGSTUEN
er en stor stue på ca. 5,25 m + 4,80 m - den har stort vindue mod syd og et mod vest - fra dem begge er der en smuk udsigt over haven og Lillesø over mod kirkegårdens store træer og mod dyrehaven og mod vest til " Sølund "
Indretningen er nu - september 1932 - således:
når man kommer ind gennem døren fra Lars´ stue har man til venstre lige bag ved døren det store CHATOL, mahogny, son jeg har arvet hjemme fra. Nogle gl. møbler der fandtes hjemme blev udlagt som vor mødrende arv, som vi dog først fik efter fars død.
Min del var Chartoller, det 12- kantede bord, som jeg dog fik tidligere fordi far ikke kunne lide at det stod ret usikkert - skavank som det trods adskillige reparationer ikke lykkes at rette. Bordet er købt af mor og far i Vejle af Antikvitetshandler Lorentzen 1902, ( se brev fra mor til moster Mariane 1 okt. 1900 ) skal have tilhørt en tolder i Vejle, der skød sig, fordi han havde begået underslæb. Endnu den aller sidste gang far besøgte os d. 17 marts 1927 sad han og fortalte en ung tysk pige , Frk. Baudrexel, der var hos Tømmerhandler Nielsen, og som med dem var henne om aftenen for at fejre Hans Henriks fødelsdag, om bordet, som han aldrig havde kunnet lide, fordi det stod usikkert.
Sybordet, mahogni, på fod, var mors, hun var lidt bitter over at Mariane havde lokket hende til at sælge. Et smukt empirebord ( da ( før) mor blev gift ) for næsten ingenting. Det andet ved jeg ikke meget om ( I mormors breve ser jeg at mor har arvet det efter Oldedis = Frk. Risem der var i hjemmet/huset hos Paster Bagger fra april 1841. Hun boede til sidst sammen med hans enke, der døde 1900. Dis var f. 7 sep. 1812, d. Kbh.190?. ( tale om sybordet? ) ) , H.H. fået det i julegave 1976. - men syæsken fik mor i julegave af far i 1893 (set gl. breve)
CHARTOLLET, har far arvet efter sin faster - Frk. Johanne de Fine Licht - tanta Hanne - i 1890 - og i mors og fars fortegnelse over deres indbo har jeg set at det er repareret for 40 kr. i 1892 - tante Hanne har fået det efter sin moders død d. 15 april 1876 - i et brev, som jeg har fundet imellem de gl. papire, som far sikkert har arvet efter tante Hanne, fandt jeg sidste år et brev:
Til mine kjære Sønner
Mine kjære Sømmer
Jed vil skrive dise Linner og hober, at I efter min bort gang, vil efter komme mine Ynsker og Villie og hvære Kjærlige Brødre mod Eders Søster og sørge paa det beste foe hende. Min bestemmelser og min Villie er at hun maa Have af hvad jeg efter lader havd hun ynsker sig til sin bequemlighed Ubetinget at Chatolet med alt det som den indeholder er hendes at min gangkleder og preposer og andre smaa Ting. Seng og Sengekleder Komode er hendes og der er en lille Kase ( H.H. fået til jul 1976) paa Loftet som og er hendes det smule Sølvtøj som jeg efter lader skal Hanne og Ludvig dele imellem dem, der er ikke meget da jeg har ofte maattet skille mig med meget deraf i trange Tider. Kort sagt alt mit efterladen Skab tilfalder Hanne saa længe hun lever at gjøre med som hun vil. Dette er min Ynske og Villie underskreve jeg ASML
Kiøbenhavn 5´st April 1876
Eders kjærlige Moder
A.S.M. Licht
som Vidne at Fru. Licht har selv skrevet hendes sidste Villie
Sophie Schounr født Dons
Enke efter Cancelliraad C.M. Schounr.
At Undertegnede, som kjender Fru. A.S.M. Licht og som ved at hun ikke eier ( formue?) og kan bevidne at hun selv har skrevet denne sin sidste Villie, bevidnes hermed.
Desværre har det ikke været mig mulig at få oplyst noget om CHATOLLETS ældre historie, da der i Tipoldeforældrenes Testamente og på skiftet efter tipoldefader - Johannes de Fine Olivarius - kun tales om Indbo under et. En del sandsynlighed er der jo for at det er ( ført med fra Vestindien ca. 1818 ) købt den da de kom hjem fra Vestindien. ( Jeg har i 1956 fundet et meget defekt stk. papir hvor Kapt. Licht skriver om sin svigermoders Chatol - men er det så det ?).
I alt fald står der på Nøragergård en MAHOGNYHIMMELSENG som tante Johanne Kjeldsen har fortalt mig at hun har fået af (farmor Thea Licht, og at den er hjemført fra Vestindien) Herredsfoged Kieldsen´s Skjerpinggaard, der har fået den af Hanne Licht (museums inspektør Fru. Maja Anthonsen har fortalt mig at den er dansk, ikke vestindisk ). den - himmelsengen - fik vi i 1939, da tante Jo flyttede ned i det lille hus ( tante Mettes hus) den har også været på Skjerpinggaard, da de i Kbh. kom sammen med Fru. Licht, f. de Fine Olivarius, min oldemoder, har de vel fået den fra deres hjem - og da de så flyttede fra Skjerpinggård til Ålborg, tænker jeg mig den er kommet til Nørager, tanta Jo var jo i sin tid lærerinde på Skjerpinggård.
Chatollet: hjemme i Vejle var det altid det møbel, jeg holdt mest af. Jeg vidste ikke noget bedre end at sidde og kikke i de gamle papirer i dens skuffer. I den højre til venstre har der altid ligget en del gl. sager - lommebog - lidt ægte guldblade (til forgyldning) - en katakismus - et par tarok kort og lign. - En dagbog ført af min oldefar Kapt. Licht i Slesvig, på hans tur til Frankrig i 1815 med det danske ”Troppekontingent” (har Erik fået).
Over sofaen hænger et kobberstik af Pedersen efter maleri af Ru---dael, købt af morfars bo for 18 kr.( dedicent til H.M. kong-----d VI)
Mellem chatollet og vinduet står - ret midlertidig et lille bord med en skrivepult på. Den har tilhørt min oldefar - Lars´ bedstefar på Lerkenfeldt - Mathias Kjeldsen. Lars har arvet den efter tante Ma - Frøken Mathilde Kjeldsen, (den er 1967 repareret hos en snedker Hall - ansat hos Møbeludl. Schutt - det kostede kun 48 kr.)
Fra vinduet er der en yndig udsigt over haven - Lillesø´s forbindelse med Storesø - Haven og kirkegården og Slotskirken på den anden side. Ved vinduet står en ARMSTOL som jeg har købt på Ry Nøtskov for 35 kr. - den stod på loftet og vi købte den underhånden af godsejer Nårgaard i 1928. Jeg har set en magen til på Folkemuseer i Kbh. - den havde et rædsomt groget plydsbetræk, da vi fik den. Jeg har derfor syet et sæde til den - jeg købte det for ca. 32 kr. hos en sælger fra Hr. og Fru. Bruchen Henriksen, Bagenkop, Langeland - det er tegnet af efter er gl. stolesæde - vistnok på Kringerup. Jeg forærede Lars det til jul 1931 (men det passer egentlig slet ikke til stolen).
I hjørnet stor en SOFA m. BORD - Sofaen har vi købt på auktion for 30 kr. - den blev så repareret lidt og betrukket - det var i 1924 - jeg kan huske det, fordi den stod i spisestuen før den blev gjort i stand - og jeg sad så meget i den med Hans Henriks vugge ved siden af mig da han var spæd - Jeg kan huske at jeg sad i den med ham på armen , vi skulle ud og da smilede han til mig for første gang. Jeg vilde knap tro det, men han gjorde det flere gange så der var ingen tvivl.
Da børnene var små i lejligheden i Adelgade 102 sad de så meget på den ene sofaarm ved vinduet og kikkede ned på gaden ( der var gitter for vinduet ).
Foran står en af mine kæreste ting - et hvidt Rokoko - FLISEBORD der er købt på auktion i sommeren 1921 - det var på tvangsauktion på ”Højlund” - Boes, hvor hele indboet blev solgt - den havde i et par hundrede år tilhørt familien Leth - Espensen - men den sidste ejer enke fru. L - E blev helt ruineret af sine 2 sønner - så alt måtte sælges. Vi fik det for 140 kr. - det var i alt fald på den tid, hvor alt var så dyrt, ikke noget særlig høj pris, - En søn til Højlund, - svoger til Fru. L - E, kreditforeningsrepræsintant L.E. her i Skb. kunne huske at det havde stået i havestuen på Højlund så længe han kunne huske - han var da ca. 70 år.
Foran vestvinduet står et SPILLEBORD af mahogny ligeledes rokokoben ( nyrokoko) det har Lars arvet efter tanterne F...... Nyegaard i København.
I hjørnet står en lille PIEDESTAL, købt på auktion her i byen for 30 kr. i ca. 1928 af Fru. Gjødensen. Thorvaldsens ”Danserinden” der plejer at stå der på fik jeg til min konfirmation 3 - 4 - 1910 af Pastor Balslers.
Den ST. SOFA, der står langs væggen til spisestuen er sammen med de to ARNSTOLE og de 4 SMÅ STOLE købt i Hamburg, samme sted som Chatollet i Lars´ stue (har Inge). Bordet her har jeg fortalt om - ligesom det er den lille KOMMODE, der følger efter sofaen, fra Vejle men den har vist hørt til mors og fars sovekammermøbler - jeg kan huske den stående i Vejle i sovekammeret - og da jeg i 1920 fik sengen hjemme fra til soveværelsesmøbler fik jeg den, men har altid haft den stående i dagligstuen.
Ovenover hænger et SPEJL - i mahognyramme - det er købt i Hamburg i 1919.
Vi flyttede fra " Søholm " i Skanderborg i beg. af juli 1939 til Viborg - hvor vi boede på 1. sal af en villa, Vestergade 2 - den tilhørte et dødsbo og da vi ikke kunne få en ordentlig lejekontrakt, men altid skulde være parat til at flytte, så lejede vi fra 1 okt. 1940 lejligheden Sct. Mogensgade 8, hos fru Emma v. Sprechelsen men vi flyttede altså først efter at have oplevet den frygtelige dag d. 9 april 1940 - en dag man aldrig glemmer.
I Morildsgård boede vi indtil d. 15 marts 1949 - da måtte vi flytte fordi kommunen efter gl. Fru Spr´s død, dec. 1946 havde købt ejendommen og nu vilde have den til stads- ad.... - Det var med sorg vi flyttede derfra - vi elskede det sted !
Og nu - d. 16 sep. 1949 - bor vi i en 3½ vær lejlighed i en morderne blok i digterparken i den nordlige byende - nærmere betegnet B.S. Ingemanns vej 20, 2. sal til venstre. Smuk udsigt mod øst - meget sol - men også meget larm. Vi føler os ikke hjemme her og håber at komme herfra inden længe En stor del af vores indbo står i Kreditforeningen.
Oktober 1952
" Befrielsens time " slog 2 juli 1951, da flyttede vi ind i vores nuværende lejlighed - Sct. Mogensgade 13, 1. sal. Et hus, der ejes af landsretssagfører H. Jørgensen, hvis barndomshjem det er.
24 juni 1952 kom fra Vemmetofte nogle ting som jeg dels havde ”arvet” DÆKKETØJSSKABET og dels købt af boet efter fars yngste søster Anna de Fine Licht der var død som Konventualinde på Vemmetofte 25 april 1952.
DÆKKETØJSSKABET arvede far i 1890 efter " Tante Hanni " farfars søster, men farmor " lånte det og tilbød aldrig at give det tilbage , hvad jeg kan huske mor beklagede sig over en gang og tanterne , Anna og Margarethe syntes ikke de kunde undværer det, T. Anna har sagt engang ( til Isse?) " Jeg ved godt at det egentlig er Chr´s men jeg kan virkelig ikke undvære det ". Men nu kom det altså endelig "hjem", til chatollet og himmelsengen, der jo begge er fra oldeforældrenes hjem ( Kapt. Licht og Kone, f. de Fine Olivarius) De blev gift i 1813 og jeg gætter på at det stammer fra den tid - og da Bruden var fra Vestindien og Brudgommen fra Slesvig, er det meget sandsynlig at det, som det beskrives i " Møbler fra Dansk Vestindien " af Tyge Hvaa er lavet af en snedker i Slesvig , af mahogny sendt hjem fra Vestindien.
Af boet efter Tante Anna købte jeg to små LÆNESTOLE sortbetrukket, et lille firkantet NØDDETRÆSBORD med skuffe, en lille kvadratisk PUF og en MAHOGNYSENG og desuden nogle småting son Chr. har fået ( en stol - et vandstel - et klapbord ) det er i Vangså endnu.
1 okt. 1954 var det igen galt - vi måtte flytte igen LRsagf. H. Jørgensen i hvis hus vi havde boede, solgte sin villa og vilde selv tilbage i lejligheden - den vilde jagt efter en lejlighed gik hele sommeren - men vi kunde ikke finde andet end stuelejligheden i Sct. Mogensgade 9.
Oktober 1952, Sct. Mogensgade 13, 1. sal
Dagligstuen:
1 Spillebord, mahogni, har tilhørt Frk. Nyegaard i Kbh. kusine til oldefar, bedstemors tante
1 Hjørneskabet, mahogny, købt i Hamburg 1919
1 Stor sofa, mahogni, købt i Hamburg 1919
1 Lille sofa, mahogni, købt på auktion i Skb., 35 kr. 1924
12-kantet bord, mahogny, hjemmefra ( HH fået )
3 lænestole, 2 købt i Hamburg, 1 købt på Ry Nøtskov, 35 kr.
2 lænestole, bejsede, den sorte har været Elses - nu hvidmalet, den anden har Chr. fået
1 Kommode, mahogny, hjemmefra
1 Spejl, mahogny, købt i Hamburg 1919
1 Bogskab, mahogny, fra morfars hjem
1 Chatol, mahogny, hjemmefra
1 Rokokoflisebord, købt på auktion i Skb. 1920 for 140 kr.
1 lille bord m. radio
1 Sybord, har været mors, arvet efter Olde Lis
under spillebordet en Spilledåse fra mormors og morfars hjem
på spillebordet Delftnporcelæn, 3 vaser fra morfars og mormors hjem
og en kandedelft fået af Bobby Brown i 1950
1 gl. tinkrus, købt i Viborg af murer Nielsen fra Lars´ bibelkreds, kostede sammen med en defekt kobberkedel 15 kr.. På kommoden står 2 PLETSTAGER, som jeg har købt på auktion i Skb. for 7 kr. i alt - de var helt sorte, så det var spændende at tage dem hjem og pudse dem - der står også p.t. den lille HVIDE PORCELÆNSSKÅL fra den Kgl. Porcelæns fabrik som jeg fik af Isse Falch til min 50 års fødelsdag og den lille MEISNERKANDE som vi købte på Ry Nørskovauktionen i ca. 1929 Der er også p.t. ( januar 1953 ) en hvid skål med en turkisfarvet kant m. lidt guld foroven - den fik jeg af bedstemor til jul 1952 - den er en rest fra et spisestel der tilhørte Henriette og Kapt. Berggreen, hun var f. Agerup, en søster til tante Caco Kjeldsen og tante Ma - Hilmar ( Gethe fået ) også en hvid glas flacon, som jeg har købt af morfars bo.
På væggen over sofaen 3 malerier, MORS BILLEDE i midten, et anonymt gl. billed af hav og nogle klinter, købt sammen auktion hos Winkel og Magnuosen efter Mag. Schoning i Kbh. for 25 kr. - og til højre Simensen billed af krigen i 1848, som jeg arvede efter morfar og mormor fordi jeg hed Louise, som hun , det var i 1925 vuderet lavt til 800 kr., hun havde arvet det efter sin brors svigerforældre, Admiral Wulff og Frue. Derunder familiebilleder, bl.a. de F.O. , Kapt. Chr. Licht, Fru. A.M. og en Nyegaard, Maleriet af mine tipoldefader, Johs de F. Olivarius, kræmmer ect. på Vestindien, - under ham et billed af en ukendt mand - fundet i en skuffe i Elses chatol efter hendes død - rammen omkring billedet købt på Schonings auktionen med et billed af en hvid hund, (Etatsrådshunden). Over den lille sofa et morsomt " ubersch------------" ) stik af " Le Printemps " , fået af bedstemor til jul 193?, det hang altid på det blå kammer på Nørager, - På hver side af det 2 gl. stik, som min oldemor, Marianne Louise Elisabet Bagger, f. Tofte havde med til præstegården, da hun blev gift 27-1-1846 ( fortalt af tante Frida) Drengen er den senere Kong Edward VII af St. Britaninen - det opdagede jeg ved et tilfælde i et nr. af cowetry Lief, hvor en indsender spurgte om et glansbilled, lavet efter det samme billed - mon pigen så ikke skulle være hans søster, Princess Royal, Kejserinde af Tyskland ? - en engelsk - australsk gæst Mrs. E. Alexander der boede her i aug. 1954 bekræftede dette - det er Princess Royal.
Et maleri af Jan Derk Domela Nieuwenhuis - Nyegaard er malet af Peter Skovgård, da Jan Derh var heroppe i 1946. De 4 små billeder på næste væg er malet af Elsebeth Juncker - Raht, mens vi var i Sverige - til tak fordi de boede hos os en kort tid og hjælp til at finde husly o.s.v.
Over spillebordet hænger maleriet af min tipoldefar John de Fine Licht , fået af ellen da hun flyttede til Kbh. ( jeg har købt efter Elses død )
På chatollet står de to gl. messingstager, som vi købte på auktion i Skb. for 7 kr., BLÆKHUSET m. forglemmigejer har jeg fået af Fru. Sch-ødt i Vejle i ca. 1908-09.
1 bord m. 12 stole
2 stole
3 chatol
4 anretterbord
5 piedestal
6 ur ( bornholmer )
7 skab
8 flisebord
9 hjørneskab
10 dobbel dækketøjsskab
11 kakkelhylde m. messingkant
12 kakkelbord
Bordet og 12 stole er købt til mit udstyr i 1919 i Hamburg hos Snedkeren Barmbuk. Hjørneskabet høre til men i Mogensgade 13 er der desværre ikke plads til det i spisestuen. Flisebordet ved vinduet er hvidt med et lille stilisent mønster i fliserne - eller nærmest i, hvad jeg vil kalde empire fra land eller pr......, det er købt af Lars hos Fru. Marie Severinsen på Hyllingegård i Januagyde for 43 kr. i ca 1929 - 30, malet og repareret af maler Christensen, Viborg i efteråret 1963.
Chatollet er det lave, købt i Hamburg - HH og Inge fik det til deres bryllup 2 april 1953, Inge fik det skilsmissen. Pidestalen er den jeg købte i morfars bo for 40 kr. Dækketøjsskaber er før omtalt se det.
En lille hylde m. messing kant og kakler, købte jeg af Tonci Sprechelsen efter gl. Fru. S. var død ( 14-12-1946 ). Det havde været hendes første " gasbord", som hun fik lavet da hun som nygift boede oppe i de 2 værelser på 1. sal af Mogensgade 8 - hvor hun igen boede de sidste år hun levede ( 1940 - 46 ) - der blev lavet et skab uden for hendes dør ved trappen og det var " køkkenet " og der var altså " gasbordet " anbragt.
På hylden står den kaffekande, jeg købte efter Fru. Augusta Paulsen i Skb. ( er omtalt en gang ) og ovenover hænger et 8 - kantet spejl i forgyldtramme købt på auktion efter Prop. Mølen, Louiselund i Skb., nærmere oplysninger på ham har jeg fundet i Hjst. retsassesser G.A.Jensens erindringer - bl.a. s. 187 - 90.
I dec. 1957 kom Lars en dag og bad mig komme med op til Morten Ben - ( produkthandler M.Petersen, Nytorvsgade, Viborg ) - for at se på et glasskab - som jeg havde ønsket mig i mange år - vi købte det og en slagbænk ( nu Vangså ) for 90 kr., glasskabet som min julegave - men da jeg vidste at det var overdelen til et chatol, pinte det mig lidt at skille de to dele, HH pustede til ilden, men da jeg tilsidst egentlig havde opgivet at købe Chatollet ( der blev forlangt, først 500 kr., så 400 kr. - for det ) så kom Lars d. 23 - 12 hjem og sagde at nu havde han købt det for 375 kr. - så skulde det være min sølvbryllupsgave ( for 200 kr. ) og så holdt jeg på at jeg selv vilde betale de 100 kr. - mens Lars så vilde betale de resterende 75 kr. , som renter af de 200 kr. fra sølvbryllupsgaven. Der står navn på det R Mogensen, 1851 ( HH fået da jeg rejste fra Viborg til Bjerringbro )
kilde:Anna Louise Kjeldsen (f. de Fine Licht) håndskrevne bog over familiens indbo.
1893 - 1975 (81 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
