Anna Louise de Fine Licht
1895 - 1979 (84 år)-
Navn Anna Louise de Fine Licht Født 20 jun. 1895 Bræstrup 
Køn Kvinde Død 22 jul. 1979 Bjerringbro Sogn, Middelsom Herred, Viborg Amt, Danmark Begravet Durup Sogn, Gislum Herred, Aalborg Amt, Danmark - Durup Kirkegaard
Person-ID I77579 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 10 sep. 2018
Far Henrik Vilhelm Christian de Fine Licht, f. 26 jun. 1862, Aalborg-, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark , d. 20 mar. 1929, Vejle Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark (Alder 66 år) Mor Inger Marie Nieuwenhuis, f. 26 sep. 1871, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 2 dec. 1912, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 41 år) Gift 14 dec. 1892 Holmens Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Familie-ID F21711 Gruppeskema | Familietavle
Familie Lars Kjelder Holst Kjeldsen, f. 7 dec. 1893, Durup Sogn, Gislum Herred, Aalborg Amt, Danmark , d. 19 apr. 1975, Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark (Alder 81 år) Gift 3 jul. 1920 Børn + 1. Hans Henrik Holst Kjeldsen, f. 17 mar. 1924, Aarhus Skt. Johannes Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark , d. 12 feb. 2002, Bjerringbro Sogn, Middelsom Herred, Viborg Amt, Danmark (Alder 77 år)2. Inger Marie Kjeldsen, f. 29 sep. 1925, Skanderborg Sogn, Hjelmslev Herred, Skanderborg Amt, Danmark , d. 30 okt. 1925 (Alder 0 år)+ 3. Henrik Christian Vilhelm Kjeldsen, f. 4 apr. 1927, Skanderborg Sogn, Hjelmslev Herred, Skanderborg Amt, Danmark , d. 5 mar. 1989, Dalby Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt, Danmark (Alder 61 år)4. Kjeld Kjeldsen, f. 26 maj 1931, Skanderborg Sogn, Hjelmslev Herred, Skanderborg Amt, Danmark , d. 27 jun. 1931 (Alder 0 år)Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F21709 Gruppeskema | Familietavle
-
Billeder 
-
Notater Kommentar skrevet af Hans Henrik Kjeldsen 1996.
Mors manuskript lå i den ene af hendes Sverigebøger. Det er dateret 12/1 1944, men da er det ikke skrevet, eller i alt fald ikke i sin helhed, hvilket klart fremgår af teksten, bl.a. at de rejste hjem til Danmark den 30 maj 1945. Beretningen virker som om den er skrevet til et eller andet. Jeg ved ikke til hvad.
Forhistorien til flugten til Sverige var i korthed følgende: En faldskærnsmand Jacob Jensen blev taget i Århus engang i begyndelsen af december 1943. da han boede hos far og mor, og havde deres gadedørsnøgle i lommen, var der nogen uro; men vi tog på juleferie på Nøragergård som sædvanlig. Min kusine Vibeke var da i huset hos en læge Clan ? i nærheden af Randers, og jeg fulgte hende til stationen. Lige før toget gik, sagde hun noget i retningen af : ”Ved du for resten at der går rygter i Randers, om at der har været husundersøgelse hos jer?”. Mer fik jeg ikke at vide, men jeg rapporterede straks til far og mor, og da vi kom hjem, gik far straks op til A.P. = farvehandlet Anders Petersen, der dengang havde forretning i Vestergade. A.P. gik videre med sagen og fik via kontakter til politiet at vide, at Gestapo var i byen for at lede efter det sted, hvor Jacob havde boet. Med disse oplysninger gik A.P. videre op i systemet – det illegale – og næste led, vistnok oberstløjtnant Wøhlk sagde efter sigende: ”Ud til højre med Kjeldsens”
Jeg rejste næste dag tilbage til København, idet jeg havde færgebillet, og familien skulle så følge efter dagen efter. Christian blev sendt med tog til Nørager med familiens sølvtøj og hund Fobbe, og far og mor og Chr. Mødtes så på Viborg banegård, som nævnt i beretningen.
Færgebilletter: Uden at have færgebilletter, som blev købt hos DSB kunne man ikke få adgang til færgerne og altså ikke komme over Storebælt. Den visitation, der nævnes var på daværende tidspunkt ret så lemfældig.
Mor nævner, at vi havde boet hos familie og venner i København. Det bestod i, at mor boede hos Erik og Ellen (hendes broder og svigerinde) på Svejagervej, far hos sine gamle venner (og mine senere svigerforældre, men dengang kendte jeg dem kun af navn) Gerda og Jens Hostrup-Schultz på Sofievej i Hellerup og Chr. Og Hans Henrik hos fars Ellen på Hermann Triers plads 4,2.tv., hvor jeg boede i forvejen. Hvem de mennesker var som mor og far sov hos de sidste to nætter, erindrer jeg ikke, men når deres værtsfolk gik til natbridge om aftenen, så skyldtes det spærretiden, man måtte ikke være på gaderne mellem 8 aften og 5 morgen.
Den ”mølle” mor nævner, som vi skulle igennem, bestod bl.a. i forhør foretaget af dansk politi, fotografering, rigtige forbryderfoto, hvor vi sidder med et nummer i hånden, udstedelse af legitimation i form af flygtningepas med det smukke foto indklæbet, afgørelse af til hvilken flygtningelejr, eller som de blev kaldt med et dansk-svensk ord: flygtningeforlægning, man skulle sendes. Endvidere udlevering af rationeringsmærker. Nok fandtes der mange flere varer i Sverige, men rationeringssystemet var med ægtesvensk grundighed også langt mere udbredt end i Danmark. Desuden udlevering af spisebilletter og togbilletter, samt veksling og/eller udlevering af svenske penge.
Den restauration ”Solidar”, hvor vi spiste var efter erindringen en af en kæde tilhørende de svenske brugsforeninger, ”kooperativa”. Den lå på Malmøs hovedgade. Hvad mor ikke nævner er spadsereturen fra den gamle skole og hen til ”Solidar”. Skolen lå i en lille gammel sidegade med ikke for meget gadelys, men den endte i ”Stortorget” hvilket betød, at pludselig stod vi, der kom fra det overalt mørkelagte Danmark, midt i et lyshav. Svenskerne var takket være vandkraft selvforsynende og velforsynet med el, så anvendelsen af el var ikke rationeret på nogen måde. Der var masse af gadebelysning, oplyste sporvogne, neonreklamer i alle mulige farver og butiksvinduer fuldt oplyste og fyldte med varer, som vi hverken så eller havde i Danmark. Det var for mig den største oplevelse, der rigtig slog fast, at nu var vi kommet til en helt anden verden. Vi blev snydt for den oplevelse det har været for alle hjemme, at opleve befrielsen i Danmark den 4 maj om aftenen, men lysoplevelsen fik vi 16 måneder før i Malmø.
Papirssengetøjet, ja det er rigtig, alt sengetøj var af papir. Jeg havde det værst den nat, for det er rigtigt, at sengetøjet larmede, når man vendte sig, og jeg var i mændenes sovesal blevet plaseret mellem far og Christian. Ingen af dem var kendt for at ligge roligt om natten, så jeg blev vækket jeg ved ikke hvor mange gange af deres roteren.
Togrejsen fra Malmø til Diö var også en mægtig oplevelse. Danske tog var på den tid snavsede, delvist uopvarmede, næsten altid forsinkede og i reglen overfyldte. Toget fra Malmø var for det første el drevet, noget der selvfølgelig interesserede os drenge meget. Desuden gik det præcis, var dejligt varmt, rent og med masser af plads. En ikke ubetydelig kontrast!!
Albert Eklund, der nævnes, skrev i sin pensionisttilværelse en eller flere bøger. Han boede, da vi kom til Sverige på en gård ved Möckeln, den sø ved hvilke Möckelnæs lå, men på den anden side af søen. Hvad gjorde far, ja han gik simpelthen på isen over søen for at besøge Eklund. Dette besøg er beskrevet i Eklands bog: ”Kring en gård”
Medvirkende til at far fik stillingen var også kontakt gennem bekendte. Fars og mors nærmeste venner i Viborg var Skovgaards og Bangs. Arthur Bang var også vor huslæge. Hans kone Lissa født Møller havde en broder i Skåne. Han var agronom og var gift med en svensk agronom Gunnel f. Sommarin. De drev i fællesskab som forpagtere en af kronens gårde i Skåne, Örsjö böstælle, og den familie havde vi kontakt med. gennem dem kom far i forbindelse med en svensk storbonde i Skåne, såvidt huskes var navnet Martin Andersson i Skurup. Han var medlem af ”styrelsen” for ”Skånske Hypotheksföreningen” – i øvrigt den eneste ikke adelige i styrelsen – og han var også på en eller anden måde medvirkende til at far fik sin stilling. Far havde forsøgt gennem flygtningekontoret i Stockholm – leder professor Hurwitz – at få kreditforeningsarbejde ad den vej, men de gjorde intet for ham.
Christians skolegang i Göteborg fortjener måske også en lille kommentar. Han skrev hjem til forældrene i Lund, at han gerne ville tage på landet og motiverede det bl.a. med, at han ikke lærte noget i skolen i Gøteborg. De gav deres samtykke og han drog på landet. I brigaden kom jeg til at snakke med en af kammeraterne, Vermehren, der også havde gået i skolen i Göteborg. Hans opfattelse var, at det var fuldstændig korrekt, at Chr. Ikke havde lært så meget i skolen. Det var dog i det alt væsentlige absolut ikke skolens fejl!!! Den unge mand syntes, at det var langt mere spændende at strejfe omkring i Göteborg, bl.a. var han meget i havnen, end at sidde på en skolebænk. Man bør imidlertid lægge mærke til, hvor nær han holdt sig til sandheden ved at fortælle forældrene, at han ikke lærte noget i den skole!!!