| Notater |
- Ole Michael var et år på Herredskontor i Viborg.
Lærte landvæsen og var forpagter på Lerkenfeldt.
- Følgende er skrevet af Julie Laurberg, i bladet ”Slægten” nr. 6, sep. 1917.:
"Naar jeg kaster blikket paa overstaaende billede, staar atter levende for mig de mange ferier, jeg har tilbragt i min ungdom paa Kongstedlund hos tante Jette og onkel Ole. Jeg nævner med vilje hende først, thi dels stod jeg hende nærmest i slægtskabet, saa jeg sikkert kunne takke hende for de gentagne indbydelser, og dels var jeg en stor beundrer af hende, saa jeg fornemmelig for hendes skyld saa hen til disse ferieophold med stor længsel og glæde. '
Hvad jeg vist næppe den gang har gjort mig klart, har senere fæstet sig I min tanker, at hun var den stærkeste karakter I hjemmet dér, og dette vel netop var grunden til det lykkelige hjem. Som den gamle admiral sagde til sin niece: "Du skal se at faa din mand I lommen, dér har man det godt". Det lille muntre replikskifte imellem parret paa trappen, som en ung student fra en anden gren af familien var øren- og øjenvidne til -- og senere med bravour gentog - peger vel I retning af kvindens overlegenhed inden døre.
Onkel Ole staaende paa stentrappen og raabende med sin myndige stemme ned til staldkarlen, om han vil straks spænde for og køre op for døren, da de skal til Bælum. I det samme træder tante Jette ud paa trappen til ham og siger med sin kvikke lette talestemme: "Til Bælum! Vi skal ikke til Bælum!" "Naa, vi skal it’ til Bælum, det var Pinedød en anden sag."
Naa, men spøg til side, det var virkelig et sjældent lykkeligt ægtepar, og jeg skylder ligesaavel onkel Ole inderlig tak for de mange gode dage, jeg tilbragte paa Kongstedlund. Hovedbygningen var en smuk gammel bygning fra slutningen af det 16de aarhundrede, omgivet af brede grave og med 4 gamle vaabenskjold ved indgangen.
Inden døre var der store prægtige rum i stuen og paa 1ste sal, og man kunne kun ønske, at tante Jette havde haft penge til at indrette dem efter hele sit rige initiativ, men det var desværre ikke tilfældet. De havde I sin tid overtaget gaarden med for lille kapital, saa de af den grund vel næppe nogensinde rigtig har magtet den, uagtet den store dygtighed og nøjsomhed som baade onkel Ole og tante Jette var I besiddelse af.
Han var som bekendt en broder til Mathias Kjeldsen, paa Lerkenfeldt, og de to brødre var gift med to søstre, d.v.s. halvsøstre, idet tante Mette paa Lerkenfeldt var født Faurschou og tante Jette var født Ahnfeldt, begge kusiner til min fader. En tredie søster, Amalie Laurberg, ogsaa født Ahnfeldt, enke siden 1864 efter min farbroder Pastor Otto Marsvin Laurberg, var den gode fe, der drog mig med om sommeren til den gæstfri og omsorgsfulde Jette. I de to tanters selskab var det ikke muligt at kede sig, selv ikke for de yngste; thi der var en saa munter samklang mellem dem, at vi altid med iver samlede os om dem. Og her kommer jeg til en af tante Jettes store evner; hendes komiske talent.
Af faa hende til at fortælle var vort bestandige maal, og skønt hun ikke havde haft store oplevelser, var hun I besiddelse af en mærkelig evne til at opfatte og gengive komiske momenter, og med en saa ejendommelig mimik, der altid vakte jubellatter om hende. Men først og sidst vil jeg prise hendes gode og opofrende sindelag, som gav sig udslag overfor alle, hun kom I berøring med. Skønt hun selv var en meget dygtig husmoder, var hun overbærende og elskværdig mod sine folk, en elsket moder og en enestaaende opofrende hustru, der, da hendes mand I de senere aar blev svag og apoplektisk, med aldrig svigtende troskab plejede ham og vedblev at opmuntre ham med sin skæmtende tale. Han selv bar sin sygdom paa smukkeste maade. De fortjener begge en fagrere mindekrands I ”Slægten”, end jeg kan flette."
- Kongstedlund.
En af de ældste og mest historiske gårde, som har været i slægten Kjeldsens eje (i 67 år) er Kongstedlund.
KONGSTEDLUND.
(fra Danske slotte og herregårde, 2. udgave, bind 11, 1966)
Blandt de himmerlandske hovedgårde hører Kongstedlund til de store herregårdsanlæg fra det 16. århundrede. Dens historie går dog meget længere tilbage i tiden. Efter sagnet skal den være oprettet af en gammel dansk sørøverkonge, der havde sin bopæl på gården og blev bisat i højen Store Mogens, der ligger vest for Sønder Kongerslev by. Om Kongstedlund virkelig har været en sørøverborg lader sig ikke afgøre, men givet er det, at byggestedet, på grænsen af den Lille Vildmoses vestlige rand, er valgt ud fra forsvarsmæssige synspunkter.
Gården, hvis oprindelse uden tvivl er en enestegård, anlagt af en høvding eller storbonde uden for landsbyfællesskabet, hed oprindelig Kongslevlund. Det er først i slutningen af 16. århundrede, at navnet Kongstedlund træder frem, samtidig med at gårdens egentlige historie begynder. Fra Arild Huitfeldt stammer oplysningen om, at den før reformationen tilhørte Viborg bispestol. Dette er dog næppe rigtig, thi vi er i stand til at opstille en ejerrække, der går fire generationer tilbage fra den hidtil første kendte ejer, hr. Anders Jacobsen Bjørn, der 1469 tog et tingvidne på ”at det var (hans morfader) hr. Anders Ovesens (Bjørn) rette arvegods efter hans morder Marie Oves”. Denne Marie Oves var Anders Jacobsens oldemoder, gift med hr. Ove Stigsen Hvide, og med ham er vi nået tilbage til det 14. århundrede.
Efter Anders Jacobsen sad endnu et par generationer af slægten Bjørn på Kongstedlund; således nævnes sønnesønnen Henrik Bjørnsen Bjørn til Stenalt hertil 1538. Han blev dræbt 1540 af fogeden på Hald, holsteneren Heinrich Blome, hvorefter hans søstersønner Jens Kaas og kongens kansler Niels Kaas, samt hans halvsøskende Christoffer (til Odden, Iver (til Tirsbæk) og Kirsten Lunge (Dyre) fik parter i gården. Kirsten Lunge var gift med rigsråd Axel Juul til Willestrup.
Ingen ad de mange ejere syntes dog at have haft nogen nærmere tilknytning til gården, ej heller Axel Juul. Derimod fik hans søn Niels Juul overordentlig betydning for gårdens videre udvikling. Han var født 1557, opholdt sig en tid hos landgreve Vilhelm af Hessen og deltog i krigen i Nederlandene. Efter det noget vidtløftige udenlandsophold vendte han hjem i 1570 og overtog derefter faderens part i Kongslevlund. Han fattede særlig interesse for besiddelsen og arbejdede energisk på at samle de spredte dele på en hånd. I årene omkring 1590 fremtræder han som eneejer ag Kongstedlund, som gården nu kaldes. Der forestod han dog et brydsomt arbejde med at få tilvejebragt nøjagtigt skel mellem sin egen og naboernes jord. Og herunder syntes han ofte at være faret hårdt frem. Gudumlunds bønder i Nørre Kongerslev klagede over, at Niels Juul uden videre bemægtigede sig deres jorder for at tilså dem med ”usædvanlig sæd”. Et gammelt skel mellem Kongstedlund og Smidie, som Henrik Bjørnsen i sin tid havde ladet sandemænd sætte, nægtede Juul pure at anerkende, og først efter langvarige processer blev han tvunget til at give efter. Traditionen betegner ham som despotisk og selvrådig. Den fastslår tillige hans økonomiske tilstand som overordentlig tarvelig. Dette sidste kan dog ikke være rigtig. I 1592 opførte Niels Juul en ny hovedbygning på Kongstedlund, og et så stort og prægtigt bygværk, som der her er tale om, kunne kun rejses af en herre mand, der rådede over endog ret betydelige midler. Han fik kun lejlighed til at bruge den nye hovedbygning i få år, idet han under en strid med Albret Skeel til Jungetgaard blev dræbt på pinsemarkedet i Ålborg år 1600. Der var øjensynlig her tale om en af de dueller mellem adelsmænd, som datiden kender adskillige eksempler på. Dette syntes at fremgå af, at sagen afgjordes med, at Skeel bødede 2.000 daler til den dræbtes arvinger og gjorde knæfald for disse. Til gengæld udstedte arvingerne derefter et sikkerhedsbrev (årfejdebrev) til ham.
Niels Juuls enke Anna Thomesdatter Stygge overtog gården sammen med sønnen Axel Juul.
Axel Juul, der var gift med Riborg Arenfeldt fra Palsgaard, ejede foruden sin fædrenegård tillige Bjørnsholm og Gunderupgård (ved Løgstør). I 1634 fik han stadfæstelse på livstid på kronens og kirkens part af korntienden i Sønder Kongerslev og kronens part af korntiende i Lyndby sogn. Men allerede 3 år efter solgte han Kongstedlund til Iver Krabbe. Hovedgårdstaksten var da 27 tdr. htk., den tilliggende skov var ansat til 80 svins olden og bøndergodset bestod af Sønder Kongerslev bys 17 gårde, 1 bol og 1 gadehus i Nørre Kongerslev, 1 gård i Romdrup og 1 i Astrup.
Iver Krabbe til Albæk, der var gift med Niels Juuls broderdatter Dorthe Juul, er mest kendt for sin virksomhed som lensmand på Mariager Kloster. Han var så heldig at kunne forbinde sin embedsvirksomhed med en aktiv interesse for sine himmerlandske gårde. Han købte i 1637 ikke blot Kongstedlund, men tillige nabogården Randrup af Jakob Seefeld. De to gårde havde derefter til 1772 med enkelte afbrydelser fælles ejer. Iver Krabbe satte sig et overordentligt smukt mindesmærke på Kongstedlund i den skønne dørportal af sandsten, som han lod opføre i 1640, året før han døde. Ved enkens senere giftemål i 1649 med Erik Høg (Banner) til Bjørnholm på Djursland blev denne store godssamler ejer af Kongstedlund. For den nye ejer, som boede på Bjørnholm, var gården dog kun et fjerntliggende led af en stor godsbesiddelse, og der foreligger intet om hans virksomhed på Kongstedlund. Med Dorthe Juul havde han sønnen Iver Juul Høg, der ved hans død 1673 arvede alle godserne i Himmerland og Djursland. Som faderen boede denne på Bjørnholm og havde mest interesse for de djurslandske besiddelser. Kongstedlunds hovedgårdstakst var i hans til 27 tdr. htk., og til gården lå, som tidligere, en skov på 80 svins olden. Det meste af bøndergodset lå i Sønder og Nørre Kongerslev og Lyngby sogn, men desuden fandtes strøgods i Mou og i Thisted og Als i Hindsted herred og i Hornum i Onsild herred. For bedre at kunne iværksætte sine godsplaner i Djursland afhændede Iver Høg i 1675 Kongstedlund og Randrup.
Køberen var den tidligere slotsskriver Peder Pedersen Brønsdorff. Det var første gang, en borgelig blev ejer af Kongstedlund. Hovedgårdens htk. Var da 33 tdr. Bøndergodset bestod af 32 gårde, 3 bol og 6 huse. Fra 1683 ved vi, at godset da nøjagtig beløb sig til 200 tdr. htk., d.v.s. netop hvad der var nødvendig for sædegårdsfriheden. Brønsdorff fik ved kgl. Bevilling i 1686 den adelige frihed for sin gård bekræftet. I slutningen af 1680’erne og begyndelsen af 1690’erne erhvervede han en del gods til Kongstedlund, men dog ikke mere, end at bøndergodsets hartkorn, efter den nye matrikels omvurdering, i 1703 lige netop nåede op på 201 tdr.
Efter Brønsdorffs død i 1701 gik Kongstedlund i arv til hans 3 sønner og svigersønnen, Laurits Christensen Westerhof, der umiddelbart efter udkøbte svogerne og blev eneejer. Allerede tre år efter solgte han til svogeren Severin Brønsdorff for 14.000 rdl.. Han boede på Randrup, som han nogle år tidligere havde erhvervet ved at udkøbe sine søskende. I 1723 blev Severin Brønsdorff optaget i adelsstanden og kronede derved sin slægts position med det eftertragtede adelsmærke. Hans økonomiske situation forværredes betydeligt i hans sidste leveår, og han måtte optage et temmelig stort lån i Kongstedlund, 8.000 rdl.
I 1746 nåede kvægpesten, der omkring midten af 18. århundrede hjemsøgte landet, til Kongstedlund. Hvor stor en del af besætningen, der ramtes, vides ikke, men et begreb om sygdommens virkninger får man ved at erfare, at halvdelen af Hellum herreds kvægbestand døde i tidsrummet 1746 – maj 1748.
S. Brøndorff døde i 1748, og to år efter fulgte hans enke ham i graven. Da den eneste arving datteren Anne Kirstine, der var gift med major Hans Georg von Deden, også døde 1750, stilledes Kongstedlund og Randrup i 1751 til auktion og overtoges af ovennævnte major von Deden. Han boede også på Randrup og interesserede sig mest for denne gård. Han omgikkes også med planer om at afhænde Kongstedlund. I et brev fra godsforvalter Grabhorn på Lindenborg til Schimmelmann findes oplysninger om, at von Deden i 1769 foranstaltede auktion på Kongstedlund, som han ønskede at sælge. Det højeste bud, der faldt, var på 25.500 rdl., og for denne sum ville von Deden ikke sælge, hvorfor der ikke skete noget hammerslag. I sit ægteskab med Anne Kirstine Brønsdorff havde von Deden sønnen Severin Brønsdorff von Deden. Denne havde efter moderens død sim mødrene arv stående i Kongstedlund og overtog 1772, 22 år gammel, gården for 25.5000 rdl., altså netop den sum, der var blevet budt ved auktionen i 1769. Medens Kongstedlund under de forrige ejere kun havde været beboet af forpagtere eller forvaltere, rykkede der nu i 1772 herskab ind på gården. Brønsdorff von Deden var gift med en datter af amtsforvalter Christensen i Ålborg.
Efter et langt og virksomt liv døde Brønsdorff von Deden i 1812 på Kongstedlund. Året før havde han afhændet de 64 tdr. htk., der lå til gården i Svanfolk by. Om årsagen hertil ved vi intet, men muligt er det at von Deden i de sidste år af sit liv har fået en forsmag på de økonomiske vanskeligheder, som hans efterfølger på Kongstedlund for alvor fik at føle. Det var hans svigersøn Sigvard Altewelt Færch til Vivebrogård, der overtog gården efter ham. I hans ejertid faldt den store landbrugskrise, der efterfulgte Napoleonskrigene, og han havde ikke økonomisk evne til at stå den igennem. Efterhånden måtte han pantsætte store dele af det bøndergods, der lå til Kongstedlund, og når gælden forfaldt til betaling overlade godset til kreditorerne. Således afstod han i 1826 hele Sønder Kongerslev til arvingerne efter herredsfoged Claus Nissen, der før din død havde forstrakt Færch med 8.000 rbdl. Selve hovedgården var i en temmelig dårlig forfatning ved Færchs død i 1839. ved en påfølgende auktion købtes den (uden bøndergods, besætning og løsøre) af Ole Michael Kjeldsen fra Lerkenfeldt for ca. 28.000 rbdl.
Den nye ejer, hvis slægt er kendt fra adskillige himmerlandske herregårde, var gift med Johanne Henriette Ahnfeldt. I sin lange ejertid, han besad Kongstedlund i 60 år, styrede han gården med sikker hånd og skabte sig en grundfæstet position som godsejer. I sine sidste år optog han sin søn Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen som medejer. Kort tid efter sin død overtoges gården året 1900 af Kreditforeningen af jyske Landejendomsbesiddere for 86.000 kr., men afhændedes dog umiddelbart efter til et interessentskab bestående af medlemmer af familien Kjeldsen. Dette udstykkede en del af jorden til husmandsbrug og solgte derefter i 1906 gården med godt 24 tdr.htk. ( ca. 450 tdr.ld.) til Søren Chr. Nørgaard fra Vesløsgaard for 156.000 kr. i hans tid brændte ladegården og blev genopført 1909. efter at dennes broder Carl Nørgaard havde ejet Kongstedlund fra 1912 til 1915, købtes den af løjtnant Christian Kjellerup for 275.000. Denne solgte to år senere gården til departementschef, senere viceadmiral Hjalmar Rechnitzer, af hvem hofjægermester, kammerjunker Jørgen Carl Gustav Castenskiold, gift med prinsesse Dagmar, i 1922 købte den for 331.000 kr. Den nuværende ejer er godsejer Axel M. Horsens, der overtog Kongstedlund i 1963. gårdens tilliggende er i dag 248 tdr.ld. ager, 160 tdr. eng, 25 tdr. mose og 20 tdr. skov.
|
1814 - 1899 (84 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
