Jens Madses Søn – Jens Madsen Kieldsen – Jens Madsen Nørager – Jens Madsen Kjeldsen Dette er de navne der bruges om Mads Jensens søn Jens, men ikke en eneste gang bliver navnet Marius (3) brugt i kirkebøgerne for Glenstrup sogn (hvor han er født) og i Vindblæs sogn, hvor han bliver gift – får børn – og dør.
Da han bliver gift med Christiane Catrine Blegvad, hedder han Jens Madsen Kieldsen, det samme ved sit første barns dåd i Vindblæs kirkebog, men ved de næste 6 børn kaldes han, af en eller anden grund, Jens Madsen Nørager.
Ved sin død i 1825 bliver han igen kaldt Jens Madsen Kjeldsen, dog med den forskel at Kieldsen nu staves Kjeldsen.
fra Vindblæs kirkebog.
Kragelund (4) Kragelund, Åmølle og en gård i Haderup tilhørte i begyndelsen af 1300 tallet, Hr. Jakob Flæb, men blev 1328 tildømt den tidligere marsk Peder Vendelbo.
1494 solgte hr. Axel Lagesen (Bork) Kragelund til Oluf Friis (Lange) (død ca.1500), efter hvem den arvedes af søstersønnen Laurids Munk. Han tog 1533 lovhævd og 1548 dom på Kragelund; den tilskiftedes hans søn Chr. Munk, (død 1565), der 1552 sammen med broderen Jesper Munk trættedes med Enevold Seefeld til Visborggård om Kragelund
1684 blev Kragelund med lidt gods skødet af apoteker Daniel Calow, Ålborg, til hans svigerinde Kirsten Hansdatter, enke efter licentiat Nicolaus Broberg, som 1688 skødede bondegården Kragelund og 1 bol til Frederikke Amalie Pentz (død 1702), senere gift med amtmand Ove Lange til Falkensten, efter hvis død hun 1697 solgte Kragelund med tiender og gods til Hans Hansen Guldager, senere skolemester i Fjellerup, (død 1734), som 1702 afhændede den til ass. Bent Winter på Visborggård, hvis arvinger 1718 skødede den til præsten i Udbyneder, Peter Chr. Piper. Han solgte 1721 Kragelund (i alt 32 tdr. hartk.) for 1700 rdl. i 8-skilling stykker og 40 rdl. i kr. til Niels Pedersen på Nøragergård (død 1735), hvis enke Maren Pedersdatter Thaarup 1736 ægtede Jørgen Hornbech, som 1741 solgte Kragelund til forpagter Hans Tørsleff.
Han solgte Kragelund 1742 til præsten i Brøndum Hans Rosenkilde (død 1758), efter hvem den (10½ tdr. hartk) ejedes af enken Anna Dor. Stevelin (død 1774)
1772 ejedes Kragelund af Christen Blegvad, derefter af hans svigersøn Jens Kjeldsen (el. Nørager)(død 1825). J. Kjeldsen skødede 1824 Kragelund for 300 rbdl. Til sin søn J. Chr. Kjeldsen (død 1873). Af Dan. Wad (død 1887) købtes Kragelund 1877 for 75.000 kr. af Hans Peter Hansen til Bejerholm.
1915 købtes Kragelund af C.L. Ægidius, der 1946 solgte den til Chr. Dejligbjerg. I 1961 købte Å. Houmann Kragelund for 650.000 kr.
(1) Glenstrup Sogns kirkebøger
(2) Vindblæs sogns kirkebøger
(3) Stamtavle over Familierne Faurschou og Steenild, særtryk af arkiv for genealogi og heraldik, 1907.
(4) J.P. Trap’s Danmark, Randers amt, fra 1963
5) Niels Poulsen og Dorte Dinesdatter til Rolsegård og deres efterkommere, af L.F. la Cour, 1929.
Jens Madses Søn – Jens Madsen Kieldsen – Jens Madsen Nørager – Jens Madsen Kjeldsen
 
Dette er de navne der bruges om Mads Jensens søn Jens, men ikke en eneste gang bliver navnet Marius (3) brugt i kirkebøgerne for Glenstrup sogn (hvor han er født) og i Vindblæs sogn, hvor han bliver gift – får børn – og dør.
 
Da han bliver gift med Christiane Catrine Blegvad, hedder han Jens Madsen Kieldsen, det samme ved sit første barns dåd i Vindblæs kirkebog, men ved de næste 6 børn kaldes han, af en eller anden grund, Jens Madsen Nørager.
Ved sin død i 1825 bliver han igen kaldt Jens Madsen Kjeldsen, dog med den forskel at Kieldsen nu staves Kjeldsen.
fra Vindblæs kirkebog.