| Notater |
- JACOBSENS ØLKÆLDER I VOLDEN
Ud for Teglgårdsstræde, i vejbelægningen på Nørre Voldgade, er der lagt en cirkelrund brolægning. Den markere stedet hvor et af fæstningstårnene i Frederik I gamle bymur af røde munkesten fra 1528 stod. Dette tårn blev siden begravet, da Københavns befæstning blev afløst af en jordvold. Men de gamle tårne lå derefter inde i voldens bastioner, og fungerede som krudt-magasiner. Men efter det engelske bombardement i 1807 begyndte den gamle vold at miste sin militære betydning, selvom militæret krampagtigt holdt fast ved anlægget i mange år fremover.
Men voldenes dage var talte. Mange borgere havde deres øjne rette mod den gamle fæstning med merkantile planer. En af dem var brygger I.C. Jacobsen omme i Brolæggerstræde. Han residerede i en gammel bryggergård i Brolæggerstræde 5, der var blevet etableret allerede i 1604, da en brygger ved navn Peder Olesen havde overtaget ejendommen, og omdannet den til bryggergård. Den oprindelige bryggergård var blevet flammernes bytte ved begge de store bybrande i henholdsvis 1728 og 1795, men begge gange genopbygget til sit formål.
I 1826 fik den fra Thy indvandrede Christen Jacobsen Nørkier borgerbrev i København som brygger. Han overtog samme år den gamle bryggergård i Brolæggerstræde, med tilhørende ejendomme rundt om hjørnet i Knabrostræde. På det tidspunkt var der omkring et hundrede bryggerier i hovedstaden, selvom det gamle bryggerlav fra 1525 var blevet opløst ved kongelig resolution den 30. august 1805, og næringen givet fri. Men øl var der absolut stadigt behov for, da Københavns drikkevand var herostratisk berømt for at være direkte sundhedsfarligt. Den øl der blev brygget, var det såkaldt overgærede øl. Når gæret har fortæret maltsukkeret i urten, og omdanner den til alkohol, stiger den op til overfladen, hvor gæren lægger sig som et tykt skummende lag. Gæren efterlod mange sukkerrester, så øllet var sødt, mørkt og grumset. Meget lig vore dages hvidtøl, men ofte noget stærkere. Men det var brugsøl, der normalt kun kunne holde en uges tid, før det blev dårligt.
Christen Jacobsen, der aflagde Nørkier, arbejde videnskabeligt med øllets kvalitet. Han var bl.a. en af de første der benytte termometer ved tilsætning af gær. Han havde i 1811 fået sønnen Jacob Christian. Dengang blev Jacob ofte stavet med I, så fornavnet blev normalt forkortet I.C., der kom i lære i faderens bryggergård. Han var ligesom faderen tidligt klar over forskningens betydning for øllets kvalitet, og fulgte tidens førende videnskabsmand, H.C. Ørsteds, forelæsninger på den nye Polytekniske Læreanstalt i Studiestræde.
I 1835 døde Christen Jacobsen og sønnen arver bryggeriet. Rundt om i landet var forskellige bryggere begyndt at eksperimenterer med den undergærede bayerske øl. Her synker gæren langsomt til bunds, medens den omdanner næsten al sukkeret til alkohol. Forskellen fra den overgærede hvidtøl var indlysende. Den bayerske øl var mere holdbar, var klarere og havde en langt finere smag. Jacobsen foretog en række studierejser til Tyskland for at studere tyske bryggemetoder. Hjemme i Danmark prøvede han i 1845 at brygge bayersk øl, men resultatet levede ikke op til den tyske standart. Jacobsen rejste derfor igen til sin gamle læremester Gabriel Sedelmayer på bryggeriet Zum Spaten i München. Ved den lejlighed fik han to potter af det bayerske "tilsætgær", der blev benytte ved fremstilling af undergæret bajersk øl. Under store vanskeligheder fik han transporteret gæren tilbage til Danmark i sit hattefoderal.
Men der var andre problemer med det undergærede øl. Det skal gæres ved en temperatur mellem 7 til 12 grader C., og øllet skal herefter lagres i op til ni uger i kølige omgivelser. Det var svært at holde denne temperatur konstant. Derfor måtte Jacobsen finde passende lagerrum, hvor man kunne opbevare is, der blev brugt til at holde rumtemperaturen konstant, og lagre øllet på store træfade til det var helt færdiggæret. Et større københavnsk bryggeri beregnede senere, at de skulle høste ca. 6.000 vognladninger is fra omegnens søer. Men den gamle bryggergård i Brolæggerstræde havde slet ikke lagerkapacitet til en større produktion. Her faldt I.C. Jacobsens øjne så på det gamle krudtmagasin i volden ud for Teglgårdsstræde.
Allerede i 1843 var Jacobsen blevet medlem af Københavns Borgerrepræsentation, så han havde forbindelserne i orden. Han fik lov til at benytte det begravede tårn i Hahns Bastion til lagerkælder. I vinteren 1845-46 var de første 300 tønder klar. I datidens aviser annoncere bryggeren, "Første Bayerske Øl fra Hr. Jacobsens kælder under Volden". Det slog straks an og blev en bragende succes. Den mørke lagerøl kender vi stadig som bl.a. 1883. Nu fik Jacobsen ikke det københavnske marked uden sværdslag, for der var andre bryggere der fremstillede bajersk øl. Allerede i 1852 kunne C.D. Friedels dampbryggeri i Langebrogade på Christianshavn tilbyde bayersk øl, der var lagret i Enhjørningens Bastion i Christianshavns Vold. Bryggeriet tog senere navnet Rabenshave efter den gamle restaurant i Langebrogade fra 1700-tallet, der stadig eksistere.
Men Jacobsen havde andre problemer med sit øl. Den gamle bryggergård i Brolæggerstræde lå næsten helt nede ved den oprindelige strandbred, der havde løbet langs Læderstræde. Det betød at bryggergårdens brøndvand var af en temmelig dårlig kvalitet. Det erkendte den videnskabeligt anlagte Jacobsen. Derfor søgte han, og fik, i 1846 kongens tilladelse at bygge et nyt bryggeri langt uden for København i Valby, der dengang var en del af Hvidovre sogn, hvor vandet var rent. Herude havde nye artesisk vandboringer i undergrunden vist, at rent vand ved eget pres kom op til overfladen i rigelige mængder, når man borede dybt nok. Den 10. november 1847 blev det nye bryggeri taget i brug, og fik navnet Carlsberg efter I.C.'s søn Carl og det tyske "berg", der betyder bakke. Herude byggede Jacobsen også sine egne lagerkældre. Bryggergården ejes stadig af Carlsbergfondet, med mindetavler for både I.C. og Carl Jacobsen.
De gamle lagerlokaler i volden overlevede i nogle år. Først blev der, ikke helt unaturligt, etableret en såkaldt "ølhalle" efter tysk mode. Den fik navnet "Øl-Tunnelen i Volden", hvor det blev serveret bayersk øl i stride strømme. Da moden skiftede blev ølhallen omdannet til "Café Chantant" med syngepiger på tribunen. Over indgangshvælvingen hang et enligt gasblus der om aftenen viste vej indtil herligheden. Men voldenes dage var talte. I 1874 blev den gamle Nørre Vold gravet væk, for at give plads til Nørre Voldgade, og kun Ørsteds Parken overlevede med en lille rest af den gamle voldgrav. Ved den lejlighed kom det gamle Hane-tårn sammen med den ældste Nørre Port og Jarmers Tårn igen frem i dagens lys. I 1878 blev Hanetårnet nedrevet sammen Nørre Port. Kun Jarmers Tårn overlevede i en barberet udgave lidt længere nede af Nørre Voldgade. Men ud for Teglgårdsstræde minder den cirkulære brolægning om stedet hvor brygger Jacobsens første succesfulde bayerske øl blev lagret i vinteren 1845-46.
Allan Mylius Thomsen
|
1811 - 1887 (75 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet