| Notater |
- Oberst. Gehejmekonferensraad. Arvede Tranekjær efter sin onkel 'generalen', og fik med flid og hårdt arbejde godset genrejst, men økonomien var så elendig at han de første ti år som godsejer måtte tage til takke med at bo i et hus nede i byen. I den periode fik han lavet et hav af uægte børn (han mente selv op mod 90, - 35 er kendte iflg. kirkebøgerne), hvis efterkommere i dag bærer navne som "Christiani", "Felt" og "Lefelt.
- Uddrag af artikel i Fyens Stiftstidende 07.08.2005.
Den falske forstmand.
Knudegreven blev født 1789 i Altona ved Hamborg og fik navnet Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig.
Hustruen boede det meste af tiden paa en herregaard paa Fyn, saa greven muntrede sig med tjenestepiger og andet hunkøn hjemme paa Langeland. Resultatet blev en masse børn, hvoraf nogle i kirkebøgerne står opført som sønner og døtre af "Forstmand Christiani".
- Og selv om "uægte" børn dengang som regel stod bagest i kirken, naar de skulle konfirmeres, sørgede Knudegreven for, at hans børn kom til at staa forrest, beretter Preben Ahlefeldt-Laurvig.
- Vi ved ogsaa, at han tog sig godt af børnenes mødre, som han fik afsat til hæderlige bønder. Og han tog det ikke saa nøje, om han virkelig var faderen. Hvis andre var kommet galt af sted, paatog han sig saamænd også gerne faderskabet.
Tilnavnet Knudegreven skyldtes en knude på halsen. Han blev i 1856 opereret i Paris, men døde af operationen.
- Knudegreven hævdede selv at have 90 børn, siger hans tiptipoldebarn, den nuværende lensgreve, Preben Ahlefeldt-Laurvig.
- I kirkebøgerne har vi dog kun fundet bevis for 35, tilføjer han.
- Lige syd for Tranekær Gæstgivergaard ligger to lange bindingsværkshuse af lidt fornemmere præg end de andre smukke gamle bygninger. Husene stod oprindeligt ved Lundsgaard nær Kerteminde, men blev flyttet hertil af "Generalen", for at tjene som boliger for de musikanter og skuespillere, der optraadte ved "Generalens" teaterforestillinger og spillede ved koncerterne. Nogle af musikerfamilierne huskes endnu i Tranekær, saaledes skulle der have boet to valdhornister fra Slesvig, brødrene Christian og Ludvig Falck, i hver sin ende af det første hus. De var gift med to søstre, men trods det nære familieskab omgikkes de to familier ikke hinanden. I den sydligste af de to lejligheder flyttede senere organist Wagner ind. Han vat oboist i "Generalens" kapel, og ernærede sig senere som organist ved Tranekær Kirke. Desuden gav han privatundervisning, bla. for Constance Leths søn paa Egeløkke.
Midterlejligheden der er forsynet med kvist, var en overgang beboet af en musiker fra Dresden, Eigler. Senere, da "Generalens" pengesager var kommet i en saadan forfatning at han blev umyndiggjort anden gang, boede godsets administrator, Baron V. Bretton i denne lejlighed. Her var "generalen" til the, da han fik det slagtilfælde, der blev begyndelsen til enden. Da han senere slog øjnene op var hans første bemærkning at baronesse V. Brettons skønhed havde gjort saa dybt et indtryk paa ham, at han besvimede.
Det andet hus har formodentligt ogsaa været et musikanthus, men navnene på beboerne er nu glemt. Senere boede snedkermester Rasmussen i den nordlige ende af huset. Han var især kendt for sine møbler - ja man sagde paa Langeland at hvis herskabet på Tranekær Slot eller en af de andre herregaarde paa Langeland skulle have nye møbler, skulle de være fra snedker Rasmussen i Tranekær, ellers duede de ikke.
I midterlejligheden boede slottets hovmester, og i den sydlige lejlighed en fru Emilie Staack, der havde en række børn med "Knudegreven", grev Christian A-L. Greven anerkendte børnene som sine, gav dem navnet Christiani, og fulgte dem til kirkedøren ved deres konfirmation.
Slotsgade 57, er et smukt gammelt bindingsværkshus, der undgik branden i 1875, formodentlig fordi det havde tegltag. Her levede Knudegreven i de første aar efter "generalens" død, mens han overvejede om han skulle vedgaa arv og gæld efter den forgældede farbroder. Den nye lensbesidder var dog heldigvis en god økonom, og i løbet af faa aar fik han det hele paa fode igen. Dette kom bl.a. generalens eneste datter, Elise, til gode. Hun havde ikke arvet en skilling efter sin fader, men hendes fætter sikrede hende en rundelig apanage.
Jægergaarden er et ret stort grundmuret hus, bygget til jæger Peter Nielsen, der var "Knudegreven", grev Christian Ahlefeldt-Laurvigs personlige tjener. Jæger Nielsen var med "Knudegreven" paa den sidste rejse til Paris, hvor han skulle opereres for den knude, der var aarsag til hans øgenavn. Jæger Nielsen ventede udenfor operationsstuen, og da denne var overstaaet fik han lov at komme ind. Operationen var imidlertid ikke lykkedes, for greven udaandede i Jægerens arme. Hans lig blev bragt hjem til Langeland, hvor han blev stedt til hvile i Tranekær Kirke.
|
1789 - 1856 (67 år)
