Et godt liv. I øjeblikket vælter det ind med farvestrålende brochurer. Julen står for døren, og forretningerne vil gerne have deres andel af Julehandlen. Når man ser butikkernes julepyntede vinduer og ser udbuddet af varer, så kan det godt være svært at se, hvor den krise er, der tales så meget om. Særlig svært bliver det for mennesker, der som maler Munkholm har oplevet krise på en helt anden måde. Og det er vanskeligt at skulle lægge øren til den utilfredshed, der stikker hovedet frem alle steder, når man selv har levet 93 år og oplevet nøjsomhed og fattigdom, der slet ikke står i sammenligning med noget vi kender til herhjemme i dag. Dengang var der intet socialt sikkerhedsnet spændt ud under den enkelte, der var ikke noget med dagpenge, hvis man ikke havde arbejde; man måtte klare sig selv.
Således fortæller Munkholm, hvordan han som maler kun kunne regne med at have arbejde om sommeren. Om vinteren var det for koldt, man havde ikke centralvarme på gårdene og fyrede kun i folkestuerne, og derfor var der heller intet malerarbejde, Men Munkholm købte sig en strikkemaskine, og om aftenen, når børnene var kommet i seng, så strikkede han uldent undertøj. Når han så havde en ordentlig ulden pakke, gik turen på cykel rundt til gårdene, og på den måde, blev der lagt lidt ekstra til indtægterne. Men man kunne også klare sig med mindre dengang.
Munkholm er født i Hørsted i 1888 som nr. 4 af 9 børn. Forældrene var landarbejdere med en lille indtægt, og begge forældre måtte afsted på arbejde. For at lette på økonomien blev børnene sendt i plads, så snart de havde alderen. Det betød at Munkholm allerede kom ud at tjene som 10-årig.
Det var almindeligt dengang, at børnene tjente om sommeren og gik i skole om vinteren. Munkholm boede dog på gården, hvor han tjente, hele året. Om vinteren dog uden løn. Alligevel skulle han hjælpe til som betaling for kost og logi. Så det var op kl. 6 og i stalden og så i skole kl. 9. Og efter skoletid mere arbejde. Og det var hver dag, også i juledagene.
De Juleaftener, Munkholm husker sammen med sine forældre, ligger derfor før hans 10 ende år.
Dengang startede julen lillejuledag og varede til Helligtrekonger den 6. Januar. I de dage var det helligdag hver dag. Julegaver var det småt med, det kunne være en lille træhest til en 25-ører eller noget andet pilleri, der kunne købes. Der kom lidt ekstra sul på bordet hentet fra saltkarret, og så hyggede man sig ellers sammen omkring Juletræet i urtepotten og spillede "nød i hænde" med pebbernødder. Det var ikke altid de var lige appetitlige, når de til sidst skulle spises, men spist blev de.
Som 16-årig fik Munkholm arbrjde hos en maler; det lykkes ham at få en lærerplads, og i 1915 kom han så til Hillerslev. . Her boede han med sin kone og de tretten børn, det blev til.
Mange husker sikkert endnu Munkholm, når han en tidlig morgen cyklede afsted til arbejde med sin malerkasse på ryggen. Arbejdsdagen var lang, den startede ofte ved 6-tiden om morgenen og varede til henad 9 om aftenen. Men arbejdet var solidt håndværk.
Når Munkholm i dag ser tilbage på de mange år, så synes han altid, at han har været tilfreds, og selv om han altid har måttet nøjes med lidt, så har det dog været et "Godt liv".
JT