Direktør for Fængselsvæsenet
Student fra Herlufsholm 1899, Cand.Jur.1905. Studerede engelsk strafferet og retspleje i London og Oxford1906-07.Overretssagfører i Kbh- 1908.Viceinspektør ved straffeanstalterne 1910.Inspektør ved Nyborg Straffeanstalt 1917, for Vridsløselille 1919 og chef for Fængselsvæsenets ekspeditionskontor 1919 og chef for fængselsvæsenets ekspeditionskontor 1921.Konst,dir,1926,udnævnelse 1.5.1927.
Kampmann var 1915 konst. assecor i Københavnþs Kriminal- og Politiret , og ville egentlig gerne have forsat som dommer, men arbejdet med at reformere fængselsvæsenet optog ham stærk.Ved udarbejdelsen af den nye borgerlige straffelov af 1930 deltog Kampmann virksomt.
Loven medførte gennemgribende forandringer og en betydelig udvidelse af fængselsvæsenet, bl.a. tilkom helt nye straffeafsoningsformer , som krævede helt nye anstalter.
Ungdomsfængselet og Arbejdshuset lå Kampmann særligt på hjerte.Dette store reformarbejde gennemførtes på kort tid,trods de store vanskeligheder der i disse år var med at skaffe de nødvendige bevillinger, og vakte stor interesse ude i verden , hvor Danmark i disse år betragtedes som et foregangsland på straffeafsoningens område.Kampmann var bestyrelsesmedlem i Vridsløselille og Nyborg Straffeanstalters Fængselsselskab i 1913-27, medlem af Fængselsvæsenet og Tilsynsnævnet ,medlem af bestyrelsen for Dansk Kriminalistforening og medlem af "Nordisk Tidskrift for Strafferet" indtil sin død.
Kampmann deltog i mange konferencer og kongresser ;særlig bør nævnes den internationale fængsels- og strafferetskonference i London 1925, samme i Prag 1930 og Berlin 1935; ved de to sidstnævnte som officiel delegeret for Danmark.Han var også Danmarks officielle delegerede i "Commission Internationale Pénale et Penitentiaire" i Bern.
I Kampmanns tid overgik tidligere kommunale fængseler og arresthuse til staten, og K. var formand for en del udvalg, som forberedte og gennemførte denne reform, ligesom for en del andre udvalg.1930 gav Kampmann , på den engelske regerings anmodning, møde for en parlamentkommision (Select Commitee on Capital Punishment) om dødsstraffens bevarelse eller afskaffelse. Kampmann var en afgjort modstander af dødsstraffen og alle former for åndelig eller legemlig vold.
Besættelsen medførte at Kampmann måtte improvisere lejre, som kunne anvendes til internering, først af englændere og siden politiske fanger.For Kampmann var dette det bitreste der kunne ske ,allerede i 1935 havde han i Berlin , overfor præsidenten i Tysklands Højesteret, udtalt sin skarpe fordømmelse af "den nye tyske rets" principper, en linie han, sammen med de øvrige nordiske delegerede, havde ført videre i "Commission Internationale".
Ved den tykse "Reich-Justitzministers" besøg i Danmark havde han stolt erklæret at "i Danmark findes ingen politiske fængsler og ingen politiske fanger, her har indbyggerne ret og frihed til at have hviken religion og politisk overbevisning de vil , og ret til frit at give udtrk for den." At han ikke blev troet af den tyske gæst er vel ret karakteristisk for sidstnævnte.
Kampmann har udgivet : Samling af Bestemmelser vedr.Arrestvæsenet i Danmark",Fængselsvæsenets udvikling gennem Tiderne(i Dansk Politistat 1934),Fængselsvæsenet(i Danmarks Kultur ved år 1940)1942 , og desuden skrevet en række faglige afhandlinger i danske og udenlandske tidsskrifter.Om Kampmann har den norske direktør Hartvig Nissen skrevet en biografi med bibliografi(utrykt),Knud Pontoppidan har malet Kampmann i hans hybel 1902 og tegneren Otto C. har i 19939 tegnet ham.
R.af Dbg. 1922,D.M. 1928 Kom.2 af D.1935,Storrider af Islands Falk,Udenl.dek. Fi.H.R2, N.st.O.2.2, S.N.3,S.V.2.1