| Notater |
- Hjørlunde Højskole blev allerede oprettet af Morten Pontoppidan først i 80-erne og gik under hans ledelse den meste tid jævnt godt. Da nogle aar var gaaet, blev der bygget Valgmenighedskirke nær højskolen, hvor ogsaa Pontoppidan kom til at virke som dens præst. Men forinden var der dog en slem børnesygdom for, den lille menighed at overvinde, da Pontoppidan - ivrig frihedsmand som han var - havde været udfordrende i den grad over for den provisoriske regering, saa han blev dømt til fængsel nogle maaneder og bagefter havde møje med at faa kultusministeriets anerkendelse som præst indenfor folkekirken. Dette kom dog omsider i orden. Men saa kom der siden hen en anden knude paa traaden mellem præst og menighed, idet Pontoppidan en skønne dag erklærede ganske uforbeholden, at han ikke længere var i overensstemmelse med Grundtvigs syn paa trosbekendelsens oprindelse. Dette havde til følge, at menigheden blev delt og for en tid sprængt indtil den igen blev samlet under pastor Jungersen - Københavns Valgmenighed - som præst. Jeg nævner i korthed disse tildragelser, fordi broder Hans og Johanne sammen med Peder Hansen, Sperrestrup og Jens Svendsen, Sundbylille, særlig var i ilden mod Pontoppidans ny tilegnede stade, der ikke faldt sammen med det Grundtvigs venner efter ham hidindtil havde levet og troet paa. Det var en krise, som i høj grad optog den lille valgmenighed, og som endnu, naar talen bringes frem derom, kan faa Hans i aande, saa han helt glemmer gigt, svimmelhed og andre svagheder. Saadan kan det emne live ham op under de graa haar.
- Historikeren P. G. Lindhardt fortæller i sin bog om præsten Morten Pontoppidan, at denne ved sin kaldelse til Stenløse og Veksø i aaret 1902 blev paalagt at betale 330 tønder byg efter kapitelstakst til stiftsmidlerne, men Pontoppidan betalte aldrig. Da han havde faaet fem rykkerbreve fra Stiftsøvrigheden, der alle forblev ubesvarede, fik han fred.
- Pontoppidan, Morten Oxenbøll, f. 1851, Præst og Forfatter.
P., der er Søn af ovennævnte Sognepræst Dines P., er født i Ribe 3. Jan. 1851. Han voxede op i Ribe, Fredericia og Randers, fra hvis lærde Skole han 1868 blev Student. Fra 1869 hørte han hver Søndag Grundtvig i Vartov, det var for ham som «at drikke Vin af Skaaler », og da han 1873 blev theologisk Kandidat, var han en fuldblods Grundtvigianer, men han var dog ikke uden Forstaaelse for 70ernes nye Ideer. 1876 blev han personel Kapellan ved St. Olai Kirke i Helsingør, men 1878 tog han sin Afsked for at overtage Frerslev Folkehøjskole i Frederiksborg Amt. Paa Grund af Pladsmangel flyttede han 1880 Skolen til Hjørlunde, og snart nævnedes P.s Højskole som en af de første i Landet. – Ved sit Skrift om «Præstestillingen i Folkekirken» (1881) gjorde P. sig til Talsmand for Grundtvigs Tanke om Præstefrihed, og ved sine Studier over Efeser- og Filippenser-Brevet (1881 og 1886) læste han endnu sin Bibel i den grundtvigske Anskuelses Lys, men i Ugebladet «Tidens Strøm», som han udgav sammen med Cand. theol. F. Falkenstjerne fra 1884-91, tog han paa flere Punkter Afstand fra de ældre af Grundtvigs Disciple, og i 1887 tog han offentlig helt Afstand fra den grundtvigske Betragtning af Trosbekjendelsens Oprindelse og den derpaa byggede «kirkelige Anskuelse». Han følte sig nu isoleret, og Elevantallet paa hans Skole tog af. Under de spændte politiske Forhold i 1885-86 angreb han i «Tidens Strøm» Ministeriet Estrups Provisoriepolitik saa direkte, at han blev anklaget for Injurier og dømt til 3 Maaneders Fængselsstraf, som han afsonede Vinteren 1887-88. 1891 solgte han Højskolen i Hjørlunde og rejste til Kjøbenhavn, hvor han forgjæves søgte at faa en Folkehøjskole i Gang, men her lykkedes det ham at slaa igjennem som Forfatter ud over Højskolekredsen. Som Frugter af sin Præste- og Lærervirksomhed havde han udgivet «Tolv Prædikener» (1888; 2. Opl. 1892) og «Taler til Ungdommen» (1889), nu udgav han bl. a. «De forenede Staters Historie fra Landets Opdagelse til Frihedskrigens Slutning» (1892) og «Lydig til Døden, Billeder fra Passionstiden» (1893). – Da man ansaa ham for en udpræget Rationalist, og Prædikestolene derfor vare lukkede for ham, begyndte han 1893 at udgive et religiøst Tidsskrift, «Frit Vidnesbyrd», hvorigjennem han har faaet Lejlighed til at tale til mange. Imidlertid havde Biskop B. J. Fog faaet Interesse for hans Forfattervirksomhed, og 1894 blev han Sognepræst for Hagested og Gislinge, hvorfra han 1898 forflyttedes til Greve og Kildebrønde.
P. indtager en Særstilling i kirkelig Henseende; han er paa Forhaand kølig over for alt, hvad der har Øjeblikkets Brus omkring sig. Af Sympathi konservativ, af Anskuelse liberal har han fundet, at den personlige Frihed trives bedst bag de folkekirkelige Mure. Hans Sognekirkekristendom og Præstegaardsdanskhed have faaet et ejendommeligt og smukt Udtryk i hans Bog «En dansk Præst, Studier over Peter Rørdam» (1. og 2. Opl. 1898). 1899 udkom: «Aldrig fortvivle! Opmuntringsord paa Søndage og Hverdage», i alt væsentligt et Uddrag af hans Tidsskrift «Frit Vidnesbyrd».
P. blev 1875 gift med Julie Marstrand, Datter af Professor Vilh. M.
(XI, 146). L. Moltesen
|
1851 - 1931 (80 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
