Morten Oxenbøll Pontoppidan[1]
1851 - 1931 (80 år)
-
Navn Morten Oxenbøll Pontoppidan Født 3 jan. 1851 Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt, Danmark 
Døbt 22 apr. 1851 Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt, Danmark Køn Mand Uddannelse 1868 Randers Købstad, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Student Uddannelse 1873 cand.theol Beskæftigelse 1876 Helsingør Skt. Olai Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Pers. kapelan Beskæftigelse 1878 Nørre Herlev Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Højskoleforstander Adresse:
Hjørlunde Høiskole
FrerslevFolketælling 1880 Nørre Herlev Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark [2] Højskoleforstander Adresse: Folketælling 1890 Jørlunde Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark [3] Højskoleforstander Adresse: Beskæftigelse 1894 Sognepræst Firma: Hagested & Gislinge Beskæftigelse 1898 Sognepræst Firma: Greve & Kildebrønde Beskæftigelse 1902 Sognepræst Firma: Stenløse & Viksø Død 21 sep. 1931 Haderslev Vor Frue Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark Begravet 25 sep. 1931 Vestre Kirkegaard, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Person-ID I79519 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 24 okt. 2023
Far Dines Pontoppidan, f. 11 mar. 1814, Bogø Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark , d. 31 maj 1879, Randers-, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 65 år) Mor Birgitte Christine Marie Oxenbøll, f. 30 dec. 1824, Randers-, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark , d. 11 jan. 1888, Frederiksberg-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 63 år) Gift 16 maj 1844 Vordingborg Sogn, Baarse Herred, Præstø Amt, Danmark Familie-ID F22306 Gruppeskema | Familietavle
Familie Julie Marstrand, f. 5 jan. 1855, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 19 mar. 1937, Frederiksberg-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 82 år) Gift 5 nov. 1875 Vartov Hospital Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Børn + 1. Bodil Pontoppidan, f. 10 jul. 1877, Helsingør Skt. Olai Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 20 nov. 1969, Langenæs Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark (Alder 92 år)+ 2. Knud Mortensen Pontoppidan, f. 22 aug. 1878, Nørre Herlev Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 7 feb. 1963, Frederiksberg-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 84 år)3. Margrethe Pontoppidan, f. 28 dec. 1879, Frerslev By, Nørre Herlev Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 22 jan. 1925, Gørlev Sogn, Løve Herred, Holbæk Amt, Danmark (Alder 45 år)+ 4. Gertrud Pontoppidan, f. 10 jan. 1881, Jørlunde Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 1 apr. 1961, Bagsværd Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 80 år)5. Dines Mortensen Pontoppidan, f. 9 mar. 1882, Jørlunde Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark + 6. Petra Pontoppidan, f. 11 sep. 1884, Jørlunde Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 6 maj 1944, Haderslev Vor Frue Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark (Alder 59 år)7. Svend Mortensen Pontoppidan, f. 30 aug. 1885, Jørlunde Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 9 nov. 1949 (Alder 64 år)+ 8. Povl Vilhelm Pontoppidan, f. 1 mar. 1889, Jørlunde Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 13 dec. 1953, Rigshospitalet Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 64 år)Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F22308 Gruppeskema | Familietavle
-
Begivenhedskort 
Død - 21 sep. 1931 - Haderslev Vor Frue Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark 
= Link til Google Earth Kort forklaring 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
-
Notater - Hjørlunde Højskole blev allerede oprettet af Morten Pontoppidan først i 80-erne og gik under hans ledelse den meste tid jævnt godt. Da nogle aar var gaaet, blev der bygget Valgmenighedskirke nær højskolen, hvor ogsaa Pontoppidan kom til at virke som dens præst. Men forinden var der dog en slem børnesygdom for, den lille menighed at overvinde, da Pontoppidan - ivrig frihedsmand som han var - havde været udfordrende i den grad over for den provisoriske regering, saa han blev dømt til fængsel nogle maaneder og bagefter havde møje med at faa kultusministeriets anerkendelse som præst indenfor folkekirken. Dette kom dog omsider i orden. Men saa kom der siden hen en anden knude paa traaden mellem præst og menighed, idet Pontoppidan en skønne dag erklærede ganske uforbeholden, at han ikke længere var i overensstemmelse med Grundtvigs syn paa trosbekendelsens oprindelse. Dette havde til følge, at menigheden blev delt og for en tid sprængt indtil den igen blev samlet under pastor Jungersen - Københavns Valgmenighed - som præst. Jeg nævner i korthed disse tildragelser, fordi broder Hans og Johanne sammen med Peder Hansen, Sperrestrup og Jens Svendsen, Sundbylille, særlig var i ilden mod Pontoppidans ny tilegnede stade, der ikke faldt sammen med det Grundtvigs venner efter ham hidindtil havde levet og troet paa. Det var en krise, som i høj grad optog den lille valgmenighed, og som endnu, naar talen bringes frem derom, kan faa Hans i aande, saa han helt glemmer gigt, svimmelhed og andre svagheder. Saadan kan det emne live ham op under de graa haar.
- Historikeren P. G. Lindhardt fortæller i sin bog om præsten Morten Pontoppidan, at denne ved sin kaldelse til Stenløse og Veksø i aaret 1902 blev paalagt at betale 330 tønder byg efter kapitelstakst til stiftsmidlerne, men Pontoppidan betalte aldrig. Da han havde faaet fem rykkerbreve fra Stiftsøvrigheden, der alle forblev ubesvarede, fik han fred.
- Pontoppidan, Morten Oxenbøll, f. 1851, Præst og Forfatter.
P., der er Søn af ovennævnte Sognepræst Dines P., er født i Ribe 3. Jan. 1851. Han voxede op i Ribe, Fredericia og Randers, fra hvis lærde Skole han 1868 blev Student. Fra 1869 hørte han hver Søndag Grundtvig i Vartov, det var for ham som «at drikke Vin af Skaaler », og da han 1873 blev theologisk Kandidat, var han en fuldblods Grundtvigianer, men han var dog ikke uden Forstaaelse for 70ernes nye Ideer. 1876 blev han personel Kapellan ved St. Olai Kirke i Helsingør, men 1878 tog han sin Afsked for at overtage Frerslev Folkehøjskole i Frederiksborg Amt. Paa Grund af Pladsmangel flyttede han 1880 Skolen til Hjørlunde, og snart nævnedes P.s Højskole som en af de første i Landet. – Ved sit Skrift om «Præstestillingen i Folkekirken» (1881) gjorde P. sig til Talsmand for Grundtvigs Tanke om Præstefrihed, og ved sine Studier over Efeser- og Filippenser-Brevet (1881 og 1886) læste han endnu sin Bibel i den grundtvigske Anskuelses Lys, men i Ugebladet «Tidens Strøm», som han udgav sammen med Cand. theol. F. Falkenstjerne fra 1884-91, tog han paa flere Punkter Afstand fra de ældre af Grundtvigs Disciple, og i 1887 tog han offentlig helt Afstand fra den grundtvigske Betragtning af Trosbekjendelsens Oprindelse og den derpaa byggede «kirkelige Anskuelse». Han følte sig nu isoleret, og Elevantallet paa hans Skole tog af. Under de spændte politiske Forhold i 1885-86 angreb han i «Tidens Strøm» Ministeriet Estrups Provisoriepolitik saa direkte, at han blev anklaget for Injurier og dømt til 3 Maaneders Fængselsstraf, som han afsonede Vinteren 1887-88. 1891 solgte han Højskolen i Hjørlunde og rejste til Kjøbenhavn, hvor han forgjæves søgte at faa en Folkehøjskole i Gang, men her lykkedes det ham at slaa igjennem som Forfatter ud over Højskolekredsen. Som Frugter af sin Præste- og Lærervirksomhed havde han udgivet «Tolv Prædikener» (1888; 2. Opl. 1892) og «Taler til Ungdommen» (1889), nu udgav han bl. a. «De forenede Staters Historie fra Landets Opdagelse til Frihedskrigens Slutning» (1892) og «Lydig til Døden, Billeder fra Passionstiden» (1893). – Da man ansaa ham for en udpræget Rationalist, og Prædikestolene derfor vare lukkede for ham, begyndte han 1893 at udgive et religiøst Tidsskrift, «Frit Vidnesbyrd», hvorigjennem han har faaet Lejlighed til at tale til mange. Imidlertid havde Biskop B. J. Fog faaet Interesse for hans Forfattervirksomhed, og 1894 blev han Sognepræst for Hagested og Gislinge, hvorfra han 1898 forflyttedes til Greve og Kildebrønde.
P. indtager en Særstilling i kirkelig Henseende; han er paa Forhaand kølig over for alt, hvad der har Øjeblikkets Brus omkring sig. Af Sympathi konservativ, af Anskuelse liberal har han fundet, at den personlige Frihed trives bedst bag de folkekirkelige Mure. Hans Sognekirkekristendom og Præstegaardsdanskhed have faaet et ejendommeligt og smukt Udtryk i hans Bog «En dansk Præst, Studier over Peter Rørdam» (1. og 2. Opl. 1898). 1899 udkom: «Aldrig fortvivle! Opmuntringsord paa Søndage og Hverdage», i alt væsentligt et Uddrag af hans Tidsskrift «Frit Vidnesbyrd».
P. blev 1875 gift med Julie Marstrand, Datter af Professor Vilh. M.
(XI, 146). L. Moltesen
- Hjørlunde Højskole blev allerede oprettet af Morten Pontoppidan først i 80-erne og gik under hans ledelse den meste tid jævnt godt. Da nogle aar var gaaet, blev der bygget Valgmenighedskirke nær højskolen, hvor ogsaa Pontoppidan kom til at virke som dens præst. Men forinden var der dog en slem børnesygdom for, den lille menighed at overvinde, da Pontoppidan - ivrig frihedsmand som han var - havde været udfordrende i den grad over for den provisoriske regering, saa han blev dømt til fængsel nogle maaneder og bagefter havde møje med at faa kultusministeriets anerkendelse som præst indenfor folkekirken. Dette kom dog omsider i orden. Men saa kom der siden hen en anden knude paa traaden mellem præst og menighed, idet Pontoppidan en skønne dag erklærede ganske uforbeholden, at han ikke længere var i overensstemmelse med Grundtvigs syn paa trosbekendelsens oprindelse. Dette havde til følge, at menigheden blev delt og for en tid sprængt indtil den igen blev samlet under pastor Jungersen - Københavns Valgmenighed - som præst. Jeg nævner i korthed disse tildragelser, fordi broder Hans og Johanne sammen med Peder Hansen, Sperrestrup og Jens Svendsen, Sundbylille, særlig var i ilden mod Pontoppidans ny tilegnede stade, der ikke faldt sammen med det Grundtvigs venner efter ham hidindtil havde levet og troet paa. Det var en krise, som i høj grad optog den lille valgmenighed, og som endnu, naar talen bringes frem derom, kan faa Hans i aande, saa han helt glemmer gigt, svimmelhed og andre svagheder. Saadan kan det emne live ham op under de graa haar.
-
Kilder - [S64] Wikipedia, https://da.wikipedia.org/wiki/Morten_Pontoppidan.
- [S483] Nørre Herlev Sogn, (Danish Family Search), https://www.danishfamilysearch.dk/cid10640277 (Troværdighed: 3), Opslag Nr. 47.
- [S221] Jørlunde Sogn, (Danish Family Search), https://www.danishfamilysearch.dk/cid12181647 (Troværdighed: 3), Opslag Nr. 29.
- [S64] Wikipedia, https://da.wikipedia.org/wiki/Morten_Pontoppidan.