Prinsesse Louise blev født i 1817 i Kassel. Hendes far var den senere titulære landgreve Wilhelm af Hessen-Kassel-Rumpenheim, barnebarn af den regerende landgreve, Frederik 2. af Hessen-Kassel. Wilhelms fader, titulær landgreve Frederik 3. af Hessen-Kassel havde som ung opholdt sig ved hoffet i København sammen mede sine brødre, der begge begge blev dansk gift, og Hessen familien havde bevaret de stærke bånd til Danmark. Louises mor var prinsesse Charlotte af Danmark, datter af arveprins Frederik, og barnebarn af kong Frederik 5.
Louises forældre havde slået sig ned i Danmark efter deres ægteskab i 1810, og parret blev boende i landet til deres respektive død, og Wilhelm var på et tidspunkt militær kommandant over København.
Familien var på grund af deres tilknytning til Danmark, modstandere af den tyske nationalisme i perioden og støttede Danmarks interesser. Familien var samtidig meget konsrvative og derfor ikke særlig populær i dansk liberale kredse der ønskede en forfatning og ophævelsen af enevælden.
Louise tilbragte sin barndom og ungdom I København, hvor forældrene først have et palæ på Sankt Annæ Plads, kaldet Prins Wilhelms Palæ, og siden boede på Amalienborg i det såkaldte Frederik VIII's Palæ eller Brockdorffs Palæ. Louise fik sammen med sine tre søstre og ene bror, Frederik, prins af Hessen-Kassel (1820-84), en tidstypisk opdragelse for fyrstelige personer.
Familien havde en vigtig position i Danmark, og den blev endnu vigtigere da prinsesse Charlottes bror, Christian 8. kom på tronen i 1839. Ikke alene var han Louises onkel og dertil meget glad for hans søsters familie, men hans arving, den senere Frederik 7. havde ingen børn, og det betød at der var en stor chance for at Louises familie ville komme på den danske trone.
Den danske kongefamilie af huset Oldenborg, havde på det tidspunkt kun to prinser, kongens bror, arveprins Frederik Ferdinand der var en ældre herre og barnløs, samt som nævnt Christian 8.s søn, der heller ikke levnede megen håb om at producere en arving.
Ifølge kongeloven skulle den nærmest beslægtede kvinde til kongen arve tronen efter ham hvis der ikke var nogen mandlige arvinger, hvilket i sidste ende betød at Louises bror, prins Frederik var kommende tronfølger.
I 1841 blev louise gift med prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en ubetydelig prins, der tilhørte en mindre sidelinie af det danske kongehus. De var i familie med hinanden og han boede ligesom Louise i København, og parret var blevet forelsket i hinanden. Louises ambitiøse forældre var i første omgang imod partiet, men gav efter da flere medlemmer af kongefamilien lovede at støtte det unge par økonomisk. Louise og Christian fik lov til at benytte det Gule Palæ tæt ved Amalienborg og her skabte de rammerne om deres familie.
De havde ikke særlig mange midler til ders rådighed, og de levede efter borgerlige værdier og regelsæt. de var begge pligtopfyldende simple mennesker og de havde et lykkeligt ægteskab der blev et forbillede for deres børn.
I 1853 blev Christian dansk tronfølger og familien blev således prinser og prinsesser af Danmark, og dens anseelse og fremtidsmuligheder steg betydeligt.
Den danske arvefølge problematik var steget væsentligt i 1840-erne og resultatet blev at Louises mor og bror opgav deres arvekrav til Louise, der overgav dem til sin mand. På den måde håbede man at kunne holde sammen på den danske Helstat, særligt hertugdømmerne Slesvig-Holsten.
Som nyt tronfølgerpar fik Louise og Christian rådighed over Bernstorff slot, der blev Louises ynglingsresidens, og hvor familien ofte opholdte sig.
De havde stadig ikke særlig mange penge
I 1863 døde Frederik 7. pludselig og Louise og Christian var det nye kongepar.
Som dronning er de fleste historikere enige om at Louise havde en ubetydelig politisk rolle. Louise var stærkt konservativ og imod forfatninger. Hun så op til det enevældige Rusland men Christian 9 var mere pragmatisk. I stedet blev Louise den store matriark og grundet deres børns ægteskaber blev parret kendt som Europas svigerforældre.
I årenes løb afholdtes mange af de senere så kendtse familiesammenkomster på Fredensborg slot med deltagelse af børn, svigerbørn, børnebørn og øvrige gæster.
Dronning Louise med datteren Alexandra og barnebarnet LouiseLouise dedikerede en stor del at sin tid på velgørenhed og oprettede flere asyler og Diakonissestiftelsen.
Dronning Louise døde i 1898 på Bernstorff slot, omgivet af store dele af sin familie, der var kommet til Danmark for at være ved hendes side i den sidste tid.