Georg 1. af Grækenland, født Vilhelm (24. december 1845 i Det Gule Palæ, København–18. marts 1913), var konge af Grækenland 1863–1913 Vilhelm blev født som prins Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en sidegren til den danske kongefamilie. Han var næstældste søn af den senere Christian 9. af Danmark og Louise af Hessen-Kassel. I 1853 blev hans far arving til den danske trone og Vilhelm blev prins af Danmark,
Vilhelnm var broder til blandt andre Alexandra af Danmark, gift med Edvard 7. af Det Forenede Kongerige og Dagmar af Danmark, gift med Alexander 3. af Rusland.
På en stormagtskonference i London i 1863 valgte Storbritannien, Rusland og Frankrig den dengang syttenårige prins til konge af Grækenland. Tre måneder efter valget blev prins Vilhelm indsat som konge i Grækenland. Dengang var landet et af Europas urolige hjørner. Ved at sætte en søn af den kommende konge i det neutrale Danmark på tronen håbede stormagter på ro på det sydlige Balkan.
Kong Georgs største politiske problem var tyrkerne - en stor del af det nuværende Grækenland tilhørte den gang Det Osmanniske Rige. I 1897 lykkedes det ham at erobre Kreta. Ved en officersrevolte i 1911 kom kretenseren Venizelos til magten, og der indførtes militærdiktatur i Grækenland.
I oktober 1912 erklærede Grækenland krig mod Det Osmanniske Rige. Kong Georg blev myrdet af en anarkistisk skolelærer på åben gade, da han gjorde sit indtog i det osmannisk besatte Thessaloniki.
Han blev gift den 27. oktober 1867 med storfyrstinde Olga Konstantinovna Romanova (1851-1926), broderdatter af kejser Alexander 2. af Rusland.
Grækenland og Georgs stilling nødvendiggjorde at han fandt en brud blandt stormagterne, og det ortodokse Rusland var oplagt. Med hjælp fra søsteren Dagmar lykkedes det at få den unge storfyrstindes forældres accept, og brulluppet foregik i St. Petersborg.