Dronning Maud af Norge (26. november 1869 i London – 20. november 1938 i London) var den første dronning af det selvstændige kongerige Norge siden 1319 (og efter unionsopløsingen med Sverige i 1905).
Maud blev født i England som datter af prinsen og prinsessen af Wales, det senere kongepar Edward 7. og Alexandra (født prinsesse af Danmark). Mauds titel var "Hendes Kongelige Højhed prinsesse Maud af Storbritannien og Irland". Hun var forberedt på et stille liv som yngre britisk prinsesse og blev gift den 22. juli 1896 med sin fætter prins Carl af Danmark, den senere kong Haakon VII af Norge. De fik en søn den senere Olav V af Norge. Prinsesse Mauds farfar og farmor var Albert af Sachsen-Coburg-Gotha og dronning Victoria af Storbritannien, hendes morforældre var kong Christian 9. og Louise af Hessen.
I opvæksten rejste hun med sin mor og sine to søstre på krydstogt til Middelhavet og Norge, og hvert år var hun med på de traditionsrige familiesamlinger på Fredensborg slot i Danmark, hvor hendes fætter og kommende ægtemand, prins Carl af Danmark, også var med. De tre søstre gik under navnene their royal shynesses (= deres kongelige genertheder) og på grund af deres uheldige udseende the hags (= kællingerne, heksene), selv om de var unge piger.[1] Maud levede dog op til tidens skønhedsideal med sin hvepsetalje. Også som voksen målte hun med korset 18 inches ca. 46 cm om livet.[2]
Maud var en dygtig rytterske og red ofte jagt. Hun var også dygtig til skøjteløb. Boglige evner havde hun mindre af, selv om hun lærte en slags dansk på sine årlige ferier i Danmark og takket være sin franske guvernante talte fransk nogenlunde. Dronning Victoria sagde om Alexandras børn, at de var uopdragne og uskolede - "jeg har overhovedet ingen sans for dem". Alexandra syntes selv, at børnene var "forfærdeligt vilde, men jeg var ligesådan" og førte an, når de rutschede ned ad Sandringhams tæppebelagte trapper på store serveringsbakker.[3]
Som ung var Maud forelsket i Francis af Teck, Marys bror og svoger til den senere Georg 5.. Francis havde ikke den ringeste interesse for Maud og besvarede ikke hendes breve. Han var bortvist fra Wellington kostskole for at have smidt rektor over en hæk. Da han ikke havde udsigt til formue, begyndte han at spille og tabte 10.000 pund på hestevæddeløb i Irland. Hans familie måtte hjælpe for at forhindre en skandale. Francis blev sendt til Indien, men returnerede senere til London, hvor han kom på kant med sin søster Mary, fordi han havde foræret familiejuvelerne til en ældre kæreste. Båndet mellem Maud og Francis blev dog anset for at have været så nært, at Maud og hendes familie efter forlovelsen med prins Carl følte sig forpligtet til at undskylde over for Marys og Francis' mor, der havde håbet på endnu et bryllup i familien.[4]