Notater |
- Govenor/General of Saint Thomas and Saint Johns Island in 1818-1820, 1820-July 1820 and from 1823-1848.
As Govenor General of the Danish West Indies 1823 to 1848, St. Thomas Island, Virgin Islands.
He ended slavery. Some thought due to the urging of his Creole mistress, upon his return to Kobenhavn the Monarchy let stand the emancipation of the slaves but Peter (von) Scholten fell out of favor with the government and died a broken man.
Peter Carl died in a train wreck in Aarhus, Denmark
One of the islands' most famous governors - Peter von Scholten - caused a major scandal by showing leniency to the slaves and even taking a black lover, Anne Heegaard, with whom he set up house. Although Von Scholten was lambasted for allowing freed slaves the same privileges as their white counterparts, it was mainly due to his influence that a law was passed in 1848 granting all slaves their freedom by the year 1860.
This, however was too late for the often poorly-treated workers, and when von Scholten arrived back from a visit to Denmark he found the islands in the midst of a full scale revolt. The governor was only able to prevent further bloodshed by granting all slaves their freedom on the spot.
Historians tell us that at the sound of the conchshell, the unfree from across St. Croix converged on the fort under the leadership of Moses Gottlieb, who was called General Buddhoe. Their threat was to burn the island unless immediate freedom was obtained.
In response to reports of the uprising, Danish Governor Peter Von Scholten rushed from the town of Christiansted to confront the angry men and women who had assembled and who had established a 4 p.m. deadline for his declaration of emancipation.
Surrounded and outnumbered during his ride down King Street on his way to Fort Frederick, and encouraged by his mulatto mistress, Anna Haggaard, the Governor issued his famous proclamation: `All unfree in the Danish West Indies are from this day free.' He later repeated his statement from the ramparts of Fort Christiansvern.
Although the revolt ended with little loss of property or life due mostly to the efforts of General Buddhoe, its key players paid a high price. General Buddhoe himself was arrested and sent away on a Danish man-o-war never to be heard from again. Governor Von Scholten returned to Denmark where he was tried and found guilty of exceeding his authority and dereliction of duty.
Descendants of Christian V, King of Denmark and Norway
(gen 6+7 of 10 generations)
11 Greve Fredrik af Dannemand
Born 20 July 1813
Died 12 March 1888
Married (1) 26 April 1840
Franziska von Scholten, daughter of Peter Karl Friedrich von Scholten
Born 6 June 1820
Died 9 February 1844
Married (2) 13 June 1845
Komtesse Louise Schulin, daughter of Greve Johan Sigismund
Ludvig Schulin and Louise Elisabeth Brown
Born 5 December 1815
Died 11 June 1884
Married (3) 18 October 1884
Wilhelmina Laursen
Born 15 September 1840
Died 5 August 1886
S.P.
IOST GERHARD von SCHOLTEN & Peter Carl Frederik von Scholten, Grave #50 “Her under hviler det jordiske af IOST GERHARD von SCHOLTEN Regieringsraad paa “ #50 forts.) “St. Croix i Vestindien fød den 7. Iuli 1783 død den 23 Februar 1824. ------ Tro mod sin Gud og sin Konge, agtet som Mand og Fader, redelig mod sine Venner, Nidkier i sine Embeder. Var hans Død et smerteligt Tab for enhver som kjendte ham. ------ Dette sattes af Peter Carl Frederik von Scholten som Minde paa broderlig Venskab og Agtelse.”
- ?1826 (25. maj) DM, 1827 (14. juli) generalguvernør ad interim, 1828 (1. nov.) K*, 1835 (17. jan., fra 1. jan. 1836) generalguvernør, 1836 (28. okt.) SK (Symb.: Plus esse quam videri), 1846 rang som ekscellence (1. kl. nr. 13), 1848 (6. juli) nedlagt regeringen under oprøret, 1851 (5. febr.) af en kommissionsdomstol fradømt embedet, 1852 (29. april) frifundet ved højesteret, s. a. (25. maj) afsked i naade og med pension (F.Æ.L.2) (H.G.2) (Sp.I.K.l) (Sp.M.F.4).
- Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peter Carl Frederik von Scholten (17. maj 1784 i Vestervig, Danmark – 26. januar 1854 i Altona, Tyskland) var dansk generalguvenør på De dansk-vestindiske øer fra 1827-1848.
Peter Carl Friderich von Scholten blev født på Vestervig Kloster (hans mors families hjemsted) som søn af kaptajn, ved Kronprinsens Regiment, Casimir Wilhelm von Scholten. Familien von Scholten var en officersfamilie, hvis første repræsentant var tyskeren Jobst von Scholten, der stammede fra grevskabet Tecklenburg. Han gik på Landkadetakademiet fra han var otte år, men det tog ham længere end normalt at blive fændrik. Hans familie boede bl.a. i Boldhusgade 4 og i Højbrostræde 2. Hans far tog ham med til Sankt Thomas, hvor han første gang d. 13. august 1804 som 20-årig fænrik satte sine fødder på De dansk-vestindiske Øer. Her opholdt han sig under faderens kommando i perioden 1804-1807, der på det tidspunkt var kommandant på Sankt Thomas. Efter et kort ophold som krigsfange i England (efter den engelske besættelse af De Vestindiske øer) kom von Scholten tilbage til Danmark, hvor han opholdt sig fra 1808 til 1814. I 1810 giftede han sig med den 24-årige Anna Elizabeth Thortsen (af von Scholten altid kaldet Lise). Hendes familie tilhørte handelsmarinen. De fik tre døtre sammen. I 1814 returnerer han efter eget ønske til Sankt Thomas som vejermester og postmester. De første par år med konen Lise, der dog efter en rejse til England i 1816 valgte at tage tilbage til Danmark og bosætte sig. Hun kom aldrig siden til De Vestindiske øer. Von Scholten vendte alene tilbage til Vestindien, og i løbet af kort tid steg han i graderne,sandsynligvis på grund af kongelig protektion, og d. 14. juli 1827 vendte han efter en kort ophold i Danmark tilbage med pomp og pragt udnævnt til generalguvernør over De Dansk Vestindiske øer, hvilket betød, at han nærmest fungerede som en slags enevældig hersker. Men han havde ikke kun beundrere. Plantageejerne og rivaler involverede ham gang på gang i retssager, som medførte mange rejser mellem Vestindien og København. Han klarede altid frisag, sålænge kong Frederik VI. levede, men hans position i Danmark blev svækket under efterfølgeren Christian VIII. Han var en stærk tilhænger af slavernes frigørelse og fra 1830 arbejdede han målrettet på forbedring af deres og de frigivnes retsstilling. Han var modstander af det kongelige reskript fra 1847, der lovede ophævelse af slaveriet først efter en periode på 12 år, og at "børn af ufrie, som fødes efter datum af denne vor allerhøjeste resolution, skal fra fødselen af være frie." Denne løsning tilfredsstillede hverken slaverne eller deres ejere.
På Sankt Croix levede von Scholten i mange år sammen med den frie farvede kvinde Anna Elizabeth Heegaard (1790-1859)(pudsigt nok samme navn som hans kone). Sammen købte de den smukke ejendom Bülowsminde. De fik ingen børn sammen. Også Peter von Scholtens bror Frederik gjorde som toldforvalter karriere på De vestindiske Øer. Han var i øvrigt også en habil maler og har malet en del akvareller fra Vestindien.
I 1848 gjorde slaverne på Sankt Croix oprør, hvilket fik Peter von Scholten til på eget initiativ og med hans egne ord "for at undgå megen blodsudgydelse" med øjeblikkelig virkning at proklamere frigivelsen af alle slaver. Han fik et nervesammenbrud, og på dagen den 14. juli 1848 (om natten) nøjagtig 21 år efter hans ankomst som generalguvernør forlod han Vestindien for bestandig. I liberale kredse med dagbladet Fædrelandet i spidsen kritiseredes Peter von Scholten for "vaklen og fejhed" i forbindelse med slavefrigørelsen, og ministeriet stævnede ham for embedsforsømmelse. Den nedsatte kommissionsdomstol dømte ham til at have sit embede forbrudt med fortabelse af retten til pension. Scholten appellerede til Højesteret, og denne frifandt ham enstemmigt.
Peter von Scholtens hustru Lise døde i 1849 og nogle år efter flyttede han ned til sin datter og svigersøn general du Plat i Altona, hvor han døde 69 år gammel d. 26. januar 1854 kun to år efter Højesterets dom. Han blev overført til Danmark og begravet fra Holmens Kirkes kapel d. 6. februar 1854. Hans blykiste blev senere d. 7. marts 1854 overført til Assistens Kirkegård i kirkegårdens eneste mausoleum i København. Da von Scholten stammede fra en tysk-reformert familie, ligger han begravet på afdeling D (Den reformerte Kirkegård). Hans hustru med flere familiemedlemmer er også overført til familiemausoleet. I dag ligger her kun generalguvernørens og hans hustrus kister. Det nygotiske mausoleum er bygget på et familiegravsted fra 1813 og blev formentlig færdig i 1825. Det er blevet restaureret mindst tre gange, sidste gang i 2009.
- 1826 (25. maj) DM, 1827 (14. juli) generalguvernør ad interim, 1828 (1. nov.) K*, 1835 (17. jan., fra 1. jan. 1836) generalguvernør, 1836 (28. okt.) SK (Symb.: Plus esse quam videri), 1846 rang som ekscellence (1. kl. nr. 13), 1848 (6. juli) nedlagt regeringen under oprøret, 1851 (5. febr.) af en kommissionsdomstol fradømt embedet, 1852 (29. april) frifundet ved højesteret, s. a. (25. maj) afsked i naade og med pension (F.Æ.L.2) (H.G.2) (Sp.I.K.l) (Sp.M.F.4).
|