Notater |
- fødtes den 28. September 1809 i København og var Søn af Oberstløjtnant Johan Henrik Christian du Plat og Hustru Emilie Wilster.
Den 1. Februar 1818 ansattes han som Volontærkadet ved Landkadetkorpset. I Decbr. 1823 bestod han Officerseksamen med bedste Karakter, tillagdes Sekondløjtnants Anciennetet
fra den 21. Decbr. samme Aar og ansattes à la suite ved Kongens Regiment indtil han den 20. December 1825 sattes i Nummer ved Kongens Regiment, nuværende 5. Bataillon, med
4 sin Anciennetet af 21. December 1823. Her stod han til 1847, da han blev forsat til Livgarden.
Premierløjtnant var han bleven den 29. Oktober 1829.
Kun 30 Aar gammel, blev han den 28. Juli 1839 Kaptajn og Ridder af Dannebroge den 7. Februar 1848.
1846 ledsagede han Prins Frederik af Glucksborg til Rusland. Her fik han Tilladelse til at træde i russisk Tjeneste, og han deltog 1847 i Felttoget i Kaukasus, hvor han to Gange blev saaret. For sin Deltagelse hædredes han med Guldkaarden for Tapperhed.
I Begyndelsen af 1848 kom han hjem fra Rusland og var først Kompagnichef ved Livgarden, dernæst Stabschef dels ved 2. og dels ved 4. Infanteri Brigade og endelig Adjutant ved Overkommandoen. Den 17. Juli 1848 blev han Major. Fra Slutningen af 1848 og til 1851 stod han som
Kommandør for 2. Forstærknings Bataillon, blev dernæst 1851—60 Chef for 3. Linie Infanteri Bataillon, 1860—63 Chef for 3. Infanteri Brigade.
Den 19. Januar 1850 var han bleven Oberstløjtnant og for sin Deltagelse i den første slesvigske Krig fik han den 6. Oktober 1850 Sølvkorset.
Endelig blev han den 12. Marts 1856 Oberst, den 28. December 1858 Kommandør af Dannebroge og den 16. Marts 1860 Generalmajor.
I 1863 var han Chef for 7. Infanteri Brigade og den 8. December 1863 blev han Chef for 2. Arme Division.
2. Forstærkningsbataillon førte han den 6. April 1849 i Kampen ved Ullerup og den 24—25 Juli 1850 i Slaget ved Isted.
General Krogh viste sin Tillid til du Plat ved at ansætte ham som Pladskommandant i Slesvig efter den danske Hærs Indrykning 1850 og ved senere at give ham Kommandoen over Besætningen i Angeln. Ved sin paa engang strenge og retfærdige Optræden overfor civil som militær bidrog du Plat i høj Grad til at opretholde Disciplinen i alle Forhold.
I 1851 fik han Kommandoen over 3. Linie Infanteri Bataillon og rykkede 1852 med denne til Altona, hvor han blev Kommandant.
Hans fornemme Personlighed, sikkre Optræden og ridderlige Karakter bidrog ikke lidt til at hævde de danske militæres Stilling i Altona og den tilstødende store Handelsby Hamborg.
Hans humane Optræden ligeoverfor de underordnede, hvem han ved enhver Lejlighed hjalp med Raad og Daad, og det, at han let kunde tilgive Forseelser, begaaede i Ungdommelighed, medens han strengt paatalte, hvad der stred mod den Takt og den Optræden, der bør forlanges af Officerer, gjorde ham afholdt af alle, der stod i Tjenesteforhold til ham.
Da Krigen udbrød 1864 besatte han med sin Division højre Fløj af Dannevirkestillingen. I Krigsraadet den 4. Februar udtalte han, at Dannevirkestillingens Forsvar laa udenfor vor Hærs Evne.
Efter Tilbagegangen kom han med sin Division til Als og de herværende to Divisionsgeneraler skiftedes til at have Kommandoen i Dybbølstillingen.
Naar du Plat havde Kommandoen var han hver Morgen i Stillingen fra Daggry til Klokken 10—11, red om i Stillingen, talte med de kommanderende og havde altid et opmuntrende Ord til Soldaterne.
Den 17. og 28. Marts var han til Stede under Fægtningerne.
I den sidste Periode af Dybbølforsvaret inspicerede han Stillingen hver Aften efter Afløsningen, som jo sjelden gik for sig uden mindre Træfninger. Den 18. April Kl. 10 Formiddag, da Angrebet skete, begav du Plat sig ud til Tropperne og bidrog ved sin personlige Nærværelse til at støtte dem.
Medens han ved et Gærde foran Barakkelejren iagttog Prøjssernes Fremrykning langs Vemmingbund mod vor venstre Fløj og herfra søgte at bringe de i Fronten vigende Tropper til at holde Stand, ramtes han af en Kugle samtidig med Majorerne Schau og Rosen. Han delte ikke Overkommandoens Anskuelse om Nødvendigheden af at fortsælte Kampen ved Dybbøl, men som Soldat lystrede han og faldt under Opfyldelsen af sin Pligt.
Han havde den 16. April opfordret General Gerlach, der var medtagen af Sygdom, til at melde sig syg. I bekræftende Fald vilde saa du Plat som ældste Divisionsgeneral have ført Hæren tilbage fra Dybbøl og paataget sig Ansvaret for at undgaa Fjendens Storm paa de til Grushobe sønderskudte Skanser og derved forhindre det uundgaaelige Nederlag.
Hans Lig optoges af Fjenden og Feltmarchal Wrangel hædrede det med en Laurbærkrans.
I 1866 udtalte Wrangel Ønsket om at maatte bidrage til et Mindesmærke over denne Helt.
Hans Lig begravedes den 28. April paa Sønderup Kirkegaard.
Den 25. November 1848 ægtede han Elisabeth Cathrine von Scholten, Datter af Generalmajor og Guvernør i Vestindien, Casimir Vilhelm von Scholten.
De danske Forsvarsbrødre have ladet hans Billede male og ophængt det i Nationalgalleriet paa Frederiksborg Slot.
Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer
|