Det fortælles om Johanne, at hun skulle have "Gjort slemme ting" - nemlig forgivet begge sine mænd. Herom fortælles:
Medens hun var gift med Hans Ramløse, kom Eylitz - der var Ramløses fuldmægtig - meget i huset og blev således forelsket i Johanne. Hun skulle derfor have forgivet Ramløse for at blive gift med Eylitz. Medens hun var gift med Eylitz kom der en ung englænder i huset hos dem og han begyndte at gøre kur til Johanne, som skulle have ombragt Eylitz for at blive gift englænderen.
Men englænderen der blev betænkelig ved situationen og muligvis frygtede for sin egen skæbne, rejste og lod hende sidde som enke.
Hun kendte en Fibiger, som hun kaldte "Fætter", han boede på Blegdamsvej i København og drev bageri og sejldugsfabrik. Denne "Fætter" var Adolph Christian Fibiger, den senere så hovedrige fabrikant, født 26. aug. 1789 i København (se Københavns-grenen). Han kom 1800 med sin mor og stedfar Assessor Peter Collet til de Vestindiske øer (Christiansstad, Sct. Croix) hvor han blev til 1812. Dette er et af de få sammenknytningspunkter mellem Fyn-Lollandsgrenen og slægtens tre andre grene.
Johanne boede en del år i Aarhus, hvor hun bl.a. var i huset hos Branddirektør Guldbrandsen. Denne havde beholdt en af hendes optegnelsesbøger med bl.a. familiære optegnelser, men han var ikke til at formå at udlevere den. Det foran beskrevne har han mundtligt overgivet til Konsul Richardt i Aarhus.
I skifteprotokollen der findes på Ting- og Arresthuset i Aarhus kan man læse følgende:
"Den 29. august 1853 anmeldtes Enkefru Johanne Eylitz f. Fibiger, Enke efter Byfoged, Sct. Croix at være død. Jfr. Lund er hendes eneste universelle arving efter extestamenti."
Skifte 8. april 1854. Sign. Jomfru B. Lund