Thomas Skat Rørdam^[1]

1832 - 1909  (77 år)

• Navn	Thomas Skat Rørdam
  Fødsel	11 feb. 1832	Laastrup Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark
  	Adresse: Præstegaarden
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Biskop
  Død	25 sep. 1909	Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København-
  Person-ID	I82806	My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen
  Sidst ændret	13 mar. 2023

  
  

  Far	Hans Christian Rørdam,   f. 18 mar. 1803, Danmark, Viborg Amt, Hids Herred, Serup Sogn d. 21 dec. 1869, Hammer Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, Danmark (Alder 66 år)
  Mor	Conradine Engelbreth,   f. 22 aug. 1807, Lyderslev Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt, Danmark d. 24 jun. 1885, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Frederiksberg- (Alder 77 år)
  Familie-ID	F23305	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Ovine Marie Frederikke von Hauch,   f. 13 jun. 1834, Sorø Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark d. 18 feb. 1915, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København- (Alder 80 år)
  Ægteskab	19 maj 1858	Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Frederiksberg-
  Børn	1. Astrid Rørdam,   f. 5 nov. 1859, Frederiksberg Slot Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 19 maj 1934, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Ordrup Sogn (Alder 74 år) + 2. Herdis Rørdam,   f. 5 feb. 1861, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Frederiksberg- d. 30 dec. 1950 (Alder 89 år)   3. Gerda Rørdam,   f. 26 nov. 1862, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Frederiksberg Sogn d. 29 dec. 1940 (Alder 78 år) + 4. Erling Rørdam,   f. 22 apr. 1869, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Frederiksberg- d. 9 jun. 1930, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Gentofte Sogn (Alder 61 år)   5. Hemming Skat Rørdam,   f. 30 mar. 1872, Danmark, Sorø Amt, Slagelse Herred, Boeslunde Sogn d. 30 mar. 1925 (Alder 53 år) + 6. Thorkild Skat Rørdam,   f. 29 feb. 1876, Rønnebæk Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, Danmark d. 14 jul. 1939, Danmark, Svendborg Amt, Gudme Herred, Ringe Sogn (Alder 63 år)
  Familie-ID	F23348	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	1 aug. 2018

  
  

• Begivenhedskort

  Død - 25 sep. 1909 - Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København-  = Link til Google Earth

  
  

• Billeder

  Thomas Skat Rørdam

  
  

• Notater

  biskop Provst i Holmen og senere Biskop over Sjællands Stift, Ordensbiskop (Hoffet) Kom, 9 Aar gammel, i Fredericia Skole, fra hvilken han blev dimitteret 1848. Efter at have taget 2. Examen tilbragte han iVs Aar i Hjemmet for under sin Faders Vejledning at begynde det theologiske Studium, og da han 1851 vendte tilbage til Universitetet, kastede han sig ikke alene over Theologien, men ogsaa over de østerlandske Sprog, i hvilke især Professor C. Hermansen var hans Lærer. 1855 blev han theologisk Kandidat, og derpaa fik han Bolig paa Borchs Kollegium. 1857 foretog han med offentlig Understøttelse en Rejse til England for at studere de syriske Haandskrifter, der kort i Forvejen vare erhvervede i de nitriske Klostre. Han undersøgte navnlig Biskop Paulus fra Tellas syriske Oversættelse af den hexaplariske Septua-gintatext (fra 616 eller 617), og af den udgav han Dommernes og Ruths Bog med græsk Oversættelse og en Afhandling om Paulus fra Telia som Oversætter (1859-61). Ved dette lærde Arbejde, der nyder stor Anseelse blandt Syriologer, vandt han (1859) den filosofiske Doktorgrad. Efter sin Hjemkomst fra England ægtede han (19. Maj 1858) Ovine Marie Frederikke Hauch (f. 13. Juni 1834), Datter af Digteren Johannes Carsten H. (Vil, 143), og i de følgende Aar opholdt han sig i Kjøbenhavn, sysselsat dels med Studier, dels med Manu-duktion til theologisk Embedsexamen og Undervisning paa Blaagaard Seminarium. Samtidig øvede han som Leder af "Theologisk Samfund" en ikke ubetydelig Indflydelse paa mange theologiske studerende, og en kort Tid (i. Maj 1862 til i. Nov. 1863) var han Forstander for Missionsskolen i Kjøbenhavn (om Grunden til hans Fratræden fra denne Stilling s. "Dansk Kirketid." 1863, Nr. 52). 1866 tog han Del i Konkurrencen om en theologisk Docentpost i Ethik ("Af handlinger ved den theologiske Konkurrence", 1867), og s. A. udgav han "Historisk Oplysning om den hellige Skrift" (3. Opl. 1884). Næste Aar fulgte "Den kristelige Lære, fremstillet i Sammenhæng" (6. Opl. 1892), der var en Frugt af hans theologiske Manuduktion og Undervisningen paa Blaagaard Seminarium. Denne populære Dogmatik bærer helt igjennem et stærkt Præg af hans orthodox-lutherske Grundanskuelse, paa enkelte Punkter ogsaa af Paavirkningen fra Grundtvig; den indviklede ham i en Fejde med Biskop P. G. Brammer ("Forsvar mod Biskop P. G. Brammers Angreb paa "Den kristelige Lære"", 1869). Da der ikke syntes at skulle aabne sig Udsigt for ham til en Ansættelse ved Universitetet, søgte han Præstekald paa Landet. 1869 blev han Præst i Sønderup og Nordrup, Sjællands Stift, og 1873 blev han C. J. Brandts Efterfølger i Rønnebæk og Olstrup i samme Stift. 1871 blev han Medlem af det første Censorhold ved den theologiske Examen, og dette Hverv varetog han til 1886. I de sjællandske Præstegaarde fortsatte han ogsaa Studierne og fulgte med Opmærksomhed de theologiske Forhandlinger. Ofte gav han sit Ord med i Laget, snart ved Artikler i "Dansk Kirketidende", snart ved mindre Skrifter og Foredrag ("Grundtvig og Luthers lille Katekismus", 1873; "Tidens Alvor", 1876; "Ret og Frihed", 1877; "Det er godt at haabe", 1879), og han var i mange kristelig vakte Kredse paa Sjælland en meget paaskjønnet Foredragsholder, som i de politisk bevægede Tider jævnlig fik Lejlighed til at tale et besindigt og beroligende Ord og at indskærpe sine Tilhørere "Tidens Alvor". Han tog ogsaa Del i de grundtvigske Vennemøder, altid med Stade paa Retningens højre Fløj, og paa Vennemødet 1879 (s- Beretningen om dette Møde) hævdede han, at Trosbekjendelsen "ikke er et udvortes Bogstav, men et aandeligt Grænseskjel, givet Menigheden ikke til at dømme med, men til at leve ved" - en Udtalelse, der fremkaldte Modsigelse fra adskillige af Grundtvigs Disciple. At den gamle Kjærlighed til det syriske Sprog og den syriske Litteratur ikke var rustet, viste han ved en fortrinlig Oversættelse af nogle af Afrem Syrers "Aandelige Digte" (1879). Det var ikke underligt, at efterhaanden flere og flere kom til den Overbevisning, at Hovedstaden vilde være den rette Virkeplads for en Mand med R.s Gaver og aandelige Overlegenhed, og at han ogsaa selv kunde ønske at faa en Gjerning der inde. I Foraaret 1880, da Helligaandskirken efter den omfattende Restavration igjen blev aabnet, blev han dens Sognepræst, og han samlede hurtig en stor Menighed, der helt fyldte det gamle Kirkehus. Det var ikke bestikkende ydre Gaver, der droge de mange, indbyrdes højst forskjellige Tilhørere, navnlig mange Mænd af de dannede Klasser og studerende, til hans Kirke, men hans ægte bibelske, jævne og dog saa indtrængende Forkyndelse. Som Prædikant forstaar R. af den hellige Skrifts Skatkammer at fremtage ikke blot gammelt, men ogsaa nyt, og uden at forfalde til Journalistik paa Prædikestolen har han en ejendommelig Evne til at kaste Kristendommens Lys over de Spørgsmaal, der røre sig i hans nærmeste Kreds, og at virke baade direkte og indirekte apologetisk. Aandelig -Sundhed, grundigt Kjendskab til det sjælelige Liv og en medfødt Logik aabenbare sig i hans Forkyndelse, og denne bæres frem af en Personlighed, der i en sjælden Grad forstaar at give sine Ord Vægt som "en troværdig Tale". En Samling Prædikener fra hans første Præstetid foreligger trykt i "Kirkeaaret, en Aargang Prædikener" (2. Opl. 1890), og den har siden fundet en Fortsættelse i en ny Samling over de nye Texter ("Naadens Aar", 1899). Kort efter at R. var kommen til Hovedstaden, fik han i det lille Skrift "De kirkelige Frihedskrav" (2. Opl. 1881) Lejlighed til at fremsætte og begrunde forskjellige besindige kirkelige Reformforslag og til at hævde de folkekirkelige Synspunkter over for de frikirkelige Tendenser i visse Dele af den grundtvigske Kreds; og da Rigsdagen 1884 aabnedes, holdt han, med Christiansborg Slots rygende Brandtomt som Baggrund, en indtrængende Prædiken om Tidens Alvor. 1886 ombyttede han Helligaandskirkens Prædikestol med Holmens Kirkes, og som Holmens Provst kom han tillige til at indtage en ledende Stilling blandt Hovedstadens Præsteskab og over for mange af Kjøbenhavns kirkelige Anliggender. De fleste af Byens Præster sloge Kreds omkring ham, og paa Bethesdamøderne stod han som en sikker Talsmand for aandelig Sundhed og kirkelig Besindighed. Og trods den store og anstrængende Præstegjer-ning fik han Tid til at fuldende en ny Oversættelse af det nye Testamente, ledsaget af korte Indledninger og Anmærkninger (1887 -92; 2. Opl. 1894-95; en Textudgave alene udkom 1896). Dette Værk hviler paa et betydeligt videnskabeligt Forarbejde baade i Retning af Textkritik og Exegese. Oversættelsen vidner helt igjennem om stor Troskab over for Grundtexten, og uden helt at bryde med det overleverede Bibelmaal har R., i højere Grad end de tidligere Oversættelser, søgt at forene Hensynet til Modersmaalets Renhed med Troskaben mod Græsken. Det var navnlig med Henblik paa dette fremragende Arbejde, at det theologiske Fakultet 1894, ved Kronprinseparrets Sølvbryllup, tildelte ham den theologiske Æresdoktorgrad. Da Fog 1895 nedlagde den sjællandske Hyrdestav, blev R. hans Efterfølger, efter at der forud fra en meget stor Del af Stiftets Præster var udtalt et Ønske om at se ham paa denne Plads. Det første, der her ventede ham, var Fortsættelsen og Fuldendelsen af det Arbejde for Opførelsen af nye Kirkebygninger og Sognedeling i Hovedstaden, som et Lægmandsudvalg i flere Aar med Iver og Energi havde holdt i Gang. Kort efter sin Overtagelse af Bispeembedet dannede han "det kjøbenhavnske Kirkefond". Derved blev Kirkesagen knæsat af den kirkelige Øvrighed, og Arbejdet for den blev knyttet fastere til den folkekirkelige Ordning. Kirke har rejst sig ved Kirke i Hovedstadens folkerige Sogne, og R. er derved kommet til at foretage en usædvanlig stor Mængde Kirkeindvielser. Under hans Forsæde har det kirkelige Raad tilendebragt Revisionen af Ritualerne og ført Salmebogssagen til en Afslutning. Som Holmens Provst havde han, sammen med Professor Fr. Nielsen,udgivet et Forslag til et lempeligt Gjennemsyn af Ritualerne for Daab og Nadver; nu er det overdraget ham, paa Grundlag af de af det kirkelige Raad reviderede Ritualer, at tilvejebringe en ny Udgave af Alterbogen. Han var Medlem af det private Udvalg, der fremlagde Forslaget til "Salmebog for Kirke og Hjem" i dets forskjellige Skikkelser, og en af dem, der udarbejdede det sidste "Tillæg" til Roskilde Konvents Salmebog. Som Sjællands Biskop faldt det i hans Lod at have Tilsyn med den endelige Redaktion af "Salmebog for Kirke og Hjem" og med Udarbejdelsen af "Hjælpetillægget" til denne. 1894, ved sit 25 Aars Jubilæum som Præst, fik R. Kommandørkorset af 2. Grad; 1898 blev han Kommandør af 1. Grad, 1900 Ordensbiskop. Universitetsprogrammer til Reformationsfesterne 1859 og 1894. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 275. Illustr. Tid. XXXVI, Nr. 23. Erhvervede sig ved sin »Libri Judicum et Ruth secundum versionem Syrico-HexaplaremDen christelige LæreDe kirkelige FrihedskravKirkeaaretDet ny Testament, oversat med Anmærkninger til Oplysning for kristne LægfolkLibri Judicum et Ruth secundum uersionem syriaco-hexaplarem en ikke ubetydelig indflydelse på mange teologiske studerende, og en kort tid (1. maj 1862 til 1. november 1863) var han forstander for Missionsskolen i København. (Om grunden til hans fratræden fra denne stilling se Dansk Kirketidende 1863, nr. 52). Eleverne var af en kulturløs pietismes observans. Rørdam ville ikke vide af den pietistiske sammenblanding af kirke og skole; der måtte vælges: skulle skolen være evangelisk-luthersk eller pietistisk. Konflikten er typisk for brydningerne inden for datidens vakte kredse: modsætningen mellem lægmandens rent religiøst forståede kaldsbevidsthed og det akademiske krav om almendannende og teologiske kundskaber. (Lindhardt, s 19) 1866 tog han del i konkurrencen om en teologisk docentpost i etik (Afhandlinger ved den theologiske Konkurrence, 1867), og samme år udgav han Historisk Oplysning om den hellige Skrift (3. oplag 1884). Næste år fulgte Den kristelige Lære, fremstillet i Sammenhæng (6. oplag 1892), der var en frugt af hans teologiske manuduktion og undervisningen på Blaagaard Seminarium. Denne populære dogmatik bærer helt igennem et stærkt præg af hans ortodoks-lutherske grundanskuelse, på enkelte punkter også af påvirkningen fra Grundtvig; den indviklede ham i en fejde med biskop Gerhard Peter Brammer (II, 627). (Forsvar imod Biskop, Dr. theol. G.P. Brammers Angreb paa "Den kristelige Lære". 1869. 37 s. ) Præst på landet 1869-1880 Da der ikke syntes at skulle åbne sig udsigt for ham til en ansættelse ved universitetet, søgte han præstekald på landet. 1869 blev han præst i Sønderup og Nordrup, Sjællands stift, og 1873 blev han Carl Joakim Brandts (III, 3) efterfølger i Rønnebæk og Olstrup ved Næstved. Brandt blev 1872 Grundtvigs efterfølger i Vartov. 1871 blev han medlem af det første censorhold ved den teologiske eksamen, og dette hverv varetog han til 1886. I de sjællandske præstegårde fortsatte han også studierne og fulgte med opmærksomhed de teologiske forhandlinger. Ofte gav han sit ord med i laget, snart ved artikler i , snart ved mindre skrifter og foredrag (, 1873; , 1876; , 1877; , 1879), og han var i mange kristelig vakte kredse på Sjælland en meget påskønnet foredragsholder, som i de politisk bevægede tider jævnlig fik lejlighed til at tale et besindigt og beroligende ord og at indskærpe sine tilhørere . Han tog også del i de grundtvigske vennemøder, altid med stade på retningens højre fløj, og på vennemødet 1879 (se beretningen om dette møde) hævdede han, at trosbekendelsen - en udtalelse, der fremkaldte modsigelse fra adskillige af Grundtvigs disciple. At den gamle kærlighed til det syriske sprog og den syriske litteratur ikke var rustet, viste han ved en fortrinlig oversættelse af nogle af Afrem Syrers (1879).(Efraim Syreren [1]) Præst ved Helligåndskirken 1880-1886 Det var ikke underligt, at efterhånden flere og flere kom til den overbevisning, at hovedstaden ville være den rette virkeplads for en mand med Rørdams gaver og åndelige overlegenhed, og at han også selv kunne ønske at få en gerning derinde. I foråret 1880, da Helligåndskirken efter den omfattende restaurering igen blev åbnet, blev han dens sognepræst, og han samlede hurtigt en stor menighed, der helt fyldte det gamle kirkehus. Det var ikke bestikkende ydre gaver, der drog de mange, indbyrdes højst forskellige tilhørere, navnlig mange mænd af de dannede klasser og studerende, til hans kirke, men hans ægte bibelske, jævne og dog så indtrængende forkyndelse. Som prædikant forstår Rørdam af den hellige skrifts skatkammer at fremtage ikke blot gammelt, men også nyt, og uden at forfalde til journalistik på prædikestolen har han en ejendommelig evne til at kaste kristendommens lys over de spørgsmål, der rører sig i hans nærmeste kreds, og at virke både direkte og indirekte apologetisk. Åndelig sundhed, grundigt kendskab til det sjælelige liv og en medfødt logik åbenbarer sig i hans forkyndelse, og denne bæres frem af en personlighed, der i en sjælden grad forstår at give sine ord vægt som . En samling prædikener fra hans første præstetid foreligger trykt i (2. oplag 1890), og den har siden fundet en fortsættelse i en ny samling over de nye tekster (, 1899). Kort efter at Rørdam var kommet til hovedstaden, fik han i det lille skrift (2. oplag 1881) lejlighed til at fremsætte og begrunde forskellige besindige kirkelige reformforslag og til at hævde de folkekirkelige synspunkter over for de frikirkelige tendenser i visse dele af den grundtvigske kreds; og da Rigsdagen 1884 åbnedes, holdt han, med Christiansborg Slots rygende brandtomt som baggrund, en indtrængende prædiken om tidens alvor. Holmens Provst 1886-1895 1886 ombyttede han Helligåndskirkens prædikestol med Holmens Kirkes, og som Holmens provst kom han tillige til at indtage en ledende stilling blandt hovedstadens præsteskab og over for mange af Københavns kirkelige anliggender. De fleste af byens præster slog kreds omkring ham, og på Bethesdamøderne stod han som en sikker talsmand for åndelig sundhed og kirkelig besindighed. Og trods den store og anstrengende præstegerning fik han tid til at fuldende en ny oversættelse af Det Ny Testamente, ledsaget af korte indledninger og anmærkninger (1887-92; 2. oplag 1894-95; en tekstudgave alene udkom 1896). Dette værk hviler på et betydeligt videnskabeligt forarbejde både i retning af tekstkritik og eksegese. Oversættelsen vidner helt igennem om stor troskab over for grundteksten, og uden helt at bryde med det overleverede bibelmål har Rørdam, i højere grad end de tidligere oversættelser, søgt at forene hensynet til modersmålets renhed med troskaben mod det græske sprog. Det var navnlig med henblik på dette fremragende arbejde, at det teologiske fakultet 1894, ved kronprinseparrets sølvbryllup, tildelte ham den teologiske æresdoktorgrad. Rørdams oversættelse blev dog aldrig autoriseret (Lindhardt, s. 177). Fredrik Nielsen havde siden 1879 søgt at få sin ven gjort til æresdoktor, men især på grund af modstand fra Carl Henrik Scharling (XV, 71) lykkedes det hverken da eller ved andet forsøg i 1891. (Lindhardt, s. 155ff). Det ser ud til at Rørdam kun blev biskop fordi biskop over Fyens_Stift Harald August Edvard Stein afslog tilbudet (XVI, 364) Biskop 1895 Da Bruun_Juul_Fog 1895 nedlagde den sjællandske hyrdestav, blev Rørdam hans efterfølger, efter at der forud fra en meget stor del af stiftets præster var udtalt et ønske om at se ham på denne plads. Det første, der her ventede ham, var fortsættelsen og fuldendelsen af det arbejde for opførelsen af nye kirkebygninger og sognedeling i hovedstaden, som et lægmandsudvalg i flere år med iver og energi havde holdt i gang. Kort efter sin overtagelse af bispeembedet dannede han . Derved blev kirkesagen knæsat af den kirkelige øvrighed, og arbejdet for den blev knyttet fastere til den folkekirkelige ordning. Kirke har rejst sig ved kirke i hovedstadens folkerige sogne, og Rørdam er derved kommet til at foretage en usædvanlig stor mængde kirkeindvielser. Under hans forsæde har det kirkelige råd tilendebragt revisionen af ritualerne og ført salmebogssagen til en afslutning. Som Holmens provst havde han, sammen med professor Fredrik Nielsen (XII, 227) - 1846-1907, denne artikels forfatter i Dansk biografisk leksikon og ven af Rørdam, biskop i Aarhus 1905-1907 - udgivet et forslag til et lempeligt gennemsyn af ritualerne for dåb og nadver. Nu blev det overdraget ham, på grundlag af de af det kirkelige råd reviderede ritualer, at tilvejebringe en ny udgave af alterbogen. Han var medlem af det private udvalg, der fremlagde forslaget til i dets forskellige skikkelser, og en af dem, der udarbejdede det sidste til Roskilde Konvents salmebog. Som Sjællands biskop faldt det i hans lod at have tilsyn med den endelige redaktion af og med udarbejdelsen af til denne. 1894, ved sit 25 års jubilæum som præst, fik Rørdam Kommandørkorset af 2. grad; 1898 blev han Kommandør af 1. grad, 1900 Ordensbiskop. Universitetsprogrammer til Reformationsfesterne 1859 og 1894. Elvius: Danmarks Præstehistorie. 1869-84 S. 275. Illustreret Tidende. XXXVI, Nr. 23. Fr. Nielsen.

  
  

• Kilder

  [S1120] Myheritage, (MyHeritage), http://www.myheritage.dk/research/collection-30232/danmark-barnedab-1618-1923?s=171643401&itemId=2842625-F&action=showRecord&indId=individual-171643401-3082806 (Troværdighed: 4). Thomas Skat Rordam Køn: Kvinde Fødsel: 26. Nov 1862 Dåb: 1. Feb 1863 - Frederiksberg, Kobenhavn, Denmark Far: Thomas Skat Rordam Mor: Ovine Marie Hauch   Fødsel: 26. Nov 1862 Barn: Gerda Rordam Indekserings Projekt (Batch) Nummer: C20223-5 Systemets Oprindelse: Denmark-ODM GS Filmnummer: 48191