Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Nicolai Wilhelm Marstrand (24. december 1810 i København – 25. marts 1873 sammesteds) var en dansk maler, bror til Osvald og Troels Marstrand. I sin samtid blev Marstrand udråbt som en af de største danske kunstnere nogensinde. Han blev uddannet på Kunstakademiet fra 1826 til 1833 under C.W. Eckersberg og regnes, ligesom en del andre Eckersberg-elever, for at tilhøre den danske guldalder. Marstrand blev medlem af Akademiet i 1843 og professor i 1848. Han var desuden direktør for Akademiet 1853-1857 og fra 1863 til sin død.
I sine unge år på Kunstakademiet malede Marstrand fortrinsvis københavnske hverdagsmotiver, og fra 1830 fik han mange bestillinger på portrætter af det københavnske borgerskab.
Marstrand var første gang i Italien i 1836 og blev storleverandør af idealiserede italienske folkelivsskildringer.
Wilhelm Marstrand var søn af opfinder, bagermester og kommerceråd Nicolai Jacob Marstrand, og han voksede op i en søskendeflok på fem drenge: Theodor Marstrand, Troels Marstrand, Osvald Marstrand, og Otto Marstrand. Som dreng blev Marstrand sat til at studere, men han havde ringe boglig interesse. Han forlod Metropolitanskolen i 1826 for at blive elev hos maleren Christoffer Wilhelm Eckersberg. Marstrand viste tidligt kunstneriske evner. Han tumlede som 15-årig elev med store kompositioner som genrebilleder med mange figurer og med venligt satiriske og karikerende blyantstegninger.
Marstrand havde altid trang at stille sig store mål eller gøre sig store betragtninger, så han var skuffet over, at han hverken i 1833 eller 1835 havde held til at vinde Akademiets guldmedalje, selv om han i 1833 vandt begge sølvmedaljer.
Marstrand interesserede sig mindre for bibelske motiver og græske heroer og mere for holbergske gadescener. Personerne var tarvelige, brave originaler, spidsborgere, Holmens folk, madammer, gadedrenge og hunde. Malerierne var en slags impromptuer, der skulle skaffe mad på bordet; og vin: Et musikalsk aftenselskab hos grosserer, vinhandler Waagepetersen med portrætfigurer fra 1834. Det store billede viser hans seriøse bestræbelser.