Notater |
- Marstrands far var såkaldt bergskriver, dvs administrerende leder, ved Kvikne Kobberværk i Østerdalen i Norge. Moderen var Magdalene Elisabeth, født Schnitler. Omtrent 20 år gammel kom Marstrand til Danmark, blev huslærer, vejassistent og endelig assistent ved Frederiksværk. Som sådan fik han 1802 offentligt legat til at studere mekanik og vedblev nu indtil 1810 at få statsstøtte til mekanisk virksomhed. Han byggede blandt andet spindemaskiner. 1806 flyttede han til København, hvor han efter en Englandsrejse foretaget med offentlig understøttelse i 1807, afbrudt af krigen, navnlig lagde sig efter at fabrikere harper. En dejæltemaskine han havde opfundet førte imidlertid til at han 1810 fik bevilling til at anlægge et bageri. Han blev nu bager, uden derfor at opgive sin mekaniske virksomhed. 1809 havde han fået tilsynet med Døvstummeinstituttets værksteder, 1811 blev han udnævnt til kommerceråd, 1813 blev han bestyrer af værkstederne i Forbedringshuset, 1812 opfandt han en oliepresse, 1813 fik han eneret på en hestegang, 1827 konstruerede han en maskine til at kopiere billedhuggerarbejder med, og 1828 udviklede han en forbedring til den hydrauliske presse. Livligt begavet og yderst musikalsk førte han en tid stort hus, men urolig og kunstnerisk flagrende var han mindre dygtig til at udnytte sin virksomhed økonomisk. Da han døde 12. juli 1829, efterlod han sig så godt som intet, hvad der dog ikke hindrede hans enke Petra Othilia (1778-1847), i modigt at fortsætte bagerivirksomheden. Petra Othilia, født Smith, havde ægtet Marstrand 1803, og var datter af provst Troels Smith og Anna Agnete født Plum
- Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nicolai Jacob Marstrand (5. august 1770 ved Kvikne kobberværk i Østerdalen i Norge – 12. juli 1829) var mekaniker, opfinder, bager og kommerceråd. Marstrands far var såkaldt bergskriver, dvs administrerende leder, ved Kvikne Kobberværk i Østerdalen i Norge. Moderen var Magdalene Elisabeth, født Schnitler. Omtrent 20 år gammel kom Marstrand til Danmark, blev huslærer, vejassistent og endelig assistent ved Frederiksværk. Som sådan fik han 1802 offentligt legat til at studere mekanik og vedblev nu indtil 1810 at få statsstøtte til mekanisk virksomhed. Han byggede blandt andet spindemaskiner. 1806 flyttede han til København, hvor han efter en Englandsrejse foretaget med offentlig understøttelse i 1807, afbrudt af krigen, navnlig lagde sig efter at fabrikere harper. En dejæltemaskine han havde opfundet førte imidlertid til at han 1810 fik bevilling til at anlægge et bageri. Han blev nu bager, uden derfor at opgive sin mekaniske virksomhed. 1809 havde han fået tilsynet med Døvstummeinstituttets værksteder, 1811 blev han udnævnt til kommerceråd, 1813 blev han bestyrer af værkstederne i Forbedringshuset, 1812 opfandt han en oliepresse, 1813 fik han eneret på en hestegang, 1827 konstruerede han en maskine til at kopiere billedhuggerarbejder med, og 1828 udviklede han en forbedring til den hydrauliske presse. Livligt begavet og yderst musikalsk førte han en tid stort hus, men urolig og kunstnerisk flagrende var han mindre dygtig til at udnytte sin virksomhed økonomisk. Da han døde 12. juli 1829, efterlod han sig så godt som intet, hvad der dog ikke hindrede hans enke Petra Othilia (1778-1847), i modigt at fortsætte bagerivirksomheden. Petra Othilia, født Smith, havde ægtet Marstrand 1803, og var datter af provst Troels Smith og Anna Agnete født Plum. Nicolai Jacob Marstrand fik 5 sønner, Wilhelm Marstrand, Osvald Marstrand, Troels Marstrand, Otto Marstrand, og værktøjsmageren Theodor Marstrand (1817-1863).
|