En dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør.
Edith Rode blev født som den ældste af tre døtre af hofmedicus Carl Henrik Horn Nebelong og Harriet Kiellerup i 1879 i København.
Hun vakte en del opsigt med sine tre første værker, Misse Wichman fra 1901, Maja Engell fra samme år og Gold fra 1902, hvori hun forsvarede kvinders ret til deres seksualitet. Bøgerne forargede borgerskabet og begejstrede anmelderne.
I 1902 blev hun gift med en venindes bror, maleren Fritz Magnussen, en forbindelse som gjorde, at hun kunne rejse på en lang brylluprsrejse til Italien, hvor det var meningen, at hun skulle skrive, og han skulle male. I Italien mødte hun digteren Helge Rode med hvem hun rejste til Capri, hvor hun i 1903 fødte deres første barn, datteren Asta. I 1905 blev ægteskabet med Fritz Magnussen opløst og hun kunne gifte sig med Helge Rode, med hvem hun fik yderligere tre børn; Gregers, Mikal og Ebbe. Ebbe blev en berømt skuespiller.
Hverken hun eller ægtemanden kunne tjene det store på deres skriverier, og det blev efterhånden Edith Rodes opgave at skaffe smør på brødet. Fra 1913 begyndte hun at arbejde som journalist på Berlingske Tidende, en karriere hun havde de næste ca. tredive år, mens der var en familie, der skulle forsørges. Hun udgav stadig digte, romaner, noveller, kogebøger (bl.a. i samarbejde med datteren Asta), rejsebøger samt to filmmanuskripter.
Fra 1937 var hun redaktør for Familie Journalens brevkasse, Smaa Hverdagsproblemer, som efter hendes død blev overtaget af Tove Ditlevsen.
Edith Rode var hovedredaktør på Den gyldne bog om danske kvinder fra 1941, en samling af biografier over danske kvinder.
Flere af Edith Rodes bedste bøger skrev hun i en sen alder: Novellesamlingen De tre smaa piger fra 1943, som under dække af fiktion beskriver hendes barndomdshjem samt erindringsbøgerne Der var engang, På togt i erindringen fra 1953 og På rejse i livet, der blev udgivet i 1957, dvs. efter hendes død.
Hun er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.