Notater |
- Vistnok trafikelev i Holbæk 1903 ved DSB, derefter trafikassistent i Roskilde og 1. distrikt Kbhvn. Trafikkontrollør i tilsynstjenesten paa Nord-og Kystbanen, derefter stationsforstander i Hellerup, 1944.
1953 havde P.H. 50-års jubilæum
- P.H. er forfatter til hele Anette Harreschou's slægtshistorie.
Forord til "STAMTAVLEN":
Hvordan det er gaaet til, at jeg fik lyst til at samle slægtsnotater, ved jeg ikke bestemt, men moders fortællekunst om de henfarne og min lytten dertil har uden tvivl betydet meget. Ja og saa den interesse, elskværdighed og det ofte betydelige arbejde, som mange slægtsmedlemmer hjalp mig med, og derved lod mig tilgaa slægtsoplysninger, som det i modsat fald i mange tilfælde næppe havde været muligt at faa klarhed over. Alle disse mange skylder jeg en hjertelig tak for deres store beredvillighed, og for den opmuntring det gav mig at fortsætte.
Charlottenlund d. 20. december 1959
Paul Harreschou
fhv. stationsforstander i Hellerup
- Fortalt af Anette Harreschou, niece til PH.
P.H. var et meget venligt, beskedent og stille menneske, som i mange aar levede paa et pensionat på Bülowsvej paa Frederiksberg sammen med sin mor. Da hun døde i 1942 flyttede han sammen med sin yngste, ugifte søster, Ida, i en lejlighed på Ingemanns Vej (ogsaa Frb). Sammen flyttede de i 1944 til Hellerup, hvor de i begyndelsen boede i tjenesteboligen paa selve stationen. Da D.S.B. fik brug for lejligheden til kontorer blev der bygget et nyt hus i Ryvangs Allé med 4 lejligheder, hvoraf de fik stuen th. Paa den anden side af stationen ved Esthersvej havde han en lille nyttehave, som han dyrkede flittigt. I de aar i Hellerup besøgte jeg dem hyppigt og var ogsaa med i haven. Min skolevej faldt forbi. Jeg følte mig altid velkommen selvom jeg oftest kom uanmeldt. Min farmor sagde altid: "Paul er ikke saa stærk. Han har en svag mave". Dette fulgte faster Ida op og lavede altid diætmad til ham. Han hvilede til middag hver dag i sin lænestol med et hvidt lommetørklæde over ansigtet. Som pensioneret gik han i gang med at samle sin slægt i denne stamtavle. Det har været et kæmpe arbejde, som dengang ikke blev nok paaskønnet af hans familie. Men i dag mener jeg, den er guld værd for de kommende slægter. Uden hans indsats havde vi i dag ikke vidst alt det om vores aner, som vi nu kan læse i denne stamtavle.
|