# Name: Christian HARBOU *
# Sex: M
# Birth: 30 SEP 1630 in til Nygård
# Death: 24 APR 1687
# Change Date: 13 JAN 2002
# Note:
 
 
Generation VII Christian Harbou den eneste i generation VIII, hvis efterkommere levede videre, i det alle andre grene uddøde. Han er således stamfar til den yngre slægt og dermed til alle nulevende medlemmer af slægten.
 
 
Christian Harbou blev født i Horsens den 30. september 1630. Hans mor døde i barselsseng.
14 år gammel kommer han i huset hos Henning Walkendorff til Klingstrup, lensmand på Odensegård, og her bliver han i en række år undervist sammen med Henning Walkendorff's børn for derefter at afslutte sin uddannelse med en udenlandsrejse.
21 år gammel – den 13. januar 1652 – får han skøde på 4 bøndergårde i Stoense sogn af sin farbror, Christen Harbou til Hvolris (som tidligere omtalt var Christen H. barnløs). Året efter overdrager hans far ham Nygård – det kan formentlig betragtes som hans mødrenearv.
 
Den 2. august 1657 gifter han sig med Else Ottosdatter Thermo, en søster til hans fars tredje kone, Elisabeth Ottosdatter Thermo (gift 2. august 1653).
Den 17. november 1657 fik han – ligesom i øvrigt også Vincents Steensen og Claus Gagge - brev om at have tilsyn med strandvagten og forsvaret af Langeland. Han har uden al tvivl deltaget i Landeværnets kamp mod svenskerne. Ellers ved vi ikke, om han har gjort krigstjeneste.
 
Ligesom det gjaldt for hans far, led også hans besiddelser meget i krigen 1658-59, og han fik næppe nogensinde sine ejendomme op at stå igen. Endnu i 1683 beklager han sig over deres dårlige tilstand.
 
Den 13 april 1687 tilskøder han sin yngste søn, Christian, en gård i Stoense by. To dage senere måtte han gå til sengs og døde derefter den 24. april, 56 år gammel.
Den 21. maj udpeges Rudbek von Deden og Rudbek Gagge som skifteretskommissærer i hans bo. Arven fordeles mellem børnene, der lover hinanden, at de ikke vil sælge det jordegods, de havde arvet, uden først at tilbyde medarvingerne det til samme pris.
Arvingerne var mange - Christian Harbou havde 8 børn – og arvelodderne tilsvarende små – så små, at de knap har kunnet give arvingerne et tilstrækkeligt udkomme. Dette skyldtes ikke mindst, at på grund af krigen og dens følger var gårdene så forfaldne, at de nu handledes til under 1/6 af den pris, de havde haft 30 år tidligere. Følgen var, at arvingerne en efter en solgte deres arvelodder til fremmede.
Med Christian Harbou sluttede den epoke, hvor familien havde været jordbesiddende småadel, til en ny epoke, hvor familiens mandlige medlemmer for en stor del gik i kongens tjeneste som embedsmænd - fortrinsvis som officerer i hær eller flåde.
http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2611341&id=I115 (Hans Walter Harbou)