Notater |
- Peder Skram (født ca. 1503 - 11. juli 1581). Rigsraad, admiral. Gift med Elsebeth, der var datter af rigsmarsk Tyge Krabbe. I løbet af deres lange ægteskab fik Peder Skram og Elsebe Krabbe i alt 18 børn; 7 sønner og 11 døtre. Tre af døtrene døde ved fødslen og kun én af sønnerne og syv af døtrene overlevede deres forældre. Alene i 1566 døde fire af deres sønner.
Deltog med Henrik Gøje i felttog i Sverige og frelste ved Uppsala Mogens Gyldenstierne. Da Christian 2. var fordrevet, var Peder Skram med ved belejringen af København i 1523.
I 1532 sejlede han med en lille flaade til Norge for at finde Christian 2.'s 5 skibe. Disse opbragte han ved Tønsberg og undsatte Mogens Gyldenstierne paa Akershus.
Hertug Christian sendte ham efter anmodning fra Gustav Vasa til Stockholm i 1535 for at kommandere den svenske flaade, der sammen med danske og preussiske skibe skulle bryde Lübecks overmagt. Blev leder af alle flaadeafdelingerne, hjulpet af den svenske admiral Per Månsson.
Efter at have jaget modstanderens flaade paa flugt ved Bornholm, fortsatte han til Lillebælt, hvor han ødelagde en del fjendtlige skibe. Hermed sikrede han Johan Rantzaus overførsel af tropper til Sjælland efter sejren i Slaget ved Øksnebjerg.
Peder Skram indtog herefter Langeland og Korsør. Fra juli 1535 blokerede han med flaaden København og Malmø. Han blev saaret, men vendte tilbage til blokaden og deltog heri ind til overgivelsen 29. juli 1536.
Ved Christian 3.'s kroning 1537 blev han slaaet til ridder og i 1539 optaget i rigsraadet. Da Den Nordiske Syvaarskrig i 1563 brød ud, havde han kommandoen over den danske flaade.
Lensmand paa Laholm fra 1558 (afgiftslen) - han slog flere fjendtlige angreb tilbage i 1565 og 1568.
Selv ejede han herregaarden Urup og fik i 1536 Harritsborg len, som han senere samme aar ombyttede med Helsingborg Len. Peder Skram skrives i 1548 til Helsingborg Len og Landskrone slot, og han lagde grundstenen til Landskrone slot i 1549.
- Peder Skram blev født omkring 1503 og døde i 1581.
Dansk admiral og rigsraad.
Peder Skram udmærkede sig i Christian 2.s krige mod Sverige. Efter Christian 2.s flugt deltog han i Københavns belejring i 1523.
I sommeren 1535 lykkedes det en dansk-svensk-preussisk flaadestyrke, under ledelse af Peder Skram, at sætte Lübecks flaade afgørende ud af spillet ved et større søslag i Svendborgsund. En maaned senere indtog Peder Skram Korsør. Peder Skram banede dermed vejen for at Ranzaus tropper kunne landsættes paa Sjælland, og den 24. juli kunne Christian 3.s tropper belejre København fra landsiden, mens Peder Skram lukkede byen inde fra søsiden.
I 1539 udnævntes Peder Skram til medlem af Rigsraadet og var flaadechef fra 1563-64.
Skram, Peder, dansk amiral. Son till Kristen Skram på Urup och Anna Knutsdatter Reventlow av Söbo.
Pedre Skram ansågs på sin tid som en av Danmarks størsta hjältar och fick smeknamnet "Våghals för Danmark". Om Peder Skram kan nämnas att han redan vid 14 års alder uppn tt en s dan f rdighet i milit ra ÷vningar att ingen riddare kunde st÷ta honom ur sadeln. S milit ra bana b÷rjade tidigt och 1536 f÷rl nades han Helsingborgs slott. 1542 marscherade han med en sk nsk trupp in i Sm land f÷r att hj lpa Gustav Vasa med att kv sa Nils Dackes uppror. Efter hustruns d÷d flyttade han till familjegodset Urup p Jylland d r han dog 1581.
- Til Urup - Lensmand af Roskilde - Rigsadmiral, rigsraad, dansk admiral og medlem af rigsraadet. Skram var af adelsslægt, paabegyndte sin militære karriere i 1518 og blev et par aar senere søofficer. PS udmærkede sig i Christian 2.s krige mod Sverige. Efter Chr.2.s flugt deltog han i Københavns belejring i 1523. I perioden 1535-55 fungerede ps som admiral i flaaden. Under Grevens Fejde lykkedes det i sommeren 1535 en dansk/svensk/preussisk flaadestyrke, under PS ledelse, at sætte Lübecks flaade afgørende ud af spillet ved et større søslag i Svendborgsund. En maaned senere indtog PS Korsør. PS banede dermed vejen for at Johan Rantzaus tropper kunne landsættes paa Sjælland, og den 24. juli kunne Chr.3.s tropper belejre København fra landsiden, mens PS lukkede byen fra søsiden.
PS blev gift med Elsebet Tyggesdatter Krabbe.
- til Urup, siges at have været den sjette Hr. Peder Skram i Danmark, skulle være født 1491, men vist snarere 1503 paa Urup, blev sat i Huset hos sin Mormoder og var derefter Dreng hos Hr. Henrik Gøye, deltog 1518 og 1520 i svenske Krigstog og blev saaret ved Tiveden, reddede ved Upsala Hovedbannerets Fører Hr. Mogens Gyldenstierne, tjente saa Biskop Ove Bille og deltog 1523—24 i Kjøbenhavns Belejring, blev saaret to Gange, deltog derefter i Krigen i Tyskland og blev paany saaret, Hofsinde under Kong Frederik I, var 1532 Admiral for de med den lybske Flaade til Norge følgende danske Skibe, fulgte snart efter Biskop Knud Gyldenstierne til Norge, 1532 forlehnet med Ski Syssel, 1535 Sendebud til Stockholm, Medanfører for den forenede dansk-svensk-lybske Flaade, blev selv saaret og erhvervede sig ved denne Tid Hædersnavnet „Danmarks Vovehals", 1536 Lehnsmand paa Harritsborg, 1537—47 paa Helsingborg, 1537 Ridder og Rigsraad, 1541 Anfører for den danske Undsætning til Sverig, 1542—58 forlehnet med Baastad Lehn, 1547— 48 med Roskildegaard, 1548—55 Lehnsmand paa Helsingborg og Landskrone, 1518 Anfører for en til Norge sendt Flaade, 1557—58 forlehnet med Halmstad Herred, 1553—81 Lehnsmand paa Laholm, som 1565 og 1568 blev belejret af de Svenske, 1563 øverste Proviantmester i Halland og Admiral for Flaaden, 1565—72 forlehnet med Bratsberg og Skisyssel og Gimsø Kloster, 1568—72 paany med Halmstad Herred.
|