Mads Johansen Lange, med tilnavnet Kongen af Bali, (18. september 1807 i Rudkøbing – 13. maj 1856 i Kotta på Bali) var en dansk handelsmand, fredsmægler på Bali, ridder af den Nederlandske Løves Orden og modtager af Fortjenstmedaljen af guld. Han stammede fra en langelandsk købmandsfamilie, idet han var søn af Lorents Lange Pedersen, en lokal købmand og Maren Lange, der var datter af en lokal købmand. Mads Lange tog tidligt på langfart og bosatte sig i Fjernøsten, primært på Bali. Her opbyggede han et blomstrende handelsforetagende baseret på eksport af bl.a. ris, krydderier, oksekød og import af våben og tekstiler. Han stod på god fod med såvel de lokale balinesiske rajaher som de hollandske kolonisatorer, og optrådte i 1840'erne med stort held som fredsmægler mellem hollænderne og rajaherne.
I alle årene bevarede Lange kontakten til sit fædreland, og han sendte både lokale kunstgenstande og pengebeløb tilbage til Danmark. Han døde blot 48 år gammel, muligvis efter at være blevet forgivet. På det tidspunkt var hans handelskompagni for nedadgående. Hans bror og nevø forsøgte at føre det videre, men måtte snart give op og sælge resterne til en kinesisk købmand. Lange fik tre børn med lokale kvinder, og disse har ført slægten videre i regionen. Således kan der fortsat findes efterkommere af Langeslægten, heriblandt sultanerne af Johor.
Mads Lange blev aldrig gift. Han drømte hele livet om at blive gift med sin 10 år yngre kusine Ida Bay, som han sendte breve og gaver. Hun nærede dog åbenbart ikke de samme følelser for ham, og hun afslog da også det frierbrev, han sendte fra Østen.
Mads Lange fik i stedet tre børn med to kvinder på Bali. Den ene kvinde var en balineserinde, som hed Njai Kenjèr eller Nyai Kenyèr. Den anden kvinde var en kineserinde, som Mads Lange omtaler som Nonna Sangnio, hvor Nonna dog betyder "frøken" eller "elskerinde".
De tre børn var William Peter (1843) og Andreas Emil (1850) med Nyai Kenjèr samt Cecilia Catharina (1848) med Nonna Sangnio.
Begge sønnerne blev sendt i skole i Singapore. William Peter døde her kun 12 år gammel. Andreas Emil blev uddannet på Raffles Institution og blev gift med en malaj og fik en del børn. Efterkommere af de to lever i dag både i Singapore og Australien. Dog tilhører New Zealands tidligere premierminister David Lange, der vides at være af dansk afstamning, ifølge ham selv ikke dén specielle gren af familien.
Datteren Cecilia blev som 7-årig sendt til Singapore for at få sin skolegang på en klosterskole. Året efter døde Mads Lange imidlertid, og hun blev adopteret af en engelsk familie. De tog hende med på en del rejser bl.a. til Europa og Indien. Dette betød, at hun fik en meget alsidig uddannelse, der kom hende til gode senere, da hun i 1870 vendte tilbage til Singapore. Her mødte hun Abu Bakar, der på daværende tidspunkt var regent af Johor. Han blev så forelsket i hende, at han ikke tog sig af de normale fordomme, der var imod, at en renblodet malaj giftede sig med en eurasier. Cecilia var dog maharajahens anden hustru, og da han i 1885 af briterne blev udnævnt til sultan, blev det hans tredje hustru Fatimah, der blev sultanah. Cecilia blev i stedet "Inche Besar Zubidah", en titel, der blev givet til en sultans hustru, der ikke var indsat som sultanah. Men til forskel for sultanens andre hustruer var Cecilia den eneste, der fødte en søn og dermed førte slægtslinjen videre. Hendes søn, sultan Ibrahim, er således en efterkommer af Mads Lange, og hans slægt sidder stadig i dag på tronen i Johor.
Mads Lange døde 13. maj 1856, kun 48 år gammel. Hans datter Cecilia var kun 8 år gammel, men mente i lighed med Mads Langes engelske læge, at han var blevet forgivet under sit besøg hos en rajah. Der er dog også teorier om, at Mads Lange skulle være forgiftet af hollænderne. Ingen af påstandene er nogensinde blevet efterforsket, og man kan derfor ikke afvise nogen af teorierne eller afgøre, om han døde af naturlige årsager.
Over for forfatteren Aage Krarup Nielsen beskyldte Cecilia Mads Langes nevø Peter Christian Lange for at have taget alle værdier og flygtet. Hun sagde bl.a. til Krarup Nielsen: "Han var en røver, der drog hjem til Danmark med alt, hvad der var tilbage af min faders formue, uden at give os to børn en cent." Forfatteren Ludvig Verner Helms tog derimod nevøen i forsvar baseret på et brev, han modtog i 1883 fra en anden af Hans Nielsen Langes sønner, der skrev om Peter Christian Lange: "Han solgte alt, hvad der tilhørte min Fader, Skibe og Ejendomme, intet var efterladt mig, Huset i Banjoewangi var efterladt for Cecilie; men da hun ikke havde noget dokumentarisk Bevis, at hun er Langes Datter, ville Regeringen i Favei ikke afstaa det.