Notater |
- Johannes Poulsen (17. november 1881 i København - 14. oktober 1938 smst) var en dansk skuespiller og sceneinstruktør.
Han debuterede sammen med sin bror på Dagmarteatret i 1901 og blev der indtil 1909 hvorefter han blev engageret af det Det kongelige Teater, hvor han blev til sin død kun afbrudt af gæsteoptræden i Norge og andre europæiske lande. Han var desuden sceneinstruktør på Det kongelige Teater fra 1917.
Han filmdebuterede i 1910 ligeledes sammen med sin bror hos Regia Kunstfilm og medvirkede i fire stumfilm der og efterfølgende tre stumfilm hos Nordisk Film. Og igen i 1938 en enkelt tonefilm.
Johannes Poulsen var søn af skuespiller og sceneinstruktør Emil Poulsen (1842-1911) og Anna Augusta Dorthea Winzentine Margrethe Næser og lillebror til skuespilleren Adam Poulsen. Han var gift tre gange. Første gang – kortvarigt – i 1908 med nordmanden Ingeborg Maria Hauge. Anden gang i 1917 med Sylvia Mizpah Pio (1878-1932). Og tredje gang i 1924 med solodanserinden og skuespillerinden Ulla Poulsen Skou. Han døde den 14. oktober 1938 og ligger begravet i klitterne ved Tranestederne, Hulsig, Skagen.
Filmografi
- 1910 – Elskovsbarnet (som Grev Henry; ukendt instruktør)
- 1910 – Djævlesonaten (som Josef Cziky, violin-virtuos; ukendt instruktør)
- 1910 – Et Gensyn (som Helms, Willers ven; ukendt instruktør)
- 1910 – Elskovsleg (som Gilbert Svarre; ukendt instruktør)
- 1911 – Balletdanserinden (som Jean Mayol, forfatter; instruktør August Blom)
- 1911 – Dyrekøbt Glimmer (som Aage Madsen, kontorist; instruktør Urban Gad)
- 1912 – Indbruddet hos Skuespillerinden (som Indbrudstyv; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen)
- 1938 – Champagnegaloppen (som Salomon Bierbaum, musiker i Lumbyes ork.; instruktør George Schnéevoigt)
Litteratur
- Johannes Poulsen. Gennem de fagre Riger (selvbiografi, 1916)
|