Notater |
- Var som svensk rigsraad medunderskriver af den saakaldte Calmarske Recess, der i alle tilfælde af navn gjorde kong Hans til Sveriges konge. Arvid Trolle var i det hele taget en af unionens virksomste tilhængere i Sverige og deltog paa svensk side i næsten alle de møder, som paa den tid afholdtes mellem repræsentanter for de tre rigers raad.
Han var ligesom sin fader ridder (1497) og rigsraad samt tillige lagmand i Östergötland.
Arvid Trolles anden hustru, Beate Thott, med hvem han fik gaarden Lilløe i Skåne, hvor han døde i 1505, var datter af den rige og mægtige rigsraad og ridder, Iver Axelsen Thott, af den skånske adelsslægt.
Under stridighederne om den svenske krone i Christian I's tid havde Thott særligt efter sit giftermaal med Karl Knutssons datter, taget parti mod den danske konge. Hans gamle familieborg Lilløe, hvor Herluf Trolles vugge senere kom til at staa, blev erobret af de danske efter et helt aars belejring.
Med Beate Thott havde Arvid Trolle tre sønner og tre døtre, hvoraf sønnerne og den ene datter kom til Danmark. De to midste sønner, Børge og Iver Trolle, døde begge i kong Hans' ulykkelige krig mod ditmarskerne aar 1500. Den tredie søn, Jakob Trolle, var fader til Herluf Trolle, og den eneste af Arvids sønner, som kom til at føre slægten videre. Arvids yngste datter Margrethe, der var tvillingesøster til Jakob, blev i 1498 gift med den berømte danske admiral, Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge i Skåne.
|