Notater |
- Christen Lange of Rønnowsholm, died before 20 October 1657, married Karen Clausdatter Brockenhuus (died before 14 October 1680).
Hedeås var en fæstegård, enestegård, der i sidste halvdel af 1600 tallet blev omdannet til en adelig sædegård. 1639-42 inddroges Hedeås i stridigheder om markskel, og gården synes da ejet af Niels Lange til Rønnovsholm, død 1675, hvis fader Christen Lange til Rønnovsholm, død 1657, i 1647 solgte den til Anders Munk Pedersen (af Vinranke-Munk slægten), imidlertid i 1648 og 1650 patsatte Hedeås til fru Anne Jørgensdatter Urne, død 1651, enke efter Enevold Seefeld til Kellerup i Onsild herred, død 1643. Hun, der ikke selv havde boet her, skænkede 1648 og 1650 pantebrevene til Anders Munks søn Enevold Munk (Vinranke-Munk). Anders Munk skrev sig endnu i 1667 til Hedeås, hvor han boede 1656 og blev boende til sin død i 1674 samme sted. Sønnen Enevold Munk var vist da død, og Hedeås tilhørte moderen fry Edele Olufsdatter Krabbe (af Damsgård) til Herpinggård i Vandfuld herred og sønnen Oluf Munk (Vinranke-Munk), der i 1674 og 1680 nævnes til Hedeås. Hun døde på gården i 1680, han solgte 1700 Hedeås der var på 5.52 tdr. hartkorn og 60.9 tdr. land under plov, til fru Kirsten Beck på Vrå, og hedeås kom nu til at høre under Ellinggård gods. Hedeås bygninger var ikke anderledes end på en mådelig bondegård.
|