| Notater |
- Ove Ottesen Skeel, Søn af Otte Skeel og Sophie Rosenkrantz, reiste i sin Ungdom udenlands (1686-1689) tillige med Broderen Jørgen; han studerede i Oxford i Aaret 1688. Ved sin Hjemkomst blev han Kammerjunker og giftede sig med en tysk Dame ved Navn Charlotte Frederikke Trautenberg. Paa grund af dette Giftemaal blev han udelukket fra at arve Stamhuset af Faderen, hvilket først maatte ske, naar hans tyske Hustru var død; Ove ville imidlertid tiltrodse sig med Familie Bolig paa Birkelse og lagde Fætteren Christopher Skeel, der ifølge Erektionsbrevet var tiltraadt Stamhuset, flere Hindringer ivejen med Hensyn til, hvad denne kunne ønske at indrette anderledes paa Gaarden. Der udgik derfor Kongelig Order til Justitsraad Christopher Bartholin og Canceliraad Bernt Due om at tilkjendegive Ove Skeel, at han strax skulde forlade Gaard og Gods, hvis han ikke vilde lide Straf for sin Genstridighed. Ove flyttede derefter til Dybvad, men ogsaa denne Gaard maatte han forlade, da Ide Sophie Skeel klagede over hans haarde Fremfærd der paa Gaarden, hvorved hun var bleven nød til at vige fra. I Juli 1697 fik Christopher Bartholin derfor Befaling til at paalægge Ove Skeel uden Ophold og Udflugt at drage fra denne Gaard og dens Gods. Derefter seer man, at Ove Skeel, der tog Ophold i Aalborg, kun med Utilfredshed har fundet sig i, at Andre havde Faderens Eiendomme. og derfor ogsaa stadig klagede over disse. Ogsaa af et andet Sted i Birkerods Dagb. (26de Decbr. 1700) sees, at Ove Skeel jevnligen besøgte Bispen; her hedder det: besøgte mig Kammerjunker Ove Skeel, der sagde, at han i dag var bleven skammerød i Frue Kirke, da Mag. Iac. Langbæk i Høimesse takkede for Offer, og lagde i samme sin Taksigelsestale en umaadelig Berømmelse paa hanerup. Endnu i Aaret 1706 levede Ove i Aalborg, hvilket erfares af en af ham udstedt Attest om Faderens Gave til Frue Kirke i Aalborg. I Aaret 1711 var Ove Skeels tyske Hustru død og ifølge Erectionsbrevet tiltraadte han da Stamhuset Birkelse. Stamhuset der efter Christopher Skeels Død var gaaet i Arv til Anders Skeel og efter dennes Død var tillagt hans Enke, saaledes som Erectionsbrevet tillader, afleveredes nu af bemeldte Enke, Sophie Amalie Vind, men der opstod strax Strid mellem hende og Ove Skeel angaaende Afleveringen, i hvilken Strid i Aaret 1712 beskikkedes til Voldgiftsmænd Baron Fred. Krag, Statsraad Christopher Bartolin, Biskop Bartholomæus Deichmann og Landsdommer Tøger Reenberg. Ove Skeel giftede sig derefter 1714 med Sophie Hedvig Rantzau, en Datter af Grev Otto Rantzau til Asdal (Asdal Sogn, Vennebierg Herred, Trap II. 43) og Sophie Amalie Krag, og bestemte han, at hun efter hans Død skulde besidde Stamhuset, saalænge hun forblev i sin Enkestand. Hendes Fader Otto Rantzau var Søn af Frederik Rantzau og Ide Skeel. Ove Skeel døde i Aaret 1723 (mellem 3die Marts og 5te Juni) og hans Enke Sophie Hedvig Rantzau, med hvem han ingen Børn havde, overtog nu Stamhuset. Birkelse Arch. viser at Kongen 1723 d. 5te Juni, sælger noget Gods til Baronesse Sophie Hedevig Rantzau, „ang. Ove Scheels Enke til Birkelse”; d. 3die Marts samme Aar nævnes i et Dokument Ove Skeel som Stamherre. Andre sætter hans Død til 1715.
Ove Skeel var Patron for de Skeelske Legarer til Universitet fra 1715 til 1723. Sophie Hedevig Rantzau er født d. 9de November 1690. Hun levede som Enke efter Skeel til 1735, da hun giftede sig med General Chr. Fred. v. Levetzau til Restrup (Nørholm Sogn, Hornum Herred, Trap II. 206), og maatte nu afstaa Stamhuset til Holger Skeel, Søn af Anders Skeel og Sophie Amalie Vind. Sophie Hedevig Rantzau døde først i Aaret 1775 som Enke efter Lelvetzau og som Besidderinde af det af oprettede Stamhus Restrup. Som Enke efter Skeel eiede Sophie Hedevig Rantzau Birkumgaard paa Gjøl (Hvetbo Herred, Trap II. 85) hvor hun byggede en Skole. Ove Skeel havde ingen Børn med nogen af sine to Hustruer.
Anm. Naar det hos Trap II. 194 siges, at der ved Hals Kirke var en Sideindgang, som var Skeelernes Begravelse og som Ao. 1724 indroges under Kirken, da Ingen af Familien meldte sig til dens Istandsøttelse, hvorfor Liigene bleve nedsænkede, da kan jeg ikke antage, at denne Begravelse har tilhørt Skeelerne, som havde deres Kapel i Frue Kirke i Aalborg, ligesom jeg ei heller har fundet nogen Skeel omtalt som begravet i Hals. Det har snarrere været den da alt i flere Aar uddøde Familie Viffert, som har eiet bemeldte Begravelse. Denne Familie førte, som bekjendt samme Vaaben som Skeelerne og er derfor stundom forvexlet med denne. Familien Viffert eiede ogsaa flere Eiendomme i Vendsysel, saasom Boller, Linderumgaard og Hørbylund i Vendsysel. Af Trap I. c. sees ogsaa at Nonnen Ane Viffert er begravet i Hals Ao. 1573.
- il stamhuset Birkelse (efter faderens bestemmelse først tiltrådt efter hustruens død 1712) -, 1686 udenlands med broderen, samme år immatrikuleret i Leyden, studerede 1688 i Oxford, kammerjunker, boede først på Dybvad, siden i Aalborg.
|
1670 - 1723 (53 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
