Født 3/12 1742 i Faaberg, 1758 deponerede ved Kbhvn.s Universitet, 1762 exam. jur., 1768 Byfoged og Auktionsholder i Frederikshald, 1773 Justitsraad, 1777 ogsaa Postmester i Frederikshald, 30/6 1779 optaget i den danske Adelsstand, 21/3 1781 Sorenskriver over Eger, Modum og Sigdal Fogderier.
Amtmand Herman Lange fremfører i Embedsbrev til Kollegierne mange haarde Beskyldninger mod ham, 1799 siger han, at Stockfleth mangler det Prædikat, Loven 1—5—1 fordrer af Dommere (»vederhæftige og uberygtede Dannemænd«). I Marts 1808 viste Stockfleths Bo sig at være fallit.
Ved forskjellige poetiske Arbeider gjorde Stockfleth sig bemærket, saaledes 1772: Forsøg til originale danske Fabler efter Lafontaines Maade (Kbhvn. 1772); 1780 Digtet: »Heides Hytte i Vigils Maner« (Kbhvn. 1781). »Sarpen«, et poetisk Digt. Indført i 12. Stykker af: »Forsøg til Skiønne og nyttige Videnskaber«. Forfatteren tilkjendt en Præmie af 50 Rdl. (Kbhvn. 1777). Digtet skildrer Naturoptrinene ved Elven. Heroiden »Philippa til Erik«, indført i poetiske Samlinger, udgivet af et Selskab (Kbhvn. 1783). En Oversættelse af Voltaires »Alzire« et Sørgespil, indført i 10. Stykker af »Forsøg til skiønne og nyttige Videnskaber«. (Kbhvn. 1772). »Heimatkomsten«, et Kvad i den nordre gudbrandsdalske Sprogart med dansk Oversættelse (i »Hermode« XII). Alt dette har dog vist sig uden større Levedygtighed. Navnlig vil være at fremhæve det sidste, nærmest dog for Sprogets Skyld.
Endvidere skrev Stockfleth i Anledning af Datterens, Christiane Birgithe, Bryllup med Amtmand Collett en Sang til Hymen, som begynder saalede:
Ræk mig Lyren, jeg vover et Kvad,
Om Camoenen mig endnu vil ynde,
Sig Gubben føler hjerte-glad,
Til mit Huus seer jeg Hymen sig skynde.
Og hans Fakkels det flammende Skin
For mit Øje hver Gjenstand forskjønner,
Milde Smiil paa den glødende Kind
Spaa de Glæder, hvormed han belønner.
Hjemmet fint, dannet og meget kultiveret. Døtrene bekjendte for at være i Besiddelse af Skjønhed og Ynde. I det mindste vides, at den ene, Frederikke Louise, var meget musikalsk.
† 21/6 1808. 28. s. M. opfordrede 16 Mænd af Eker, paa den øvrige Almues Vegne, under mange Lovord om den afdøde — hvis Begravelse var foregaaet hurtigt og i Stilhed — hans Ven, Prof. O. Olavsen paa Kongsberg, til at lade et passende Mindesmærke sætte paa hans Grav paa deres Bekostning.
G. 23/9 1768 i Kbhvn. i Huset m. Johanne Marie Arbin, * 15/9 1744 i Kbhvn., † 1/9 1804 i Kongsberg (Datter af Hofmedaillør M. G. Arbin og Margretha Magdalena Busch).
(Bricka: Dansk biogr. Lexic., XVI Bind, S. 446—47. — Rynning: Frederik Waahr f. Rynning, Slægten Rynning, Hamar 1918, XVII. Jfr. Collett S. 291. — Flood: Norges Apothere, Christiania 1908, S. 112. — O. Forstrøm, Frederikshald i 250 Aar (1665—1915) I—II, Frhald. 1915. — Worm: Forfatterlexis., III Del,
S. 744—45. — N. Nyerup og J. E. Kraft: Litteraturlex., S. 580—81. — Personalh. Tidsskr. 6, 1903, 244. — Tidsskr. for den norske Personalh. 1.R, 1—9, S. 93.)