Allert Hyrup Christensen
1923 - 1997 (74 år)-
Navn Allert Hyrup Christensen Født 1 maj 1923 Sundby Sogn---, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark 
Døbt 23 sep. 1923 Sundby Kirke, Sundby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Køn Mand Folketælling 5 nov. 1925 København (Staden), Københavns Amt, Danmark Adresse:
JagtvejFolketælling 1930 Udenbys Klædebo Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark [1] Ugift Adresse:
Jagtvejen 96, st thKonfirmation 17 okt. 1937 Simeons Kirke, Simeons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Folketælling 1940 Simeons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Adresse:
Guldbergsgade 96, 4Beskæftigelse Central-, telefonmekaniker hos K.T.A.S. Beskæftigelse Smed, maskinmester Død 8 aug. 1997 Draaby Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Adresse:
Lysebjergvej 7 (sommerhus)
Tørslev Hage, JægersprisBegravet 15 aug. 1997 Rødovre Kirkegaard, Rødovre Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Person-ID i124007 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 18 okt. 2024
Far Hans Marius Christensen, f. 21 apr. 1900, Stubbekøbing Sogn, Falsters Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark , d. 14 okt. 1944, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 44 år) Mor Ellen Klara Hyrup, f. 14 jul. 1901, Skt. Stefans Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 12 apr. 1982, Vedbæk Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 80 år) Gift 17 dec. 1922 Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Familie-ID F34653 Gruppeskema | Familietavle
Familie Allert Hyrup Christensen, f. 1 maj 1923, Sundby Sogn---, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 8 aug. 1997, Draaby Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt, Danmark (Alder 74 år) Gift 4 dec. 1954 Helligkors Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Børn 1. Nulevende + 2. Nulevende Sidst ændret 18 okt. 2024 Familie-ID F34652 Gruppeskema | Familietavle
-
Begivenhedskort 
Født - 1 maj 1923 - Sundby Sogn---, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark 
Døbt - 23 sep. 1923 - Sundby Kirke, Sundby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark 
Gift - 4 dec. 1954 - Helligkors Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark = Link til Google Earth Kort forklaring 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
-
Notater Allert gik ud af skolen efter 7 klasse; her modtog han skolens “æresmærke” et guldur for flid og godt kammeratskab - en perfekt elev.
Han stod i lære 1.5.1938 - 31.10.1942 og tog svendeprøve i smede- og maskinarbejderfaget hos Weilbach & Cohns Fabrikker A/S.
I 1941 blev Allert udskrevet til flåde I - store krigsskibe som maskinasp. (blev åbenbart udskudt p.g.a. uddannelse) men - efter endt svendeprøve var han i kort tid arbejdsløs. Han skriver: Tyskerne er her - vil tvinge mig fra A-kasse til tysk arbejdslejr, tvangsarbejde. Jeg melder mig til opt. på maskinistskolen, så er jeg ikke arbejdsløs.
Puh - ha, så slap han lige i denne omgang. Allert blev indkaldt til session i 1944, blev taget til garden senere overfart til flåde I som maskinasp. grundet maskinitskolen. Søgte i 1945 ind frivilligt for at få aftjent sin værnepligt, men da var der ingen flåde. I 1946 fik han at vide, at hans årgang blev helt fri for militærtjeneste.
Han fortsatte på div. skoler og ville hente sin fader efter endt arbejde på en fabrik, da en hændelse mærkede ham mange år frem (se artikel om hans far).
“Jeg reddede min fars liv under krigen - slog en pistol ud af hånden på en Gestapo chef. De omtændte fabrikken. Jeg reddede ham uskadt, men han var psykisk mærket og tog senere sit eget liv. Det var hårdt for mig - kostede mig en operation 5 år senere på Rigshospitalet i 1949(1947å).
Efter faderens død begyndte Allert at få krampe omkring luft/spiserøret og blev indlagt på psykiatrisk afdeling, da man troede at det var psykisk betinget pga. sorgen. Det viste sig hurtigt, at man måtte operere ham for at spalte en kronisk muskelsammentrækning, der var livstruende pga. forsnævring af luftvejene.
Efter disse svære år begyndte han at rejse ud i verden. Det forgik med tog, skibe og til bens med rygsæk. Den 24.8.1951 blev han udnævnt som færdiguddannet Turleder fra Dansk Vandreloug. Dette foregik i fritiden. Han rejste til: Tyskland, Tjekkoslovakiet, de norske fjelde, Frankrig, Marokko, Østrig, Bornholm, Italien Lapland, Sverige m.v.
Om dagen i årene 1943-1949 tog han arbejde som mekaniker. Om aftenen tog han kurser i lodning/smedning/svejsning. Fræk, som han var, søgte han arbejde som automekaniker, hvilket gik glat. (Ejeren af værkstedet glemte at spørge efter eksamenspapirer). Bl.a. arbejdede han i1945 hos Illums Garage (auto/cykelmekaniker) og i 1946-48 hos Hans Lystrup. Han opnåede at få lærlinge under sig. Men en dag da han afprøvede en bil skete der et uheld og forsikringen måtte ind og dække. Som bevis på at det var automekanikeren, der havde forvoldt skaden, skulle bl.a. vises hans svendebrev. Ejeren af værkstedet havde været chokeret og bedrøvet., for Allert kunne ikke fortsætte nu da det kom frem, at han ikke var udlært i faget - selvom han var dygtig; det var klart et forsikringsspørgsmål.
Efter rekreationen oven på sin sygdom som tidligere omtalt, søgte Allert ind til K.T.A.S. juli 1950 og blev der til sin pension 1.7.1985.
Allert snakkede aldrig om sin opvækst. Hans bror Ole, 9 år yngre, husker at de delte værelse og Allert lå nederst i køjesengen. Han var altid irriteret over manglende privatliv og opsatte derfor en finerplade for enden af hovedgæret. Dernæst satte han gardin op, så når Ole skulle klatre i seng, ja så ku han ikke kigge ind til Allert. Ole havde i søvne. en nat, stillet sig og tisset på Allert, så mon ikke dette også bidrog til barrikaden. Pga. Allerts blufærdighed stoppede han toiletpapir i nøglehullet når han gik i bad eller på toilettet. Allert blev sendt på koloni på Sydsjælland om sommeren. Han var også ofte på besøg hos sin farfar(borgmesteren), som han så meget op til.
Shelhuset: Ole fortæller om Allerts og hans cykeltur gennem byen.
Midt i en leg sværmede det pludselig med flyvere over Godthåbsgade. Engelske flyvere fløj lavt mellem bygningerne og pludselig hørtes nogle høje eksplosioner.
Da Allert kort efter mødes med den ”lille” Ole, beslutter de sig til at cykle ind til Rådhuspladsen for at se, hvad der er sket. På vejen ved søerne ser de 2 flyvere med retning direkte mod hinanden. Den ene er på vej væk, den engelske, og den anden er en tysker på vej mod centrum. Tyskeren bliver skudt ned over søen og englænderen slipper væk. Drengene når dog ikke meget længere idet alle veje nu er afspærret. Historien får de imidlertid hurtig fat i. Englænderne havde i forberedt et angreb mod Shelhuset v. Rådhuspladsen. Huset var besat af Gestapo, som brugte nederste etager til egne folk, men den øvrige del blev brugt til at torturere danske sabotører. Der var bl.a.mange leder fra undergrundsbevægelsen, som sad fanget i bygningen. Inden angrebet havde sabotører plantet bomber strategisk, så de ikke beskadigede øverste etager. Planen var at befri fangerne. Englændernes luftangreb var en del af planlægningen.
Da første hold engelske bombemaskiner fløj ind over Rådhuspladsen ramte første maskine ved et uheld en skorsten og styrtede ned i en eksplosion. De næste 2 maskiner, der ikke havde opdaget uheldet, troede fejlagtig at det var målet og smed deres bomber. De ramte den franske skole, hvilket resulterede i en tragedie. Der var stadig elever på skolen.
Næste hold bombemaskiner ramte derimod deres rigtige mål på Shelbygningen go fik hermed udryddet en stor del af Tyskerne i bygningen, hvorved det lykkes de danske fanger at undslippe.
Forholdet til sine søskende var blandede. Han og Jytte havde samme stædige temperament, hvilket udløste et brud, da moderen kom på plejehjem. Inden da havde Allert og Hanne ellers nydt et intensivt forhold til Jyttes børn. Han mente at Jytte ikke havde inddraget ham og Ole i beslutningen om plejehjemspladsen og dernæst ikke havde tilbudt ham noget af moderens efterladte ting i lejligheden.
Han bebrejdede moderen, at hun lod det ske (ignorerede at hun havde haft hjerneblødning og var ude af stand til at varetage noget) og ville straffe hende ved at opretholde en tavshed i 3 år. Han nåede kun at besøge hende kort tid før hendes død. Allert blev først ringet op af Ole efter begravelsen, som heller ikke vidste noget; hvilket førte til endnu mere bitterhed og sorg. Han bibeholdt telefonisk kontakt med Ole efterfølgende.
Ægteskabet havde mange svære tider. Allert havde en grundregel, følelser skulle gemmes for så kunne man ikke såres og man var en “mand”, derimod nedskrev han disse på papiret, men livet havde nok tilført ham større glæder, hvis han havde, turde vise sine følelser. Den varme afsked han gav mor(Hanne) ved hendes begravelse, ville ha givet større glæde, hvis den havde været tilført ægteskabet noget tidligere. Det gik desværre for sent op for far (Allert). Her følger talen, som far holdt ved begravelsen i kirken:
Kære Hanne!
Tilbage i 50áerne var du en ung pige på kun 17 år frisk og frejdig charmerende glad. Vi mødtes i vandrelauget. Du strålede når du så mig. Da du blev 18 år ville du allerhelst ha mig med til din fødselsdag og du ville endda bo hvor jeg boede. Du kæmpede for mig og ja - så forlovede vi os og du flyttede sammen med mig - så ville du giftes. Jeg måtte overgive mig for du var bare den kærligste søde lille pige alle andre ville have. Vi ville more os nogle år, og derefter stifte familie. Siden måtte vi så leve med glæder og sorger. Vi græd og lo sammen. Du gav mig alt du havde, du smilte gennem tårer - selv til det sidste. Stod altid på min side i livets stunder. Vi oplevede svære sygdomme hvor vi kæmpede sammen, hjalp hinanden og ved guds hjælp klarede vi mirakler. Din kærlighed til os du elskede, var stor opofrende. Du var stor i din sjæl, kærlig og trofast ærlig og forstående. Nu har du lukket dine øjne og fået fred. Du kæmpede og elskede mig til det sidste. Nu står jeg her og siger dig en sidste tak og farvel. Din sjæl har forladt dig. 45 års (17-62) samliv er slut. Jeg vil mindes dig som min kærligste skat, og føle (jeg ved) at du altid har elsket mig. Det er ikke mange forundt. Vi ses igen og jeg har nu reserveret en plads ved din side engang om nogle år. Vi ses igen min kære. Minderne vil altid bestå, ære være dit minde.
Nedenstående vers blev fars vigtigste budskab i de sidste år han levede:
Husk at glemme bagateller
husk at fornemme hvad det gælder
at elske mens, du tør det
husk at leve mens du gør det.
Du kan ikke ændre på fortiden
men du kan ødelægge nutiden
hvis du spekulerer for meget på fremtiden.
Allert led af en svag ryg. Han blev opereret adskillige gange for diskusprolapser og alligevel gjorde hans stolthed at han aldrig udadtil viste smerter. Han passede sit arbejde og deres sommerhus med en fantastisk samvittighed som ikke mange mennesker formår. Men det kostede utallige søvnløse nætter for ham. Hans æresbegreb var specielt. Han nedskrev dette:
“Vær sparsommelig. Jeg har nemlig lært at klare mig selv - mine forældre har aldrig givet mig noget og jeg har aldrig arvet. Jeg har været fattig, arbejdsløs og syg; aldrig fået noget forærende. Har, måtte slås for alt her i livet, måtte kæmpe mod onde kræfter i mennesker; er lykkelig for min kone og børn - her har jeg måske også haft lidt held med mig. Kampen mod sygdom har været hård og belastende, men også her har jeg haft kræfterne. Her har mit hjem, kone og børn været min vigtigste drivkraft - det har været kampen værd. Mit job - mit hjem og familie, det har jeg kæmpet for - og stabilitet, loyalitet og trofasthed i med og modgang har været mit bomærke. Aldrig givet op i kampen. Mine børnebørn er min store glæde. At blive bedsteforældre er sagen. Alle vores børnebørn elsker vi. De er alle forskellige og alle elsket af os. Ingen mindre elsket end andre og så fik vi dem hvor vi havde mest tid, var pensioneret.”
Julekort 1992 fra Ole til boder, Allert:
Hej!
Jeg håber i har det godt.
Her går det sådan nogen lunde, man er jo ikke 25 mere, det må jeg indrømme.
I øjeblikket er her lidt kaos. Ingrid har kræft i udbrud, så der jo noget og nogen at tænke på.
Ellers går det godt. Jeg går og hygger mig med hund og 2 katte, så jeg har det godt.
I ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Ole.
Julekort 1993 fra Ole til boder, Allert:
Hej i to.
Her er en lille hilsen fra mig.
Her går det næsten som det plejer, man kan godt mærke at alderen trykker, men jeg knokler derudaf.
Familien trives. Bibi er blevet tolk og Søren er lige blevet færdig som soldat.
Helbredet er som en 60 årig.
Nå, men jeg ønsker jer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Ole
Julekort 1994 fra Ole til boder, Allert:
Kære Aller og Hanne.
Ja, her er så en lille hilsen fra mig.
Håber i har det godt på jeres gamle dage, uden alt for mange skavanker.
Alderen trykker jo, man løber jo ikke så stærkt mere, man kan heller ikke tage så hårdt fat mere, så får man ondt i ryggen og benene.
Nå, men man kan jo bare se på min gamle hund, han bliver 12 år. Han sover mere og han gider heller ikke gå langt; men sine lange ture vil han ha´, så han holder ”den gamle” i gang.
Her går det ellers godt. Familien har det godt. Jeg bygger om her. ”Stalden” er ved at blive værksted. Jo, for selvom jeg er blevet 62 år, så er jeg lige startet for mig selv, ja det er rigtigt.
Din lillebror har startet et elevator firma. Det ser ud til at lykkes, foreløbigt har jeg arbejde til 14 dage om måneden, så det kan lige løbe rundt. Gider jeg ikke lave noget en dag, ja så bliver jeg hjemme og det har jeg det godt med.
Nå, men jeg må hellere slutte for denne gang.
Kan i ha en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Ole
-
Kilder - [S687] Udenbys Klædebo Kvarter, (Danish Family Search), https://www.danishfamilysearch.dk/cid19503546 (Troværdighed: 2).
- [S687] Udenbys Klædebo Kvarter, (Danish Family Search), https://www.danishfamilysearch.dk/cid19503546 (Troværdighed: 2).