Jytte er opvokset på Jagtvejen i København. Her blev bydelen fornyet efter krigen, omkring 1920.
Bla. opførte den socialistiske kommunalbestyrelse ”Folkets Hus” - det såkaldte ”ungdomshus”, som i 2007 blev revet ned under stor protest fra mange af de unge i den indre by. Jytte m.fl. var flittig bruger af huset som havde vand og toiletter (hvilket ikke var tilfælde i mange boliger). Her besøgte hun bla. som 3 årig huset med børnehaven. Der blev arrangeret klovneoptræden om dagen til institutionerne, der blev afholdt bla. juletræs- arrangementer og om aften blev der bl.a. arrangeret boksekampe. Der var aktiviteter alle ugens dage for borgerne, bortset fra om tirsdagen.
Da Jytte var 14 år begyndte hun at undervise de små børn i dans (hun havde selv lært det siden 3 års alderen). Hun underviste 100 børn om mandagen, sammen med hendes skolelærer, hans hustru og deres søn (som senere blev skuespiller). Det siges, at netop fordi huset var så efterspurgt til børn og unge og man som politikere prioriterede deres behov (undgå at de strejfede på gaden) - ja så blev tirsdagen udvalgt til stemmedag for div. valg; eneste dag, hvor huset var ledigt. Det var nemlig her, man mødtes. Derfor blev der kun udskrevet valg til om tirsdagen i rigtig mange år.
Da ungdomshuset skulle rives ned, mødte den aldrende Jytte op for at protestere. Bla. bad hun ”snoppede” journalister fra Hellerup om at forsvinde, da hun mente at det kun var rigtige københavnere, der vidste hvilken værdi dette samlingssted havde.
Jytte gik i Stevnsgade skole, hvilket hun var meget glad for. Selvom klassekvotienten var høj, så var lærerne arrangeret i at hjælpe eleverne frem i tilværelsen.
Hun lærte Arno at kende som 14 årig, men faldt først 100 % for ham efter krigen. Mange blev bevidst gravide på dette tidspunkt. Der var boligmangel og derfor fik man først lejlighed, når man ventede børn. Det gjaldt også Jytte og Arno, der bevidst blev gravid, blot for at kunne få en lejlighed og bo sammen.
Boede i rækkehus i Virum, da børnene boede hjemme.
Lod sig skille i en årrække fra Arno(ca. 3 år) pga. deres hektiske liv og småbørn. De giftede sig igen senere. Jytte og Arno spillede en del bowling.
Var meget politisk aktiv, bl.a. i Kommunalbestyrelsen i Helsingør.
Selv som pensionist underviste Jytte på Højskoler.
Hun har konstateret, at familien har mange ordblinde, mange med læseproblemer. Men intelligensen er god og derfor bør man gøre meget ud af, at få disse unge uddannet i lederstillinger, så de har sekretærer til rådighed. Familien bør støtte dem, for eneste problem er, at studiet tager lidt længere tid.
Set i bakspejlet har Jytte ret, for mange af familiemedlemmerne som har opnået gode stillinger, har alle haft læseproblemer, men har klaret sig godt i det politiske liv og i lederstillinger.
Jytte har lidt af en meget dårlig ryg i mange år, ligesom sin bror Allert, foruden en leddegigt.
I år 2000 boede Jytte i Hundested, samme by som sin datter Sally, som hun ser meget + hendes børnebørn. Hun har næsten ingen kontakt til sønnen Kenneth.
I 2007 fik Jytte muligvis en mindre hjerneblødning. Hendes hukommelse blev væk, som hun kaldte det. Som 83 årig er hun dement - siger hun; kan ikke huske og er stærkt irriteret over dette oveni alle de andre skavanker. Alligevel har hun lige været på sin traditionelle ”juletur”, alene, fra Hundested til København med toget. Gået fra Rådhuspladsen til bla. Gl. Kongevej. Da hun vidste at hukommelsen ville svigte, - ja så havde hun en seddel i lommen på den strækning hun skulle tilbagelægge. Den fik hun brug for. På Rådhuspladsen måtte hun bede en forbipasserende om at læse hendes seddel og hjælpe hende på vej; for orienteringen var igen røget. Hun kom dog hel hjem!
Sally(datteren) fik Jytte flyttet til et plejehjem, da demensen overtog hendes hjem. Her døde hun kort efter og Sally og ægtefællen solgte deres gård og flyttede ind i Jyttes lejlighed i Hundested.
NB. Jytte ændrede sit navn til kun at hedde Jytte Borup.