| Notater |
- Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite.
Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948.
Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. De havde to sønner (XVII,29-30).
- Student fra Ålborg katedralskole 1896, cand.jur. 1902, sagførerfuldmægtig i Kbh. samme år. Assistent i kultusministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettede undervisningsministerium 1916. Konst. kontorchef i 2. dep. 1921, kontorchef 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementschef i 1. departement der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. Han blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling og har sat sit præg på mange skolelove.
Han blev sekretær i den store skolekommission 1919–23 og formand for de kommissioner, der gik forud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynslovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945. I sit embede stod han vagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne. Denne opfattelse har han givet udtryk for i Håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole 1950. Hans syn på ministeriets opgaver træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i Håndbogen fra 1930, 1938 og 1950 samt i de årlige Meddelelser vedr. Folkeskolen og Seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet, der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler, som det var sket i Sverige. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var i øvrigt præget af gensidig respekt. Inden for læreruddannelsen søgte han i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en frigørelse af eksamensformen indpas i 1954-loven, efter at forsøgsundervisning på seminarierne, som han havde fremskyndet 1948, havde vist nye veje. Han var i sin planlægning ikke bange for at bryde med traditionen og mødte 1930 stor modstand mod sine forslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943–45 hvilede skolen trygt hos ham. De vanskelige år har han beskrevet i Nordisk administrativt Tidsskrift, 1945. En særlig personlig interesse nærede han for faget sløjd, som han dyrkede i sin fritid.
Han var den ideale embedsmand, i mange år ofte iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kølig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt, som han nærede for de institutioner, han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltningen, men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan sammenfattes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvens. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgivningens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinjer vandt han den største respekt i alle skolekredse.
Storkors af Dannebrog.
Har skrevet "Slægten" (maskinskrevet kopi for familien).
|
1878 - 1956 (78 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet