Notater |
- Dødsfald
THORSHAVN: Christian Dahl-Restorff, gennem mange år ejer af og direktør for velkendte Hotel Hafnia i Thorshavn, er død. Han blev 87 år.
Afdøde såvel som hotelvirksomheden har gennem alle år været én og samme institution på Færøerne. Christian á Hafnia var hans kaldenavn blandt færinger, og for mange familier i Thorshavn-regionen blev det engang lille hotel i bymidten deres hjem nr. 2. Det var her, folk i Havn samledes til familiefester og efter begravelser, og det var også her, handelsrejsende fra Danmark boede.
Christian Dahl-Restorff kendte alle sine gæster, og han både modtog dem og sagde farvel til dem, som var de medlemmer af hans egen familie. Den personlighed og omsorg for kunderne, han altid udviste, smittede af på sønnerne Johan og M. C., som idag driver hotellet med samme personlighed, som deres far gjorde det.
Gennem årene har hotellet været genstand for adskillige udvidelser og moderniseringer, og idag fremstår det som et moderne hotel med den gamle færø-hygge i behold.
|