Notater |
- 1852-1924, filantrop.
*24.6.1852 i Kbh., †29.2.1924 smst.
Forældre: jernstøber Johannes Henrik Hellerung (1818-93) og Johanne Marie Nielsen (1821-93).
~15.11.1876 med grosserer Augustin Cyrille Victor Vilhelm G., *10.3.1839 i Kbh., †16.6.1904 smst., s. af urtekræmmer ?Antoine Cyrille Frederik G. og Maria Dijmphna Ververs.
Børn: Marie Dijmphana Johanne Emma (1877), Antoine Cyrille Johannes (1879), Marguerita Isabella (1880).
Da EG i 1876 giftede sig med den nyrige pengearistokrat Augustin G., kom hun ind i en slægt med stærke filantropiske traditioner. Hun befæstede svigerfamiliens særlige tilknytning til Frederik VIs Asyl, der var et af byens ældste fra 1840, og drog siden en datter og sin svigerdatter med ind i asylets damekreds. Her som ved andre asyler var netop damekredse involveret i at skaffe pengedonationer eller naturalier til disse privatdrevne foretagender, der frem for alt tog sig af “hæderværdige” fattiges førskolebørn. EGs filantropiske interesse fik endnu et råderum, da hun 1887-88 medvirkede til oprettelsen af Dronning Louises Asylselskab. Selskabet ville etablere flere førskoleinstitutioner på Nørrebro og andre hovedstadsforstæder og ønskede også at starte fortsættelsesasyler som en slags fritidshjem for skolebørn.
EG kom ind i hovedkomitéen for Kvindernes Udstilling, der blev afholdt i 1895. Sammen med komitémedlemmerne brugte EG overskuddet fra udstillingen til i 1899 at lancere Kvindernes Køkken (KK). KK, der kom til at ligge i Vimmelskaftet, skulle tilgodese enlige og erhvervsaktive kvinders behov for at indtage billig restaurationsmad. Betjeningen var kvindelig og uden drikkepenge, og mænd blev kun budt indenfor i ledsagelse med en kvindelig gæst. EG var ikke at finde i kvindesagens rækker. Hun identificerede sig helt med filantropien. 1906-24 blev hun et trofast bestyrelsesmedlem af Louiseforeningens kbh.ske moderafdeling under Mimi Carstensens auspicier. Foreningen var oprettet til hjælp for enlige kvinder af kategorien “pauvres honteuses”. Ægteparret G. dyrkede både den diskrete og den spektakulære filantropi. Augustin G. sikrede Hellig Kors Kirkens opførelse på Nørrebro og finansierede 1888 nordmanden Fridtjof Nansens dristige skifærd over Grønlands indlandsis.
Med sin skønhed, elegance og sine favorable formueforhold var EG et plus for den kbh.ske velgørenhed, der var i skarp konkurrence om opmærksomhed. Hendes mange filantropiske aktiviteter var desuden en personlig og familiemæssig statusmarkering, tidstypisk for mange kvinder i socialt opadstræbende og nyrige familier. I den Gamélske slægt var det en tradition, at firmajubilæer, kongehusbegivenheder eller bryllup i familien udløste filantropiske donationer til benefice for fattiglemmer i de kommunale stiftelser. Ægteskabet med den bryske og vittige partner endte tragisk på grund af hans uhelbredelige sindssyge, der overskyggede samlivet i flere af hans sidste leveår.
Helga Schwede: Dronning Louises Asyl 100 År, 1988. Louiseforeningens Blad 3/1924. Medlemsblad for Louiseforeningen 5/1916.
|