Notater |
- http://runeberg.org/dbl/9/0223.html
Kilde: Optegnelser af Erik Broch:
Professor ved Kunstakademiet, hvor han indførte rødkridttegning og gravør ved Speciebanken m.v..
I ægteskabet var der ingen børn.
Kilde: Weilbachs Kunstnerleksikon:
Kleve (Cleve), Johan Terkel, 1743-97, Kobberstikker. F. 1743 i Aarhus, d. 5. Dec. 1797 i Birkerød, begr. i Søllerød. Forældre: Sognekapellan ved Frue Kirke i Aarhus, Magister Ole (Pedersen) K. og formentlig Helene Palane Rosborg. Gift 17. Juni 1779 i Gentofte med Else Johanne Frimodt, døbt 2. Jan. 1762 i Kbh., d. 23. April 1796 sst., D. af Auktionsdirektør, Brygger, Justitsraad Johan F. og Elisabeth Magdalene Jensen.
Uddannelse: Ingen akademisk Uddannelse; gik Officersvejen, Sekondløjtnant 1769, Premierløjtnant 1774, tog Juni 1779 sin Afsked fra Artilleriet. Stillinger: Til 1782 Tegnelærer ved Artilleriskolen; i sine senere Aar Gravør ved Speciebanken. Udmærkelser: K. opfandt en Metode til Udførelse af Crayonstik, idet han efterlignede den i Frankrig af Francois og Demarteau opfundne Teknik. Herfor fik han 250 Rdl. af Partikulærkassen og Landhusholdningsselskabets mindre Guldmed. 1777; 1779 tit. Prof. (sikkert takket være Enkedronning Juliane Maries Interesse for ham); ansøgte Nov. s. A. om at blive opt. som Medl, af Akad., men det blev afslaaet.
Arbejder: Portræt af Struensee (1772, Radering). Crayonstik: Portræt af Arveprins Frederik (1776, efter eget Forlæg) med Paaskrift; Det første Kaaberstik efter Academisk Kridt i Kbh. (Isak Henningsen havde dog tidligere arbejdet med samme Teknik); Serien: Apollo og de nie Muser (1776, efter Wiedewelt); Madame Caroline Walther i hendes Rolle i Aglaé (1777, efter Corn. Høyer); Johannes Ewald (1779, efter egen Tegn.); Juliane Marie (1779, efter Corn. Høyer); Grev H. C. Schimmelmann (e. 1782, efter Miniature af Corn. Høyer); Chr. VII (c. 1785, efter J. Juel) ; Scene fra De tvende Gerrige (efter Akvarel af P. Cramer). - Har i Crayonmanér stukket Titelbladene til alle 10 udkomne Bd. af Det almindelige Danske Bibliothek (1778 ff., efter P. Cramer) samt Vignet til H. J. Birch: Søn- og FestDags Andagter, I-II (1785).
Kleves Stik udmærker sig ved en blød og malerisk Tone og Lysføring og en kultiveret og forsigtig Gengivelse. Ofte er hans Portrætstik udført i Stil med Kobberstik, til Trods for den afvigende Teknik. - K. opgav efterhaanden sin kunstneriske Virksomhed. 1785 udgav han en Skrivebog. Red.
A. Strunk i Danske Saml. 2. Rk. VI, 1877-79, 388-89; Det A. Bibliotek, 1778, Nr. 2, 127-28; Nye kritiske Tilskuer, 1778 Nr. 13-14 Sp. 119-20; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.
- https://biografiskleksikon.lex.dk/Terkel_Kleve
Terkel Kleve, Johan Terkel Kleve Cleve, 1743-5.12.1797, crayon-stikker. Født i Århus, død i Birkerød, begravet i Søllerød. Uden at høre til de betydelige inden for dansk kunst har K. gjort sig fortjent ved som en af de første at benytte crayonstikkets teknik i Danmark. Han havde ikke fået nogen kunstnerisk uddannelse. Efter faderens afsked 1749 tog farbroderen Terkel Klevenfeldt sig af K. og hans søskende. K. kom ind i artilleriet hvor han avancerede indtil han 1774 blev premierløjtnant. Han udsendte 1776 sine første arbejder i den en snes år forud i Frankrig opfundne crayon-teknik der gør det muligt at gengive rødkridtstegninger. Hans debutarbejder var et portræt af Arveprins Frederik og en serie Apollo og de nie Muser efter profiler der var tegnet af kunstakademiets direktør, billedhuggeren Johannes Wiedewelt. I den følgende tid udførte K. en del andre crayon-portrætter, væsentligst efter forbilleder af Cornelius Høyer, Wiedewelt og Jens Juel; det sidste er fra 1783. Mest kendt er hans portræt af Johannes Ewald efter egen tegning. Nævnes bør desuden det sjældne crayonstik efter Peter Cramers akvarel i kobberstiksamlingen Man sover sig ikke riig – De tvende Gierrige. Efter Struensees henrettelse fik han bevilling til at sælge et portræt af denne, udført som stik efter K.s tegning med den ofte citerede tekst: Mala nulta struens se perdidit ipse. Forskelligt tyder på, at K. nød en særlig bevågenhed på allerhøjeste sted. 1777 udbetalte partikulærkassen ham en belønning på 250 rigsdaler, og 1779 forundtes der ham "Navn af Professor og Rang med Professorerne ved Maler Academiet". Hermed har han kunnet trøste sig, da han i juni s.å. tog sin afsked fra artilleriet og i nov. forgæves søgte om at blive proponeret til medlem af akademiet. Efterhånden opgav han sin kunstneriske virksomhed, udsendte en skrivebog 1785 og tog arbejde som gravør ved Speciebanken.
Familie
Forældre: sognekapellan ved Frue kirke i Århus, magister Ole (Pedersen) K. (1708–79) og formentlig Helene Palone Rosborg (1721–86, gift 2. gang 1752 med Jonas Aggerholm til Rosborggård, 1718–83, gift 3. gang 1786 med Reinhold Ammelen, ca. 1736–98). Gift 17.6.1779 i Gentofte (Trin.) med Else Johanne Frimodt, døbt 2.1.1762 i Kbh. (Frue), død 23.4.1796 sst., d. af auktionsdirektør, brygger, justitsråd Johan F. (1715–96) og Elisabeth Magdalene Drewsen (1738–1801). – Nevø af Terkel Klevenfeldt.
Udnævnelser
Tit. professor 1779.
Ikonografi
Klippet silhouet (Kgl. bibl.).
Bibliografi
Alm. da. bibliothek, 1778, nr. 2 127f. Nye kritiske tilskuer, s.å. nr. 13–14 119f. F. J. Meier: Efterretn. om billedhuggeren Johs. Wiedewelt, 1877. J. Sthyr: Dansk grafik 1500–1800, 1943 (fot. optr. 1970).
Artikelinfo
SKREVET AF: Erik Zahle
|