Notater |
- Abildtrup skriver følgende (her forkortet) om han:
1599 boede Jens Christensen Langelund i Bjødstrup, og paa samme Tid boede Herredsfoged Peder Mar, altid kaldet Peder Bonde, der.
Som før nævnt ejede disse to Mænd sammen med deres Medarvinger 13 Gaarde og Boel i Gellerup, Ikast og Rind Sogne, og de maa altsaa alle være beslægtede.
Da Jens Christensen har Tilnavnet Langelund, stammer han sikkert fra denne Gaard, som er beliggende tæt ved Bjødstrup.
Jens Christensen var gift med Kirstine, en Datter af Delefoged og Ridefoged paa Silkeborg Slot, Jacob Bertelsen (NB: se note nedenfor), som var en af Herredsfoged Anders Jepsen Hvids Arvinger i Trabjerg i Borbjerg Sogn.
Jens Christensen Langelund havde med sin Hustru, Kirstine Jacobsdatter 2 Sønner og 2 Døtre, nemlig:
1. Christen Jensen, boede 1606 i gammelgaard i Lind i Rind Sogn, som han ejede, og 1610 i Nørre Fastrup.
2. Gjøde Jensen, boede i Langelund i Gellerup Sogn, Selvejer. Gift med Maren Andersdatter.
3. NN Jensdatter, gift med Anders Nielsen i Søby i Rind Sogn, Selvejer og Skriver.
4. Anna (?) Jensdatter, gift med Delefoged Jens Nielsen paa Herningsholm.
Ifølge Slægtsbogen er Kirstine dog datter af Gjøde Eriksen (Bjerregård i Åle Sogn og Rask i Hvirring Sogn).
Denne uoverensstemmelse skyldes sikkert at hendes mor Kirstine Andersdatter først var gift med Gjøde Eriksen og derefter med Jacob Bertelsen.
Da Jens Christensen Langelund og Kirstine har en søn med navnet Gjøde anser jeg personligt det for mest sansynligt at Kirstines far var Gjøde Eriksen !
Desuden er hun vel født ca. 1540-50 altså mens Gjøde Eriksen endnu var i live (Gjøde Eriksen * o. 1500 (mit gæt), død efter 1552 men før 1573).
|