Rapport: Personer: Notater

Børne Hjem de første mange år 9 år Dalum Kloster. Kaldt Generalen, pga en kasket. Onkel albert tager sig af ove Oskar Altenburg.

I.14C.

PRÆST ANDERS AMMENTORP blev født december 4, 1809 i Dalum præstegaard ,Dalum s,Odense H,Odense A., og døde marts 20, 1886 i 76 år,Margrethevej1,Hellerup, københavn.

Han giftede sig med (1) IDA LOUISE BRANDT oktober 31, 1834 i Trinitatis,Johannes s,Kbh., datter af MUREMESTER BRANDT og MARIE GROSS. Hun blev født februar 12, 1810 i Kbh., og døde juli 30, 1843 i Kobberup.

Dåb - AO.Odense ops. 123.

Sognepræsten Christian Ditlev Ammentorp og Christiane Lorentine født Dreyer , *Anders

d. 4de hjemed .5te. Decemb.1809 publ. Daab d . 18 january 1810 i Dalum kirke.

Student fra Odense Latinskole 1828.

Cand.theol 26-4-1833.

Lærer ved københavns fattigvæsens skole.1834

Lærer ved Søetatens drenge skole .28-6-1836

Kaldet til sognepræst for Kobberup-Fjeldingbjerg-Gammelstrup menighed(Viborg Amt).

1845 : Sognepræst for Kobberup,Fjeldingbjerg,Gammelstrup.Viborg,Fjends, Kobberup bye, Præstegaarden,1,FT-1845.

*Anders Ammentorp, 36, enkemand,Sognepræst,Dalum s. Odense Amt.

Christian Michael Ammentorp, 8 år,

Marie Sophie A, 6 år.

Christiane Lorentine A. 4 år.

Ida Lovise A. 2 år.

Inger Margrethe Frederiche ,32 og Rasmine Charlotte 28, bor hos deres bror.

Tjenestefolk: Jens Mortensen,28. Jørgen Nielsen,26. Christen Lauersen ,45. Jørgen Andresen ,18.

KAREN ANDERSDATTER,30 år ugift, VOLLING sogn Viborg.

Inger Marie Jensdatter, 29. Else Marie Kathrine Nielsdatter 25.Dorthe Kirstine Laustdatter 19.

1850 AO: Maribo,Falster Nørre ,Vaalsø, 1846-59 ops 97 nr .3.

Enkemand *Anders Ammentorp Sognepræst for Vaalse Menighed,40 3/4 aar Andet Ægteskab Skiftebrev forevist,Jomfru Karen Anderseden 38½ i Vaalse Præstegaard .Forlovere A.A(Ammentorp)Sørensen Sognepræst til (Ferslev og Sneisløv i Sjælland) P.Petersen Skolelærer og Kirkesanger i Vaalse .

Uddrag af Rasmus Nielsens erindringer.

Rasmus blev født på Lolland 1872, samme år som den store flodbølge den 13 november omdannede hele Sydlolland til en frådende sø, hvor mange mennesker mistede livet og hvor store værdier gik tabt.

Rasmus' far gik på arbejde i ordets rette betydning, nogle gange en spadseretur på 1-1¢ mil.

Efter det sjette barns fødsel blev moderen syg og var sengeliggende i en lang periode. Hun døde da Rasmus var 10 år.

Forinden var den lille fyr blevet tjenestedreng i præstegården. Om det fortæller han:

"I foråret 1882 kom Jacob ud at tjene. Han fik plads hos Hans Verner i Lundegaarde på den anden side af Rødby, og i løbet af sommeren havde sognepræsten nogle gange besøgt mor, og samtalen var da falden på mig.

Mor har måske givet udtryk for, hvor svært det var at skaffe føde og klæder til os børn.Resultatet blev da, at præsten ville komme igen nogle dage efter for at træffe aftale med mor om, at jeg skulle ned i præstegården som tjenestdreng. Da dagen kom og pastor Ammentorp var i farvandet, krøb jeg i skjul mellem to kartoffelrækker ude i haven. Her i ly og skjul af de høje kartoffeltoppe holdt jeg stand, indtil præsten var ude af døren og et godt stykke hen ad vejen. Inde hos mor fik jeg derefter bekræftet, at om få dage skulle pladsen tiltrædes som dreng i Rubbelykke præstegård. Løn var der ikke tale om, men jeg skulle dog have kost og nødtørftigt tøj. Dette at skulle være i en præstegård, måtte da betyde noget helt andet end at skulle have tjeneste i en bondegård. I fantasien fablede jeg om fin mad og så meget andet forunderligt godt, jeg ikke kendte til derhjemme.

De kommende to år belærte mig om, at en tiårs drengs fantasi ikke er helt ud til at stole på Omkring 1. sept. 1882 drog jeg så hjemmefra. Al min habengut bestod af en ganske lille bundt tøj i et klæde. Med dette under armen og fulgt af mine to søstre Marie og Mathilde, henholdsvis 8 og 6 år, holdt jeg så mit indtog i præstegården. Her blev jeg straks stillet overfor en opgave, der nær havde taget pippet fra mig. Vi fik nemlig hver en mad med sildesalat på. Det tog grumme lang tid, at få den mellemad sat til livs, men ned måtte den, om end det kneb.

Den meget store præstegård med den mægtige gårdsplads gjorde et overvældende indtryk på mig, men det faldt mig ikke svært at blive fortrolig med alt det nye. Kusken, Kristian Thomsen, var en udmærket ung mand, der på en god måde evnede at sætte mig ind i de mange mysterier, jeg mødtes med for første gang. Vi skulle dele seng og kammer. Karlekammeret lå i den vestre længe med hestestald til den ene side, fåresti og kohus til den anden. Desuden benyttedes karlekammeret til lagerrum for seletøj og meget andet.Ved hovedenden af den fasttømrede seng hængte en lygte, som kokkepigen Marie skulle bruge, når hun malkede. Hver morgen mødte hun altså for at få lygten tændt, og det for mig helt uforståelige skete da jævnlig, at Kristian under Maries protest halede hende ind i sengen til sig. Nu og da kom han så bagefter og holdt lygten lige ind for ansiget af mig, for at overbevise sig om, at jeg ikke var vågen, men selvfølgelig sov jeg de uskyldiges søvn, fuldstændig uberørt af, hvad Kristian og Marie foretog sig. Til gengæld fik jeg lov til at blive i sengen, til han var færdig i stalden.

Maden vi fik, var ofte i en forfærdelig forfatning. Det skete ikke sjældent, at kødet var fordærvet, ligesom der jævnligt fandtes store maddiker i det. I en del af året fik jeg mellemmad med i skolen, og da vi skulle have den liggende på et underbord ved vor plads, skete det ofte, at mine mellemmadder lugtede så slemt, at de andre børn talte om det.....

Det er måske lidt for stærkt at sige det således, at jeg kun to gange om året, præstens fødselsdag og juleaften kunne spise mig mæt. Jeg har båret mange spande vand og meget brænde og løbet mange ærinder for pigerne, når de til gengæld bød mig en mellemmad med fedt på. Kusken og jeg spiste i borgerstuen. Det skete, at vi til selskab havde rugehøns eller en høne med kyllinger. Vi langede til samme fad med vore træskeer, der efter brugen aftørredes med hånden eller frakkeskødet for atter at indtage deres plads bag ved vindueshaspen....

1885 København, København (Staden), Øster Søgade (Lige numre), Østervold Kvarter, 102,1.Sal h, 3, FT-1885, C8141

*Anders Ammentorp75 Gift Husfaderentl. Sognepræst Dalum Sogn ,

Karen Ammentorp76 Gift Husmoder Bollerup,Viborg Amt,

Kristine Lorentsine Ammentorp 43 Ugift Barn Kolberup,Viborg Amt

Karen Ammentorp 5 Sønnebarn Kjøbenhavn

Kirkebogen 1768 - 1797, Maribo, Fuglse, Tirsted - opslag 122:

"Anders Nielsen Ammentorp død 31.05.1797

1797

6 maj 1797 på vej hjem fra kirken ,mærkede han kræfterne svigte han var meget svag og derefter aftog kræfterne hans datter var hos ham,han havde mælet og sansernes brug til få timer før hans død.

23 maj om natten Kl.halvgangan12 blev denne fromme og tro tjener ved en stille salig død indkaldt til sin Herres Glæde.

Dagen efter dødsfaldet.

AO.Thirsted ops. 122

31 Maj blev Anders Ammentorp Sognepræst til Tirsted, Skørringe ?? Vejleby Begravet og lagt i Thirsted kirkegaard ,som døde 23 maj.

Skifteprotokollen.

24 maj 1797 var mødt i Stervboet efter Velærværdige Hr. Anders Ammentorp Sognepræst.

den nærværende Hr.Chr.Ditlev Ammentorp , øvrige arvinger er Hans Jørgen A. Johan Ludvig A. Niels Ancker A. 1 datter Christiane Frederiche A.gift med Jens Sørensen, alle myndige.Christian havde fulmagt på sine søskendes vegne, Over boet findes ,et ordentligt forfattet inventarium. Man fandt at den mødte søn selv kunne ordne alt med sine søskende i dette stervsbo.

Mærkeligt nok er der intet i skifteprotokollen om den efterfølgende afsluttende forretning.

1797

Død 23 May 1797, Rubelykke Præsteg.Burial31 May 1797, Thirsted

FatherNiels Pedersen (ca1683-1724)MotherEllen Hansdatter

Mindesten i kirkegaards muren.

Ligtale.

Elsket og æret var denne nu salige mand af sine tjenestefolk.I at meddele ordet var han særdeles lykkelig.

Biskop over FynSkriver utroligt rosende og flot.

Efter han havde fulendt sin akademiske Studering ,var hans første Lykke og Æres Dag ved Guds besynderlige Styrelseat prædike i Cabinettet i Københavnog for dette steds daværende ,nu salige Kirkepatron.i hans meget yndige Tale-syngeevner fandt det høje naadige Herskab er saadan behag ,at det besluttedes at gøre ham lykkelig og æret.Den lykkelighed var at han 23 Maj.1748 blev Degn for Vesterborg Menighed,denne indsættelse gjorde det muligt for Anders at indgå ægteskab med Inger Margrethe.

----------------------------

Efter hans død svævede der en vis Duft af Bedstefaderens tid over hjemmet ,han omtales med højtidelighed og adskillig inventar vae bevaret fra den store tid.

I den lange røde gang mellem spisestuen og det store køkken stod et mægtigt tre fløjet fast skab,grønmalet og forsynet med sirligt malede Rococoornamenter.Det var "Krydderiskabet" fra bedstefars tid.En skøn duft af kryderier stod ud når skabet blev åbnet.

En stor messingmorter med støder viste at her var kryderier til mange solide retter og kager.

I stuen stod også ting fra Bedstefar og i skufferne lå gammelt gedint sølvtøj, i sekretærerne fandtes mange mærkelige sager, bl. 2 dukker med sirlig rococotidens silkedragter og en stor Hummerklo som hovede.I havestuen hang potrætter af Anders Ammentorp og Hustru.Det var brystbilleder i forgylt ramme.(original billederne fandtes hos Pastor Ammentorp Sørensens døtre de var store Knæstykker i firkantede rammer) det ene Pastoren i ornat,paryk med ørebukler,hånden på biblen.Præstekonen er farverig,en mager dame temmelig mørkhudet,med spillende brune øjne et lille smil.Hun er iført en grønblaa storblomstret silke kjole en rose i kniplingsblonden,på hovedet en skaalformet opstilling i samme stof som kjolen,om halsen perler og andre smykker.

Det billede vi kender,her er præstens kinder gjort fyldigere farven er lys og frisk,rynker er fjernet,øjnene stor blå,munden fyldig.Hustruen er en samvittighedsfuld kopi af originalen.Det har lignet da datterens sønnedatter Eggerthine havde en slående lighed med hende.

-------------------------------------------

På kirkegaarden i Tirsted var graven over ham og hans hustru en oval udhugget stenkarm ,gravene er nu forsvundet.

-------------------------------------------