Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 2401 til 2450 fra 46469  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 45 46 47 48 49 50 51 52 53 ... 930» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
2401 I113659  Bardenfleth  Otto Addo Løvenørn  1 jan. 1861  15 nov. 1924  0  På sit kontor i Samfundshjælpen  tree1 
2402 I100421  Barenco  Amalie Ernestine Laura Anna  24 maj 1876  22 sep. 1948  0  Leipzig  tree1 
2403 I39201  Barfod  Aase  7 mar. 1939  18 feb. 2021  0  Aase Barfod blev 1958 student fra Randers Statsskole. Hun læste til farmaceut, men afbrød sine studier og giftede sig i 1962. De har 3 sønner.  tree1 
2404 I23548  Barfod  Agate Johanne Gote Birkedal  29 jan. 1845  31 jan. 1929  0  Lyngby Gammel Kirkegaard  tree1 
2405 I81037  Barfod  Agnete Tang  26 jul. 1917  4 maj 2013  0  Uddannet på Rigshospitalet i 1941, Marselisborg Hospital 1941-43, Rigshospitalet 1943-44; aftensygeplejerske på Håndværkerforeningens Plejehjem, "Håndværkerhaven", samt "Frydenholm" i Holte og "Hegnsgården i Nærum 1968-87.  tree1 
2406 I124084  Barfod  Ann Ross  2 mar. 1919  23 feb. 2002  0  Ann Ross Barfod blev fører for 2 pigespejdertroppe i Washington D.C.. I 1939 tog hun eksamen fra Western High School i Washington og indtrådte i januar 1943 i Coast Guard som Apprentice Seaman. Hun er senere uddannet ved Hunter College i New Yourk og Storekeeper School, University of Indiana, med afgang i juni 1943 som Petty Officer knyttet til the Coast guard Academy i New London i Connecticut. Fra den 1/11 1944 til december 1945 var hun stationeret i Miami i Florida. I marts 1950 indtrådte hun i Coast Guard Reserve og blev medlem af The Reserve Officers Association of USA. I april 1953 flyttede hun til sin søster og i foråret 1959 til San Fransisco, hvor hun har arbejdet for et assuranceselskab.  tree1 
2407 I39389               
2408 I13776  Barfod  Anna Johanne Prior  24 jan. 1892  19 okt. 1925  0  Øland Kirke  tree1 
2409 I81036  Barfod  Anna Marie Elisabeth Tang  27 feb. 1914  28 feb. 2005  0  Anna Marie Elisabeth Tang Barfod fik 1930 realeksamen fra Anna Barfods skole. I 1932-33 var hun lærerinde hos den danske gesandt i Stockholm, 1933-35 hos den danske gesandt i Moskva og gik derefter i 1935 på N.Zahles Seminarium, hvorfra hun tog afgangseksamen 1939 og blev umiddelbart herefter ansat som lærerinde under Frederiksberg skolevæsen. 1945-46 uddannede hun sig på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og fik eksamen herfra 1946. Fra 1946 til 1953 var hun lærerinde for prinsesse Margrethe på Amalienborg, og fortsatte herefter atter under Frederiksberg skolevæsen. I 1953 var hun på en 3 måneders rejse i USA for at studere forholdene i forskellige "Camps", hvor hun også holdt foredrag om Danmark og gav undervisning i børne- og kvindegymnastik. I 1959 blev hun gymanstiklærerinde ved Zahles Seminarium og på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og blev samme år udnævnt til vicegymnastikinspektør for øerne. Hun var medlem af slægtsforeningens bestyrelse indtil 1967. Denne periode varede en god halv snes år med megen kørsel rundt til skoler, mange kurser for studerende, for lærere og for seminariekolleger, og samtidig undervisning på Skolen på Duevej, Frederiksberg. Dertil deltagelse i mange kurser, indenlands samt udenlands, fortrinsvis i Frankrig i franskkurser på universiteter samt i England med studium af Rudolf von Labans teorier, der var et fremherskende emne i de kurser hun selv gav. Juni 1980 blev hun førtidspensioneret fra Skolen på Duevej, hvorefter hun havde aftenskoleundervisning i Søllerød og Farum kommuner med motionsgymnastik, bevægelseslære, afspænding og "hensyntagende specialundervisning".  tree1 
2410 I81019  Barfod  Anna Tang  1 jan. 1875  13 sep. 1957  0  Skolegang i Frk. A. Mørchs Skole, konfirmeret 1890.
Ophold i København 1891-92, boede hos Frk. Monrad paa Vodroffsvej, gik på Københavns Tegneskole og på maleren Harald Foss' Tegneskole. I snedker- og billedskærerlære 1892 hos snedker Nielsen i Aalborg. Ophold i København 1893-94, boede hos Dr. Fr. Meinert, Kong Georgsvej, gik paa Kleins Tegneskole, tog gymnastiklærer-eksamen hos N. H. Rasmussen i 1894. Lærerinde ved A. Mørchs Skole i Aalborg 1894-96
Paa Askov Højskole sommeren 1896. Flyttede med sin mor til København 1896, underviste i gymnastik m.v. Læste til lærerindeeksamen 1897-1900, eksamen april 1900. Lærerinde hos Frk. Zahle 1900-03.
Overtog i 1903 Pouline Lønborgs pigekole på Frederiksberg Alle sammen med Mis Lønborg (g.m. P. C. Tang Barfod).
Da drengeskolen på Amicisvej holdt op i 1907, købte de bygningerne og flyttede dertil. I 1920 overtog Frederiksberg Kommune skolen, hvorefter Anna Tang Barfod ansattes som skoleinspektør. I 1927 flyttedes skolen til H. C. Ørstedsvej 7 A. 1923-31 medejer af Nørre Vosborg.
Har udgivet en del skrifter om familien, deriblandt en stamtavle over de indbyrdes forbindelser mellem slægterne Meinert, Tang og Fenger. Stifter af 'Anna Tang Barfod's familielegat' - fundats 26.2.1959.

 
tree1 
2411 I81019  Barfod  Anna Tang  1 jan. 1875  13 sep. 1957  0  Solbjerg Parkkirkegård 3 afd ltr A  tree1 
2412 I81019  Barfod  Anna Tang  1 jan. 1875  13 sep. 1957  0  Anna Tang Barfod gik først i A. Mørcks Skole i Ålborg, men siden blev hun i 1891 elev på Tegneskolen på Frederiksberg og derefter i 1892 på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i København, hvorpå hun i 1894 tog gymnastiklærereksamen. I 1894 til 96 var hun lærerinde i Ålborg og i sommeren 1896 elev på Askov Højskole. Senere i maj 1900 tog hun lærerindeeksamen fra N.Zahles Seminarium og fortsatte som lærerinde ved N.Zahles Skole fra 1900 til 1903.

I maj 1903 overtog hun sammen med svigerinden Marie Barfod f. Lønborg (gift med XVI,44) Pauline Lønborgs Pigeskole på Frederiksberg som medejer og leder, og da den i 1907 flyttede til Amicisvej, fik den navnet Anna Barfods Skole og udvidedes samtidig til en Mellem- og Realskole. Ifølge lov af 1918 overtog kommunen den 1/8 1918 skolens øverste klasser, nemlig Mellem- og Realskolen, og i 1919 fik Anna Barfod da udnævnelse til skoleinspektør. Den 31/3 1940 fratrådte hun og døde i 1957. 
tree1 
2413 I39358  Barfod  Asger Halfdan Pagh  7 sep. 1914  1 jun. 1999  0  Asger Halfdan Pagh Barfod blev i 1933 student fra Metropolitanskolen, nysproglig linie. Fra 1933 til 36 var han i tømrerlære om sommeren og gik på Teknisk Skole om vinteren, hvorfra han tog afgangseksamen. 1936 til 40 gik han på Kunstakademiets arkitektskole med afgangseksamen september 1940 og var 1939 til 41 ansat hos arkitekt Fritz Schlegel.

Fra 1941 til udgangen af 1945 var han ansat i Byggenævnet, men deltog samtidig i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse dels ved tegningsoplysninger til sabotører om fabrikker, der arbejdede for tyskerne og dels ved tegning til de illegale blade og tryksager. Han var medstifter af det illegale vittighedsblad "Muldvarpen" sammen med Halfdan Lefevre og Holger Philipsen. Fra efteråret 1943 blev han tilsluttet sabotageorganisationen Holger Danske. Han arresteredes 5/2 1945 af Gestapo og sad i Vestre Fængsel til den 27. april 1945. Efter befrielsen var han medlem af bestyrelsen af Frit Danmarks arkitektgruppe.

Fra den 1/1 til 1/4 1946 var han ansat hos arkitekterne Chr., Erik og Aage Holst. Efter at have vundet en arkitektkonkurrence etablerede han den 1/4 1946 sin egen tegnestue i kompagni med sin fætter Carl Kann. Dette kompagniskab varede til april 1954. Fra 1947 har han for arkitekt og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning administreret konsulentvirksomheden for Socialministeriet vedr. børneforsorg og for Undervisningsministeriet vedr. højskoler, landbrugsskoler, efterskoler og andre frie skoler. Endvidere blev han i 1948 forretningsfører for "Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger m.v. for ubemidlede kunstnere og kunstneres enker" med tegnestue i dennes ejendom i Gothersgade. Han organiserde foreningens medlemsliste og var initiativtager til foreningens køb af ejendommen Bartholinsgade 7. I 1967 overtog han kgl. bygningsinspektør Havnings konsulentvirksomhed for Undervisningsministeriet indtil 1965, da ministeriets byggeadministration oprettedes, og for Socialministeriet indtil 1972, hvor dette ministeriums byggeadministration oprettedes.

Som selvstændig arkitekt har han bl.a. tegnet skovtofte Pigehjem på Frederiksberg, Nødebo Behandlingshjem og behandlingshjemmet Stutgården i Hillerød samt flere daginstitutioner. Blandt andre vuggestue og børnehave på Høgevej i St. Magleby, i Asminderød og på Ahornsvej i Hørsholm, hvor han også byggede et fritidshjem. For Red Barnet i Danmark, Norge, Sverige og Canada har han tegnet børnehave, seminarium og kollegium samt personaleboliger i Zeytinburnu, Istanbul, Tyrkiet. For Dansk UNICEF har han tegnet børnehave og familiecenter i lagos, Nigeria, for Spejderhjælpen en børnehave i Megalopolis i Grækenland, men denne blev dog stoppet af oberstkuppet i 1967. for Red Barnet og Danida har han tegnet børnehave og familicenter i Erzerum i Tyrkiet. Han har sammen med arkitekt Helmer Remark og Tutti Lütken omkring 1963 udarbejdet en type-børnehave, som er blevet brugt i de københavnske omegnskommuner. Der er opført 200 af denne 120m2 store typehus-institution, som i høj grad vidner om sans for barnets skala (Ning de Coninck-Smith i "Barndom og arkitektur, Rum til danske børn gennem 300 år"). Desuden forestået opførelsen heraf i Ålborg, Odense, Roskilde og Hørsholm. I øvrigt har han tegnet Skovtofte Seminarium, der blev præmieret af Lyngby-Tårbæk kommune. Han har Hjemmeværnets 25- og 40 årstegn.

Fra 1972, da han opgav sin selvstændige arkitektvirksomhed, indtil 79 var han ansat i Socialstyrelsens byggeadministration som souschef i arkitektafdelingen. I 1979 blev han af stadsarkitekt Børge T. Lorentzen hentet til Rødovre kommunes arkitektafdeling, hvor han arbejdede som souschef indtil sin pensionering den 30/9 1984. Siden har han helliget sig maling og tegning. Han har haft flere udstillinger (med salg) af malerier og tegninger bl.a. i New York, København, Cortona, Hørsholm, Julianehåb i Sydgrønland m.fl. ligesom han illustrerede flere bøger under besættelsen: "Digte af Nordahl Grieg", hvoraf de fleste dog blev beslaglagt af Gestapo, samt "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og efter krigen bl.a. "Christian IV's Nyboder" m.fl. Hans kunstneriske evner har også givet sig udslag i poesien, og han har skrevet et utal af digte og versificerede taler. Et udsnit af hans tale til hans mors 75-års dag den 5/9 1964 kan give et indtryk. Her beskriver han hjemmet i Nyboder:

Hvordan skal man beskrive solens punktlys på Nyboder
igennem grå forrevne sprækker i en sky.
Dens fejen over røde tage, lave gule længer,
hvor skrå, blå skygger tegner mønstre på facaden?
dens forårskåde smut på våde pigsten hen ad gaden?
Hvordan kan man med nutids-sprog få skik på versets roder
så man - blot i en brøkdel af et glimt - er barn påny?
Hvordan beskrives vindens muntre leg i lindens lokker?
Dens dyk imod syrenens våde duft,
så blomsten taber dråber ned på tørresnorens sokker?
Hvor hentes mindet om harmonikaens himlen
fra de små muntre haver mellem vaskehus og das?
Hvor høres hjulets skrumplen, mælkeklokkens bimlen
og spurves leg i solen, når de slås om plads?
Hvor høres det vel bedre, så det aldrig går i glemme
end i mindet om din moders blide stemme.

Jeg mindes vores dagligstues aftenmørke hygge,
den ring på gulv og vægge som et silhuet-klips skygge
fra kredsen omkring bordet under lampens solsystem.
De sammenbundne kæmper - og den gamle Polyfem,
hvis skulpturelle drama lissom faldt til ro ved te'en,
når vor familie bytted dagens sværd med skeen.
Og når jeg ser tilbage på mindets gamle mur
og følger den stykke for stykke
- og lytter til tidernes fuglesang og - klatter
til stenenes stemmer af gråd og af latter -
jeg nyder den vekslen i moll og i dur
og føler - far og mor - et glimt af lykke. 
tree1 
2414 I81033  Barfod  Bent Hammer  16 maj 1918  26 jul. 1995  0  Bent Hammer Barfod blev student 1936 fra Østre Borgerdydsskole. I 1944 blev han cend.med. og havde herefter forskellige hospitalsstillinger og udførte sit disputatsarbejde på Medicinalcos forsøgslaboratorium, blev dr.med. den 10/1 1952 med disputatsen "Glukoneogenese fra oliesyre i den perfunderede kattelever". Fra juni 1952 til 54 var han reservekirug på Roskilde Amts og Bys Sygehus, i 1955 på Københavns Amts Sygehus og fra 1956 ved Århus Amtssygehus, hvor han 1960 blev assisterende overkirug samt overkirurg fra 1964 til sin pensionering i 1983. I 1966 fik han specialistanerkendelse i ortopædisk kirurgi. Samtidig var hans kone fra 1974 skolelæge i Risskov kommune og tilsynsførende med plejehjemmet. I 1983 blev begge pensionerede.

Bent Hammer Barfod var lektor i kirurgi ved Århus Universitet 1968-78 og medlem af bestyrelsen for Foreningen af Sygehusoverlæger i Provinsen 1963-65 og af Den Almindelige Danske Lægeforenings revalideringsudvalg 1965 og af Sundhedsstyrelsens skade- og ambulanceudvalg 1965 samt formand for Dansk Ortopædisk Selskab 1976-78, næstformand for Dansk Kirurgisk Selskab 1977 og formand 1979. Foruden sin disputats har han skrevet en række videnskabelige artikler og foredrag samt en lærebog om Primær behandling af håndlæsioner i 1967.

Notat om tegninger.

Når Bents fader læste højt for Jørgen og Bent (af Ingemann, Aarestrup og andre nationalromantikere), sad i hvert fald Bent og illustrerede fortællingerne, inspireret af de tegninger, som faderen Aage selv havde udført.
Som medicinsk student bidrog Bent med vignetter og karikaturer til studenterbladet ”Bugpressen”. Når emnet ikke var strengt fagligt, var signaturen en bar fod.
Han blev kandidat januar 1944 og som ung læge arbejdede han på et københavnsk hospital hvor børn var indlagt sammen med voksne (der var ingen børneafdelinger den gang), og han blev der frustreret over at der ingen beskæftigelse var til børnene. Han og kollegaen Lass Sonne (1917 – 1992) fandt på at skrive en bog om papirfoldning, som de selv bekostede trykningen af. Ifølge Dansk origamiforening er det den ældste egentlige foldebog i Danmark. Forordet i Folderier fra 1944 er ’signeret’ med en vignet, der forestiller en smilende sol forsynet med en bar fod. Grunden til at de unge læger er anonyme er, deres overlæger næppe vil se med milde øjne på, at de ansatte læger beflittede sig med sådan noget pjat!
Da hans første søn Jesper fyldte 6 år (dvs. i 1952) forfattede han en fødselsdagsbog, som var en kærlig beskrivelse af fødselsdagsbarnet og årets hændelser. Denne gave blev efterhånden en tradition, som også de næste sønner Sverre (f. 1949) og Bo (f. 1955) nød godt af, og indholdet var altid afpasset fødselsdagsbarnets alder.
Måske var anledningen til disse bøger, at Bent pga. sit sygehusarbejde jævnligt var forhindret i at være med til fejringen af fødselsdagen, men fødselsdagsbogen stod højt på ønskesedlen, og hvis den kom med posten, måske endda som søndagsbrev, som var ekstra festlig med et stort rødt kryds på kuvertens forside, fra hjørne til hjørne.
Traditionen genoptoges i en vis grad, da han fik børnebørn, men udførslen blev efterhånden præget af hans aftagende syn, der skyldtes grøn stær.
Inden da var han af Sverre provokeret til at digte og tegne sin egen ABC, idet han havde kommenteret Halfdan Rasmussens udgave med: Det kan enhver da lave!
Som overkirurg på Århus Amtssygehus fra 1960 til 1980. brugte han sit tegnetalent på tavlen i undervisning af studenter og læger, til faglige artikler, på lysbilleder til foredrag, idet han underviste i specialistuddannelsen af håndkirurger. Dette fik mere udbredelse gennem hans lærebog i håndkirurgi: Primær behandling af håndlæsioner fra1967, især som hjælp til unge skadestuelæger. (3. udg. kom i 1976, sidst genoptrykt 1981).
Det er tanken at ABC-bogen med tiden kan ses på denne stamtavle, men indtil da kan man studere tegningerne i Folderier. http://papirfoldning.dk/historie/folderier_da.html

Februar 2016, Jesper, Sverre og Bo.


Død:
Begravet på Tibirke Kirkegård 
tree1 
2415 I27735  Barfod  Bjørn Erling  19 apr. 1919  15 aug. 1990  0  Bjørn Erling Barfod sejlede efter endt skolegang i 1934 med skoleskibet Georg Stage. Derefter var han i 1935 ungmand på amerikabåden Frederik VIII og kom i 1935-36 ud med skoleskibet Danmark. I 1936-37 var han letmatros på DFDS skib Rota og var i 1937 med den finske bark Hertiginde Cecilie i australien, hvor han pådrog sig malaria og en øjenlidelse, der forhindrede videre sejlads. Han belv da den 18/8 1938 tegneelev hos stadsarkitekten i København og den 18/9 1942 teknisk assistent her. Fra den 1/7 1943 var han teknisk tegner og konstruktør ved forskellige ingeniør- og entreprenørvirksomheder.

I 1946-47 tog Bjørn Erling til Grønland med sin 2. kone, Nuka Asiarpa, og fra maj 1947 var han ansat som teknisk assistent ved A/S De danske Sukkerfabrikker og fra 1/12 1953 ansat i Ministeriet for Grønland, Grønlands Tekniske Organisation, hvor han var til 1966, da de flyttede til Narssaq og her oprettede privat rådgivende ingeniørvirksomhed, som han havde til 1970, da han blev ansat som teknisk leder på flyvepladseni Narssarssuaq indtil 1972, da han lod sig pensionere. Hans interesse for geologi og smykkestensslibning resulterede imidlertid i, at hans smykkefremstilling blev en turisattraktion og han skabte i sit "Krystalpalads" Grønlands største og mest spændende mineralsamling, der hvert år besøgtes af 3-4000 turister. Hans kone arbejdede samtidig som pelssyserske på "Eskimopels" i Narssaq. 
tree1 
2416 I124067  Barfod  Christian Emil Ranfft  12 jul. 1872  25 dec. 1904  0  Christian Emil Ranfft Barfod tog præliminæreksamen i 1888. Umiddelbart derefter blev han ansat på DFDS's kontor og var der til 1890, da han kom ud at sejle. I november 1896 tog han styrmandseksamen og kom ud at sejle igen. Julenat 1904 forliste hans skib og han druknede i Atlanterhavet.  tree1 
2417 I113961               
2418 I39357  Barfod  Egil Pagh  23 jan. 1913  19 jul. 1988  0  Egil Pagh Barfod tog i 1928 mellemskoleeksamen fra Metropolitanskolen. 1929-35 var han ansat i Østasiatisk Kompagni i København og tog samtidig afgangseksamen fra Købmandsskolens aftenskole i tysk, engelsk og fransk. 1935-36 var han ansat hos Brdr. Friis-Hansen, i 1937 hos Grue og Co. samt 1938-46 ved Carlsberg Bryggerierne og i 1938 tog han bogholdereksamen fra Translatørskolen.

Han deltog særdeles aktivt i illegalt arbejde under den tyske besættelse fra 1940 som medlem af hovedledelsen af partiet Dansk Samling. Han blev arresteret som politisk gidsel den 29. august 1943 indtil oktber 1943, hvorefter han af Frihedsrådet blev sat til som repræsentant for Dansk Samling sammen med en kommunist og en repræsentant for faldskærmsfolkene at stifte den illegale militære Københavnsledelse. En overgang i vinteren og foråret 1944 var han tillige leder af sabotageorganisationen Holger Danske, men den 6. december 1944 arresteredes han af Gestapo og førtes den 12. december til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg, hvor han var indtil han i april førtes hjem med "De hvide busser". Efter befrielsen indtrådte han atter i Københavnsledelsen og fik af Kirkeministeriet pålagt opgaven at organiserer begravelsen af frihedskæmperne i Mindelunden, hvis indvielse han også forestod den 29/8 1945.

I 1946 blev han medlem af landsledelsen af Hjemmeværnsforeningerne indtil oprettelsen af det statslige frivillige hjemmeværn. Den 2. april 1947 stiftede han sit eget firma: Egil Barfod & Co. A/S, der eksporterede til de fleste lande i Europa og Amerika, og i 1950 var han medstifter af Atlantsammenslutningen. Desuden overtog han udgivelsen af "Forsvarsbroderen", der er organ for De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaer. I tidsskriftartikler og i læserbreve apellerede han til en styrkelse af forsvaret og han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1962. Fra 1965 til 1973 var han hovedkasserer i Danmarks Samfundet og som sådan med til at organisere festlighederne ved Dannebrogs 750-årsdag i 1969. Samme år modtog han Forsvarsbrødrenes Fortjenstmedalje samt i 1973 forsvarsbrødrenes Æreskors, og i 1974 fik han Hjemmeværnets Fortjenstmedalje. Da Holger Danske statuen på Kronborg var ved at forvitre, skaffede han i 1985 den halve million, der skulle til for at sikre det nationale symbol. 
tree1 
2419 I124086  Barfod  Einar Patrick Ranfft  4 jan. 1923  24 feb. 2004  0  Einar Patrick Ranfft Barfod tog i december 1943 eksamen fra US Merchant Marine Academy i Kings Point i New New York. Herefter sejlede han med Alcoa Steamship Co. og Moore Mc. Cormac Steamship Co. (American Scantic Line) som third Officer fra 1944 til 1955.  tree1 
2420 I124069  Barfod  Einar Ranfft  30 maj 1875  9 okt. 1957  0 

Einar Ranfft Barfod kom efter konfirmationen til søs. Han foretog fire jordomsejlinger med danske, norske og tyske skibe. På sin sidste rejse ombord på det tyske skib Steinbeck af Hamburg, der skulle fra Java til USA med sukker, udbrød der - mens de var i Det indiske Ocean syd for Mauritius - Beri Beri ombord blandt hele besætningen. Efterhånden blev mandskabets forhold så elendige, at de intet kunne foretage sig ombord, og i syv måneder drev det 2.000 tons store stålskib om uden at man kunne ændre sejlføringen. Da man passerede Kap Det gode Håb søgte man at komme så nær land, at man kunne signalere efter hjælp, men vinden øgede til storm med regn, sne og tykt vejr, så forsøget mislykkedes. Skibet drev ind i Atlanterhavet og det var uden styring indtil den engelske damper Britania tog det på slæb ind til Bermudaøerne. Herfra nåede besætningen som passagerer videre til Philadelphia. Af den 24 mand store besætning var der 11 overlevende, hvoraf 9 blev helbredte.

Han kom på Det tyske hospital i Philadelphia den 15. august 1898 og lægerne forbød ham at stå til søs igen, idet et nyt tilfælde af Beri-Beri ville betyde døden. Han blev derfor på hospitalet som sygeplejer, da der netop i 1899 udbrød en tyfusepidemi i Philadelphia. Samtidig med at han plejede tyfuspatienter, havde han indskrevet sig som studerende ved Drexel Institute og den 30/4 1902 fik han sin eksamen herfra som årets æresstudent med 400 punkter af 400 mulige og desuden en tredjepræmie for en trækulskitse i kunstklassernes udstilling. 1902 fik han straks stilling som journalist ved The Philadelphia Times, der blev slået sammen med The Public Ledger og kom siden til The Record, The Press og The North American. Han specialiserede sig i artikler om bekæmpelsen af svindel og afslørede herved bedragerierne i The Honduras Lottery, hvor alle 32 anklagede blev dømte. For sin deltagelse i opklaringen tilkendte kongressen ham 35.000 dollars i 1907. I 1909 afslørede han en kommissions svindel og sløseri i 11 år med 2 milioner dollars og året efter, i 1910, afslørede han svindel foretaget af det republikanske partis kandidat i The National Public Utilities Corporation.

I 1912 deltog han i organiseringen af det nye Roosevelt Party i Pennsylvania, og han blev en personlig ven af Theodor Roosevelt og støttede ham under hans kampagner i 1914 og 1915. I den forbindelse hjalp Roosevelt Barfod, da hans modstandere udsendte et smædeskrift mod ham. Da han blev renset ved en dom den 21. maj 1915, sendte Roosevelt ham et billede med teksten: "To Einar Barfod on his mothers birthday May 21 1915 from his friend Theodor Roosevelt". Samtidig bekæmpede han aktiebedragerier og fremlagde i 1912 beviser mod International Lumber and Development Company, der havde svindlet for 6 millioner dollars, og trods stærk politisk støtte belv alle de anklagede sendt i fængsel i 1915.

Under 1. verdenskrig var han i flådens hemmelige efterretningsvæsens tjeneste på grund af sit kendskab til de skandinaviske sprog og tysk. Han arbejdede en tid ved den mexikanske grænse, men det meste af tiden i Philadelphia, New York og Washington.

Efter krigen blev han i 1919 finansiel rådgiver for The Asociated Advertising Clubs of the World, men efter et par måneder organiserede han The Investors protective Service med sig selv som formand, og han havde en stor del i opklaringen af de store mæglerbedragerier i 1922. Denne sag forårsagede en Securities Act of Pensylvania, der blev undertegnet i 1923, og Einar R. Barfod blev en af de to tilforordnede sekretærer, der bl.a. skulle undersøge alle værdipapirer, aktier og obligationer m.v. I løbet af det første år granskede de 1346 mænds ansøgninger om tilladelse til at handle med for 625 millioner dollars af værdipapirer. De forkastede for 400 millioner dollars, godkendte for 150 millioner dollars, mens de resterende 75 millioner skulle til nærmere undersøgelse ved årets slutning. De undersøgte 6469 agenter for retten til at handle med værdipapirer i løbet af det første år og godkendte 2807. Desuden medvirkede han ved udformningen af statens forsikringslove.

I 1927 sendte Clifford Pinchot, der var guvernor of the Commenwelth of Pennsylvania et brev til Barfod, hvori der bl.a. stod: "Det er ikke tilstrækkeligt blot at sige, at De var absolut frygtesløs og absolut umulig at bestikke. Disse store kvaliteter ville være intet, hvis ikke de var blevet forenet med Deres klare intelligens, Deres iver efter retfærdighed, Deres nægtelse af at være slået og Deres helhjertede hengivenhed for samfundet. Under de vanskeligste forhold, under forfølgelse af the Dauphin County Court og under konstant ild fra utallige mænd med den yderste hensynsløshed og stor magt stod De som en klippe."

I 1928 gik Einar R. Barfod over i privat virksomhed og sad i forskellige forsikringsselskabers bestyrelser, indtil han i 1943 blev alvorligt syg og måtte holde sengen til sin død i 1957. De havde fem børn.

 
tree1 
2421 I39303  Barfod  Eli Barfred  31 jan. 1887  11 jan. 1970  0  Eli Barfred Barfod tog præliminæreksamen1904. I 1907 blev hun student fra Odense og tog i 1909 1. del af juridisk embedseksamen og var oppe til 2. del i julen 1912, men måtte forlade eksamen på gr. af sygdom. Den 1/1 1920 blev hun ansat som kontorist i justitsministeriet og fra den 1/6 1924 assistent i Indenrigsministeriet indtil den 31/1 1957, hvor hun tog sin afsked på gr. af alder og fik da tildelt fortjenstmedaljen i sølv. Hun og børnene tog navnet Barfod ved resolution af 1/10 1925.  tree1 
2422 I13778  Barfod  Else Prior  25 sep. 1897  6 sep. 1966  0  tog realeksamen i Fredericia i juli 1913. Den 1/6 1917 blev hun assistent i Landmandsbanken og senere ansat i Københavns kommune.  tree1 
2423 I39285  Barfod  Erik Børge Hansen  14 apr. 1904  12 sep. 1916  0  Erik Børge Hansen Barfod var indbragt i ægteskabet og fik navnet Barfod  tree1 
2424 I39282  Barfod  Erik Egternak  20 jan. 1880  20 jan. 1956  0  Erik Egternak Barfod kom 1895-98 i lære hos Burmeister & Wain. I 1898 arbejdede han hos Siemens & Halske i Berlin og 1901 blev han elektroingeniør fra Elektronische Lehranstalt i Berlin, hvorefter han samme år blev ansat på tegnestuen og senere som tilsynsførende ved de elektriske baneanlæg under Union Elektricitäts Gesellschaft. I 1903 kom han til samme firmas London-selskab The Electrical Engineering Company, og i 1905 blev han ansat ved prof. Jørgensens Elektricitets Aktieselskab i København og beskæftiget med projektering og tilsyn med elektriske lys- og kraftanlæg.

1910-14 var han direktør for A/S Smiths røgforbrændende dobbeltfyr og berejste som sådan det meste af Europa. Han var en årrække medarbejder ved tekniske tidsskrifter og blade og bl.a. ansvarshavende redaktør 1926-27 af Motormandens Magasin og siden 1950 ved ingeniørsoldaten. Desuden har han drevet privat konsulentvirksomhed. 
tree1 
2425 I124074  Barfod  Frederik Ferdinand Ranfft  2 apr. 1878  1 mar. 1952  0  Frederik Ferdinand Ranfft Barfod blev sergent ved husarerne og landmand i Bygholm ved Horsens. I 1904 tog han over til broderen i USA, hvor han blev ridelærer og under 1. verdenskrig ansat ved US Shipping Board. Efter krigen blev han bestyrer af The Ord Orchand Farm i Devon i Pennsylvania  tree1 
2426 I113959               
2427 I33577  Barfod  Gudrun Ostenfeld  13 maj 1875    0  Gudrun Ostenfeld Barfod var efter sin mands død konventualinde i Det Ny Kloster i Slagelse. De havde 1 søn og 6 døtre.  tree1 
2428 I81006  Barfod  Hans Peter  11 maj 1834  4 sep. 1892  0  Exam.jur. 1854, fuldmægtig hos justitsraad Svanenskjold i Nykøbing Sjælland 1855
Skriver i Indenrigsministeriets sekretariat 1861
Redaktør og stifter af Aalborg Posten 1861-65
Amanuensis hos biskoppen i Aalborg og stiftskasserer 1865-92
Hospitalsforstander ved Helligaandshospitalet i Aalborg 1875-92
Udgiver af Søren Kierkegaards papirer. 
tree1 
2429 I81006  Barfod  Hans Peter  11 maj 1834  4 sep. 1892  0  Hans Peter Barfod blev 1854 exam.jur. og året efter ansat som fuldmægtig hos justitsråd Svanenskjold i Nykøbing Sjælland og i 1861 blev han skriver i Indenrigsministeriets sekretariat. Samme år oprettede han "Aalborg Posten", som han tillige var redaktør af indtil 1865. Dette år blev han ammanuensis hos biskop Kierkegaard i Aalborg og senere hos bisperne Lind og Schousboe, og desuden blev han samme år også stiftskasserer i Aalborg. I 1875 blev han hospitalsforstander. Han var meget optaget af tidens problemer og udførte et stort arbejde som hospitalsforstander, og da han desuden havde en digterisk åre skrev han mange vers. Omkring 1860 foretog han en rejse gennem Tyskland og Schweitz til Italien. Han skrev en bog om sine indtryk fra rejsen: "Efter en rejse", som blev udgivet i 1861.

Han døde 1896 i Ålborg, hvorefter hans enke i 1896 flyttede til København, og siden alle sønnerne havde fået eget hjem flyttede hun i 1912 sammen med døtrene Anna og Molly på Frederiksberg, hvor hun døde i 1928. De havde otte børn 
tree1 
2430 I39302  Barfod  Helga Barfred  10 jan. 1884  1 sep. 1958  0  Helga Barfred Barfod var lærerinde den 1/11 1899 - 30/4 1900 og den 1/11 1900 - 30/4 1901 ved Skjenkelsø Skole på Sjælland, hvorefter hun tog præliminæreksamen 1904 og blev ansat som lærerinde ved Privatskolen i Damsholte på Møen 1905 til 1907, da hun kom til Anna Barfods Pigeskole på Frederiksberg og var der til 1908. Samme år blev hun ansat ved Skolehjemmet på Åndssvageanstalten Gl. Bakkehus og var på studierejser til tilsvarende institutioner i Sverige og Norge i 1919, og i England 1932. I 1949 tog hun sin afsked på gr. af alder og sygdom og hun var fra 1951 medlem af slægtsforeningens bestyrelse til sin død.  tree1 
2431 I124068  Barfod  Helga Ranfft  4 aug. 1873  2 maj 1943  0  Helga Ranfft Barfod kom efter endt skolegang i 1893 i huset hos Mrs. Eliza Jane Younger i London. Hun kaldte hende sin engelsek mor, og da Mrs. Younger døde i 1912 tog hun i juli 1913 hjem til Danmark, men rejste allerede i juli 1914 til Philadelphia i USA sammen med sin søster Johanne. I 1916 blev hun husbestyrerinde hos Mrs. W.L.Suplee i Merion i Pennsylvania.  tree1 
2432 I25496  Barfod  Hulda Christine Nielsen Birkedal  28 jun. 1850  5 dec. 1878  0  Malt Kirke  tree1 
2433 I25496  Barfod  Hulda Christine Nielsen Birkedal  28 jun. 1850  5 dec. 1878  0  Moderen var Laugine Nielsen og faderen sergent A.C. Jensen. Hulda Christine Nielsen Birkedal Barfod blev adopteret ved kgl. bevilling den 25/8 1951. De har 2 sønner og 1 datter.
 
tree1 
2434 I81028  Barfod  Ida Margrethe Tang  5 apr. 1907  20 jan. 1992  0  Ida Margrethe Tang Barfod var 1923-24 i London og tog i 1928 lærerindeeksamen fra N.Zahles Seminarium og i 1929 blev hun gymnastik- og svømmelærerinde fra Statens Gymnastikinstitut og derefter ansat ved Frederiksberg Skolevæsen. De havde én søn og to døtre.  tree1 
2435 I27734  Barfod  Ilse  18 okt. 1914  7 aug. 2005  0  Ilse Barfod har været syg af dårlige nerver og siden sit tyvende år været uarbejdsdygtig.  tree1 
2436 I113967               
2437 I39205               
2438 I39163  Barfod  Jesper Malm  17 jul. 1946  4 feb. 2025  0  Jesper Malm Barfod blev civilingeniør 1971 og var fra 1971 adjunkt og senere licentiatstuderende ved laboratoriet for akustik ved Danmarks Tekniske Højskole. Han fik 1974 et seniorstipendiat ved Københavns Universitet for at studere audiologi, og 1977 blev han ansat ved Digitek Aps som leder af udviklings og produktionsfunktion for IBM kompatible interfaces til skønskriftprintere. I 1981 oprettede han sit eget konsulentfirma og var i det væsentlige konsulent for GENM's udviklingsafdeling, indtil han 1982 blev Manager of engineering i "Medical systems, GENM a/s" med ansvar for udvikling af gammakameraer og i samarbejde med det amerikanske moderfirma , General Electric. Han er indehaver af 3 patenter på GE's vegne. I 1987 stiftede han Omnitel a/s og blev dets direktør. Det beskæftiger sig med udvikling, produktion og rådgivning indenfor proceskontrol, datakommunikation og instrumentering  tree1 
2439 I124085  Barfod  Joan Kirsten  20 jan. 1921  feb. 1985  0  Joan Kirsten Barfod tog eksamen i 1943 som Graduate Registered Nurse fra Georgetown University School of Nursing i Washington D.C.  tree1 
2440 I124077  Barfod  Johanne Marie Ranfft  22 feb. 1881  1957  0  Johanne Marie Ranfft Barfod blev boende hos forældrene til deres død, hvorefter hun i 1914 tog med søsteren Helga til USA. Her studerede hun børneopdragelse og fik stilling i nærheden af sin søster i Philadelphia. I 1943 overgik hun til sygeplejen og var indtil 1951 den ene af to residerende sygeplejersker i et hjem for ældre mennesker i Germantown i Philadelphia. Hun maatte imidlertid efter lægens ordre opgive sit arbejde og døde i 1957.  tree1 
2441 I81017  Barfod  Johanne Marie Tang  24 aug. 1869  27 apr. 1948  0  Budolfi Kirke  tree1 
2442 I81017  Barfod  Johanne Marie Tang  24 aug. 1869  27 apr. 1948  0  Skolegang først hos Frk. Bierberg siden hos Frk. A Mørch.
Lærte Husvæsen paa Postgaard 1887-88 efter at være forlovet med sønnen Elis Ammitzbøll, gift 1891. 
tree1 
2443 I81034  Barfod  Jørgen Hammer  11 jul. 1916  20 feb. 2007  0  Nivaa Kirke  tree1 
2444 I81034  Barfod  Jørgen Hammer  11 jul. 1916  20 feb. 2007  0  Jørgen Hammer Barfod blev i 1934 student fra Østre Borgerdydskole. I 1940 blev han cand.jur. og fungerende sekretær i Indenrigsministeriet i 3 måneder, hvorefter han fortsatte fra juni til december i Justitsministeriet. Fra februar 1941 atter i Indenrigsministeriet, hvor han endelig blev fast sekretær den 1/4 1944 og fem år senere, den 1/4 1949 fuldmægtig samme sted. Fra oktober 1941 var han tillige sekretær for rigsadvokaten og fra februar 1947 til januar 1948 konstitueret fuldmægtig hos statsadvokaten i Sønderborg. 1949 blev han fuldmægtig og i 1958 ekspeditionssekretær. I 1956 blev han sekretær for og medlem af Indenrigsministeriets vandforsyningskommission og siden har hans virke ligget på dette område. Han har således deltaget i udarbejdelsen af vandforsyningsloven af 1969. I 1971 flyttede han til Miljøministeriet som ekspeditionssekretær og var her indtil pensionering i 1986. Han har desuden været halvdagssekretær hos rigsadvokaten 1941-70 og medlem af Jægersborg sogns menighedsråd 1957-77. I 1976 blev han Ridder af Dannebrog.  tree1 
2445 I39359  Barfod  Jørgen Henrik Pagh  2 mar. 1918  9 sep. 2015  0  Lyngby Kirke, Hellerup Kirkegård  tree1 
2446 I39359  Barfod  Jørgen Henrik Pagh  2 mar. 1918  9 sep. 2015  0  Jørgen Henrik Pagh Barfod begyndte at studere historie ved Københavns Universitet, men afbrød dette for at blive værnepligtig soldat fra maj 1942, blev kornet maj 1943 og interneredes den 29/8 1943 ved tyskernes angreb på de danske kaserner. Da soldaterne blev løsladt den 13/10 blev han straks medlem af sabotageorganisationen Holger Danske indtil han i foråret 1944 blev overført til militærgrupperne, hvor han blev delingsfører i Gentofte. På grund af en stikker blev han arresteret den 5/12 1944 af Gestapo, da han var ved at instruere en gruppe og under arrestationen blev et gruppemedlem dødeligt såret. Efter forhør i Shellhusetblev han den 11/1 1945 ført til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra han førtes til udekommandoen Dessauer Ufer i Hamburgs frihavn i en bomberamt lagerbygning og senere til Bullenhuser Damm indtil den 11/4, da han sammen med de andre danskere førtes tilbage til Neuengamme og den 21/4 kørte med "De hvide busser" hjem til Danmark. I 1944 udarbejdede han et skrift "Partisankrigen", der blev trykt illegalt.

Han var aktivt medlem af partiet Dansk Samling fra 1938 og deltog i "Landsforeningen Frivillig Dansk Arbejdstjeneste"s arbejdslejre i 1939 og 40 og blev formand for landsforeningen 1945-47. Han fuldførte sit studium efter krigen og blev cand.mag. i historie januar 1947, hvorefter han var ansat som voluntør ved Tøjhusmuseet fra 1/2 til 1/9 1947, og den 1/6 1947 blev han ansat som marinehistoriker under Forsvarsministeriet indtil den 1/12 1953. I juni 1945 til oktober 1950 kompagnichef i Hjemmeværnet, hvorefter han blev flotillechef i Det maritime Hjemmeværn fra 1/11 1950 til 1/9 1961. Den 1/4 1959 fik han som en af de første tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn.

Den 5/3 1951 var han initiativtager til oprettelsen af "Marinehistorisk Selskab" og har siden da været medlem af styrelsen. Desuden fik han genoprettet slægtsforeningen "Barfod-Barfoed" i 1952 og har siden været formand for denne. Den 1/8 1954 blev han timelærer ved Lyngby Statsskole, den 1/7 1956 adjunkt og den 22/4 1961 lektor. 1959 til 61 var han medlem af styrelsen for Lyngby Private Skole, og fra 1964 til 69 censor ved Handelshøjskoleni København samt censor ved universiteterne i København, Århus og Odense fra 1969 til 88, og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolens Historielærerforening fra 1963 til 67. Samtidig var han formand for Landsforeningen Gestapofangerne fra 1963 til 68 og medstifter af og formand for "Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1945-45" fra 1967 til 74. Endvidere var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i "Foreningen til gamle skibes bevarelse" fra 1963 til 78.

I 1971 blev han opfordret til at blive leder af "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og var her indtil sin pensionering i 1987. Han var initiativtager til oprettelsen af "Foreningen Frihedsmuseets Venner" 1972 og "Frihedsmuseets Venners Fond" 1975. Ved et besøg af Yogoslaviens præsiden, marskal Tito, i 1974 fik han tildelt den yuogoslaviske Zastava Orden. Desuden var han medstifter og bestyrelsesmedlem af Bernadottefonden 1970-77, hvis opgave det var at indsamle penge til opførelse af plejehjem for tidligere modstandsfolk. Han stod for opførelsen af disse plejehjem, Bernadottegården i Roskilde og i Hadsund, i samarbejde med Foreningen Frihedskampens Beteraner. De indviedes henholdsvis den 29/8 1976 og den 5/5 1977. I 1973 var han initiativtager til stiftelsen af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" og har 1973-92 været formand for dette, der fra 1980 har udsendt en række værdifulde skrifter under navnet "Maritim kontakt". Den 27/10 1982 blev han Ridder af Dannebrog, og ved hans 70-årsdag 2/3 1988 fik han tilegnet et festskrift "Maritim Kontakt til Jørgen H.P.Barfod" skrevet af kolleger. 1991 blev han æresmedlem af Foreningen Frihedsmuseets Venner.

Han har skrevet en række artikler i faglige og populære tidsskrifter og udgivet en række bøger, hvoraf de væsentligste er "Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677" 1952, "Danmark under 2. verdenskrig I-II" 1959 sammen med rektor Edele Kruchow. Den anvendtes i gymnasiet og udkom i flere oplag. Slægsbogen "19 generationer" udkom 1960 og "19 generationer i billeder" udsendtes i hæfter af slægtsforeningen 1963-80. "Danmark i 60-erne", en samfundslære i samarbejde med lektor P. Askgaard og redaktør Carl Kauffeldt udkom 1964 og kom ligeledes i flere oplag. "Danmarks-Norges Handelsflåde 1648-99" udkom 1967, "I kamp for friheden" 1966, "Helvede har mange navne" 1969, der omtaler alle de lejre og fængsler i Tyskland, hvor der har siddet danske modstandsfolk under krigen, "Et centrum i periferien" 1976, om Bornholm under besættelsen, "Niel Juel, liv og gerning" 1983, "København kampklar" 1988, "Flådens Fødsel 1414-1530" 1990 og "Folkets oprør, modstandskamp på Amager" 1991. 
tree1 
2447 I81029  Barfod  Karen Tang  9 aug. 1904  24 apr. 1986  0  Karen Tang Barfod blev i 1924 student fra N.Zahles Skole, hvorefter hun blev ansat i livsforsikringsselskabet Danmark fra 1924 til 1926.  tree1 
2448 I39197  Barfod  Karin Encarnacion Ponce  1968  2013  0  Har 2 børn. En søn født 1994 og en datter 2004  tree1 
2449 I113960               
2450 I39299  Barfod  Kay Barfred  25 aug. 1878    0  Kay Barfred Barfod tog præliminæreksamen i København 1895. I 1899 blev han snedkersvend og var 1899-1900 i Frankfurt am Main og i Paris, hvorefter han oprettede et møbeludsalg i København, hvor han tog grossererborgerskab. Den 15.12.1903 blev han gift i Gelsted med Karen Johanne Pedersen, der var født den 15.1.1884 i København som datter af arbejdsmand Hans Pedersen og Hansine f. Rasmussen. I 1912-13 tog han atter til Paris og var i 1913-14 ansat i J. Neyes forretning dels i København og dels i Odense. Under den 1. verdenskrig handlede han i Rusland og Tyskland, og efter krigen atter i København samt i Berlin med levnedsmidler.  tree1 


«Forrige «1 ... 45 46 47 48 49 50 51 52 53 ... 930» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.