Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.
Beskrivelse: Personer with associated notes
Match 2451 til 2500 fra 46960 » Kommasepareret CSV fil
«Forrige «1 ... 46 47 48 49 50 51 52 53 54 ... 940» Næste»
| # | Person-ID | Efternavn | Fornavn | Fødselsdato | Dødsdato | Nulevende | note | Træ |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2451 | I557929 | Barchlai | Dorthea Caroline | 17 jan. 1820 | 3 mar. 1898 | 0 | Solbjerg Kirkegaard | tree1 |
| 2452 | I557931 | Barclay | Michael | 27 maj 1826 | 5 jul. 1846 | 0 | Sønder Kongerslev Kirkegaard | tree1 |
| 2453 | I86983 | Bardenfleth | Carl Emil | 9 maj 1807 | 3 sep. 1857 | 0 |
1842 Gothersgade 8 1843 Christiansborg (det andet Christiansborg som brændte i 1884) 1843 – 1848 Fyn 1848 – 1851 Amaliegade 7 (nedrevet) 1852 Amaliegade 12 1852 – 1856 Søllerødgård 1857 Kronprinsessegade 18 |
tree1 |
| 2454 | I634779 | Bardenfleth | Frederik Løvenørn | 15 jul. 1781 | 19 aug. 1852 | 0 | Uddannelse Han var søn af generalløjtnant Johan Frederik Bardenfleth (1740-1811, gift 2. gang 1787 med Ingeborg Dorothea de Løvenørn, 1744-1814) og Sophie Magdalene de Løvenørn (1741-1786). Han indtrådte som 10års dreng som vice-frikorporal i faderens regiment, hvor han 1798 blev virkelig kornet og 1801 sekondløjtnant. Fra ung af følte han en levende higen efter at uddanne sin ånd og udvide sine kundskaber,og han tilfredsstillede med stort udbytte denne trang under et treårigt ophold i Kiel, hvor han fra august 1802 til november 1805 studerede ved universitetet, samtidig med at han udviklede sine fortrinlige evner og anlæg for den militære tjeneste ved tillige at deltage i undervisningen i den af Ludvig Jacob Binzer ledede såkaldte Generalstabsskole. Efter tilendebringelsen af disse studier stod Bardenfleth, en smuk og kraftfuld yngling, som en af de første blandt sine jævnlige, selvskrevet til at gøre karriere, og lykken svigtede ham heller ikke. Karriere Straks ved næste års begyndelse blev han aide-generalkvartermester under Binzer, 1808 udnævntes han til ritmester og blev ansat ved generalkommandoen i Holsten som divisionskvartermester, i hvilken Egenskab han med Ewalds korps, hvis stabschef var prins Vilhelm af Holsten-Beck, året efter deltog i ekspeditionen i Nordtyskland. Han udmærkede sig her ved mod og konduite, frelste efter indtagelsen afStralsund denne by for plyndring og hædredes for sit forhold såvel med den hollandsk-franske Réunionsorden som med det danske Ridderkors. Begivenhederne ved Stralsund 1809 har Bardenfelth selv fortaltom i et smukt udstyret værk (1846), der tillige indeholder en temmelig udførlig beretning om den under stormen faldne friskarehøvding Schills levned og bedrifter. 1812 blev Bardenfleth major, deltog 1813 som souschef hos Frederik af Hessen med udmærket dygtighed i felttoget i Mecklenburg og Holsten og belønnedes herfor med Sølvkorset. I 1814 fungerede han som kommandør for generalkommandostaben iNørrejylland, men blev derpå på ny ansat som souschef hos Frederik af Hessen, da denne 1815 med Auxiliærkorpset drog til Frankrig. Under opholdet her fungerede Bardenfleth 1817 og 1818 som kommandanti den lille fæstning Bouchain. Ved tilbagekomsten 1818 fra Frankrig, hvilket land hædrede ham med Ordre du mérite militaire, ventede nye tillidshverv ham, idet Frederik VI, der med interesse havde fulgt hans færd, det følgende år ansatte ham som guvernør for prins Frederik (senere Frederik VII), en post Bardenfleth beklædte, indtil prinsen 1826 nåede myndighedsalderen, hvorefter Kongen tog ham til adjudant hos sig. Bardenflethvar imidlertid 1823 blevet oberstløjtnant, havde i 1824 fået titel af kammerherre og blev 1826 udnævnt til overadjudant i Generalstaben og dekoreret med Kommandørkorset af Dannebrogordenen. Som adjudant hos kongen anvendtes han i flere missioner, således 1831 i sendelse til Frankfurt for at varetage statens interesser i den tyske forbundshær. 1832 blev han oberst, året efter generalkvartermester-løjtnant i staben og i 1834 kommandør for Livgarden til Hest og tillige chef for Landkadetkorpset. Sammen med disse embeder overdroges der ham 1839, umiddelbart efter Frederik VI's død, chefsposten forDen kongelige militære Højskole, for hvilken institution han ligesom for Kadetkorpset vedblev at stå i spidsen til sin død, medens han 1842 fratrådte kommandoen over Hestgarden. 10. juni 1841 benådedes han med Storkorset af Dannebrog, samtidig med at han udnævntes til karakteriseret generalmajor, og 1846 blev han de kongelige ordeners skatmester. Sidste år I Treårskrigen 1848-50 kom han, som rimeligt var, på grund af sin alder og de stillinger, han beklædte, ikke til at tage aktiv del, men da man efter krigens ophør skulle have en mand, der egnede sig til at overtage den under de stedfindende politiske rorhold ikke lette kommando over det af den forrige insurgentarmé dannede forbundskontingent, sendtes Bardenfleth, der juli 1849 var udnævnt til generalløjtnant, over til Holsten som kommanderende general. December samme år var han medlem af den kommission, der blev nedsat for at pådømme den hjemkaldte generalguvernør over Dansk Vestindien Peter von Scholtens ageren. I sit embede døde Bardenfleth det påfølgende år efter et virksomt og dådrigt liv og efter trofast at have tjent staten under fire konger 19. august 1852. Bardenfleth var en meget smuk og anselig soldat. General Christian de Meza bemærker noget spydigt om ham 1849: "[Bardenfleth] besøgte mig [på Als] i Legemsstørrelse, debiterende om sine Bro- og Landgangsforsøg i Assens". Bardenfleth blev gift 1816 (ægteskabstilladelse 1. juni) med Sophie Ewald (17. november 1792 i Egernførde - 27. februar 1829 i København), datter af generalløjtnant Johann von Ewald (1744-1813) og Susanne C. Ungewitter (1764-1810). Han er begravet på Skovby Kirkegård ved Bogense. |
tree1 |
| 2455 | I109539 | Bardenfleth | Johan Frederik Løvenørn | 19 aug. 1772 | 3 feb. 1833 | 0 | kaptajnløjtnant senere Kontreadmiral, guvenør | tree1 |
| 2456 | I109539 | Bardenfleth | Johan Frederik Løvenørn | 19 aug. 1772 | 3 feb. 1833 | 0 | officer | tree1 |
| 2457 | I113659 | Bardenfleth | Otto Addo Løvenørn | 1 jan. 1861 | 15 nov. 1924 | 0 | På sit kontor i Samfundshjælpen | tree1 |
| 2458 | I100421 | Barenco | Amalie Ernestine Laura Anna | 24 maj 1876 | 22 sep. 1948 | 0 | Leipzig | tree1 |
| 2459 | I39201 | Barfod | Aase | 7 mar. 1939 | 18 feb. 2021 | 0 | Aase Barfod blev 1958 student fra Randers Statsskole. Hun læste til farmaceut, men afbrød sine studier og giftede sig i 1962. De har 3 sønner. | tree1 |
| 2460 | I23548 | Barfod | Agate Johanne Gote Birkedal | 29 jan. 1845 | 31 jan. 1929 | 0 | Lyngby Gammel Kirkegaard | tree1 |
| 2461 | I81037 | Barfod | Agnete Tang | 26 jul. 1917 | 4 maj 2013 | 0 | Uddannet på Rigshospitalet i 1941, Marselisborg Hospital 1941-43, Rigshospitalet 1943-44; aftensygeplejerske på Håndværkerforeningens Plejehjem, "Håndværkerhaven", samt "Frydenholm" i Holte og "Hegnsgården i Nærum 1968-87. | tree1 |
| 2462 | I124084 | Barfod | Ann Ross | 2 mar. 1919 | 23 feb. 2002 | 0 | Ann Ross Barfod blev fører for 2 pigespejdertroppe i Washington D.C.. I 1939 tog hun eksamen fra Western High School i Washington og indtrådte i januar 1943 i Coast Guard som Apprentice Seaman. Hun er senere uddannet ved Hunter College i New Yourk og Storekeeper School, University of Indiana, med afgang i juni 1943 som Petty Officer knyttet til the Coast guard Academy i New London i Connecticut. Fra den 1/11 1944 til december 1945 var hun stationeret i Miami i Florida. I marts 1950 indtrådte hun i Coast Guard Reserve og blev medlem af The Reserve Officers Association of USA. I april 1953 flyttede hun til sin søster og i foråret 1959 til San Fransisco, hvor hun har arbejdet for et assuranceselskab. | tree1 |
| 2463 | I39389 | |||||||
| 2464 | I13776 | Barfod | Anna Johanne Prior | 24 jan. 1892 | 19 okt. 1925 | 0 | Øland Kirke | tree1 |
| 2465 | I81036 | Barfod | Anna Marie Elisabeth Tang | 27 feb. 1914 | 28 feb. 2005 | 0 | Anna Marie Elisabeth Tang Barfod fik 1930 realeksamen fra Anna Barfods skole. I 1932-33 var hun lærerinde hos den danske gesandt i Stockholm, 1933-35 hos den danske gesandt i Moskva og gik derefter i 1935 på N.Zahles Seminarium, hvorfra hun tog afgangseksamen 1939 og blev umiddelbart herefter ansat som lærerinde under Frederiksberg skolevæsen. 1945-46 uddannede hun sig på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og fik eksamen herfra 1946. Fra 1946 til 1953 var hun lærerinde for prinsesse Margrethe på Amalienborg, og fortsatte herefter atter under Frederiksberg skolevæsen. I 1953 var hun på en 3 måneders rejse i USA for at studere forholdene i forskellige "Camps", hvor hun også holdt foredrag om Danmark og gav undervisning i børne- og kvindegymnastik. I 1959 blev hun gymanstiklærerinde ved Zahles Seminarium og på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og blev samme år udnævnt til vicegymnastikinspektør for øerne. Hun var medlem af slægtsforeningens bestyrelse indtil 1967. Denne periode varede en god halv snes år med megen kørsel rundt til skoler, mange kurser for studerende, for lærere og for seminariekolleger, og samtidig undervisning på Skolen på Duevej, Frederiksberg. Dertil deltagelse i mange kurser, indenlands samt udenlands, fortrinsvis i Frankrig i franskkurser på universiteter samt i England med studium af Rudolf von Labans teorier, der var et fremherskende emne i de kurser hun selv gav. Juni 1980 blev hun førtidspensioneret fra Skolen på Duevej, hvorefter hun havde aftenskoleundervisning i Søllerød og Farum kommuner med motionsgymnastik, bevægelseslære, afspænding og "hensyntagende specialundervisning". | tree1 |
| 2466 | I81019 | Barfod | Anna Tang | 1 jan. 1875 | 13 sep. 1957 | 0 | Skolegang i Frk. A. Mørchs Skole, konfirmeret 1890. Ophold i København 1891-92, boede hos Frk. Monrad paa Vodroffsvej, gik på Københavns Tegneskole og på maleren Harald Foss' Tegneskole. I snedker- og billedskærerlære 1892 hos snedker Nielsen i Aalborg. Ophold i København 1893-94, boede hos Dr. Fr. Meinert, Kong Georgsvej, gik paa Kleins Tegneskole, tog gymnastiklærer-eksamen hos N. H. Rasmussen i 1894. Lærerinde ved A. Mørchs Skole i Aalborg 1894-96 Paa Askov Højskole sommeren 1896. Flyttede med sin mor til København 1896, underviste i gymnastik m.v. Læste til lærerindeeksamen 1897-1900, eksamen april 1900. Lærerinde hos Frk. Zahle 1900-03. Overtog i 1903 Pouline Lønborgs pigekole på Frederiksberg Alle sammen med Mis Lønborg (g.m. P. C. Tang Barfod). Da drengeskolen på Amicisvej holdt op i 1907, købte de bygningerne og flyttede dertil. I 1920 overtog Frederiksberg Kommune skolen, hvorefter Anna Tang Barfod ansattes som skoleinspektør. I 1927 flyttedes skolen til H. C. Ørstedsvej 7 A. 1923-31 medejer af Nørre Vosborg. Har udgivet en del skrifter om familien, deriblandt en stamtavle over de indbyrdes forbindelser mellem slægterne Meinert, Tang og Fenger. Stifter af 'Anna Tang Barfod's familielegat' - fundats 26.2.1959. |
tree1 |
| 2467 | I81019 | Barfod | Anna Tang | 1 jan. 1875 | 13 sep. 1957 | 0 | Solbjerg Parkkirkegård 3 afd ltr A | tree1 |
| 2468 | I81019 | Barfod | Anna Tang | 1 jan. 1875 | 13 sep. 1957 | 0 | Anna Tang Barfod gik først i A. Mørcks Skole i Ålborg, men siden blev hun i 1891 elev på Tegneskolen på Frederiksberg og derefter i 1892 på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i København, hvorpå hun i 1894 tog gymnastiklærereksamen. I 1894 til 96 var hun lærerinde i Ålborg og i sommeren 1896 elev på Askov Højskole. Senere i maj 1900 tog hun lærerindeeksamen fra N.Zahles Seminarium og fortsatte som lærerinde ved N.Zahles Skole fra 1900 til 1903. I maj 1903 overtog hun sammen med svigerinden Marie Barfod f. Lønborg (gift med XVI,44) Pauline Lønborgs Pigeskole på Frederiksberg som medejer og leder, og da den i 1907 flyttede til Amicisvej, fik den navnet Anna Barfods Skole og udvidedes samtidig til en Mellem- og Realskole. Ifølge lov af 1918 overtog kommunen den 1/8 1918 skolens øverste klasser, nemlig Mellem- og Realskolen, og i 1919 fik Anna Barfod da udnævnelse til skoleinspektør. Den 31/3 1940 fratrådte hun og døde i 1957. |
tree1 |
| 2469 | I39358 | Barfod | Asger Halfdan Pagh | 7 sep. 1914 | 1 jun. 1999 | 0 | Asger Halfdan Pagh Barfod blev i 1933 student fra Metropolitanskolen, nysproglig linie. Fra 1933 til 36 var han i tømrerlære om sommeren og gik på Teknisk Skole om vinteren, hvorfra han tog afgangseksamen. 1936 til 40 gik han på Kunstakademiets arkitektskole med afgangseksamen september 1940 og var 1939 til 41 ansat hos arkitekt Fritz Schlegel. Fra 1941 til udgangen af 1945 var han ansat i Byggenævnet, men deltog samtidig i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse dels ved tegningsoplysninger til sabotører om fabrikker, der arbejdede for tyskerne og dels ved tegning til de illegale blade og tryksager. Han var medstifter af det illegale vittighedsblad "Muldvarpen" sammen med Halfdan Lefevre og Holger Philipsen. Fra efteråret 1943 blev han tilsluttet sabotageorganisationen Holger Danske. Han arresteredes 5/2 1945 af Gestapo og sad i Vestre Fængsel til den 27. april 1945. Efter befrielsen var han medlem af bestyrelsen af Frit Danmarks arkitektgruppe. Fra den 1/1 til 1/4 1946 var han ansat hos arkitekterne Chr., Erik og Aage Holst. Efter at have vundet en arkitektkonkurrence etablerede han den 1/4 1946 sin egen tegnestue i kompagni med sin fætter Carl Kann. Dette kompagniskab varede til april 1954. Fra 1947 har han for arkitekt og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning administreret konsulentvirksomheden for Socialministeriet vedr. børneforsorg og for Undervisningsministeriet vedr. højskoler, landbrugsskoler, efterskoler og andre frie skoler. Endvidere blev han i 1948 forretningsfører for "Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger m.v. for ubemidlede kunstnere og kunstneres enker" med tegnestue i dennes ejendom i Gothersgade. Han organiserde foreningens medlemsliste og var initiativtager til foreningens køb af ejendommen Bartholinsgade 7. I 1967 overtog han kgl. bygningsinspektør Havnings konsulentvirksomhed for Undervisningsministeriet indtil 1965, da ministeriets byggeadministration oprettedes, og for Socialministeriet indtil 1972, hvor dette ministeriums byggeadministration oprettedes. Som selvstændig arkitekt har han bl.a. tegnet skovtofte Pigehjem på Frederiksberg, Nødebo Behandlingshjem og behandlingshjemmet Stutgården i Hillerød samt flere daginstitutioner. Blandt andre vuggestue og børnehave på Høgevej i St. Magleby, i Asminderød og på Ahornsvej i Hørsholm, hvor han også byggede et fritidshjem. For Red Barnet i Danmark, Norge, Sverige og Canada har han tegnet børnehave, seminarium og kollegium samt personaleboliger i Zeytinburnu, Istanbul, Tyrkiet. For Dansk UNICEF har han tegnet børnehave og familiecenter i lagos, Nigeria, for Spejderhjælpen en børnehave i Megalopolis i Grækenland, men denne blev dog stoppet af oberstkuppet i 1967. for Red Barnet og Danida har han tegnet børnehave og familicenter i Erzerum i Tyrkiet. Han har sammen med arkitekt Helmer Remark og Tutti Lütken omkring 1963 udarbejdet en type-børnehave, som er blevet brugt i de københavnske omegnskommuner. Der er opført 200 af denne 120m2 store typehus-institution, som i høj grad vidner om sans for barnets skala (Ning de Coninck-Smith i "Barndom og arkitektur, Rum til danske børn gennem 300 år"). Desuden forestået opførelsen heraf i Ålborg, Odense, Roskilde og Hørsholm. I øvrigt har han tegnet Skovtofte Seminarium, der blev præmieret af Lyngby-Tårbæk kommune. Han har Hjemmeværnets 25- og 40 årstegn. Fra 1972, da han opgav sin selvstændige arkitektvirksomhed, indtil 79 var han ansat i Socialstyrelsens byggeadministration som souschef i arkitektafdelingen. I 1979 blev han af stadsarkitekt Børge T. Lorentzen hentet til Rødovre kommunes arkitektafdeling, hvor han arbejdede som souschef indtil sin pensionering den 30/9 1984. Siden har han helliget sig maling og tegning. Han har haft flere udstillinger (med salg) af malerier og tegninger bl.a. i New York, København, Cortona, Hørsholm, Julianehåb i Sydgrønland m.fl. ligesom han illustrerede flere bøger under besættelsen: "Digte af Nordahl Grieg", hvoraf de fleste dog blev beslaglagt af Gestapo, samt "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og efter krigen bl.a. "Christian IV's Nyboder" m.fl. Hans kunstneriske evner har også givet sig udslag i poesien, og han har skrevet et utal af digte og versificerede taler. Et udsnit af hans tale til hans mors 75-års dag den 5/9 1964 kan give et indtryk. Her beskriver han hjemmet i Nyboder: Hvordan skal man beskrive solens punktlys på Nyboder igennem grå forrevne sprækker i en sky. Dens fejen over røde tage, lave gule længer, hvor skrå, blå skygger tegner mønstre på facaden? dens forårskåde smut på våde pigsten hen ad gaden? Hvordan kan man med nutids-sprog få skik på versets roder så man - blot i en brøkdel af et glimt - er barn påny? Hvordan beskrives vindens muntre leg i lindens lokker? Dens dyk imod syrenens våde duft, så blomsten taber dråber ned på tørresnorens sokker? Hvor hentes mindet om harmonikaens himlen fra de små muntre haver mellem vaskehus og das? Hvor høres hjulets skrumplen, mælkeklokkens bimlen og spurves leg i solen, når de slås om plads? Hvor høres det vel bedre, så det aldrig går i glemme end i mindet om din moders blide stemme. Jeg mindes vores dagligstues aftenmørke hygge, den ring på gulv og vægge som et silhuet-klips skygge fra kredsen omkring bordet under lampens solsystem. De sammenbundne kæmper - og den gamle Polyfem, hvis skulpturelle drama lissom faldt til ro ved te'en, når vor familie bytted dagens sværd med skeen. Og når jeg ser tilbage på mindets gamle mur og følger den stykke for stykke - og lytter til tidernes fuglesang og - klatter til stenenes stemmer af gråd og af latter - jeg nyder den vekslen i moll og i dur og føler - far og mor - et glimt af lykke. |
tree1 |
| 2470 | I81033 | Barfod | Bent Hammer | 16 maj 1918 | 26 jul. 1995 | 0 | Bent Hammer Barfod blev student 1936 fra Østre Borgerdydsskole. I 1944 blev han cend.med. og havde herefter forskellige hospitalsstillinger og udførte sit disputatsarbejde på Medicinalcos forsøgslaboratorium, blev dr.med. den 10/1 1952 med disputatsen "Glukoneogenese fra oliesyre i den perfunderede kattelever". Fra juni 1952 til 54 var han reservekirug på Roskilde Amts og Bys Sygehus, i 1955 på Københavns Amts Sygehus og fra 1956 ved Århus Amtssygehus, hvor han 1960 blev assisterende overkirug samt overkirurg fra 1964 til sin pensionering i 1983. I 1966 fik han specialistanerkendelse i ortopædisk kirurgi. Samtidig var hans kone fra 1974 skolelæge i Risskov kommune og tilsynsførende med plejehjemmet. I 1983 blev begge pensionerede. Bent Hammer Barfod var lektor i kirurgi ved Århus Universitet 1968-78 og medlem af bestyrelsen for Foreningen af Sygehusoverlæger i Provinsen 1963-65 og af Den Almindelige Danske Lægeforenings revalideringsudvalg 1965 og af Sundhedsstyrelsens skade- og ambulanceudvalg 1965 samt formand for Dansk Ortopædisk Selskab 1976-78, næstformand for Dansk Kirurgisk Selskab 1977 og formand 1979. Foruden sin disputats har han skrevet en række videnskabelige artikler og foredrag samt en lærebog om Primær behandling af håndlæsioner i 1967. Notat om tegninger. Når Bents fader læste højt for Jørgen og Bent (af Ingemann, Aarestrup og andre nationalromantikere), sad i hvert fald Bent og illustrerede fortællingerne, inspireret af de tegninger, som faderen Aage selv havde udført. Som medicinsk student bidrog Bent med vignetter og karikaturer til studenterbladet ”Bugpressen”. Når emnet ikke var strengt fagligt, var signaturen en bar fod. Han blev kandidat januar 1944 og som ung læge arbejdede han på et københavnsk hospital hvor børn var indlagt sammen med voksne (der var ingen børneafdelinger den gang), og han blev der frustreret over at der ingen beskæftigelse var til børnene. Han og kollegaen Lass Sonne (1917 – 1992) fandt på at skrive en bog om papirfoldning, som de selv bekostede trykningen af. Ifølge Dansk origamiforening er det den ældste egentlige foldebog i Danmark. Forordet i Folderier fra 1944 er ’signeret’ med en vignet, der forestiller en smilende sol forsynet med en bar fod. Grunden til at de unge læger er anonyme er, deres overlæger næppe vil se med milde øjne på, at de ansatte læger beflittede sig med sådan noget pjat! Da hans første søn Jesper fyldte 6 år (dvs. i 1952) forfattede han en fødselsdagsbog, som var en kærlig beskrivelse af fødselsdagsbarnet og årets hændelser. Denne gave blev efterhånden en tradition, som også de næste sønner Sverre (f. 1949) og Bo (f. 1955) nød godt af, og indholdet var altid afpasset fødselsdagsbarnets alder. Måske var anledningen til disse bøger, at Bent pga. sit sygehusarbejde jævnligt var forhindret i at være med til fejringen af fødselsdagen, men fødselsdagsbogen stod højt på ønskesedlen, og hvis den kom med posten, måske endda som søndagsbrev, som var ekstra festlig med et stort rødt kryds på kuvertens forside, fra hjørne til hjørne. Traditionen genoptoges i en vis grad, da han fik børnebørn, men udførslen blev efterhånden præget af hans aftagende syn, der skyldtes grøn stær. Inden da var han af Sverre provokeret til at digte og tegne sin egen ABC, idet han havde kommenteret Halfdan Rasmussens udgave med: Det kan enhver da lave! Som overkirurg på Århus Amtssygehus fra 1960 til 1980. brugte han sit tegnetalent på tavlen i undervisning af studenter og læger, til faglige artikler, på lysbilleder til foredrag, idet han underviste i specialistuddannelsen af håndkirurger. Dette fik mere udbredelse gennem hans lærebog i håndkirurgi: Primær behandling af håndlæsioner fra1967, især som hjælp til unge skadestuelæger. (3. udg. kom i 1976, sidst genoptrykt 1981). Det er tanken at ABC-bogen med tiden kan ses på denne stamtavle, men indtil da kan man studere tegningerne i Folderier. http://papirfoldning.dk/historie/folderier_da.html Februar 2016, Jesper, Sverre og Bo. Død: Begravet på Tibirke Kirkegård |
tree1 |
| 2471 | I27735 | Barfod | Bjørn Erling | 19 apr. 1919 | 15 aug. 1990 | 0 | Bjørn Erling Barfod sejlede efter endt skolegang i 1934 med skoleskibet Georg Stage. Derefter var han i 1935 ungmand på amerikabåden Frederik VIII og kom i 1935-36 ud med skoleskibet Danmark. I 1936-37 var han letmatros på DFDS skib Rota og var i 1937 med den finske bark Hertiginde Cecilie i australien, hvor han pådrog sig malaria og en øjenlidelse, der forhindrede videre sejlads. Han belv da den 18/8 1938 tegneelev hos stadsarkitekten i København og den 18/9 1942 teknisk assistent her. Fra den 1/7 1943 var han teknisk tegner og konstruktør ved forskellige ingeniør- og entreprenørvirksomheder. I 1946-47 tog Bjørn Erling til Grønland med sin 2. kone, Nuka Asiarpa, og fra maj 1947 var han ansat som teknisk assistent ved A/S De danske Sukkerfabrikker og fra 1/12 1953 ansat i Ministeriet for Grønland, Grønlands Tekniske Organisation, hvor han var til 1966, da de flyttede til Narssaq og her oprettede privat rådgivende ingeniørvirksomhed, som han havde til 1970, da han blev ansat som teknisk leder på flyvepladseni Narssarssuaq indtil 1972, da han lod sig pensionere. Hans interesse for geologi og smykkestensslibning resulterede imidlertid i, at hans smykkefremstilling blev en turisattraktion og han skabte i sit "Krystalpalads" Grønlands største og mest spændende mineralsamling, der hvert år besøgtes af 3-4000 turister. Hans kone arbejdede samtidig som pelssyserske på "Eskimopels" i Narssaq. |
tree1 |
| 2472 | I124067 | Barfod | Christian Emil Ranfft | 12 jul. 1872 | 25 dec. 1904 | 0 | Christian Emil Ranfft Barfod tog præliminæreksamen i 1888. Umiddelbart derefter blev han ansat på DFDS's kontor og var der til 1890, da han kom ud at sejle. I november 1896 tog han styrmandseksamen og kom ud at sejle igen. Julenat 1904 forliste hans skib og han druknede i Atlanterhavet. | tree1 |
| 2473 | I113961 | |||||||
| 2474 | I39357 | Barfod | Egil Pagh | 23 jan. 1913 | 19 jul. 1988 | 0 | Egil Pagh Barfod tog i 1928 mellemskoleeksamen fra Metropolitanskolen. 1929-35 var han ansat i Østasiatisk Kompagni i København og tog samtidig afgangseksamen fra Købmandsskolens aftenskole i tysk, engelsk og fransk. 1935-36 var han ansat hos Brdr. Friis-Hansen, i 1937 hos Grue og Co. samt 1938-46 ved Carlsberg Bryggerierne og i 1938 tog han bogholdereksamen fra Translatørskolen. Han deltog særdeles aktivt i illegalt arbejde under den tyske besættelse fra 1940 som medlem af hovedledelsen af partiet Dansk Samling. Han blev arresteret som politisk gidsel den 29. august 1943 indtil oktber 1943, hvorefter han af Frihedsrådet blev sat til som repræsentant for Dansk Samling sammen med en kommunist og en repræsentant for faldskærmsfolkene at stifte den illegale militære Københavnsledelse. En overgang i vinteren og foråret 1944 var han tillige leder af sabotageorganisationen Holger Danske, men den 6. december 1944 arresteredes han af Gestapo og førtes den 12. december til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg, hvor han var indtil han i april førtes hjem med "De hvide busser". Efter befrielsen indtrådte han atter i Københavnsledelsen og fik af Kirkeministeriet pålagt opgaven at organiserer begravelsen af frihedskæmperne i Mindelunden, hvis indvielse han også forestod den 29/8 1945. I 1946 blev han medlem af landsledelsen af Hjemmeværnsforeningerne indtil oprettelsen af det statslige frivillige hjemmeværn. Den 2. april 1947 stiftede han sit eget firma: Egil Barfod & Co. A/S, der eksporterede til de fleste lande i Europa og Amerika, og i 1950 var han medstifter af Atlantsammenslutningen. Desuden overtog han udgivelsen af "Forsvarsbroderen", der er organ for De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaer. I tidsskriftartikler og i læserbreve apellerede han til en styrkelse af forsvaret og han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1962. Fra 1965 til 1973 var han hovedkasserer i Danmarks Samfundet og som sådan med til at organisere festlighederne ved Dannebrogs 750-årsdag i 1969. Samme år modtog han Forsvarsbrødrenes Fortjenstmedalje samt i 1973 forsvarsbrødrenes Æreskors, og i 1974 fik han Hjemmeværnets Fortjenstmedalje. Da Holger Danske statuen på Kronborg var ved at forvitre, skaffede han i 1985 den halve million, der skulle til for at sikre det nationale symbol. |
tree1 |
| 2475 | I124086 | Barfod | Einar Patrick Ranfft | 4 jan. 1923 | 24 feb. 2004 | 0 | Einar Patrick Ranfft Barfod tog i december 1943 eksamen fra US Merchant Marine Academy i Kings Point i New New York. Herefter sejlede han med Alcoa Steamship Co. og Moore Mc. Cormac Steamship Co. (American Scantic Line) som third Officer fra 1944 til 1955. | tree1 |
| 2476 | I124069 | Barfod | Einar Ranfft | 30 maj 1875 | 9 okt. 1957 | 0 | Einar Ranfft Barfod kom efter konfirmationen til søs. Han foretog fire jordomsejlinger med danske, norske og tyske skibe. På sin sidste rejse ombord på det tyske skib Steinbeck af Hamburg, der skulle fra Java til USA med sukker, udbrød der - mens de var i Det indiske Ocean syd for Mauritius - Beri Beri ombord blandt hele besætningen. Efterhånden blev mandskabets forhold så elendige, at de intet kunne foretage sig ombord, og i syv måneder drev det 2.000 tons store stålskib om uden at man kunne ændre sejlføringen. Da man passerede Kap Det gode Håb søgte man at komme så nær land, at man kunne signalere efter hjælp, men vinden øgede til storm med regn, sne og tykt vejr, så forsøget mislykkedes. Skibet drev ind i Atlanterhavet og det var uden styring indtil den engelske damper Britania tog det på slæb ind til Bermudaøerne. Herfra nåede besætningen som passagerer videre til Philadelphia. Af den 24 mand store besætning var der 11 overlevende, hvoraf 9 blev helbredte. |
tree1 |
| 2477 | I39303 | Barfod | Eli Barfred | 31 jan. 1887 | 11 jan. 1970 | 0 | Eli Barfred Barfod tog præliminæreksamen1904. I 1907 blev hun student fra Odense og tog i 1909 1. del af juridisk embedseksamen og var oppe til 2. del i julen 1912, men måtte forlade eksamen på gr. af sygdom. Den 1/1 1920 blev hun ansat som kontorist i justitsministeriet og fra den 1/6 1924 assistent i Indenrigsministeriet indtil den 31/1 1957, hvor hun tog sin afsked på gr. af alder og fik da tildelt fortjenstmedaljen i sølv. Hun og børnene tog navnet Barfod ved resolution af 1/10 1925. | tree1 |
| 2478 | I13778 | Barfod | Else Prior | 25 sep. 1897 | 6 sep. 1966 | 0 | tog realeksamen i Fredericia i juli 1913. Den 1/6 1917 blev hun assistent i Landmandsbanken og senere ansat i Københavns kommune. | tree1 |
| 2479 | I39285 | Barfod | Erik Børge Hansen | 14 apr. 1904 | 12 sep. 1916 | 0 | Erik Børge Hansen Barfod var indbragt i ægteskabet og fik navnet Barfod | tree1 |
| 2480 | I39282 | Barfod | Erik Egternak | 20 jan. 1880 | 20 jan. 1956 | 0 | Erik Egternak Barfod kom 1895-98 i lære hos Burmeister & Wain. I 1898 arbejdede han hos Siemens & Halske i Berlin og 1901 blev han elektroingeniør fra Elektronische Lehranstalt i Berlin, hvorefter han samme år blev ansat på tegnestuen og senere som tilsynsførende ved de elektriske baneanlæg under Union Elektricitäts Gesellschaft. I 1903 kom han til samme firmas London-selskab The Electrical Engineering Company, og i 1905 blev han ansat ved prof. Jørgensens Elektricitets Aktieselskab i København og beskæftiget med projektering og tilsyn med elektriske lys- og kraftanlæg. 1910-14 var han direktør for A/S Smiths røgforbrændende dobbeltfyr og berejste som sådan det meste af Europa. Han var en årrække medarbejder ved tekniske tidsskrifter og blade og bl.a. ansvarshavende redaktør 1926-27 af Motormandens Magasin og siden 1950 ved ingeniørsoldaten. Desuden har han drevet privat konsulentvirksomhed. |
tree1 |
| 2481 | I124074 | Barfod | Frederik Ferdinand Ranfft | 2 apr. 1878 | 1 mar. 1952 | 0 | Frederik Ferdinand Ranfft Barfod blev sergent ved husarerne og landmand i Bygholm ved Horsens. I 1904 tog han over til broderen i USA, hvor han blev ridelærer og under 1. verdenskrig ansat ved US Shipping Board. Efter krigen blev han bestyrer af The Ord Orchand Farm i Devon i Pennsylvania | tree1 |
| 2482 | I113959 | |||||||
| 2483 | I33577 | Barfod | Gudrun Ostenfeld | 13 maj 1875 | 0 | Gudrun Ostenfeld Barfod var efter sin mands død konventualinde i Det Ny Kloster i Slagelse. De havde 1 søn og 6 døtre. | tree1 | |
| 2484 | I81006 | Barfod | Hans Peter | 11 maj 1834 | 4 sep. 1892 | 0 | Exam.jur. 1854, fuldmægtig hos justitsraad Svanenskjold i Nykøbing Sjælland 1855 Skriver i Indenrigsministeriets sekretariat 1861 Redaktør og stifter af Aalborg Posten 1861-65 Amanuensis hos biskoppen i Aalborg og stiftskasserer 1865-92 Hospitalsforstander ved Helligaandshospitalet i Aalborg 1875-92 Udgiver af Søren Kierkegaards papirer. |
tree1 |
| 2485 | I81006 | Barfod | Hans Peter | 11 maj 1834 | 4 sep. 1892 | 0 | Hans Peter Barfod blev 1854 exam.jur. og året efter ansat som fuldmægtig hos justitsråd Svanenskjold i Nykøbing Sjælland og i 1861 blev han skriver i Indenrigsministeriets sekretariat. Samme år oprettede han "Aalborg Posten", som han tillige var redaktør af indtil 1865. Dette år blev han ammanuensis hos biskop Kierkegaard i Aalborg og senere hos bisperne Lind og Schousboe, og desuden blev han samme år også stiftskasserer i Aalborg. I 1875 blev han hospitalsforstander. Han var meget optaget af tidens problemer og udførte et stort arbejde som hospitalsforstander, og da han desuden havde en digterisk åre skrev han mange vers. Omkring 1860 foretog han en rejse gennem Tyskland og Schweitz til Italien. Han skrev en bog om sine indtryk fra rejsen: "Efter en rejse", som blev udgivet i 1861. Han døde 1896 i Ålborg, hvorefter hans enke i 1896 flyttede til København, og siden alle sønnerne havde fået eget hjem flyttede hun i 1912 sammen med døtrene Anna og Molly på Frederiksberg, hvor hun døde i 1928. De havde otte børn |
tree1 |
| 2486 | I39302 | Barfod | Helga Barfred | 10 jan. 1884 | 1 sep. 1958 | 0 | Helga Barfred Barfod var lærerinde den 1/11 1899 - 30/4 1900 og den 1/11 1900 - 30/4 1901 ved Skjenkelsø Skole på Sjælland, hvorefter hun tog præliminæreksamen 1904 og blev ansat som lærerinde ved Privatskolen i Damsholte på Møen 1905 til 1907, da hun kom til Anna Barfods Pigeskole på Frederiksberg og var der til 1908. Samme år blev hun ansat ved Skolehjemmet på Åndssvageanstalten Gl. Bakkehus og var på studierejser til tilsvarende institutioner i Sverige og Norge i 1919, og i England 1932. I 1949 tog hun sin afsked på gr. af alder og sygdom og hun var fra 1951 medlem af slægtsforeningens bestyrelse til sin død. | tree1 |
| 2487 | I124068 | Barfod | Helga Ranfft | 4 aug. 1873 | 2 maj 1943 | 0 | Helga Ranfft Barfod kom efter endt skolegang i 1893 i huset hos Mrs. Eliza Jane Younger i London. Hun kaldte hende sin engelsek mor, og da Mrs. Younger døde i 1912 tog hun i juli 1913 hjem til Danmark, men rejste allerede i juli 1914 til Philadelphia i USA sammen med sin søster Johanne. I 1916 blev hun husbestyrerinde hos Mrs. W.L.Suplee i Merion i Pennsylvania. | tree1 |
| 2488 | I25496 | Barfod | Hulda Christine Nielsen Birkedal | 28 jun. 1850 | 5 dec. 1878 | 0 | Malt Kirke | tree1 |
| 2489 | I25496 | Barfod | Hulda Christine Nielsen Birkedal | 28 jun. 1850 | 5 dec. 1878 | 0 | Moderen var Laugine Nielsen og faderen sergent A.C. Jensen. Hulda Christine Nielsen Birkedal Barfod blev adopteret ved kgl. bevilling den 25/8 1951. De har 2 sønner og 1 datter. |
tree1 |
| 2490 | I81028 | Barfod | Ida Margrethe Tang | 5 apr. 1907 | 20 jan. 1992 | 0 | Ida Margrethe Tang Barfod var 1923-24 i London og tog i 1928 lærerindeeksamen fra N.Zahles Seminarium og i 1929 blev hun gymnastik- og svømmelærerinde fra Statens Gymnastikinstitut og derefter ansat ved Frederiksberg Skolevæsen. De havde én søn og to døtre. | tree1 |
| 2491 | I27734 | Barfod | Ilse | 18 okt. 1914 | 7 aug. 2005 | 0 | Ilse Barfod har været syg af dårlige nerver og siden sit tyvende år været uarbejdsdygtig. | tree1 |
| 2492 | I113967 | |||||||
| 2493 | I39205 | |||||||
| 2494 | I39163 | Barfod | Jesper Malm | 17 jul. 1946 | 4 feb. 2025 | 0 | Jesper Malm Barfod blev civilingeniør 1971 og var fra 1971 adjunkt og senere licentiatstuderende ved laboratoriet for akustik ved Danmarks Tekniske Højskole. Han fik 1974 et seniorstipendiat ved Københavns Universitet for at studere audiologi, og 1977 blev han ansat ved Digitek Aps som leder af udviklings og produktionsfunktion for IBM kompatible interfaces til skønskriftprintere. I 1981 oprettede han sit eget konsulentfirma og var i det væsentlige konsulent for GENM's udviklingsafdeling, indtil han 1982 blev Manager of engineering i "Medical systems, GENM a/s" med ansvar for udvikling af gammakameraer og i samarbejde med det amerikanske moderfirma , General Electric. Han er indehaver af 3 patenter på GE's vegne. I 1987 stiftede han Omnitel a/s og blev dets direktør. Det beskæftiger sig med udvikling, produktion og rådgivning indenfor proceskontrol, datakommunikation og instrumentering | tree1 |
| 2495 | I124085 | Barfod | Joan Kirsten | 20 jan. 1921 | feb. 1985 | 0 | Joan Kirsten Barfod tog eksamen i 1943 som Graduate Registered Nurse fra Georgetown University School of Nursing i Washington D.C. | tree1 |
| 2496 | I124077 | Barfod | Johanne Marie Ranfft | 22 feb. 1881 | 1957 | 0 | Johanne Marie Ranfft Barfod blev boende hos forældrene til deres død, hvorefter hun i 1914 tog med søsteren Helga til USA. Her studerede hun børneopdragelse og fik stilling i nærheden af sin søster i Philadelphia. I 1943 overgik hun til sygeplejen og var indtil 1951 den ene af to residerende sygeplejersker i et hjem for ældre mennesker i Germantown i Philadelphia. Hun maatte imidlertid efter lægens ordre opgive sit arbejde og døde i 1957. | tree1 |
| 2497 | I81017 | Barfod | Johanne Marie Tang | 24 aug. 1869 | 27 apr. 1948 | 0 | Skolegang først hos Frk. Bierberg siden hos Frk. A Mørch. Lærte Husvæsen paa Postgaard 1887-88 efter at være forlovet med sønnen Elis Ammitzbøll, gift 1891. |
tree1 |
| 2498 | I81017 | Barfod | Johanne Marie Tang | 24 aug. 1869 | 27 apr. 1948 | 0 | Budolfi Kirke | tree1 |
| 2499 | I81034 | Barfod | Jørgen Hammer | 11 jul. 1916 | 20 feb. 2007 | 0 | Nivaa Kirke | tree1 |
| 2500 | I81034 | Barfod | Jørgen Hammer | 11 jul. 1916 | 20 feb. 2007 | 0 | Jørgen Hammer Barfod blev i 1934 student fra Østre Borgerdydskole. I 1940 blev han cand.jur. og fungerende sekretær i Indenrigsministeriet i 3 måneder, hvorefter han fortsatte fra juni til december i Justitsministeriet. Fra februar 1941 atter i Indenrigsministeriet, hvor han endelig blev fast sekretær den 1/4 1944 og fem år senere, den 1/4 1949 fuldmægtig samme sted. Fra oktober 1941 var han tillige sekretær for rigsadvokaten og fra februar 1947 til januar 1948 konstitueret fuldmægtig hos statsadvokaten i Sønderborg. 1949 blev han fuldmægtig og i 1958 ekspeditionssekretær. I 1956 blev han sekretær for og medlem af Indenrigsministeriets vandforsyningskommission og siden har hans virke ligget på dette område. Han har således deltaget i udarbejdelsen af vandforsyningsloven af 1969. I 1971 flyttede han til Miljøministeriet som ekspeditionssekretær og var her indtil pensionering i 1986. Han har desuden været halvdagssekretær hos rigsadvokaten 1941-70 og medlem af Jægersborg sogns menighedsråd 1957-77. I 1976 blev han Ridder af Dannebrog. | tree1 |
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.