Personer: Notater

Rapport: Personer: Notater

Beskrivelse: Personer with associated notes

#	Person-ID	Efternavn	Fornavn	Fødselsdato	Dødsdato	Nulevende	note	Træ
2451	I25497	Barfod	Kirstine Charlotte Gote Birkedal	24 apr. 1852	16 mar. 1877	0	Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod var 1871-73 lærerinde på N. Zahles skole og 1873-75 lærerinde på sin bror, Frederik Barfods Pigeskole. Hun var en dyb kristelig natur. Hun var gift med sin fætter.	tree1
2452	I39203	Barfod	Klaus Rastafari	9 jun. 1941	14 jan. 2021	0	Islebjerg kirke	tree1
2453	I39203	Barfod	Klaus Rastafari	9 jun. 1941	14 jan. 2021	0	Klaus Barfod tog 1957 realeksamen fra Randers Statsskole, hvorefter han gik i tømrerlære og var udlært 1961. Derefter gik han på Akademiet i København 1962-66 og kom på tegnestue i Århus 1966-68, indtil han blev lærer ved Arkitektskolen i Århus 1968-69 og var 1969-70 udsendt som UN-ekspert til Jamaica. Han var 1973 til 82 tilknyttet Rudolf Steiner-skolen i Århus, hvor også hans kone blev lærerinde. I 1982-83 var han ved pædagogisk seminarium i Stuttgart og fra 1983 blev han tilknyttet Rudolf steiner-skolen i Herlev.	tree1
2454	I94302	Barfod	Knud	22 dec. 1923	6 sep. 1979	0	Uddannet som arkitekt fra Kunsthaandværkerskolens Møbelskole 1950. Han blev i 1954 ansat på Helsingør Skibsværfts tegnestue og siden tillige ansat ved Forsvarets Materielintendantur.	tree1
2455	I39287	Barfod	Knud Hansen	29 aug. 1907	maj 1945	0	Knud Hansen Barfod var i 1930-erne funktionær i det kommunistiske parti og i 1935 redaktør af Arbejderbladet. I 1936-1937 var han i Sovjet, hvor han blev uddannet som radiotelegrafist. Under den tyske besættelse var han medlem af det kommunistiske partis illegale radiogruppe og blev arresteret den 2/11 1942 af dansk politi, men overgivet til den tyske afdeling på Vestre Fængsel. Herfra blev han i oktober 1943 ført til Dantzig og da de russiske tropper rykkede frem, evakuerede tyskerne lejren og under denne evakuering døde han i Gnewin i maj 1945.	tree1
2456	I13774	Barfod	Knud Prior	2 apr. 1905	20 dec. 1977	0	Hvilsager Kirke	tree1
2457	I13774	Barfod	Knud Prior	2 apr. 1905	20 dec. 1977	0	Ornitolog.	tree1
2458	I113952	Barfod	Lars Hoffman	3 feb. 1943	21 mar. 2025	0	Kære alle. Vores far og husbond, kunstfyrværkeren, Lars Hoffmann Barfod, sov stille ind i nat. Et langt og spændende liv er kommet til en ende, et liv som havde stor indflydelse på mange andres. Både i vores egenskab af at have Fyrværkerifabrikken, som tiltrak mange forskellige personligheder (!), men også fars meget meget stærke Hoffmannske karakter. I Tune blev man sat i arbejde, en metode som ifølge min far kunne løse de fleste problemer, alt i medens vi blev orienteret om historiens vingesus indenfor mange forskellige emner. For museumsbesøg, kildevandring i Roskilde, den lange vandring langs Mølleøen (med krudtmøllerne), pilgrimsrejser til Rom, gourmetmadlavning, ølpakkekalender op ad trappen, irriterende gravhunde og tusindvis af historiske rariteter, kobberstik og meget gamle bøger, 2. verdenskrigs og Napoleonssamlinger, bondeting fra Vallensbæk, våbenvæggen fra hele verden og ikke mindst middelalderborgen med indlagte torturelementer, eget laboratorium i kælderen, hvor man så på gamle oste i mikroskop/leg med fluorescerende væsker og grundstofsamlingen OP til de radioaktive, eget observatorie med stjernekikkert og vejrstation, ja listen er en uendelig, var og er en del af den Barfodske arv til verden. Mange familier over flere generationer hænger tæt sammen med vores: Hele Valeurklanen, Schultz (svigerdatteren til tvillingegårdene i Vallensbæk med døtre), hele den islandske fyrværkerfamilie med Bryndís Þórarinsdóttir i spidsen, krudtleverandørerne v/Lis Sørensen, Esbensen og så fremdeles. I en tidlig alder kom man på "dødsruten" i København. Mange restaurationer skulle frekventeres, smukkeMarie, sporvognen mm. og det skulle selvfølgelig afsluttes på Langelinie med en Århusianer for enden af molen. Når man vokser op, som 7. generationsfyrværkerdøtre, med et evigt historisk vingesus hængende over hovedet (ALT blev sat i perspektiv!), hvad er resultatet så? 1) Et kendskab til samtlige baghaver i nordsjælland, hvor vi har brændt af til bryllupper, fødselsdage og begravelser, Sølyst hvor man altid blev serveret det lækreste mad og desserter, efter at man havde stået der i mørket og frosset måsen af, og ikke mindst de fantastiske parterrefyrværkerier i Tivoli, store fødselsdagsfyrværkerier fra taget af koncertsalen, og det smukke smukke meget poetiske fyrværkeri på Tivolisøen, med en yderst komplicerede rækkefølge - der skulle erfarne folk til! Og min personlige favorit renæssancefyrværkeri på Fredensborg slot under en helt mørkeblå efterårshimmel, hvor det hele gik op i en højere enhed med guldtourbilloner - en helt fantastisk aften. 2) En virkelig stærk familiefølelse, der dyrkes på søsterture, og fætter/kusine weekender. 3) Cirkusværdier og overtro. Vi startede som cirkusfamilie, men da jernbanen kom, blev det mere og mere pyroteknikpræget. Vi har levet med forgængeres åndedrag lige i nakken "hvordan ville oldefar Adolph have gjort? Hvad ville Elnor have brølet til en af verdens uretfærdigheder?". Vi ligger stadig ikke knivene over kors, vi ønsker ikke held og lykke, vi har ikke en hortensiablomst i huset og så fremdeles. Vi er dybest set temmelig besværlige på den konto! 4) At vi som døtre var vidner til en stærk kærlighed mellem vores forældre i hele deres 57½ år lange ægteskab (manganbryllup!). I går sad min mor og genlæste deres kærestebreve fra 1965, hvori far beskriver at han er igang med at lave et blomsterstel til Plænen i Tivoli. 5) En kærlighed til at give gaver til andre, nøje udtænkt og forkælende. 6) At vi voksede op som håndværkere. Vi har arbejdet med træ og papir, klistret bomber over i utallige timer, renset stel, lavet bombetter og klistret over ect.ect.ect. Hvor er vi heldige, at have haft en historieinteresseret fyrværker som far og husbond. Hans værdier og historier lever videre gennem alle dem, der var i berøring med ham. Og tak til alle, der har været i berøring med vores familie gennem mange generationer. Æret være Lars Hoffmann Barfods minde. Begravelsen er tirsdag den 1. april kl.10.00 fra Helligtrekongerskirken i Vallensbæk. Alle er velkomne. Der er gravkaffe efterfølgende i Sognegården. Og ja... det er en begravelse. For som han sagde, hvis han undgik at blive brændt af i levende live, ville han sguitte ikke brændes som død.	tree1
2459	I124066	Barfod	Lauritz Christian Clausen	17 apr. 1845	4 sep. 1906	0	Laurits Christian Blausen Barfod kom i handelslære i Kalundborg og blev kommis her i 1859. I 1868 aftjente han sin værnepligt og året efter blev han kommis i Roskilde. Allerede i 1870 fik han sin egen forretning som manufakturhandler i Helsinge. Fra 1885 til 1889 var han passiv deltager i en forretning i København, og den 1. maj 1893 belv han ansat i Københavns Magistrats 3. afdeling.	tree1
2460	I39375	Barfod	Leif Egil	27 sep. 1938	26 nov. 2024	0	Leif Egil Barfod blev student fra Øregaard Gymnasium 1957. I 1965 blev han civilingeniør, hvorefter han aftjente sin værnepligt i marinen 1965-67 og blev løjtnant. Fra 1967 til 1971 var han ansat hos IBM og siden 1971 har han været ansat ved 3M som organisationschef samt it-chef. Han blev pensioneret i 1998.	tree1
2461	I39289	Barfod	Lise	31 dec. 1916	20 jan. 1956	0	Lise Barfod tog 1933 realeksamen fra Holsteinsgades Skole og blev 1934 ansat i Skattedirektoratet.	tree1
2462	I27732	Barfod	Ludvig Harbo Gote Birkedal	27 maj 1850	17 okt. 1937	0	Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der. Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter.	tree1
2463	I27732	Barfod	Ludvig Harbo Gote Birkedal	27 maj 1850	17 okt. 1937	0	Komponist og organist	tree1
2464	I113956	Barfod	Mads	27 jun. 1960	25 sep. 2018	0	Holmens Kirkegaard	tree1
2465	I113956	Barfod	Mads	27 jun. 1960	25 sep. 2018	0	Matematisk student 1984 fra Statens Kursus og studerede medicin, indtil han tog en uddannelse som lærer, og arbejder som sådan i Helsingør. Har samlevet med Pernille Falck, men forholdet er ophørt.	tree1
2466	I113956	Barfod	Mads	27 jun. 1960	25 sep. 2018	0	Hospice i Måløv	tree1
2467	I113956	Barfod	Mads	27 jun. 1960	25 sep. 2018	0	St. Josephs hospital	tree1
2468	I39388
2469	I81018	Barfod	Molly Elise Birgitte Tang	1 feb. 1873	28 jul. 1929	0	Boede siden 1907 med sin mor og søskende. Stifter af Molly Tang Barfods Familielegat.	tree1
2470	I81018	Barfod	Molly Elise Birgitte Tang	1 feb. 1873	28 jul. 1929	0	Ulfborg kirkegaard	tree1
2471	I39263	Barfod	Niels	20 jun. 1933	23 feb. 2025	0	student fra Ordrup Gymnasium 1951, hvorefter han 1958 blev cand. polyt. som kemiingeniør. Blev 1964 ansat ved Danmarks Tekniske Højskole, senest som lektor.	tree1
2472	I39244	Barfod	Niels Nikolaj Lunn	8 aug. 1954	20 maj 2013	0	Niels Nikolaj Lunn Barfod blev student fra Gl. Hellerup Gymnasium 1974, hvorefter han tog en journalistuddannelse og afsluttede denne i 1981 med afgang fra Journalisthøjskolen i Århus. Han var ved Ritzaus Bureau 1981-87 som journalist og var udviklingschef ved dagbladet Børsen 1987-91 indtil han ansattes som redaktionschef her.	tree1
2473	I39244	Barfod	Niels Nikolaj Lunn	8 aug. 1954	20 maj 2013	0	Bispebjerg Hospital	tree1
2474	I25495	Barfod	Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal	16 mar. 1848	14 jan. 1928	0	Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11. Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole. I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup. I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København. Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912. Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928.	tree1
2475	I27736	Barfod	Nynne	6 feb. 1923	22 aug. 1999	0	Uddannet og virkede som husmoderafløser i Lyngby.	tree1
2476	I39373	Barfod	Ole	2 maj 1949	21 feb. 1977	0	Ole Barfod tog i 1969 studentereksamen fra Akademisk Studenterkursus, hovrefter han var stud.scient pol. ved Århus Universitet, da han døde.	tree1
2477	I81038	Barfod	Ove Tang	26 jul. 1911	2 nov. 2009	0	Ove Tang Barfod blev student 1929 fra Schneekloths skole. I 1934 blev han cand.polyt. og aftjente derefter sin værnepligt 1934-35 og 1939. Fra 1935 til 1948 var han ansat hos forskellige entreprenørfirmaer og rådgivende ingeniører og var bl.a. konduktør ved Issefjordsværket. I juni 1948 blev han ansat i firmaet Peter Lind & Co. Ltd. i London og fra 1959 chefingeniør her. Han blev direktør i firmaet og gik på pension i 1976. De har to børn	tree1
2478	I113951	Barfod	Palle Hoffmann	25 aug. 1934	1 nov. 1995	0	Tog realeksamen 1951 fra Taastrup Realskole, kom i handelslære og aftjente sin værnepligt 1955-56 i livgarden, hvorefter han blev fyrværker sammen med sin far. I 1964 tog han studentereksamen Statens Kursus og stoppede i 1966 arbejdet på fyrværkerifabrikken for at studere historie på universitetet indtil 1974. Efter endt læreruddannelse i 1980 blev han ansat ved Langbjerg skole, men havde arbejdet i Brøndby kommune som lærer siden 1975.	tree1
2479	I113951	Barfod	Palle Hoffmann	25 aug. 1934	1 nov. 1995	0	Vallensbæk Kirkegaard	tree1
2480	I81016	Barfod	Peter Christian Kierkegaard Tang	9 okt. 1876	29 jan. 1967	0	Skolegang i C. Jakobsens Realskole og Aalborg Latinskole, preliminæreksamen 1892, discipel på Svaneapoteket i Aalborg 1892-95, exam.pharm. 1895, på Fakse apotek 1895-97, cand.pharm 1898, Vesterbro apotek 1898-1907, Göteborg efteraar 1907, Slagelse apotek 1907-1909, Steno apotek i København 1909-10, Rigshospitalets apoteker 1910-28. Overtog som selvstændig Frihavnsapoteket 1928 Stifter af Allergologisk Laboratorium, som siden udviklede sig til den farmaceutiske virksomhed, ALK, som igen fusionerede og blev til ALK-Abello.	tree1
2481	I81016	Barfod	Peter Christian Kierkegaard Tang	9 okt. 1876	29 jan. 1967	0	Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod blev cand.pharm. 1898. Allerede samme år blev han ansat på Vesterbro Apotek, hvor han var indtil 1907. Efter forskellig anden ansættelse blev han 1910 apoteker på Rigshospitalet, hvor han var begyndt at abejde med præparater mod overfølsomhed og reagenser derfor. Han var fra 1912 til 30 konsulent ved Hærens Sanitetsdepot og blev 1917 chef for lazaretlejrenes apoteker. I 1928 forlod han Rigshospitalet, da han den 1. oktober oprettede Frihavns apoteket, hvor han startede et alergologisk laboratorium. I den anledning blev han inviteret til Stockholm og Helsingfors for begge steder at holde foredrag om sin virksomhed. Han foretog under 1. verdenskrig indkøb til fangelejrene i Horserød og Hald, hvorfor han for sit store arbejde for fangerne blev dekoreret med udenlandske Røde Kors ordener. I 1919 fik han Mindetegnet for danske krigsfangelejre, 1922 for Polsk Røde Kors og for Østrigs Røde Kors samt i 1926 Ungarns Røde Kors og i 1928 for Tysk Røde Kors. 1928 blev han Ridder af Dannebrog og i 1948 Dannebrogsmand. Han havde Frihavns Apoteket indtil 1962 og var iøvrigt i mange år censor ved Den farmaceutiske Læreanstalt og medlem af bestyrelsen for børneinstitutionen "Saxoly". Med sin 1. kone havde de fire børn.	tree1
2482	I81013	Barfod	Peter Noe Andreas Tang	1 jun. 1883	9 jul. 1952	0	Peter Noe Andreas Tang Barfod tog præliminæreksamen i 1898 samt afgangseksamen fra de Brockske Handelskolers Højskole i 1900. Derefter var han fra 1900 til 1908 ansat på margarinefabrikant Otto Mønsteds kontor, og blev samme år overbogholder hos Erith Oilworts Ltd. i London. Han blev senere sekretær hos Erith Oilworths Ltd. indtil 1923, da han sammen med søsteren Anna (XVI,43) overtog sin mors fødegård Nørre Vosborg og fra marts 1924 forestod han gårdens drift. Han lod med Nationalmuseets hjælp hovedbygningen istandsætte og restaurere i 1937, og fik i 1942 ved hjælp af Hedeselskabet afvandet 173 tdr. land eng, men han måtte på grund af svigtende helbred sælge gården, som han forlod den 22/5 1947 og flyttede til Kgs. Lyngby.	tree1
2483	I81013	Barfod	Peter Noe Andreas Tang	1 jun. 1883	9 jul. 1952	0	Aalborg Hospitals kirke	tree1
2484	I81013	Barfod	Peter Noe Andreas Tang	1 jun. 1883	9 jul. 1952	0	Aalborg Katedralskole 1894-96, Østersøgades Latin og Realskole, København 1896-98, Preliminæreksamen 1898.Brockske Handelsskoiler 1898-1900, Otto Mønsted 1900-1908, Erith Oilworks Ltd. London 1908-23. Overtog, sammen med Anna Tang Barfod, Nørre Vosborg 1923 og ejede drev denne indtil 1947, hvor han solgte gården til sin halvfætter, overretssagfører Janus Frederik Krarup.	tree1
2485	I81014	Barfod	Poul David Tang	20 mar. 1881	26 mar. 1968	0	Budolfi kirke	tree1
2486	I81014	Barfod	Poul David Tang	20 mar. 1881	26 mar. 1968	0	Poul David Tang Barfod tog præliminæreksamen i Ålborg 1896. Fra 1896 til 1900 var han i tømrerlære i Vinding ved Vejle. Efter en afbrydelse, hvor han i 1902 fik sekondløjtnanteksamen ved Søbefæstningen og udnævnelse ved genindkaldelse den 12/9 1903, arbejdede han som tømrersvend i København og i England 1901 og 1904-06 i Tyskland og Schweitz. I 1905 tog han afgangseksamen fra Teknisk Skole i København og blev den 1/1 1909 løntnant i Forstærkningen. 1906 til 1928 var han bygningskonduktør i København i forskellige entreprenørvirksomheder. Den 17/3 1914 fik han borgerskab som tømrermester i København og fra 1928 til den 31/12 1952 var han medindehaver af tømrermesterfirmaet Julius Nielsen og Søn. I september 1933 blev han vurderingsmester for Københavns Brandforsikring og magistrats vurderingsmand samt siden vurderingsmand for Bikuben og undervisningsministeriet ved vurderingen af seminarier, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, og desuden medlem af Bro- og Bolværkskommissionen i København, medlem af kommissionen vedr. boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Fra 1914 var han medlem af bestyrelsen for Københavns Tømrerlaugs Understøttelsesforening, 1925 skuemester ved svendeprøver og æresmedlem af Københavns Tømrerlaug samt Ridder af Dannebrog. De havde 5 børn.	tree1
2487	I81014	Barfod	Poul David Tang	20 mar. 1881	26 mar. 1968	0	Ved hans 80-årsdag 20-03-1961 skrev Berlingske Tidende: Tømrermester Poul Tang Barfod er en af sit fags mest kendte og højest ansete mænd, med et langt og flittigt livsvirke bag sig. Han er fra Ålborg, hvor hans far var forstander for det gamle hospital, uddannedes som tømrer i hjembyen og gennemgik derefter i København Det Tekniske Selskabs Skole. Derefter arbejdede han, som skik var dengang, man endnu kunne gå på valsen, i England, Tyskland og Schweitz og var der og senere hjemme konduktør hos forskellige entreprenør- og tømrerfirmaer. I denne egenskab kom han også til firmaet Julius Nielsen i København, senere Julius Nielsen & Søn; det var i 1907, og tyve år senere blev han medindehaver. Han har i tidens løb med sit firma udført adskillige betydelige arbejder, bl.a. for hæren: nævnes kan bl.a. Kløvermarkslejren og Almegaardslejren på Bornholm. Hans rige erfaringer er taget i brug på forskellige fronter - så forskellige, at de rigtigt viser, hvor alsidig han har været som fagmand. Han har virket som vurderingsformand i Københavns Brandforsikring, i Bikuben og i Undervisningsministeriets Vurderingskommission, som medlem af Bolværkskommissionen i København og af kommissionen vedrørende boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Dertil har han gjort en indsats på det faglige område inden for lauget, af hvilket han nu er æresmedlem. Han er mangeårig skuemester og medlem af bestyrelsen for laugets understøttelsesforening.	tree1
2488	I81014	Barfod	Poul David Tang	20 mar. 1881	26 mar. 1968	0	Gik i Aalborg Katedralskole, indtil han ved faderens død blev flyttet til C. Jacobsens Realskole. Preliminæreksamen 1896. I lære som tømrer hos tømrermester Touborg i Vinding ved Vejle 1896-1900. Teknisk Skole i København sideløbende med arbejde 1900-06. Arbejde i Newcastle 3 mdr 1901. Soldat 14 mdr 1901-02. På valsen som svend i Tyskland og Schweiz 1904 sammen med sin ven Einar Kornerup, der var murersvend (de blev siden gift med to søstre - Anna og Johanne Raffenberg). Bygningskonduktør hos tømrermester Kornerup i Roskilde 1906-07, fra 1907 konduktør og senere medejer af tømrer- og snedkerfirmaet Julius Nielsen & Søn i København indtil 1951. Vurderingsmand for Undervisningsministeriet, for Brandforsikringen og for Bikuben indtil 1960-erne. Æresmedlem af Københavns Tømrerlaug.	tree1
2489	I124102	Barfod	Poul Frederik	14 jan. 1811	15 jun. 1896	0	Lyngby Kirke	tree1
2490	I124102	Barfod	Poul Frederik	14 jan. 1811	15 jun. 1896	0	Frederiksberg Kirkegaard	tree1
2491	I124102	Barfod	Poul Frederik	14 jan. 1811	15 jun. 1896	0	Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 aar gammel. Aaret efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vild krabat, og han ville helst være gaaet til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at faa lov, men denne ville ikke høre paa ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, saa han skulle studere. Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foraaret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerraad Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832. I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. Paa Frederik VI's fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale paa hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig. Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende aar uden ansøgning en understøttelse af konferensraad N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var paa alle maader optaget af det danske og nordiske og navnlig i aarene 1834 til 1847 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der saa dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842. Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme aar var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første aar og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme aar i mødet i Gøteborg, hvor de skandinaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere. Mens Frederik Barfod, saa længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, saa skiftede han helt om efter Christian VIII's tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 aars enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, saa varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Saaledes skete det da ogsaa, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom paa et aars censur samt en bøde på 200 rdl. 1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg. Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han ogsaa i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”. Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 aars censur. Samme aar havde han ogsaa faaet udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856. I det bevægede aar 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgaaet en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge paa Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra baade Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober aabnedes Rigsforsamlingen. I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnaal af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han ogsaa et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”. Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme aar det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme aar et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX's regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII's kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I aarene 1869-71 forelæste han paa Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876. Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kaar. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik paa finansloven, ændrede ikke dette forhold, saa han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”. Paa sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom ogsaa højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store haab om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange aar var samlingssted for den store families mange unge. Paa sin 70-aarsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2.000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner ham male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket til museet paa Frederiksborg Slot. I sine sidste aar skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslaaet at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsraad, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge.	tree1
2492	I39297	Barfod	Ragnhild Barfred	20 jun. 1875	25 jun. 1968	0	Søndermarks Krematorium	tree1
2493	I39283	Barfod	Rigmor Egternak	21 jan. 1882	30 jan. 1960	0	Rigmor Egternak Barfod var fra januar 1904 til december 1906 elev på Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvorfra hun fik afgangsbevis. I 1917 fik hun organisteksamen fra Københavns Organistskole og var siden musiklærerinde.	tree1
2494	I39304	Barfod	Ruth Fredborg Barfred	6 apr. 1891	10 dec. 1965	0	Ruth Fredborg Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup i 1907. 1909-10 var hun lærerinde på Søndergårde i Rørup på Fyn. De har 4 døtre.	tree1
2495	I39379	Barfod	Tage	3 mar. 1916	26 apr. 1943	0	Tage Barfod blev student fra Metropolitanskolen i 1933 og cand.polit. i juni 1940. Han var ansat i Socialministeriet og arbejdede samtidig i invalideforsikringsretten indtil han omkom ved en kuldsejling med sejlbåd ved Karrebæksminde.	tree1
2496	I25499	Barfod	Thorkil Barnfred	24 jul. 1889	27 nov. 1947	0	Thorkild Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup 1904, hvorefter han blev student i Odense 1907 og stud.phil. 1908. Han studerede først teologi og siden medicin, og opholdt sig i 1910 syv maaneder i Spanien. I 1911 kom han i boghandlerlære og debuterede samme aar med "Andalusiske digte", "Kvindekys og "Anden gift" samt "Illusion". Han blev 1912-13 journalist ved Horsens Avis, og fik i 1913 udgivet "Hedt blod" og "Den graa sko". I 1915 blev han redaktionssekretær ved Illustreret Tidende og hans følgende digte var "Smaa kalamiteter" i 1915 og "Lille frøken Ilse" i 1916, og mens han i 1917-18 var redaktør "Sort på hvidt" fik han udgivet "Det evige foraar" i 1917 og "Afdøde W. Schouwsen" og "Villa Tangloppen" i 1918. Han blev gift i 1914 med sin kusine Edith Barfod. 1919-20 var hen medarbejder ved Fyns Venstreblad og tildeltes 1919 Carl Møllers forfatterleget og fik samme aar udgivet "Jordens børn" og "Spot og spe". Derefter blev han i 1920-21 ansat ved Berlingske Tidende og fik 1920 publiceret "Bobler" og "Jul i præstegaarden" samt i 1921 "Snefnug" og "Den blaa sommerfugl". 1922-24 var han ansat ved bladet "København" og fik i 1923 udgivet "Drømmen om den blaa sommerfugt" samt 1924 "En hjærtefejl". 1925-27 kom han til de Ferslewske blade og fik i denne tid udgivet "Livets musik" 1925, hvorefter han blev litteratur- og teateranmelder ved "Morgenbladet" 1928-30. Han udgav 1929 "Stjernen i mulmet" og blev 1933 redaktør i "O.M.", Skandinavisk Blad for moderne Okkultisme. Han var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse 1920-26 og 1930-31, og skrev i øvrigt under pseudonymet Edith Egedal to bøger, "Ediths forvandlinger" 1921 og "Ediths lyksaligheder" 1923. I 1939 udgav han "To mænd snakker sammen", men krigstiden ændrede hans forhold, idet han 1940-45 var ansat ved det nazistiske blad "Fædrelandet". Hans sidste arbejder "Jorden og stjernerne" kom i 1944 og "Solhverv" i 1946. De har tre børn.	tree1
2497	I25499	Barfod	Thorkil Barnfred	24 jul. 1889	27 nov. 1947	0	Frk. Marie Jørgensens private kursus	tree1
2498	I25499	Barfod	Thorkil Barnfred	24 jul. 1889	27 nov. 1947	0	1909 Debut: i Illustreret Tidende (digt) 1911 Debut i bogform: Andalusiske digte (digte) 1915 Th. Lind: Gyldendals forfatter-lexikon 1919 Carl Møllers Legat 1919 Dansk Forfatterforening 1894-1919: side 18-20 1926 Finansloven 1930 Salmonsens konversationsleksikon. 2. udgave. Bind 1-26, 1915-30: bind 26, supplement 1932 Studenterne [fra år]: 1907, side 288-89 1933 Dansk Biografisk Leksikon. 2. udgave, 1933-1944 1934 Cai M. Woel: Troubadourer. Bind 1-2. Woel, Koppel, 1930-34: side 115-120 1945 Woel: Dansk Forfatterleksikon 1946 ekskluderet af Dansk Forfatterforening 1946 Forfatterunderstøttelsen inddraget 1959 Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950. Bind 1-3, 1959-64 2002 John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930-45 - og derefter. Gyldendal 2003 Arne Hardis: Æresretten. Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52. Lindhardt og Ringhof: side 237	tree1
2499	I94300	Barfod	Thorkild	14 mar. 1920	30 aug. 2002	0	Skolegang på Haderslev Katedralskole. Uddannet bogholder i korn- og foderstoffirma i Haderslev 1935-40. Han var herefter et år på den jyske Handelshøjskole i Århus og havde siden et par stillinger i Århus og Silkeborg (papirfabrikken), hvorefter han i 1945 kom tilbage til Haderslev, hvor han blev bogholder og førstemand i en stor møbelvirksomhed (Adolphsen & Søn). I 1967 fik han i Haderslev stilling som kasserer i Fortsættelsessygekassen Sønderjylland, der senere kom til at hedde "Danmark", og hér pensioneredes han i 1985. Han var aktiv i Hjemmeværnet fra dets oprettelse i 1949 og havde gennem årene også været aktiv i en række foreninger og bestyrelser, bl.a. i Sct. Georgsgildet, børnehaven Catrine Asylet, Sillerup Mølle, Skibslavet Jensine og flere. Han var amatørmaler og havde en række udstillinger gennem årene. Fik oprettet en spejdergruppe for ældre på daghjemmet: Frederik IX.s Hjem kort før sin død. Han var selv aktivt med i den trods sin høje alder.	tree1
2500	I81020	Barfod	Åge Immanuel Tang	2 feb. 1878	6 maj 1956	0	Student fra Ålborg katedralskole 1896, cand.jur. 1902, sagførerfuldmægtig i Kbh. samme år. Assistent i kultusministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettede undervisningsministerium 1916. Konst. kontorchef i 2. dep. 1921, kontorchef 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementschef i 1. departement der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. Han blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling og har sat sit præg på mange skolelove. Han blev sekretær i den store skolekommission 1919–23 og formand for de kommissioner, der gik forud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynslovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945. I sit embede stod han vagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne. Denne opfattelse har han givet udtryk for i Håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole 1950. Hans syn på ministeriets opgaver træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i Håndbogen fra 1930, 1938 og 1950 samt i de årlige Meddelelser vedr. Folkeskolen og Seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet, der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler, som det var sket i Sverige. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var i øvrigt præget af gensidig respekt. Inden for læreruddannelsen søgte han i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en frigørelse af eksamensformen indpas i 1954-loven, efter at forsøgsundervisning på seminarierne, som han havde fremskyndet 1948, havde vist nye veje. Han var i sin planlægning ikke bange for at bryde med traditionen og mødte 1930 stor modstand mod sine forslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943–45 hvilede skolen trygt hos ham. De vanskelige år har han beskrevet i Nordisk administrativt Tidsskrift, 1945. En særlig personlig interesse nærede han for faget sløjd, som han dyrkede i sin fritid. Han var den ideale embedsmand, i mange år ofte iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kølig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt, som han nærede for de institutioner, han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltningen, men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan sammenfattes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvens. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgivningens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinjer vandt han den største respekt i alle skolekredse. Storkors af Dannebrog. Har skrevet "Slægten" (maskinskrevet kopi for familien).	tree1

Person-ID

Efternavn

Fornavn

Fødselsdato

Dødsdato

Nulevende

note

Træ

2451

I25497

Barfod

Kirstine Charlotte Gote Birkedal

24 apr. 1852

16 mar. 1877

Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod var 1871-73 lærerinde på N. Zahles skole og 1873-75 lærerinde på sin bror, Frederik Barfods Pigeskole. Hun var en dyb kristelig natur. Hun var gift med sin fætter.

tree1

2452

I39203

Barfod

Klaus Rastafari

9 jun. 1941

14 jan. 2021

Islebjerg kirke

tree1

2453

I39203

Barfod

Klaus Rastafari

9 jun. 1941

14 jan. 2021

Klaus Barfod tog 1957 realeksamen fra Randers Statsskole, hvorefter han gik i tømrerlære og var udlært 1961. Derefter gik han på Akademiet i København 1962-66 og kom på tegnestue i Århus 1966-68, indtil han blev lærer ved Arkitektskolen i Århus 1968-69 og var 1969-70 udsendt som UN-ekspert til Jamaica. Han var 1973 til 82 tilknyttet Rudolf Steiner-skolen i Århus, hvor også hans kone blev lærerinde. I 1982-83 var han ved pædagogisk seminarium i Stuttgart og fra 1983 blev han tilknyttet Rudolf steiner-skolen i Herlev.

tree1

2454

I94302

Barfod

Knud

22 dec. 1923

6 sep. 1979

Uddannet som arkitekt fra Kunsthaandværkerskolens Møbelskole 1950. Han blev i 1954 ansat på Helsingør Skibsværfts tegnestue og siden tillige ansat ved Forsvarets Materielintendantur.

tree1

2455

I39287

Barfod

Knud Hansen

29 aug. 1907

maj 1945

Knud Hansen Barfod var i 1930-erne funktionær i det kommunistiske parti og i 1935 redaktør af Arbejderbladet. I 1936-1937 var han i Sovjet, hvor han blev uddannet som radiotelegrafist. Under den tyske besættelse var han medlem af det kommunistiske partis illegale radiogruppe og blev arresteret den 2/11 1942 af dansk politi, men overgivet til den tyske afdeling på Vestre Fængsel. Herfra blev han i oktober 1943 ført til Dantzig og da de russiske tropper rykkede frem, evakuerede tyskerne lejren og under denne evakuering døde han i Gnewin i maj 1945.

tree1

2456

I13774

Barfod

Knud Prior

2 apr. 1905

20 dec. 1977

Hvilsager Kirke

tree1

2457

I13774

Barfod

Knud Prior

2 apr. 1905

20 dec. 1977

Ornitolog.

tree1

2458

I113952

Barfod

Lars Hoffman

3 feb. 1943

21 mar. 2025

Kære alle.
Vores far og husbond, kunstfyrværkeren, Lars Hoffmann Barfod, sov stille ind i nat. Et langt og spændende liv er kommet til en ende, et liv som havde stor indflydelse på mange andres. Både i vores egenskab af at have Fyrværkerifabrikken, som tiltrak mange forskellige personligheder (!), men også fars meget meget stærke Hoffmannske karakter.
I Tune blev man sat i arbejde, en metode som ifølge min far kunne løse de fleste problemer, alt i medens vi blev orienteret om historiens vingesus indenfor mange forskellige emner.
For museumsbesøg, kildevandring i Roskilde, den lange vandring langs Mølleøen (med krudtmøllerne), pilgrimsrejser til Rom, gourmetmadlavning, ølpakkekalender op ad trappen, irriterende gravhunde og tusindvis af historiske rariteter, kobberstik og meget gamle bøger, 2. verdenskrigs og Napoleonssamlinger, bondeting fra Vallensbæk, våbenvæggen fra hele verden og ikke mindst middelalderborgen med indlagte torturelementer, eget laboratorium i kælderen, hvor man så på gamle oste i mikroskop/leg med fluorescerende væsker og grundstofsamlingen OP til de radioaktive, eget observatorie med stjernekikkert og vejrstation, ja listen er en uendelig, var og er en del af den Barfodske arv til verden.
Mange familier over flere generationer hænger tæt sammen med vores: Hele Valeurklanen, Schultz (svigerdatteren til tvillingegårdene i Vallensbæk med døtre), hele den islandske fyrværkerfamilie med Bryndís Þórarinsdóttir i spidsen, krudtleverandørerne v/Lis Sørensen, Esbensen og så fremdeles.
I en tidlig alder kom man på "dødsruten" i København. Mange restaurationer skulle frekventeres, smukkeMarie, sporvognen mm. og det skulle selvfølgelig afsluttes på Langelinie med en Århusianer for enden af molen.
Når man vokser op, som 7. generationsfyrværkerdøtre, med et evigt historisk vingesus hængende over hovedet (ALT blev sat i perspektiv!), hvad er resultatet så?
1) Et kendskab til samtlige baghaver i nordsjælland, hvor vi har brændt af til bryllupper, fødselsdage og begravelser, Sølyst hvor man altid blev serveret det lækreste mad og desserter, efter at man havde stået der i mørket og frosset måsen af, og ikke mindst de fantastiske parterrefyrværkerier i Tivoli, store fødselsdagsfyrværkerier fra taget af koncertsalen, og det smukke smukke meget poetiske fyrværkeri på Tivolisøen, med en yderst komplicerede rækkefølge - der skulle erfarne folk til! Og min personlige favorit renæssancefyrværkeri på Fredensborg slot under en helt mørkeblå efterårshimmel, hvor det hele gik op i en højere enhed med guldtourbilloner - en helt fantastisk aften.
2) En virkelig stærk familiefølelse, der dyrkes på søsterture, og fætter/kusine weekender.
3) Cirkusværdier og overtro. Vi startede som cirkusfamilie, men da jernbanen kom, blev det mere og mere pyroteknikpræget. Vi har levet med forgængeres åndedrag lige i nakken "hvordan ville oldefar Adolph have gjort? Hvad ville Elnor have brølet til en af verdens uretfærdigheder?". Vi ligger stadig ikke knivene over kors, vi ønsker ikke held og lykke, vi har ikke en hortensiablomst i huset og så fremdeles. Vi er dybest set temmelig besværlige på den konto!
4) At vi som døtre var vidner til en stærk kærlighed mellem vores forældre i hele deres 57½ år lange ægteskab (manganbryllup!). I går sad min mor og genlæste deres kærestebreve fra 1965, hvori far beskriver at han er igang med at lave et blomsterstel til Plænen i Tivoli.
5) En kærlighed til at give gaver til andre, nøje udtænkt og forkælende.
6) At vi voksede op som håndværkere. Vi har arbejdet med træ og papir, klistret bomber over i utallige timer, renset stel, lavet bombetter og klistret over ect.ect.ect.
Hvor er vi heldige, at have haft en historieinteresseret fyrværker som far og husbond. Hans værdier og historier lever videre gennem alle dem, der var i berøring med ham. Og tak til alle, der har været i berøring med vores familie gennem mange generationer.
Æret være Lars Hoffmann Barfods minde.
Begravelsen er tirsdag den 1. april kl.10.00 fra Helligtrekongerskirken i Vallensbæk. Alle er velkomne. Der er gravkaffe efterfølgende i Sognegården.
Og ja... det er en begravelse. For som han sagde, hvis han undgik at blive brændt af i levende live, ville han sguitte ikke brændes som død.

tree1

2459

I124066

Barfod

Lauritz Christian Clausen

17 apr. 1845

4 sep. 1906

Laurits Christian Blausen Barfod kom i handelslære i Kalundborg og blev kommis her i 1859. I 1868 aftjente han sin værnepligt og året efter blev han kommis i Roskilde. Allerede i 1870 fik han sin egen forretning som manufakturhandler i Helsinge. Fra 1885 til 1889 var han passiv deltager i en forretning i København, og den 1. maj 1893 belv han ansat i Københavns Magistrats 3. afdeling.

tree1

2460

I39375

Barfod

Leif Egil

27 sep. 1938

26 nov. 2024

Leif Egil Barfod blev student fra Øregaard Gymnasium 1957. I 1965 blev han civilingeniør, hvorefter han aftjente sin værnepligt i marinen 1965-67 og blev løjtnant. Fra 1967 til 1971 var han ansat hos IBM og siden 1971 har han været ansat ved 3M som organisationschef samt it-chef. Han blev pensioneret i 1998.

tree1

2461

I39289

Barfod

Lise

31 dec. 1916

20 jan. 1956

Lise Barfod tog 1933 realeksamen fra Holsteinsgades Skole og blev 1934 ansat i Skattedirektoratet.

tree1

2462

I27732

Barfod

Ludvig Harbo Gote Birkedal

27 maj 1850

17 okt. 1937

Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der.

Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter.

tree1

2463

I27732

Barfod

Ludvig Harbo Gote Birkedal

27 maj 1850

17 okt. 1937

Komponist og organist

tree1

2464

I113956

Barfod

Mads

27 jun. 1960

25 sep. 2018

Holmens Kirkegaard

tree1

2465

I113956

Barfod

Mads

27 jun. 1960

25 sep. 2018

Matematisk student 1984 fra Statens Kursus og studerede medicin, indtil han tog en uddannelse som lærer, og arbejder som sådan i Helsingør.
Har samlevet med Pernille Falck, men forholdet er ophørt.

tree1

2466

I113956

Barfod

Mads

27 jun. 1960

25 sep. 2018

Hospice i Måløv

tree1

2467

I113956

Barfod

Mads

27 jun. 1960

25 sep. 2018

St. Josephs hospital

tree1

2468

I39388

2469

I81018

Barfod

Molly Elise Birgitte Tang

1 feb. 1873

28 jul. 1929

Boede siden 1907 med sin mor og søskende. Stifter af Molly Tang Barfods Familielegat.

tree1

2470

I81018

Barfod

Molly Elise Birgitte Tang

1 feb. 1873

28 jul. 1929

Ulfborg kirkegaard

tree1

2471

I39263

Barfod

Niels

20 jun. 1933

23 feb. 2025

student fra Ordrup Gymnasium 1951, hvorefter han 1958 blev cand. polyt. som kemiingeniør. Blev 1964 ansat ved Danmarks Tekniske Højskole, senest som lektor.

tree1

2472

I39244

Barfod

Niels Nikolaj Lunn

8 aug. 1954

20 maj 2013

Niels Nikolaj Lunn Barfod blev student fra Gl. Hellerup Gymnasium 1974, hvorefter han tog en journalistuddannelse og afsluttede denne i 1981 med afgang fra Journalisthøjskolen i Århus. Han var ved Ritzaus Bureau 1981-87 som journalist og var udviklingschef ved dagbladet Børsen 1987-91 indtil han ansattes som redaktionschef her.

tree1

2473

I39244

Barfod

Niels Nikolaj Lunn

8 aug. 1954

20 maj 2013

Bispebjerg Hospital

tree1

2474

I25495

Barfod

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal

16 mar. 1848

14 jan. 1928

Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11.
Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole.
I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup.
I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København.
Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912.
Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928.

tree1

2475

I27736

Barfod

Nynne

6 feb. 1923

22 aug. 1999

Uddannet og virkede som husmoderafløser i Lyngby.

tree1

2476

I39373

Barfod

Ole

2 maj 1949

21 feb. 1977

Ole Barfod tog i 1969 studentereksamen fra Akademisk Studenterkursus, hovrefter han var stud.scient pol. ved Århus Universitet, da han døde.

tree1

2477

I81038

Barfod

Ove Tang

26 jul. 1911

2 nov. 2009

Ove Tang Barfod blev student 1929 fra Schneekloths skole. I 1934 blev han cand.polyt. og aftjente derefter sin værnepligt 1934-35 og 1939. Fra 1935 til 1948 var han ansat hos forskellige entreprenørfirmaer og rådgivende ingeniører og var bl.a. konduktør ved Issefjordsværket. I juni 1948 blev han ansat i firmaet Peter Lind & Co. Ltd. i London og fra 1959 chefingeniør her. Han blev direktør i firmaet og gik på pension i 1976. De har to børn

tree1

2478

I113951

Barfod

Palle Hoffmann

25 aug. 1934

1 nov. 1995

Tog realeksamen 1951 fra Taastrup Realskole, kom i handelslære og aftjente sin værnepligt 1955-56 i livgarden, hvorefter han blev fyrværker sammen med sin far. I 1964 tog han studentereksamen Statens Kursus og stoppede i 1966 arbejdet på fyrværkerifabrikken for at studere historie på universitetet indtil 1974. Efter endt læreruddannelse i 1980 blev han ansat ved Langbjerg skole, men havde arbejdet i Brøndby kommune som lærer siden 1975.

tree1

2479

I113951

Barfod

Palle Hoffmann

25 aug. 1934

1 nov. 1995

Vallensbæk Kirkegaard

tree1

2480

I81016

Barfod

Peter Christian Kierkegaard Tang

9 okt. 1876

29 jan. 1967

Skolegang i C. Jakobsens Realskole og Aalborg Latinskole, preliminæreksamen 1892, discipel på Svaneapoteket i Aalborg 1892-95, exam.pharm. 1895, på Fakse apotek 1895-97, cand.pharm 1898, Vesterbro apotek 1898-1907, Göteborg efteraar 1907, Slagelse apotek 1907-1909, Steno apotek i København 1909-10,
Rigshospitalets apoteker 1910-28.
Overtog som selvstændig Frihavnsapoteket 1928
Stifter af Allergologisk Laboratorium, som siden udviklede sig til den farmaceutiske virksomhed, ALK, som igen fusionerede og blev til ALK-Abello.

tree1

2481

I81016

Barfod

Peter Christian Kierkegaard Tang

9 okt. 1876

29 jan. 1967

Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod blev cand.pharm. 1898. Allerede samme år blev han ansat på Vesterbro Apotek, hvor han var indtil 1907. Efter forskellig anden ansættelse blev han 1910 apoteker på Rigshospitalet, hvor han var begyndt at abejde med præparater mod overfølsomhed og reagenser derfor. Han var fra 1912 til 30 konsulent ved Hærens Sanitetsdepot og blev 1917 chef for lazaretlejrenes apoteker. I 1928 forlod han Rigshospitalet, da han den 1. oktober oprettede Frihavns apoteket, hvor han startede et alergologisk laboratorium. I den anledning blev han inviteret til Stockholm og Helsingfors for begge steder at holde foredrag om sin virksomhed. Han foretog under 1. verdenskrig indkøb til fangelejrene i Horserød og Hald, hvorfor han for sit store arbejde for fangerne blev dekoreret med udenlandske Røde Kors ordener. I 1919 fik han Mindetegnet for danske krigsfangelejre, 1922 for Polsk Røde Kors og for Østrigs Røde Kors samt i 1926 Ungarns Røde Kors og i 1928 for Tysk Røde Kors. 1928 blev han Ridder af Dannebrog og i 1948 Dannebrogsmand. Han havde Frihavns Apoteket indtil 1962 og var iøvrigt i mange år censor ved Den farmaceutiske Læreanstalt og medlem af bestyrelsen for børneinstitutionen "Saxoly". Med sin 1. kone havde de fire børn.

tree1

2482

I81013

Barfod

Peter Noe Andreas Tang

1 jun. 1883

9 jul. 1952

Peter Noe Andreas Tang Barfod tog præliminæreksamen i 1898 samt afgangseksamen fra de Brockske Handelskolers Højskole i 1900. Derefter var han fra 1900 til 1908 ansat på margarinefabrikant Otto Mønsteds kontor, og blev samme år overbogholder hos Erith Oilworts Ltd. i London.

Han blev senere sekretær hos Erith Oilworths Ltd. indtil 1923, da han sammen med søsteren Anna (XVI,43) overtog sin mors fødegård Nørre Vosborg og fra marts 1924 forestod han gårdens drift.

Han lod med Nationalmuseets hjælp hovedbygningen istandsætte og restaurere i 1937, og fik i 1942 ved hjælp af Hedeselskabet afvandet 173 tdr. land eng, men han måtte på grund af svigtende helbred sælge gården, som han forlod den 22/5 1947 og flyttede til Kgs. Lyngby.

tree1

2483

I81013

Barfod

Peter Noe Andreas Tang

1 jun. 1883

9 jul. 1952

Aalborg Hospitals kirke

tree1

2484

I81013

Barfod

Peter Noe Andreas Tang

1 jun. 1883

9 jul. 1952

Aalborg Katedralskole 1894-96, Østersøgades Latin og Realskole, København 1896-98, Preliminæreksamen 1898.Brockske Handelsskoiler 1898-1900, Otto Mønsted 1900-1908, Erith Oilworks Ltd. London 1908-23.
Overtog, sammen med Anna Tang Barfod, Nørre Vosborg 1923 og ejede drev denne indtil 1947, hvor han solgte gården til sin halvfætter, overretssagfører Janus Frederik Krarup.

tree1

2485

I81014

Barfod

Poul David Tang

20 mar. 1881

26 mar. 1968

Budolfi kirke

tree1

2486

I81014

Barfod

Poul David Tang

20 mar. 1881

26 mar. 1968

Poul David Tang Barfod tog præliminæreksamen i Ålborg 1896. Fra 1896 til 1900 var han i tømrerlære i Vinding ved Vejle. Efter en afbrydelse, hvor han i 1902 fik sekondløjtnanteksamen ved Søbefæstningen og udnævnelse ved genindkaldelse den 12/9 1903, arbejdede han som tømrersvend i København og i England 1901 og 1904-06 i Tyskland og Schweitz. I 1905 tog han afgangseksamen fra Teknisk Skole i København og blev den 1/1 1909 løntnant i Forstærkningen. 1906 til 1928 var han bygningskonduktør i København i forskellige entreprenørvirksomheder. Den 17/3 1914 fik han borgerskab som tømrermester i København og fra 1928 til den 31/12 1952 var han medindehaver af tømrermesterfirmaet Julius Nielsen og Søn. I september 1933 blev han vurderingsmester for Københavns Brandforsikring og magistrats vurderingsmand samt siden vurderingsmand for Bikuben og undervisningsministeriet ved vurderingen af seminarier, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, og desuden medlem af Bro- og Bolværkskommissionen i København, medlem af kommissionen vedr. boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Fra 1914 var han medlem af bestyrelsen for Københavns Tømrerlaugs Understøttelsesforening, 1925 skuemester ved svendeprøver og æresmedlem af Københavns Tømrerlaug samt Ridder af Dannebrog. De havde 5 børn.

tree1

2487

I81014

Barfod

Poul David Tang

20 mar. 1881

26 mar. 1968

Ved hans 80-årsdag 20-03-1961 skrev Berlingske Tidende: Tømrermester Poul Tang Barfod er en af sit fags mest kendte og højest ansete mænd, med et langt og flittigt livsvirke bag sig. Han er fra Ålborg, hvor hans far var forstander for det gamle hospital, uddannedes som tømrer i hjembyen og gennemgik derefter i København Det Tekniske Selskabs Skole. Derefter arbejdede han, som skik var dengang, man endnu kunne gå på valsen, i England, Tyskland og Schweitz og var der og senere hjemme konduktør hos forskellige entreprenør- og tømrerfirmaer. I denne egenskab kom han også til firmaet Julius Nielsen i København, senere Julius Nielsen & Søn; det var i 1907, og tyve år senere blev han medindehaver. Han har i tidens løb med sit firma udført adskillige betydelige arbejder, bl.a. for hæren: nævnes kan bl.a. Kløvermarkslejren og Almegaardslejren på Bornholm. Hans rige erfaringer er taget i brug på forskellige fronter - så forskellige, at de rigtigt viser, hvor alsidig han har været som fagmand. Han har virket som vurderingsformand i Københavns Brandforsikring, i Bikuben og i Undervisningsministeriets Vurderingskommission, som medlem af Bolværkskommissionen i København og af kommissionen vedrørende boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Dertil har han gjort en indsats på det faglige område inden for lauget, af hvilket han nu er æresmedlem. Han er mangeårig skuemester og medlem af bestyrelsen for laugets understøttelsesforening.

tree1

2488

I81014

Barfod

Poul David Tang

20 mar. 1881

26 mar. 1968

Gik i Aalborg Katedralskole, indtil han ved faderens død blev flyttet til C. Jacobsens Realskole. Preliminæreksamen 1896. I lære som tømrer hos tømrermester Touborg i Vinding ved Vejle 1896-1900. Teknisk Skole i København sideløbende med arbejde 1900-06. Arbejde i Newcastle 3 mdr 1901. Soldat 14 mdr 1901-02. På valsen som svend i Tyskland og Schweiz 1904 sammen med sin ven Einar Kornerup, der var murersvend (de blev siden gift med to søstre - Anna og Johanne Raffenberg). Bygningskonduktør hos tømrermester Kornerup i Roskilde 1906-07, fra 1907 konduktør og senere medejer af tømrer- og snedkerfirmaet Julius Nielsen & Søn i København indtil 1951. Vurderingsmand for Undervisningsministeriet, for Brandforsikringen og for Bikuben indtil 1960-erne. Æresmedlem af Københavns Tømrerlaug.

tree1

2489

I124102

Barfod

Poul Frederik

14 jan. 1811

15 jun. 1896

Lyngby Kirke

tree1

2490

I124102

Barfod

Poul Frederik

14 jan. 1811

15 jun. 1896

Frederiksberg Kirkegaard

tree1

2491

I124102

Barfod

Poul Frederik

14 jan. 1811

15 jun. 1896

Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 aar gammel. Aaret efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vild krabat, og han ville helst være gaaet til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at faa lov, men denne ville ikke høre paa ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, saa han skulle studere.

Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foraaret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerraad Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832.

I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. Paa Frederik VI's fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale paa hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig.

Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende aar uden ansøgning en understøttelse af konferensraad N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var paa alle maader optaget af det danske og nordiske og navnlig i aarene 1834 til 1847 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der saa dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842.

Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme aar var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første aar og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme aar i mødet i Gøteborg, hvor de skandinaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere.

Mens Frederik Barfod, saa længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, saa skiftede han helt om efter Christian VIII's tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 aars enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, saa varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Saaledes skete det da ogsaa, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom paa et aars censur samt en bøde på 200 rdl.

1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg.

Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han ogsaa i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”.

Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 aars censur. Samme aar havde han ogsaa faaet udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856.

I det bevægede aar 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgaaet en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge paa Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra baade Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober aabnedes Rigsforsamlingen.

I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnaal af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han ogsaa et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”.

Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme aar det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme aar et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX's regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII's kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I aarene 1869-71 forelæste han paa Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876.

Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kaar. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik paa finansloven, ændrede ikke dette forhold, saa han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”.

Paa sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom ogsaa højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store haab om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange aar var samlingssted for den store families mange unge.

Paa sin 70-aarsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2.000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner ham male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket til museet paa Frederiksborg Slot. I sine sidste aar skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslaaet at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsraad, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge.

tree1

2492

I39297

Barfod

Ragnhild Barfred

20 jun. 1875

25 jun. 1968

Søndermarks Krematorium

tree1

2493

I39283

Barfod

Rigmor Egternak

21 jan. 1882

30 jan. 1960

Rigmor Egternak Barfod var fra januar 1904 til december 1906 elev på Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvorfra hun fik afgangsbevis. I 1917 fik hun organisteksamen fra Københavns Organistskole og var siden musiklærerinde.

tree1

2494

I39304

Barfod

Ruth Fredborg Barfred

6 apr. 1891

10 dec. 1965

Ruth Fredborg Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup i 1907. 1909-10 var hun lærerinde på Søndergårde i Rørup på Fyn. De har 4 døtre.

tree1

2495

I39379

Barfod

Tage

3 mar. 1916

26 apr. 1943

Tage Barfod blev student fra Metropolitanskolen i 1933 og cand.polit. i juni 1940. Han var ansat i Socialministeriet og arbejdede samtidig i invalideforsikringsretten indtil han omkom ved en kuldsejling med sejlbåd ved Karrebæksminde.

tree1

2496

I25499

Barfod

Thorkil Barnfred

24 jul. 1889

27 nov. 1947

Thorkild Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup 1904, hvorefter han blev student i Odense 1907 og stud.phil. 1908. Han studerede først teologi og siden medicin, og opholdt sig i 1910 syv maaneder i Spanien. I 1911 kom han i boghandlerlære og debuterede samme aar med "Andalusiske digte", "Kvindekys og "Anden gift" samt "Illusion". Han blev 1912-13 journalist ved Horsens Avis, og fik i 1913 udgivet "Hedt blod" og "Den graa sko". I 1915 blev han redaktionssekretær ved Illustreret Tidende og hans følgende digte var "Smaa kalamiteter" i 1915 og "Lille frøken Ilse" i 1916, og mens han i 1917-18 var redaktør "Sort på hvidt" fik han udgivet "Det evige foraar" i 1917 og "Afdøde W. Schouwsen" og "Villa Tangloppen" i 1918. Han blev gift i 1914 med sin kusine Edith Barfod.

1919-20 var hen medarbejder ved Fyns Venstreblad og tildeltes 1919 Carl Møllers forfatterleget og fik samme aar udgivet "Jordens børn" og "Spot og spe". Derefter blev han i 1920-21 ansat ved Berlingske Tidende og fik 1920 publiceret "Bobler" og "Jul i præstegaarden" samt i 1921 "Snefnug" og "Den blaa sommerfugl". 1922-24 var han ansat ved bladet "København" og fik i 1923 udgivet "Drømmen om den blaa sommerfugt" samt 1924 "En hjærtefejl". 1925-27 kom han til de Ferslewske blade og fik i denne tid udgivet "Livets musik" 1925, hvorefter han blev litteratur- og teateranmelder ved "Morgenbladet" 1928-30. Han udgav 1929 "Stjernen i mulmet" og blev 1933 redaktør i "O.M.", Skandinavisk Blad for moderne Okkultisme. Han var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse 1920-26 og 1930-31, og skrev i øvrigt under pseudonymet Edith Egedal to bøger, "Ediths forvandlinger" 1921 og "Ediths lyksaligheder" 1923.

I 1939 udgav han "To mænd snakker sammen", men krigstiden ændrede hans forhold, idet han 1940-45 var ansat ved det nazistiske blad "Fædrelandet". Hans sidste arbejder "Jorden og stjernerne" kom i 1944 og "Solhverv" i 1946. De har tre børn.

tree1

2497

I25499

Barfod

Thorkil Barnfred

24 jul. 1889

27 nov. 1947

Frk. Marie Jørgensens private kursus

tree1

2498

I25499

Barfod

Thorkil Barnfred

24 jul. 1889

27 nov. 1947

1909 Debut: i Illustreret Tidende (digt)
1911 Debut i bogform: Andalusiske digte (digte)
1915 Th. Lind: Gyldendals forfatter-lexikon
1919 Carl Møllers Legat
1919 Dansk Forfatterforening 1894-1919: side 18-20
1926 Finansloven
1930 Salmonsens konversationsleksikon. 2. udgave. Bind 1-26, 1915-30: bind 26, supplement
1932 Studenterne [fra år]: 1907, side 288-89
1933 Dansk Biografisk Leksikon. 2. udgave, 1933-1944
1934 Cai M. Woel: Troubadourer. Bind 1-2. Woel, Koppel, 1930-34: side 115-120
1945 Woel: Dansk Forfatterleksikon
1946 ekskluderet af Dansk Forfatterforening
1946 Forfatterunderstøttelsen inddraget
1959 Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950. Bind 1-3, 1959-64
2002 John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930-45 - og derefter. Gyldendal
2003 Arne Hardis: Æresretten. Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52. Lindhardt og Ringhof: side 237

tree1

2499

I94300

Barfod

Thorkild

14 mar. 1920

30 aug. 2002

Skolegang på Haderslev Katedralskole. Uddannet bogholder i korn- og foderstoffirma i Haderslev 1935-40. Han var herefter et år på den jyske Handelshøjskole i Århus og havde siden et par stillinger i Århus og Silkeborg (papirfabrikken), hvorefter han i 1945 kom tilbage til Haderslev, hvor han blev bogholder og førstemand i en stor møbelvirksomhed (Adolphsen & Søn). I 1967 fik han i Haderslev stilling som kasserer i Fortsættelsessygekassen Sønderjylland, der senere kom til at hedde "Danmark", og hér pensioneredes han i 1985. Han var aktiv i Hjemmeværnet fra dets oprettelse i 1949 og havde gennem årene også været aktiv i en række foreninger og bestyrelser, bl.a. i Sct. Georgsgildet, børnehaven Catrine Asylet, Sillerup Mølle, Skibslavet Jensine og flere. Han var amatørmaler og havde en række udstillinger gennem årene. Fik oprettet en spejdergruppe for ældre på daghjemmet: Frederik IX.s Hjem kort før sin død. Han var selv aktivt med i den trods sin høje alder.

tree1

2500

I81020

Barfod

Åge Immanuel Tang

2 feb. 1878

6 maj 1956

Student fra Ålborg katedralskole 1896, cand.jur. 1902, sagførerfuldmægtig i Kbh. samme år. Assistent i kultusministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettede undervisningsministerium 1916. Konst. kontorchef i 2. dep. 1921, kontorchef 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementschef i 1. departement der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. Han blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling og har sat sit præg på mange skolelove.
Han blev sekretær i den store skolekommission 1919–23 og formand for de kommissioner, der gik forud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynslovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945. I sit embede stod han vagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne. Denne opfattelse har han givet udtryk for i Håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole 1950. Hans syn på ministeriets opgaver træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i Håndbogen fra 1930, 1938 og 1950 samt i de årlige Meddelelser vedr. Folkeskolen og Seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet, der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler, som det var sket i Sverige. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var i øvrigt præget af gensidig respekt. Inden for læreruddannelsen søgte han i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en frigørelse af eksamensformen indpas i 1954-loven, efter at forsøgsundervisning på seminarierne, som han havde fremskyndet 1948, havde vist nye veje. Han var i sin planlægning ikke bange for at bryde med traditionen og mødte 1930 stor modstand mod sine forslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943–45 hvilede skolen trygt hos ham. De vanskelige år har han beskrevet i Nordisk administrativt Tidsskrift, 1945. En særlig personlig interesse nærede han for faget sløjd, som han dyrkede i sin fritid.
Han var den ideale embedsmand, i mange år ofte iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kølig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt, som han nærede for de institutioner, han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltningen, men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan sammenfattes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvens. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgivningens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinjer vandt han den største respekt i alle skolekredse.
Storkors af Dannebrog.
Har skrevet "Slægten" (maskinskrevet kopi for familien).

tree1

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.

Rapport: Personer: Notater

Quick Links

Kontakt

Webmaster Besked