Forside Søg Login  
Del Udskriv Tilføj bogmærke

Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 2501 til 2550 fra 46942  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 47 48 49 50 51 52 53 54 55 ... 939» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
2501 I39375  Barfod  Leif Egil  27 sep. 1938  26 nov. 2024  0  Leif Egil Barfod blev student fra Øregaard Gymnasium 1957. I 1965 blev han civilingeniør, hvorefter han aftjente sin værnepligt i marinen 1965-67 og blev løjtnant. Fra 1967 til 1971 var han ansat hos IBM og siden 1971 har han været ansat ved 3M som organisationschef samt it-chef. Han blev pensioneret i 1998.  tree1 
2502 I39289  Barfod  Lise  31 dec. 1916  20 jan. 1956  0  Lise Barfod tog 1933 realeksamen fra Holsteinsgades Skole og blev 1934 ansat i Skattedirektoratet.  tree1 
2503 I27732  Barfod  Ludvig Harbo Gote Birkedal  27 maj 1850  17 okt. 1937  0  Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der.

Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter. 		 tree1 
2504 I27732  Barfod  Ludvig Harbo Gote Birkedal  27 maj 1850  17 okt. 1937  0  Komponist og organist  tree1 
2505 I113956  Barfod  Mads  27 jun. 1960  25 sep. 2018  0  Holmens Kirkegaard  tree1 
2506 I113956  Barfod  Mads  27 jun. 1960  25 sep. 2018  0  Matematisk student 1984 fra Statens Kursus og studerede medicin, indtil han tog en uddannelse som lærer, og arbejder som sådan i Helsingør.
Har samlevet med Pernille Falck, men forholdet er ophørt. 		 tree1 
2507 I113956  Barfod  Mads  27 jun. 1960  25 sep. 2018  0  Hospice i Måløv  tree1 
2508 I113956  Barfod  Mads  27 jun. 1960  25 sep. 2018  0  St. Josephs hospital  tree1 
2509 I39388               
2510 I81018  Barfod  Molly Elise Birgitte Tang  1 feb. 1873  28 jul. 1929  0  Boede siden 1907 med sin mor og søskende. Stifter af Molly Tang Barfods Familielegat.  tree1 
2511 I81018  Barfod  Molly Elise Birgitte Tang  1 feb. 1873  28 jul. 1929  0  Ulfborg kirkegaard  tree1 
2512 I39263  Barfod  Niels  20 jun. 1933  23 feb. 2025  0  student fra Ordrup Gymnasium 1951, hvorefter han 1958 blev cand. polyt. som kemiingeniør. Blev 1964 ansat ved Danmarks Tekniske Højskole, senest som lektor.  tree1 
2513 I39244  Barfod  Niels Nikolaj Lunn  8 aug. 1954  20 maj 2013  0  Niels Nikolaj Lunn Barfod blev student fra Gl. Hellerup Gymnasium 1974, hvorefter han tog en journalistuddannelse og afsluttede denne i 1981 med afgang fra Journalisthøjskolen i Århus. Han var ved Ritzaus Bureau 1981-87 som journalist og var udviklingschef ved dagbladet Børsen 1987-91 indtil han ansattes som redaktionschef her.  tree1 
2514 I39244  Barfod  Niels Nikolaj Lunn  8 aug. 1954  20 maj 2013  0  Bispebjerg Hospital  tree1 
2515 I25495  Barfod  Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal  16 mar. 1848  14 jan. 1928  0  Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11.
Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole.
I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup.
I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København.
Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912.
Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928.  		 tree1 
2516 I27736  Barfod  Nynne  6 feb. 1923  22 aug. 1999  0  Uddannet og virkede som husmoderafløser i Lyngby.  tree1 
2517 I39373  Barfod  Ole  2 maj 1949  21 feb. 1977  0  Ole Barfod tog i 1969 studentereksamen fra Akademisk Studenterkursus, hovrefter han var stud.scient pol. ved Århus Universitet, da han døde.  tree1 
2518 I81038  Barfod  Ove Tang  26 jul. 1911  2 nov. 2009  0  Ove Tang Barfod blev student 1929 fra Schneekloths skole. I 1934 blev han cand.polyt. og aftjente derefter sin værnepligt 1934-35 og 1939. Fra 1935 til 1948 var han ansat hos forskellige entreprenørfirmaer og rådgivende ingeniører og var bl.a. konduktør ved Issefjordsværket. I juni 1948 blev han ansat i firmaet Peter Lind & Co. Ltd. i London og fra 1959 chefingeniør her. Han blev direktør i firmaet og gik på pension i 1976. De har to børn  tree1 
2519 I113951  Barfod  Palle Hoffmann  25 aug. 1934  1 nov. 1995  0  Tog realeksamen 1951 fra Taastrup Realskole, kom i handelslære og aftjente sin værnepligt 1955-56 i livgarden, hvorefter han blev fyrværker sammen med sin far. I 1964 tog han studentereksamen Statens Kursus og stoppede i 1966 arbejdet på fyrværkerifabrikken for at studere historie på universitetet indtil 1974. Efter endt læreruddannelse i 1980 blev han ansat ved Langbjerg skole, men havde arbejdet i Brøndby kommune som lærer siden 1975.  tree1 
2520 I113951  Barfod  Palle Hoffmann  25 aug. 1934  1 nov. 1995  0  Vallensbæk Kirkegaard  tree1 
2521 I81016  Barfod  Peter Christian Kierkegaard Tang  9 okt. 1876  29 jan. 1967  0  Skolegang i C. Jakobsens Realskole og Aalborg Latinskole, preliminæreksamen 1892, discipel på Svaneapoteket i Aalborg 1892-95, exam.pharm. 1895, på Fakse apotek 1895-97, cand.pharm 1898, Vesterbro apotek 1898-1907, Göteborg efteraar 1907, Slagelse apotek 1907-1909, Steno apotek i København 1909-10,
Rigshospitalets apoteker 1910-28.
Overtog som selvstændig Frihavnsapoteket 1928
Stifter af Allergologisk Laboratorium, som siden udviklede sig til den farmaceutiske virksomhed, ALK, som igen fusionerede og blev til ALK-Abello. 		 tree1 
2522 I81016  Barfod  Peter Christian Kierkegaard Tang  9 okt. 1876  29 jan. 1967  0  Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod blev cand.pharm. 1898. Allerede samme år blev han ansat på Vesterbro Apotek, hvor han var indtil 1907. Efter forskellig anden ansættelse blev han 1910 apoteker på Rigshospitalet, hvor han var begyndt at abejde med præparater mod overfølsomhed og reagenser derfor. Han var fra 1912 til 30 konsulent ved Hærens Sanitetsdepot og blev 1917 chef for lazaretlejrenes apoteker. I 1928 forlod han Rigshospitalet, da han den 1. oktober oprettede Frihavns apoteket, hvor han startede et alergologisk laboratorium. I den anledning blev han inviteret til Stockholm og Helsingfors for begge steder at holde foredrag om sin virksomhed. Han foretog under 1. verdenskrig indkøb til fangelejrene i Horserød og Hald, hvorfor han for sit store arbejde for fangerne blev dekoreret med udenlandske Røde Kors ordener. I 1919 fik han Mindetegnet for danske krigsfangelejre, 1922 for Polsk Røde Kors og for Østrigs Røde Kors samt i 1926 Ungarns Røde Kors og i 1928 for Tysk Røde Kors. 1928 blev han Ridder af Dannebrog og i 1948 Dannebrogsmand. Han havde Frihavns Apoteket indtil 1962 og var iøvrigt i mange år censor ved Den farmaceutiske Læreanstalt og medlem af bestyrelsen for børneinstitutionen "Saxoly". Med sin 1. kone havde de fire børn.

 		 tree1 
2523 I81013  Barfod  Peter Noe Andreas Tang  1 jun. 1883  9 jul. 1952  0  Peter Noe Andreas Tang Barfod tog præliminæreksamen i 1898 samt afgangseksamen fra de Brockske Handelskolers Højskole i 1900. Derefter var han fra 1900 til 1908 ansat på margarinefabrikant Otto Mønsteds kontor, og blev samme år overbogholder hos Erith Oilworts Ltd. i London.

Han blev senere sekretær hos Erith Oilworths Ltd. indtil 1923, da han sammen med søsteren Anna (XVI,43) overtog sin mors fødegård Nørre Vosborg og fra marts 1924 forestod han gårdens drift.

Han lod med Nationalmuseets hjælp hovedbygningen istandsætte og restaurere i 1937, og fik i 1942 ved hjælp af Hedeselskabet afvandet 173 tdr. land eng, men han måtte på grund af svigtende helbred sælge gården, som han forlod den 22/5 1947 og flyttede til Kgs. Lyngby.

 		 tree1 
2524 I81013  Barfod  Peter Noe Andreas Tang  1 jun. 1883  9 jul. 1952  0  Aalborg Hospitals kirke  tree1 
2525 I81013  Barfod  Peter Noe Andreas Tang  1 jun. 1883  9 jul. 1952  0  Aalborg Katedralskole 1894-96, Østersøgades Latin og Realskole, København 1896-98, Preliminæreksamen 1898.Brockske Handelsskoiler 1898-1900, Otto Mønsted 1900-1908, Erith Oilworks Ltd. London 1908-23.
Overtog, sammen med Anna Tang Barfod, Nørre Vosborg 1923 og ejede drev denne indtil 1947, hvor han solgte gården til sin halvfætter, overretssagfører Janus Frederik Krarup. 		 tree1 
2526 I81014  Barfod  Poul David Tang  20 mar. 1881  26 mar. 1968  0  Budolfi kirke  tree1 
2527 I81014  Barfod  Poul David Tang  20 mar. 1881  26 mar. 1968  0  Poul David Tang Barfod tog præliminæreksamen i Ålborg 1896. Fra 1896 til 1900 var han i tømrerlære i Vinding ved Vejle. Efter en afbrydelse, hvor han i 1902 fik sekondløjtnanteksamen ved Søbefæstningen og udnævnelse ved genindkaldelse den 12/9 1903, arbejdede han som tømrersvend i København og i England 1901 og 1904-06 i Tyskland og Schweitz. I 1905 tog han afgangseksamen fra Teknisk Skole i København og blev den 1/1 1909 løntnant i Forstærkningen. 1906 til 1928 var han bygningskonduktør i København i forskellige entreprenørvirksomheder. Den 17/3 1914 fik han borgerskab som tømrermester i København og fra 1928 til den 31/12 1952 var han medindehaver af tømrermesterfirmaet Julius Nielsen og Søn. I september 1933 blev han vurderingsmester for Københavns Brandforsikring og magistrats vurderingsmand samt siden vurderingsmand for Bikuben og undervisningsministeriet ved vurderingen af seminarier, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, og desuden medlem af Bro- og Bolværkskommissionen i København, medlem af kommissionen vedr. boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Fra 1914 var han medlem af bestyrelsen for Københavns Tømrerlaugs Understøttelsesforening, 1925 skuemester ved svendeprøver og æresmedlem af Københavns Tømrerlaug samt Ridder af Dannebrog. De havde 5 børn.

 		 tree1 
2528 I81014  Barfod  Poul David Tang  20 mar. 1881  26 mar. 1968  0  Ved hans 80-årsdag 20-03-1961 skrev Berlingske Tidende: Tømrermester Poul Tang Barfod er en af sit fags mest kendte og højest ansete mænd, med et langt og flittigt livsvirke bag sig. Han er fra Ålborg, hvor hans far var forstander for det gamle hospital, uddannedes som tømrer i hjembyen og gennemgik derefter i København Det Tekniske Selskabs Skole. Derefter arbejdede han, som skik var dengang, man endnu kunne gå på valsen, i England, Tyskland og Schweitz og var der og senere hjemme konduktør hos forskellige entreprenør- og tømrerfirmaer. I denne egenskab kom han også til firmaet Julius Nielsen i København, senere Julius Nielsen & Søn; det var i 1907, og tyve år senere blev han medindehaver. Han har i tidens løb med sit firma udført adskillige betydelige arbejder, bl.a. for hæren: nævnes kan bl.a. Kløvermarkslejren og Almegaardslejren på Bornholm. Hans rige erfaringer er taget i brug på forskellige fronter - så forskellige, at de rigtigt viser, hvor alsidig han har været som fagmand. Han har virket som vurderingsformand i Københavns Brandforsikring, i Bikuben og i Undervisningsministeriets Vurderingskommission, som medlem af Bolværkskommissionen i København og af kommissionen vedrørende boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Dertil har han gjort en indsats på det faglige område inden for lauget, af hvilket han nu er æresmedlem. Han er mangeårig skuemester og medlem af bestyrelsen for laugets understøttelsesforening.  tree1 
2529 I81014  Barfod  Poul David Tang  20 mar. 1881  26 mar. 1968  0  Gik i Aalborg Katedralskole, indtil han ved faderens død blev flyttet til C. Jacobsens Realskole. Preliminæreksamen 1896. I lære som tømrer hos tømrermester Touborg i Vinding ved Vejle 1896-1900. Teknisk Skole i København sideløbende med arbejde 1900-06. Arbejde i Newcastle 3 mdr 1901. Soldat 14 mdr 1901-02. På valsen som svend i Tyskland og Schweiz 1904 sammen med sin ven Einar Kornerup, der var murersvend (de blev siden gift med to søstre - Anna og Johanne Raffenberg). Bygningskonduktør hos tømrermester Kornerup i Roskilde 1906-07, fra 1907 konduktør og senere medejer af tømrer- og snedkerfirmaet Julius Nielsen & Søn i København indtil 1951. Vurderingsmand for Undervisningsministeriet, for Brandforsikringen og for Bikuben indtil 1960-erne. Æresmedlem af Københavns Tømrerlaug.

 		 tree1 
2530 I124102  Barfod  Poul Frederik  14 jan. 1811  15 jun. 1896  0  Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 aar gammel. Aaret efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vild krabat, og han ville helst være gaaet til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at faa lov, men denne ville ikke høre paa ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, saa han skulle studere.

Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foraaret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerraad Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832.

I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. Paa Frederik VI's fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale paa hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig.

Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende aar uden ansøgning en understøttelse af konferensraad N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var paa alle maader optaget af det danske og nordiske og navnlig i aarene 1834 til 1847 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der saa dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842.

Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme aar var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første aar og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme aar i mødet i Gøteborg, hvor de skandinaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere.

Mens Frederik Barfod, saa længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, saa skiftede han helt om efter Christian VIII's tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 aars enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, saa varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Saaledes skete det da ogsaa, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom paa et aars censur samt en bøde på 200 rdl.

1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg.

Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han ogsaa i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”.

Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 aars censur. Samme aar havde han ogsaa faaet udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856.

I det bevægede aar 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgaaet en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge paa Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra baade Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober aabnedes Rigsforsamlingen.

I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnaal af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han ogsaa et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”.

Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme aar det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme aar et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX's regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII's kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I aarene 1869-71 forelæste han paa Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876.

Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kaar. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik paa finansloven, ændrede ikke dette forhold, saa han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”.

Paa sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom ogsaa højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store haab om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange aar var samlingssted for den store families mange unge.

Paa sin 70-aarsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2.000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner ham male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket til museet paa Frederiksborg Slot. I sine sidste aar skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslaaet at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsraad, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge. 		 tree1 
2531 I124102  Barfod  Poul Frederik  14 jan. 1811  15 jun. 1896  0  Lyngby Kirke  tree1 
2532 I124102  Barfod  Poul Frederik  14 jan. 1811  15 jun. 1896  0  Frederiksberg Kirkegaard  tree1 
2533 I39297  Barfod  Ragnhild Barfred  20 jun. 1875  25 jun. 1968  0  Søndermarks Krematorium  tree1 
2534 I39283  Barfod  Rigmor Egternak  21 jan. 1882  30 jan. 1960  0  Rigmor Egternak Barfod var fra januar 1904 til december 1906 elev på Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvorfra hun fik afgangsbevis. I 1917 fik hun organisteksamen fra Københavns Organistskole og var siden musiklærerinde.  tree1 
2535 I39304  Barfod  Ruth Fredborg Barfred  6 apr. 1891  10 dec. 1965  0  Ruth Fredborg Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup i 1907. 1909-10 var hun lærerinde på Søndergårde i Rørup på Fyn. De har 4 døtre.  tree1 
2536 I39379  Barfod  Tage  3 mar. 1916  26 apr. 1943  0  Tage Barfod blev student fra Metropolitanskolen i 1933 og cand.polit. i juni 1940. Han var ansat i Socialministeriet og arbejdede samtidig i invalideforsikringsretten indtil han omkom ved en kuldsejling med sejlbåd ved Karrebæksminde.  tree1 
2537 I25499  Barfod  Thorkil Barnfred  24 jul. 1889  27 nov. 1947  0  Frk. Marie Jørgensens private kursus  tree1 
2538 I25499  Barfod  Thorkil Barnfred  24 jul. 1889  27 nov. 1947  0  1909 Debut: i Illustreret Tidende (digt)
1911 Debut i bogform: Andalusiske digte (digte)
1915 Th. Lind: Gyldendals forfatter-lexikon
1919 Carl Møllers Legat
1919 Dansk Forfatterforening 1894-1919: side 18-20
1926 Finansloven
1930 Salmonsens konversationsleksikon. 2. udgave. Bind 1-26, 1915-30: bind 26, supplement
1932 Studenterne [fra år]: 1907, side 288-89
1933 Dansk Biografisk Leksikon. 2. udgave, 1933-1944
1934 Cai M. Woel: Troubadourer. Bind 1-2. Woel, Koppel, 1930-34: side 115-120
1945 Woel: Dansk Forfatterleksikon
1946 ekskluderet af Dansk Forfatterforening
1946 Forfatterunderstøttelsen inddraget
1959 Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950. Bind 1-3, 1959-64
2002 John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930-45 - og derefter. Gyldendal
2003 Arne Hardis: Æresretten. Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52. Lindhardt og Ringhof: side 237

 		 tree1 
2539 I25499  Barfod  Thorkil Barnfred  24 jul. 1889  27 nov. 1947  0  Thorkild Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup 1904, hvorefter han blev student i Odense 1907 og stud.phil. 1908. Han studerede først teologi og siden medicin, og opholdt sig i 1910 syv maaneder i Spanien. I 1911 kom han i boghandlerlære og debuterede samme aar med "Andalusiske digte", "Kvindekys og "Anden gift" samt "Illusion". Han blev 1912-13 journalist ved Horsens Avis, og fik i 1913 udgivet "Hedt blod" og "Den graa sko". I 1915 blev han redaktionssekretær ved Illustreret Tidende og hans følgende digte var "Smaa kalamiteter" i 1915 og "Lille frøken Ilse" i 1916, og mens han i 1917-18 var redaktør "Sort på hvidt" fik han udgivet "Det evige foraar" i 1917 og "Afdøde W. Schouwsen" og "Villa Tangloppen" i 1918. Han blev gift i 1914 med sin kusine Edith Barfod.

1919-20 var hen medarbejder ved Fyns Venstreblad og tildeltes 1919 Carl Møllers forfatterleget og fik samme aar udgivet "Jordens børn" og "Spot og spe". Derefter blev han i 1920-21 ansat ved Berlingske Tidende og fik 1920 publiceret "Bobler" og "Jul i præstegaarden" samt i 1921 "Snefnug" og "Den blaa sommerfugl". 1922-24 var han ansat ved bladet "København" og fik i 1923 udgivet "Drømmen om den blaa sommerfugt" samt 1924 "En hjærtefejl". 1925-27 kom han til de Ferslewske blade og fik i denne tid udgivet "Livets musik" 1925, hvorefter han blev litteratur- og teateranmelder ved "Morgenbladet" 1928-30. Han udgav 1929 "Stjernen i mulmet" og blev 1933 redaktør i "O.M.", Skandinavisk Blad for moderne Okkultisme. Han var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse 1920-26 og 1930-31, og skrev i øvrigt under pseudonymet Edith Egedal to bøger, "Ediths forvandlinger" 1921 og "Ediths lyksaligheder" 1923.

I 1939 udgav han "To mænd snakker sammen", men krigstiden ændrede hans forhold, idet han 1940-45 var ansat ved det nazistiske blad "Fædrelandet". Hans sidste arbejder "Jorden og stjernerne" kom i 1944 og "Solhverv" i 1946. De har tre børn. 		 tree1 
2540 I94300  Barfod  Thorkild  14 mar. 1920  30 aug. 2002  0  Skolegang på Haderslev Katedralskole. Uddannet bogholder i korn- og foderstoffirma i Haderslev 1935-40. Han var herefter et år på den jyske Handelshøjskole i Århus og havde siden et par stillinger i Århus og Silkeborg (papirfabrikken), hvorefter han i 1945 kom tilbage til Haderslev, hvor han blev bogholder og førstemand i en stor møbelvirksomhed (Adolphsen & Søn). I 1967 fik han i Haderslev stilling som kasserer i Fortsættelsessygekassen Sønderjylland, der senere kom til at hedde "Danmark", og hér pensioneredes han i 1985. Han var aktiv i Hjemmeværnet fra dets oprettelse i 1949 og havde gennem årene også været aktiv i en række foreninger og bestyrelser, bl.a. i Sct. Georgsgildet, børnehaven Catrine Asylet, Sillerup Mølle, Skibslavet Jensine og flere. Han var amatørmaler og havde en række udstillinger gennem årene. Fik oprettet en spejdergruppe for ældre på daghjemmet: Frederik IX.s Hjem kort før sin død. Han var selv aktivt med i den trods sin høje alder.   tree1 
2541 I81020  Barfod  Åge Immanuel Tang  2 feb. 1878  6 maj 1956  0  Højesteretssagfører Chr. Shaw, hvor han allerede havde arbejdet i 4 aar i sin studietid  tree1 
2542 I81020  Barfod  Åge Immanuel Tang  2 feb. 1878  6 maj 1956  0  Student fra Ålborg katedralskole 1896, cand.jur. 1902, sagførerfuldmægtig i Kbh. samme år. Assistent i kultusministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettede undervisningsministerium 1916. Konst. kontorchef i 2. dep. 1921, kontorchef 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementschef i 1. departement der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. Han blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling og har sat sit præg på mange skolelove.
Han blev sekretær i den store skolekommission 1919–23 og formand for de kommissioner, der gik forud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynslovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945. I sit embede stod han vagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne. Denne opfattelse har han givet udtryk for i Håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole 1950. Hans syn på ministeriets opgaver træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i Håndbogen fra 1930, 1938 og 1950 samt i de årlige Meddelelser vedr. Folkeskolen og Seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet, der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler, som det var sket i Sverige. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var i øvrigt præget af gensidig respekt. Inden for læreruddannelsen søgte han i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en frigørelse af eksamensformen indpas i 1954-loven, efter at forsøgsundervisning på seminarierne, som han havde fremskyndet 1948, havde vist nye veje. Han var i sin planlægning ikke bange for at bryde med traditionen og mødte 1930 stor modstand mod sine forslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943–45 hvilede skolen trygt hos ham. De vanskelige år har han beskrevet i Nordisk administrativt Tidsskrift, 1945. En særlig personlig interesse nærede han for faget sløjd, som han dyrkede i sin fritid.
Han var den ideale embedsmand, i mange år ofte iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kølig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt, som han nærede for de institutioner, han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltningen, men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan sammenfattes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvens. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgivningens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinjer vandt han den største respekt i alle skolekredse.
Storkors af Dannebrog.
Har skrevet "Slægten" (maskinskrevet kopi for familien). 		 tree1 
2543 I81020  Barfod  Åge Immanuel Tang  2 feb. 1878  6 maj 1956  0  Tibirke Kirkegaard  tree1 
2544 I81020  Barfod  Åge Immanuel Tang  2 feb. 1878  6 maj 1956  0  Semper tiro, hvilket betyder altid begynder, dvs aldrig udlært  tree1 
2545 I81020  Barfod  Åge Immanuel Tang  2 feb. 1878  6 maj 1956  0  Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite.

Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948.

Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. De havde to sønner (XVII,29-30).

 		 tree1 
2546 I39407  Barfod  Åse  19 aug. 1943  16 dec. 2024  0  Åse Barfod er uddannet til socialrådgiver. Hun har 2 døtre.

Anja Barfod Thorbek skrev 2. januar 2025 således i magasinet Arbejderen:
Åse behandlede andre mennesker godt; hun var aldrig fordømmende. Derfor var hun også god til at hjælpe. Hun havde en instinktiv forståelse og omsorg for mennesker, og dem, der havde sociale problemer, kæmpede hun for at hjælpe. For hende var det indlysende at være socialist.

Hendes sociale indignation og retfærdighedssans var afgørende for hendes uddannelsesvalg. Hun blev socialrådgiver i 70’erne, hvor bistandsloven gav mulighed for, at man rent faktisk kunne hjælpe det enkelte menneske, den enkelte familie ud fra lige præcis deres konkrete behov. Ifølge Åse er sociallovgivningen kun gået tilbage siden bistandsloven af 1976. Talrige gange har hun siden raset over de mange forringelser, som har puttet mennesker i kasser, så små og hårde, at de fleste bliver ødelagt af systemet.

I mange år arbejdede Åse i a-kassesystemet, det meste af tiden i Sømændenes Forbund, hvor hun ovenikøbet mødte sin mand, Hans Dresler, der var sømand og faglig sekretær. Sammen havde de en fælles indstilling til at hjælpe medlemmerne så smidigt og godt som muligt, ikke mindst når de havde været udsat for arbejdsskade. Åse mente selv, at hendes stædighed var en af grundene til, at meget lykkedes. Og når hun vidste, at hun havde lovgivningen i ryggen, så blev hun ved.

Da Åse nåede pensionsalderen, stoppede hun i fagbevægelsen og blev rådgiver for Enhedslisten på Christiansborg. Hun gjorde en stor indsats for skiftende ordførere på social- og arbejdsmarkedsområdet. Og hun var rigtig glad for at kunne dykke grundigt ned i lovgivningen og finde de mange huller og fejl, så det kunne blive bragt op politisk. Og i hvert fald nogle af dem blive rettet. Hun sagde mange gange, at det var det bedste arbejde, hun nogensinde havde haft.

Åse kunne den omfattende og komplekse lovgivning helt i dybden. Flere gange, når hun var med til de politiske forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet, kunne hun det bedre end embedsværket og kunne fortælle dem, når de tog fejl. Hun var ikke bange for at sige sin mening højt og tydeligt – også til ministre og statsministre.

I over 30 år var Åse sammen med Hans Dresler, til han desværre døde for 15 år siden. Sammen skabte de en storfamilie med fem sammenbragte børn. Det blev siden til mange børnebørn. Og nu er der også kommet adskillige oldebørn. Åse elskede sammen med Hans og sidenhen alene at nyde alt, hvad der er godt i livet.
 		 tree1 
2547 I39407  Barfod  Åse  19 aug. 1943  16 dec. 2024  0  Nørrebro  tree1 
2548 I129137  Barfoed  Aage Olsen  17 maj 1876  25 dec. 1905  0 

Aage Olsen Barfoed tog præliminæreksamen i 1892 fra Melchiors Skole i København. Derefter var han maskinlærling hos Kofoed & Hauberg fra 1892 til 1897 og tog i 1898 konstruktøreksamen ved Teknisk Skole i København. 1898 blev han ansat ved Allgemeine Electr. Gesellschaft i Berlin og var fra 1898 til 1901 ingeniør ved anlægget af de elektriske sporveje på Frederiksberg. Han rejste nogle år udenlands, idet han fra 1901 til 1904 var ansat ved Elektricitets-selskabet Schenectady i staten New york.

 

 		 tree1 
2549 I125188  Barfoed  Alfred  30 sep. 1865  11 jun. 1937  0  Store Heddinge Kirke  tree1 
2550 I15121  Barfoed  Anders Mathias  27 nov. 1801  3 jul. 1883  0  Fødsel/Dåb: Kirkebog Vor Frue sogn, Odense, 1787-1809, Opslag 265, side 262, 8. (Arkivalieronline).
D. 22de December blev Catachet og Klokker Hans Arndt Barfoeds og Kone Ane Catrine født Kisbye deres tilforn af Hr. Wirth, d. 29 November hjemmedøbte barn hans Daag confirmeret, dets navn var Anders Mathias. Mad. Gundermann bar ham, Mad. Hempel gik hos. Mandsfaddere vare: Hans Velærværdighed Hr. Borch, Kiøbmand Berg og Farver Brandt. 		 tree1 


«Forrige «1 ... 47 48 49 50 51 52 53 54 55 ... 939» Næste»


Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.