Personer: Notater

Rapport: Personer: Notater

Beskrivelse: Personer with associated notes

#	Person-ID	Efternavn	Fornavn	Fødselsdato	Dødsdato	note	Træ
2551	I39379	Barfod	Tage	3 mar. 1916	26 apr. 1943	Tage Barfod blev student fra Metropolitanskolen i 1933 og cand.polit. i juni 1940. Han var ansat i Socialministeriet og arbejdede samtidig i invalideforsikringsretten indtil han omkom ved en kuldsejling med sejlbåd ved Karrebæksminde.	tree1
2552	I25499	Barfod	Thorkil Barnfred	24 jul. 1889	27 nov. 1947	Frk. Marie Jørgensens private kursus	tree1
2553	I25499	Barfod	Thorkil Barnfred	24 jul. 1889	27 nov. 1947	1909 Debut: i Illustreret Tidende (digt) 1911 Debut i bogform: Andalusiske digte (digte) 1915 Th. Lind: Gyldendals forfatter-lexikon 1919 Carl Møllers Legat 1919 Dansk Forfatterforening 1894-1919: side 18-20 1926 Finansloven 1930 Salmonsens konversationsleksikon. 2. udgave. Bind 1-26, 1915-30: bind 26, supplement 1932 Studenterne [fra år]: 1907, side 288-89 1933 Dansk Biografisk Leksikon. 2. udgave, 1933-1944 1934 Cai M. Woel: Troubadourer. Bind 1-2. Woel, Koppel, 1930-34: side 115-120 1945 Woel: Dansk Forfatterleksikon 1946 ekskluderet af Dansk Forfatterforening 1946 Forfatterunderstøttelsen inddraget 1959 Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950. Bind 1-3, 1959-64 2002 John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930-45 - og derefter. Gyldendal 2003 Arne Hardis: Æresretten. Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52. Lindhardt og Ringhof: side 237	tree1
2554	I25499	Barfod	Thorkil Barnfred	24 jul. 1889	27 nov. 1947	Thorkild Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup 1904, hvorefter han blev student i Odense 1907 og stud.phil. 1908. Han studerede først teologi og siden medicin, og opholdt sig i 1910 syv maaneder i Spanien. I 1911 kom han i boghandlerlære og debuterede samme aar med "Andalusiske digte", "Kvindekys og "Anden gift" samt "Illusion". Han blev 1912-13 journalist ved Horsens Avis, og fik i 1913 udgivet "Hedt blod" og "Den graa sko". I 1915 blev han redaktionssekretær ved Illustreret Tidende og hans følgende digte var "Smaa kalamiteter" i 1915 og "Lille frøken Ilse" i 1916, og mens han i 1917-18 var redaktør "Sort på hvidt" fik han udgivet "Det evige foraar" i 1917 og "Afdøde W. Schouwsen" og "Villa Tangloppen" i 1918. Han blev gift i 1914 med sin kusine Edith Barfod. 1919-20 var hen medarbejder ved Fyns Venstreblad og tildeltes 1919 Carl Møllers forfatterleget og fik samme aar udgivet "Jordens børn" og "Spot og spe". Derefter blev han i 1920-21 ansat ved Berlingske Tidende og fik 1920 publiceret "Bobler" og "Jul i præstegaarden" samt i 1921 "Snefnug" og "Den blaa sommerfugl". 1922-24 var han ansat ved bladet "København" og fik i 1923 udgivet "Drømmen om den blaa sommerfugt" samt 1924 "En hjærtefejl". 1925-27 kom han til de Ferslewske blade og fik i denne tid udgivet "Livets musik" 1925, hvorefter han blev litteratur- og teateranmelder ved "Morgenbladet" 1928-30. Han udgav 1929 "Stjernen i mulmet" og blev 1933 redaktør i "O.M.", Skandinavisk Blad for moderne Okkultisme. Han var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse 1920-26 og 1930-31, og skrev i øvrigt under pseudonymet Edith Egedal to bøger, "Ediths forvandlinger" 1921 og "Ediths lyksaligheder" 1923. I 1939 udgav han "To mænd snakker sammen", men krigstiden ændrede hans forhold, idet han 1940-45 var ansat ved det nazistiske blad "Fædrelandet". Hans sidste arbejder "Jorden og stjernerne" kom i 1944 og "Solhverv" i 1946. De har tre børn.	tree1
2555	I94300	Barfod	Thorkild	14 mar. 1920	30 aug. 2002	Skolegang på Haderslev Katedralskole. Uddannet bogholder i korn- og foderstoffirma i Haderslev 1935-40. Han var herefter et år på den jyske Handelshøjskole i Århus og havde siden et par stillinger i Århus og Silkeborg (papirfabrikken), hvorefter han i 1945 kom tilbage til Haderslev, hvor han blev bogholder og førstemand i en stor møbelvirksomhed (Adolphsen & Søn). I 1967 fik han i Haderslev stilling som kasserer i Fortsættelsessygekassen Sønderjylland, der senere kom til at hedde "Danmark", og hér pensioneredes han i 1985. Han var aktiv i Hjemmeværnet fra dets oprettelse i 1949 og havde gennem årene også været aktiv i en række foreninger og bestyrelser, bl.a. i Sct. Georgsgildet, børnehaven Catrine Asylet, Sillerup Mølle, Skibslavet Jensine og flere. Han var amatørmaler og havde en række udstillinger gennem årene. Fik oprettet en spejdergruppe for ældre på daghjemmet: Frederik IX.s Hjem kort før sin død. Han var selv aktivt med i den trods sin høje alder.	tree1
2556	I81020	Barfod	Åge Immanuel Tang	2 feb. 1878	6 maj 1956	Student fra Ålborg katedralskole 1896, cand.jur. 1902, sagførerfuldmægtig i Kbh. samme år. Assistent i kultusministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettede undervisningsministerium 1916. Konst. kontorchef i 2. dep. 1921, kontorchef 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementschef i 1. departement der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. Han blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling og har sat sit præg på mange skolelove. Han blev sekretær i den store skolekommission 1919–23 og formand for de kommissioner, der gik forud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynslovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945. I sit embede stod han vagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne. Denne opfattelse har han givet udtryk for i Håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole 1950. Hans syn på ministeriets opgaver træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i Håndbogen fra 1930, 1938 og 1950 samt i de årlige Meddelelser vedr. Folkeskolen og Seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet, der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler, som det var sket i Sverige. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var i øvrigt præget af gensidig respekt. Inden for læreruddannelsen søgte han i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en frigørelse af eksamensformen indpas i 1954-loven, efter at forsøgsundervisning på seminarierne, som han havde fremskyndet 1948, havde vist nye veje. Han var i sin planlægning ikke bange for at bryde med traditionen og mødte 1930 stor modstand mod sine forslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943–45 hvilede skolen trygt hos ham. De vanskelige år har han beskrevet i Nordisk administrativt Tidsskrift, 1945. En særlig personlig interesse nærede han for faget sløjd, som han dyrkede i sin fritid. Han var den ideale embedsmand, i mange år ofte iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kølig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt, som han nærede for de institutioner, han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltningen, men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan sammenfattes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvens. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgivningens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinjer vandt han den største respekt i alle skolekredse. Storkors af Dannebrog. Har skrevet "Slægten" (maskinskrevet kopi for familien).	tree1
2557	I81020	Barfod	Åge Immanuel Tang	2 feb. 1878	6 maj 1956	Højesteretssagfører Chr. Shaw, hvor han allerede havde arbejdet i 4 aar i sin studietid	tree1
2558	I81020	Barfod	Åge Immanuel Tang	2 feb. 1878	6 maj 1956	Tibirke Kirkegaard	tree1
2559	I81020	Barfod	Åge Immanuel Tang	2 feb. 1878	6 maj 1956	Semper tiro, hvilket betyder altid begynder, dvs aldrig udlært	tree1
2560	I81020	Barfod	Åge Immanuel Tang	2 feb. 1878	6 maj 1956	Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite. Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948. Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. De havde to sønner (XVII,29-30).	tree1
2561	I39407	Barfod	Åse	19 aug. 1943	16 dec. 2024	Åse Barfod er uddannet til socialrådgiver. Hun har 2 døtre. Anja Barfod Thorbek skrev 2. januar 2025 således i magasinet Arbejderen: Åse behandlede andre mennesker godt; hun var aldrig fordømmende. Derfor var hun også god til at hjælpe. Hun havde en instinktiv forståelse og omsorg for mennesker, og dem, der havde sociale problemer, kæmpede hun for at hjælpe. For hende var det indlysende at være socialist. Hendes sociale indignation og retfærdighedssans var afgørende for hendes uddannelsesvalg. Hun blev socialrådgiver i 70’erne, hvor bistandsloven gav mulighed for, at man rent faktisk kunne hjælpe det enkelte menneske, den enkelte familie ud fra lige præcis deres konkrete behov. Ifølge Åse er sociallovgivningen kun gået tilbage siden bistandsloven af 1976. Talrige gange har hun siden raset over de mange forringelser, som har puttet mennesker i kasser, så små og hårde, at de fleste bliver ødelagt af systemet. I mange år arbejdede Åse i a-kassesystemet, det meste af tiden i Sømændenes Forbund, hvor hun ovenikøbet mødte sin mand, Hans Dresler, der var sømand og faglig sekretær. Sammen havde de en fælles indstilling til at hjælpe medlemmerne så smidigt og godt som muligt, ikke mindst når de havde været udsat for arbejdsskade. Åse mente selv, at hendes stædighed var en af grundene til, at meget lykkedes. Og når hun vidste, at hun havde lovgivningen i ryggen, så blev hun ved. Da Åse nåede pensionsalderen, stoppede hun i fagbevægelsen og blev rådgiver for Enhedslisten på Christiansborg. Hun gjorde en stor indsats for skiftende ordførere på social- og arbejdsmarkedsområdet. Og hun var rigtig glad for at kunne dykke grundigt ned i lovgivningen og finde de mange huller og fejl, så det kunne blive bragt op politisk. Og i hvert fald nogle af dem blive rettet. Hun sagde mange gange, at det var det bedste arbejde, hun nogensinde havde haft. Åse kunne den omfattende og komplekse lovgivning helt i dybden. Flere gange, når hun var med til de politiske forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet, kunne hun det bedre end embedsværket og kunne fortælle dem, når de tog fejl. Hun var ikke bange for at sige sin mening højt og tydeligt – også til ministre og statsministre. I over 30 år var Åse sammen med Hans Dresler, til han desværre døde for 15 år siden. Sammen skabte de en storfamilie med fem sammenbragte børn. Det blev siden til mange børnebørn. Og nu er der også kommet adskillige oldebørn. Åse elskede sammen med Hans og sidenhen alene at nyde alt, hvad der er godt i livet.	tree1
2562	I39407	Barfod	Åse	19 aug. 1943	16 dec. 2024	Nørrebro	tree1
2563	I129137	Barfoed	Aage Olsen	17 maj 1876	25 dec. 1905	Aage Olsen Barfoed tog præliminæreksamen i 1892 fra Melchiors Skole i København. Derefter var han maskinlærling hos Kofoed & Hauberg fra 1892 til 1897 og tog i 1898 konstruktøreksamen ved Teknisk Skole i København. 1898 blev han ansat ved Allgemeine Electr. Gesellschaft i Berlin og var fra 1898 til 1901 ingeniør ved anlægget af de elektriske sporveje på Frederiksberg. Han rejste nogle år udenlands, idet han fra 1901 til 1904 var ansat ved Elektricitets-selskabet Schenectady i staten New york.	tree1
2564	I125188	Barfoed	Alfred	30 sep. 1865	11 jun. 1937	Store Heddinge Kirke	tree1
2565	I15121	Barfoed	Anders Mathias	27 nov. 1801	3 jul. 1883	Fødsel/Dåb: Kirkebog Vor Frue sogn, Odense, 1787-1809, Opslag 265, side 262, 8. (Arkivalieronline). D. 22de December blev Catachet og Klokker Hans Arndt Barfoeds og Kone Ane Catrine født Kisbye deres tilforn af Hr. Wirth, d. 29 November hjemmedøbte barn hans Daag confirmeret, dets navn var Anders Mathias. Mad. Gundermann bar ham, Mad. Hempel gik hos. Mandsfaddere vare: Hans Velærværdighed Hr. Borch, Kiøbmand Berg og Farver Brandt.	tree1
2566	I73745	Barfoed	Andrea Mathilde	1 feb. 1841	19 jul. 1927	Fkt. 1845, bor hun Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager Bye, Præstegaarden, 1, hun er 4 år gammel. Fkt. 1850, bor hun Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager By, 1, hun er 9 år gammel, hun er nævnt som Andreas Mathias Barfoed. Fkt. 1860, bor hun Odense amt, Aasum herred, Allerup sogn, Allerup, Præstegaarden, 1, hun er 19 år gammel.	tree1
2567	I73745	Barfoed	Andrea Mathilde	1 feb. 1841	19 jul. 1927	Samtlige personer i husstanden Odense, Aasum, Allerup, Allerup, præstegård, 1, FT-1870, C2587 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Anders Mathi as Barfoed 68 Enkemand husfader sognepræst Odense Hans Ahrendt Barfoed 35 Ugift barn theol. candidat Ølby Ringkøbing amt Andrea Mathilde Barfoed 29 Ugift barn Sandager Odense amt Amalia Christiane Barfoed 60 Ugift søster husbestyrerinde Odense Ane Magdalene Crone 32 Ugift slægtning Flødstrup Svendborg amt Jeppe Hansen 29 Ugift tjenestefolk avlskarl Højby Odense amt Lars Nielsen 19 Ugift tjenestefolk anden karl Stenløse Odense amt Nicolai Christensen 64 Gift tjenestefolk røgter St. Knud Odense Peder Rasmussen 81 Ugift t jenestefolk forhen røgter Thurup Odense amt Maren Pedersen 34 Ugift tjenestefolk kokkepige Her Dorthea Hansen 44 Ugift tjenestefolk stuepige Davinde Odense amt Ane Jensen 24 Ugif t tjenestefolk bryggerpige Birkende Odense amt	tree1
2568	I125169	Barfoed	Anna Marie Cathrine Charlotte	28 mar. 1827	29 jul. 1904	Bøgeskovhuset	tree1
2569	I16104	Barfoed	Christen		26 dec. 1895	Avernakø Kirke	tree1
2570	I125158	Barfoed	Christen Hansen	15 jan. 1730	aug. 1785	Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev. Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis. Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden. Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756. Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende: O, lille søde glut og yndige Christiane. Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig. O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave, I dig jeg mere får, end som jeg burde have, Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan, det viser visselig min Gud og Skabermand. I øvrigt må de vist forsikre dig om dette, at du og ingen mer skal eje mig med rette, så jeg af Hjertet skal dig elske redelig så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig. Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster". Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild. De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke. Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.	tree1
2571	I124097	Barfoed	Christen Hansen	23 apr. 1798	15 jun. 1868	Rengegaard	tree1
2572	I124097	Barfoed	Christen Hansen	23 apr. 1798	15 jun. 1868	Store Heddinge Kirkegaard	tree1
2573	I124097	Barfoed	Christen Hansen	23 apr. 1798	15 jun. 1868	Hjemmedaab	tree1
2574	I124097	Barfoed	Christen Hansen	23 apr. 1798	15 jun. 1868	Christen Hansen Barfoed blev i 1820 exam.jur. og var derefter ansat som byfogedfuldmægtig i St. Heddinge fra den 9/11 1821 til den 1/5 1825, idet han den 13/6 1825 blev prøveprokurator og den 27/10 Strandingskommissionær i Stevns herred. Han nedsatte sig derefter i 1827 som stempelpapirforhandler og blev fra den 11/7 samme år prokurator ved underretten i Sjællands stift. Den 30/5 1829 blev han klasselotterikollektør og samme år grundejer i Stege. Det forårsagede, at han i 1831 blev konstitueret byfoged her. I april 1832 blev han arvefæster af Rengegaard ved Store Heddinge, hvor han bosatte sig og den 22/1 1863 udnævntes han til kancelliråd. Han døde i 1868 og hans kone i 1881. De havde ti børn (XV,7-16). Døbt: Hjemmedøbt og hans dåb i kirken konfirmeret. Hans far bar ham; faddere: Hr. Nislev i Agerskov, Møller P: Johansen fra Branderup Mølle, Frue Outzen fra Roest og Jfr: Woydemann fra Toftlund.	tree1
2575	I124097	Barfoed	Christen Hansen	23 apr. 1798	15 jun. 1868	Arvefæster på Rengegård. Tidl. byfoged i Stege &nbsp ?Christen Hansen Barfoed blev i 1820 exam.jur. og var derefter ansat som byfogedfuldmægtig i St. Heddinge fra den 9/11 1821 til den 1/5 1825, idet han den 13/6 1825 blev prøveprokurator og den 27/10 Strandingskommissionær i Stevns herred. Han nedsatte sig derefter i 1827 som stempelpapirforhandler og blev fra den 11/7 samme år prokurator ved underretten i Sjællands stift. Den 30/5 1829 blev han klasselotterikollektør og samme år grundejer i Stege. Det forårsagede, at han i 1831 blev konstitueret byfoged her. I april 1832 blev han arvefæster af Rengegaard ved Store Heddinge, hvor han bosatte sig og den 22/1 1863 udnævntes han til kancelliråd. Han døde i 1868 og hans kone i 1881. De havde ti børn (XV,7-16). &nbsp Døbt: &nbsp ?Hjemmedøbt og hans dåb i kirken konfirmeret. Hans far bar ham; faddere: Hr. Nislev i Agerskov, Møller P: Johansen fra Branderup Mølle, Frue Outzen fra Roest og Jfr: Woydemann fra Toftlund.	tree1
2576	I81007	Barfoed	Christian Severin	13 aug. 1804	23 jan. 1857	Christian Severin Barfoed var i handelslære fra 1819 til 1826 og blev den 1. maj 1827 handelsbetjent hos tobaksspinder Kastrup i København, indtil han fra den 1/101833 til 1838 blev købmand i Køge. I 1840 blev han atter handelsbetjent i København og i 1845 konstitueret toldbetjent i København, men kaldes samme år også købmand. I 1846 kom han til Rødby, hvor han var toldbetjent indtil 1851, da han flyttedes til Maribo, hvor han døde 1857. De havde fem børn (XV,27-31), hvoraf de 4 bortkastede "e" i Barfoed og skrev sig Barfod. Børn 1. Hans Peter Barfod, f. 11 maj 1834, Køge , d. 4 sep. 1892, Ålborg 2. Anna Marie Adelaide Barfod, f. 24 maj 1836, Køge , d. 24 nov. 1909, København 3. Jens Ivar Barfod, f. 1 jan. 1840, Køge , d. 29 jun. 1913, Esbjerg 4. Caroline Amalie Barfoed, f. 17 apr. 1845, d. 4 jul. 1845 5. Laurits Christian Clausen Barfod, f. 17 apr. 1845, d. 4 sep. 1906	tree1
2577	I125162	Barfoed	Dødfødt	14 feb. 1765	14 feb. 1765	Avnslev Kirke	tree1
2578	I125160	Barfoed	Else Cathrine Dorthea	11 jul. 1768	7 feb. 1842	Fakse Præstegaard	tree1
2579	I125160	Barfoed	Else Cathrine Dorthea	11 jul. 1768	7 feb. 1842	Da hendes mor døde i 1777, kom hun i pension i København det samme sted, hvor hendes mor havde været, men da hun skulle konfirmeres, kom hun atter hjem og derefter omkring 1792 i huset hos sin farbror, købmand Christian Barfoed i Nakskov. Samme år blev hun gift i Madame Barfoeds hus i Nakskov med Peter Trolle Priergaard. Hun fik den 9/3 1792 bevilling til, at en under Århus stifts gejstlige overformynders indestående arv på 136 rdl. måtte flyttes til Lollands Nørre Herreds gejstlige overformynderi. Efter hendes mands død flyttede hun til sin bror i Fakse præstegård, hvor hun døde 1848.	tree1
2580	I125181	Barfoed	Emma Elisabeth Julie Pouline	7 apr. 1833	4 jan. 1916	Store Heddinge Kirke	tree1
2581	I73746	Barfoed	Frederikke Cathrine	16 sep. 1832	5 aug. 1891	Fkt. 1834, bor hun Ringkøbing amt, Hjerm herred, Ølby sogn, Vester Ølbye, Præstegaarden, 1, hun er 2 år gammel. Fkt. 1840, bor hun Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager Bye, Præstegaarden, 1, hun er 8 år gammel. Fkt. 1845, bor hun Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager Bye, Præstegaarden, 1, hun er 13 år gammel. Fkt. 1855, bor hun Odense amt, Aas um herred, Allerup sogn, Allerup By, Præstegaarden, 1, hun er 23 år gammel. Fkt. 1860, bor hun Odense amt, Aasum herred, Allerup sogn, Allerup, Præstegaarden, 1, hun er 28 år gammel.	tree1
2582	I124114	Barfoed	Gustav Oluf Valdemar	16 apr. 1848	12 mar. 1919	PROVST FOR STRØ OG HOLBRO HERREDER	tree1
2583	I124114	Barfoed	Gustav Oluf Valdemar	16 apr. 1848	12 mar. 1919	Diakonissestiftelsen	tree1
2584	I15124	Barfoed	Hans Ahrendt	25 nov. 1834	Ja, dato ukendt	Fkt. 1840, bor han Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager Bye, Præstegaarden, 1, han er 6 år gammel. Fkt. 1845, bor han Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager Bye, Præsteg aarden, 1, han er 11 år gammel.	tree1
2585	I15124	Barfoed	Hans Ahrendt	25 nov. 1834	Ja, dato ukendt	Samtlige personer i husstanden Odense, Aasum, Allerup, Allerup, præstegård, 1, FT-1870, C2587 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Anders Mathi as Barfoed 68 Enkemand husfader sognepræst Odense Hans Ahrendt Barfoed 35 Ugift barn theol. candidat Ølby Ringkøbing amt Andrea Mathilde Barfoed 29 Ugift barn Sandager Odense amt Amalia Christiane Barfoed 60 Ugift søster husbestyrerinde Odense Ane Magdalene Crone 32 Ugift slægtning Flødstrup Svendborg amt Jeppe Hansen 29 Ugift tjenestefolk avlskarl Højby Odense amt Lars Nielsen 19 Ugift tjenestefolk anden karl Stenløse Odense amt Nicolai Christensen 64 Gift tjenestefolk røgter St. Knud Odense Peder Rasmussen 81 Ugift t jenestefolk forhen røgter Thurup Odense amt Maren Pedersen 34 Ugift tjenestefolk kokkepige Her Dorthea Hansen 44 Ugift tjenestefolk stuepige Davinde Odense amt Ane Jensen 24 Ugif t tjenestefolk bryggerpige Birkende Odense amt	tree1
2586	I124095	Barfoed	Hans Peter	15 feb. 1770	14 nov. 1841	Fakse Kirkegaard	tree1
2587	I124095	Barfoed	Hans Peter	15 feb. 1770	14 nov. 1841	Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter). I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen. Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult." Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred. Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn, af dem blev de 4 præster.	tree1
2588	I104259	Barfoed	Hans Peter	12 okt. 1786	30 apr. 1828	Nørre Snede Kirke	tree1
2589	I125182	Barfoed	Hans Peter	12 apr. 1835	29 sep. 1878	Store Heddinge Kirke	tree1
2590	I579429	Barfoed	Helmuth Christian	30 jul. 1816	1835	Afsejlede som styrmand til Kina, men ogsaa denne gang forliste hans skib, denne gang paa Kina-kysten Hele besætningen og saaledes ogsaa han formodes omkommet, men hans bo stod uopgjort i 20 aar herefter.	tree1
2591	I579429	Barfoed	Helmuth Christian	30 jul. 1816	1835	Han fik styrmandseksamen og tog i november 1934 til Liverpool, England for at faa hyre Under en rejse til Middelhavet forliste skibet ved den irske kyst, hvorefter han vendte tilbage til Liverpool	tree1
2592	I125183	Barfoed	Henrik Ludvig	2 aug. 1837	11 jun. 1847	Store Heddinge Kirke	tree1
2593	I125183	Barfoed	Henrik Ludvig	2 aug. 1837	11 jun. 1847	Rengegaard	tree1
2594	I125183	Barfoed	Henrik Ludvig	2 aug. 1837	11 jun. 1847	Store Heddinge Kirkegaard	tree1
2595	I81009	Barfoed	Jens Ivar	1 jan. 1840	29 jun. 1913	Jens Ivar Barfod gik straks efter sin konfirmation til søs. Han fortæller herom i en bog "Da jeg var matros", som han udgav i 1895. Han skriver bl.a.: "Det var midt i vinterens hjerte, nogle dage før Jul, da mine forældre indså, at de ikke kunne bøje min ubetvingelige lyst til søen, og derfor "lod drengen få sin vilje". De afsendte mig pr. post fra en af småøerne, måske med det stille håb i hjertet, at det barske vejrlig - vi havde nemlig det år en meget streng vinter - snart skulle få mig til at vende om igen og atter søge hjemmets kødgryder." Han fortæller videre om vanskelighederne ved at få hyre og om de barske forhold den unge dreng pludselig blev stillet overfor, men matros blev han da. I 1866 blev han styrmand på briggen Marie Augusta, hvor han var indtil 1874. Derefter blev han i 1875 ansat som styrmand i DFDS. Den 22/12 1881 fik han skipperborgerskab i København, i 1882 blev han kaptajn i DFDS. I 1888 blev han ansat som forvalter ved selskabets kontor i Esbjerg og flyttede 1895 til Fur og derfra til Fanø og Esbjerg. Han døde 1913 og han s kone 1918 i København. De havde fire børn 1. Niels Torsten Nielsen Barfod, f. 5 feb. 1873, København , d. 24 jun. 1898, Liverpool 2. Ellen Nielsen Barfod, f. 22 nov. 1878, København 3. Rigmor Nielsen Barfod, f. 2 aug. 1877, d. 31 aug. 1877, København 4. Inge Nielsen Barfod, f. 7 maj 1879, København , d. 31 jan. 1934	tree1
2596	I124116	Barfoed	Katinka Elise Andrea	30 jun. 1851	5 mar. 1886	Diakonissestiftelsen	tree1
2597	I125170	Barfoed	Laura Henriette Adelaide Christiane	7 mar. 1829	12 jun. 1914	Store Heddinge Kirke	tree1
2598	I579431	Barfoed	Ludvig Emanuel	29 jan. 1820	5 jan. 1878	Fra maj 1844 boede han paa Regensen, men i Feb 1846 rejste han til Norge Var huslærer hos provsten i Snejen samt hos sognepræst i Ibestad P.M. Brager Desuden var han fra 1864 til sin død formand for kontrolkommissionen for Gaustad og en tid revisor ved Hovedjernbanen og Statsjernbanerne, samt kasserer ved Rigshospitalets nybyggeri.	tree1
2599	I125171	Barfoed	Martin Vilhelm	20 sep. 1840	4 mar. 1919	Martin Vilhelm Barfoed blev den 30/10 1861 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og kom derfor til at deltage i krigen i 1864. Som minde er bevaret i familien et stykke af en tysk granat, der sårede ham og dræbte hans sidemand, ligesom man har bevaret hans "lommelærke". Han fik siden tildelt en erindringsmedalje i 1876. Han blev medhjælper hos sin svigerfar i Store Heddinge fra 1865 til 1869, hvorefter han blev dampmøller i Køge. Den 1/1 1870 udnævntes han til løjtnant i forstærkningen. I 1888 blev han godsinspektør i Københavns Frihavn. De havde seks børn (XVI,5-10).	tree1
2600	I125171	Barfoed	Martin Vilhelm	20 sep. 1840	4 mar. 1919	Store Heddinge Kirke	tree1

Person-ID

Efternavn

Fornavn

Fødselsdato

Dødsdato

Nulevende

note

Træ

2551

I39379

Barfod

Tage

3 mar. 1916

26 apr. 1943

Tage Barfod blev student fra Metropolitanskolen i 1933 og cand.polit. i juni 1940. Han var ansat i Socialministeriet og arbejdede samtidig i invalideforsikringsretten indtil han omkom ved en kuldsejling med sejlbåd ved Karrebæksminde.

tree1

2552

I25499

Barfod

Thorkil Barnfred

24 jul. 1889

27 nov. 1947

Frk. Marie Jørgensens private kursus

tree1

2553

I25499

Barfod

Thorkil Barnfred

24 jul. 1889

27 nov. 1947

1909 Debut: i Illustreret Tidende (digt)
1911 Debut i bogform: Andalusiske digte (digte)
1915 Th. Lind: Gyldendals forfatter-lexikon
1919 Carl Møllers Legat
1919 Dansk Forfatterforening 1894-1919: side 18-20
1926 Finansloven
1930 Salmonsens konversationsleksikon. 2. udgave. Bind 1-26, 1915-30: bind 26, supplement
1932 Studenterne [fra år]: 1907, side 288-89
1933 Dansk Biografisk Leksikon. 2. udgave, 1933-1944
1934 Cai M. Woel: Troubadourer. Bind 1-2. Woel, Koppel, 1930-34: side 115-120
1945 Woel: Dansk Forfatterleksikon
1946 ekskluderet af Dansk Forfatterforening
1946 Forfatterunderstøttelsen inddraget
1959 Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950. Bind 1-3, 1959-64
2002 John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930-45 - og derefter. Gyldendal
2003 Arne Hardis: Æresretten. Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52. Lindhardt og Ringhof: side 237

tree1

2554

I25499

Barfod

Thorkil Barnfred

24 jul. 1889

27 nov. 1947

Thorkild Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup 1904, hvorefter han blev student i Odense 1907 og stud.phil. 1908. Han studerede først teologi og siden medicin, og opholdt sig i 1910 syv maaneder i Spanien. I 1911 kom han i boghandlerlære og debuterede samme aar med "Andalusiske digte", "Kvindekys og "Anden gift" samt "Illusion". Han blev 1912-13 journalist ved Horsens Avis, og fik i 1913 udgivet "Hedt blod" og "Den graa sko". I 1915 blev han redaktionssekretær ved Illustreret Tidende og hans følgende digte var "Smaa kalamiteter" i 1915 og "Lille frøken Ilse" i 1916, og mens han i 1917-18 var redaktør "Sort på hvidt" fik han udgivet "Det evige foraar" i 1917 og "Afdøde W. Schouwsen" og "Villa Tangloppen" i 1918. Han blev gift i 1914 med sin kusine Edith Barfod.

1919-20 var hen medarbejder ved Fyns Venstreblad og tildeltes 1919 Carl Møllers forfatterleget og fik samme aar udgivet "Jordens børn" og "Spot og spe". Derefter blev han i 1920-21 ansat ved Berlingske Tidende og fik 1920 publiceret "Bobler" og "Jul i præstegaarden" samt i 1921 "Snefnug" og "Den blaa sommerfugl". 1922-24 var han ansat ved bladet "København" og fik i 1923 udgivet "Drømmen om den blaa sommerfugt" samt 1924 "En hjærtefejl". 1925-27 kom han til de Ferslewske blade og fik i denne tid udgivet "Livets musik" 1925, hvorefter han blev litteratur- og teateranmelder ved "Morgenbladet" 1928-30. Han udgav 1929 "Stjernen i mulmet" og blev 1933 redaktør i "O.M.", Skandinavisk Blad for moderne Okkultisme. Han var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse 1920-26 og 1930-31, og skrev i øvrigt under pseudonymet Edith Egedal to bøger, "Ediths forvandlinger" 1921 og "Ediths lyksaligheder" 1923.

I 1939 udgav han "To mænd snakker sammen", men krigstiden ændrede hans forhold, idet han 1940-45 var ansat ved det nazistiske blad "Fædrelandet". Hans sidste arbejder "Jorden og stjernerne" kom i 1944 og "Solhverv" i 1946. De har tre børn.

tree1

2555

I94300

Barfod

Thorkild

14 mar. 1920

30 aug. 2002

Skolegang på Haderslev Katedralskole. Uddannet bogholder i korn- og foderstoffirma i Haderslev 1935-40. Han var herefter et år på den jyske Handelshøjskole i Århus og havde siden et par stillinger i Århus og Silkeborg (papirfabrikken), hvorefter han i 1945 kom tilbage til Haderslev, hvor han blev bogholder og førstemand i en stor møbelvirksomhed (Adolphsen & Søn). I 1967 fik han i Haderslev stilling som kasserer i Fortsættelsessygekassen Sønderjylland, der senere kom til at hedde "Danmark", og hér pensioneredes han i 1985. Han var aktiv i Hjemmeværnet fra dets oprettelse i 1949 og havde gennem årene også været aktiv i en række foreninger og bestyrelser, bl.a. i Sct. Georgsgildet, børnehaven Catrine Asylet, Sillerup Mølle, Skibslavet Jensine og flere. Han var amatørmaler og havde en række udstillinger gennem årene. Fik oprettet en spejdergruppe for ældre på daghjemmet: Frederik IX.s Hjem kort før sin død. Han var selv aktivt med i den trods sin høje alder.

tree1

2556

I81020

Barfod

Åge Immanuel Tang

2 feb. 1878

6 maj 1956

Student fra Ålborg katedralskole 1896, cand.jur. 1902, sagførerfuldmægtig i Kbh. samme år. Assistent i kultusministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettede undervisningsministerium 1916. Konst. kontorchef i 2. dep. 1921, kontorchef 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementschef i 1. departement der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. Han blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling og har sat sit præg på mange skolelove.
Han blev sekretær i den store skolekommission 1919–23 og formand for de kommissioner, der gik forud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynslovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945. I sit embede stod han vagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne. Denne opfattelse har han givet udtryk for i Håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole 1950. Hans syn på ministeriets opgaver træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i Håndbogen fra 1930, 1938 og 1950 samt i de årlige Meddelelser vedr. Folkeskolen og Seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet, der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler, som det var sket i Sverige. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var i øvrigt præget af gensidig respekt. Inden for læreruddannelsen søgte han i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en frigørelse af eksamensformen indpas i 1954-loven, efter at forsøgsundervisning på seminarierne, som han havde fremskyndet 1948, havde vist nye veje. Han var i sin planlægning ikke bange for at bryde med traditionen og mødte 1930 stor modstand mod sine forslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943–45 hvilede skolen trygt hos ham. De vanskelige år har han beskrevet i Nordisk administrativt Tidsskrift, 1945. En særlig personlig interesse nærede han for faget sløjd, som han dyrkede i sin fritid.
Han var den ideale embedsmand, i mange år ofte iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kølig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt, som han nærede for de institutioner, han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltningen, men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan sammenfattes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvens. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgivningens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinjer vandt han den største respekt i alle skolekredse.
Storkors af Dannebrog.
Har skrevet "Slægten" (maskinskrevet kopi for familien).

tree1

2557

I81020

Barfod

Åge Immanuel Tang

2 feb. 1878

6 maj 1956

Højesteretssagfører Chr. Shaw, hvor han allerede havde arbejdet i 4 aar i sin studietid

tree1

2558

I81020

Barfod

Åge Immanuel Tang

2 feb. 1878

6 maj 1956

Tibirke Kirkegaard

tree1

2559

I81020

Barfod

Åge Immanuel Tang

2 feb. 1878

6 maj 1956

Semper tiro, hvilket betyder altid begynder, dvs aldrig udlært

tree1

2560

I81020

Barfod

Åge Immanuel Tang

2 feb. 1878

6 maj 1956

Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite.

Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948.

Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. De havde to sønner (XVII,29-30).

tree1

2561

I39407

Barfod

Åse

19 aug. 1943

16 dec. 2024

Åse Barfod er uddannet til socialrådgiver. Hun har 2 døtre.

Anja Barfod Thorbek skrev 2. januar 2025 således i magasinet Arbejderen:
Åse behandlede andre mennesker godt; hun var aldrig fordømmende. Derfor var hun også god til at hjælpe. Hun havde en instinktiv forståelse og omsorg for mennesker, og dem, der havde sociale problemer, kæmpede hun for at hjælpe. For hende var det indlysende at være socialist.

Hendes sociale indignation og retfærdighedssans var afgørende for hendes uddannelsesvalg. Hun blev socialrådgiver i 70’erne, hvor bistandsloven gav mulighed for, at man rent faktisk kunne hjælpe det enkelte menneske, den enkelte familie ud fra lige præcis deres konkrete behov. Ifølge Åse er sociallovgivningen kun gået tilbage siden bistandsloven af 1976. Talrige gange har hun siden raset over de mange forringelser, som har puttet mennesker i kasser, så små og hårde, at de fleste bliver ødelagt af systemet.

I mange år arbejdede Åse i a-kassesystemet, det meste af tiden i Sømændenes Forbund, hvor hun ovenikøbet mødte sin mand, Hans Dresler, der var sømand og faglig sekretær. Sammen havde de en fælles indstilling til at hjælpe medlemmerne så smidigt og godt som muligt, ikke mindst når de havde været udsat for arbejdsskade. Åse mente selv, at hendes stædighed var en af grundene til, at meget lykkedes. Og når hun vidste, at hun havde lovgivningen i ryggen, så blev hun ved.

Da Åse nåede pensionsalderen, stoppede hun i fagbevægelsen og blev rådgiver for Enhedslisten på Christiansborg. Hun gjorde en stor indsats for skiftende ordførere på social- og arbejdsmarkedsområdet. Og hun var rigtig glad for at kunne dykke grundigt ned i lovgivningen og finde de mange huller og fejl, så det kunne blive bragt op politisk. Og i hvert fald nogle af dem blive rettet. Hun sagde mange gange, at det var det bedste arbejde, hun nogensinde havde haft.

Åse kunne den omfattende og komplekse lovgivning helt i dybden. Flere gange, når hun var med til de politiske forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet, kunne hun det bedre end embedsværket og kunne fortælle dem, når de tog fejl. Hun var ikke bange for at sige sin mening højt og tydeligt – også til ministre og statsministre.

I over 30 år var Åse sammen med Hans Dresler, til han desværre døde for 15 år siden. Sammen skabte de en storfamilie med fem sammenbragte børn. Det blev siden til mange børnebørn. Og nu er der også kommet adskillige oldebørn. Åse elskede sammen med Hans og sidenhen alene at nyde alt, hvad der er godt i livet.

tree1

2562

I39407

Barfod

Åse

19 aug. 1943

16 dec. 2024

Nørrebro

tree1

2563

I129137

Barfoed

Aage Olsen

17 maj 1876

25 dec. 1905

Aage Olsen Barfoed tog præliminæreksamen i 1892 fra Melchiors Skole i København. Derefter var han maskinlærling hos Kofoed & Hauberg fra 1892 til 1897 og tog i 1898 konstruktøreksamen ved Teknisk Skole i København. 1898 blev han ansat ved Allgemeine Electr. Gesellschaft i Berlin og var fra 1898 til 1901 ingeniør ved anlægget af de elektriske sporveje på Frederiksberg. Han rejste nogle år udenlands, idet han fra 1901 til 1904 var ansat ved Elektricitets-selskabet Schenectady i staten New york.

tree1

2564

I125188

Barfoed

Alfred

30 sep. 1865

11 jun. 1937

Store Heddinge Kirke

tree1

2565

I15121

Barfoed

Anders Mathias

27 nov. 1801

3 jul. 1883

Fødsel/Dåb: Kirkebog Vor Frue sogn, Odense, 1787-1809, Opslag 265, side 262, 8. (Arkivalieronline).
D. 22de December blev Catachet og Klokker Hans Arndt Barfoeds og Kone Ane Catrine født Kisbye deres tilforn af Hr. Wirth, d. 29 November hjemmedøbte barn hans Daag confirmeret, dets navn var Anders Mathias. Mad. Gundermann bar ham, Mad. Hempel gik hos. Mandsfaddere vare: Hans Velærværdighed Hr. Borch, Kiøbmand Berg og Farver Brandt.

tree1

2566

I73745

Barfoed

Andrea Mathilde

1 feb. 1841

19 jul. 1927

Fkt. 1845, bor hun Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager Bye, Præstegaarden, 1, hun er 4 år gammel.

Fkt. 1850, bor hun Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager By, 1, hun

er 9 år gammel, hun er nævnt som Andreas Mathias Barfoed.

Fkt. 1860, bor hun Odense amt, Aasum herred, Allerup sogn, Allerup, Præstegaarden, 1, hun er 19 år gammel.

tree1

2567

I73745

Barfoed

Andrea Mathilde

1 feb. 1841

19 jul. 1927

Samtlige personer i husstanden

Odense, Aasum, Allerup, Allerup, præstegård, 1, FT-1870, C2587

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Anders Mathi

as Barfoed 68 Enkemand husfader sognepræst Odense

Hans Ahrendt Barfoed 35 Ugift barn theol. candidat Ølby Ringkøbing amt

Andrea Mathilde Barfoed 29 Ugift barn Sandager Odense amt

Amalia Christiane Barfoed 60 Ugift søster husbestyrerinde Odense

Ane Magdalene Crone 32 Ugift slægtning Flødstrup Svendborg amt

Jeppe Hansen 29 Ugift tjenestefolk avlskarl

Højby Odense amt

Lars Nielsen 19 Ugift tjenestefolk anden karl Stenløse Odense amt

Nicolai Christensen 64 Gift tjenestefolk røgter St. Knud Odense

Peder Rasmussen 81 Ugift t

jenestefolk forhen røgter Thurup Odense amt

Maren Pedersen 34 Ugift tjenestefolk kokkepige Her

Dorthea Hansen 44 Ugift tjenestefolk stuepige Davinde Odense amt

Ane Jensen 24 Ugif

t tjenestefolk bryggerpige Birkende Odense amt

tree1

2568

I125169

Barfoed

Anna Marie Cathrine Charlotte

28 mar. 1827

29 jul. 1904

Bøgeskovhuset

tree1

2569

I16104

Barfoed

Christen

26 dec. 1895

Avernakø Kirke

tree1

2570

I125158

Barfoed

Christen Hansen

15 jan. 1730

aug. 1785

Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:

O, lille søde glut og yndige Christiane.
Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
det viser visselig min Gud og Skabermand.
I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
at du og ingen mer skal eje mig med rette,
så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.

Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

tree1

2571

I124097

Barfoed

Christen Hansen

23 apr. 1798

15 jun. 1868

Rengegaard

tree1

2572

I124097

Barfoed

Christen Hansen

23 apr. 1798

15 jun. 1868

Store Heddinge Kirkegaard

tree1

2573

I124097

Barfoed

Christen Hansen

23 apr. 1798

15 jun. 1868

Hjemmedaab

tree1

2574

I124097

Barfoed

Christen Hansen

23 apr. 1798

15 jun. 1868

Christen Hansen Barfoed blev i 1820 exam.jur. og var derefter ansat som byfogedfuldmægtig i St. Heddinge fra den 9/11 1821 til den 1/5 1825, idet han den 13/6 1825 blev prøveprokurator og den 27/10 Strandingskommissionær i Stevns herred. Han nedsatte sig derefter i 1827 som stempelpapirforhandler og blev fra den 11/7 samme år prokurator ved underretten i Sjællands stift. Den 30/5 1829 blev han klasselotterikollektør og samme år grundejer i Stege. Det forårsagede, at han i 1831 blev konstitueret byfoged her. I april 1832 blev han arvefæster af Rengegaard ved Store Heddinge, hvor han bosatte sig og den 22/1 1863 udnævntes han til kancelliråd. Han døde i 1868 og hans kone i 1881. De havde ti børn (XV,7-16).

Døbt:

Hjemmedøbt og hans dåb i kirken konfirmeret. Hans far bar ham; faddere: Hr. Nislev i Agerskov, Møller P: Johansen fra Branderup Mølle, Frue Outzen fra Roest og Jfr: Woydemann fra Toftlund.

tree1

2575

I124097

Barfoed

Christen Hansen

23 apr. 1798

15 jun. 1868

Arvefæster på Rengegård. Tidl. byfoged i Stege

&nbsp

?Christen Hansen Barfoed blev i 1820 exam.jur. og var derefter ansat som byfogedfuldmægtig i St. Heddinge fra den 9/11 1821 til den 1/5 1825, idet han den 13/6 1825 blev prøveprokurator og den 27/10 Strandingskommissionær i Stevns herred. Han nedsatte sig derefter i 1827 som stempelpapirforhandler og blev fra den 11/7 samme år prokurator ved underretten i Sjællands stift. Den 30/5 1829 blev han klasselotterikollektør og samme år grundejer i Stege. Det forårsagede, at han i 1831 blev konstitueret byfoged her. I april 1832 blev han arvefæster af Rengegaard ved Store Heddinge, hvor han bosatte sig og den 22/1 1863 udnævntes han til kancelliråd. Han døde i 1868 og hans kone i 1881. De havde ti børn (XV,7-16).

&nbsp

Døbt:

&nbsp

?Hjemmedøbt og hans dåb i kirken konfirmeret. Hans far bar ham; faddere: Hr. Nislev i Agerskov, Møller P: Johansen fra Branderup Mølle, Frue Outzen fra Roest og Jfr: Woydemann fra Toftlund.

tree1

2576

I81007

Barfoed

Christian Severin

13 aug. 1804

23 jan. 1857

Christian Severin Barfoed var i handelslære fra 1819 til 1826 og blev den 1. maj 1827 handelsbetjent hos tobaksspinder Kastrup i København, indtil han fra den 1/101833 til 1838 blev købmand i Køge. I 1840 blev han atter handelsbetjent i København og i 1845 konstitueret toldbetjent i København, men kaldes samme år også købmand. I 1846 kom han til Rødby, hvor han var toldbetjent indtil 1851, da han flyttedes til Maribo, hvor han døde 1857. De havde fem børn (XV,27-31), hvoraf de 4 bortkastede "e" i Barfoed og skrev sig Barfod.

Børn

1. Hans Peter Barfod, f. 11 maj 1834, Køge , d. 4 sep. 1892, Ålborg

2. Anna Marie Adelaide Barfod, f. 24 maj 1836, Køge , d. 24 nov. 1909, København

3. Jens Ivar Barfod, f. 1 jan. 1840, Køge , d. 29 jun. 1913, Esbjerg

4. Caroline Amalie Barfoed, f. 17 apr. 1845, d. 4 jul. 1845

5. Laurits Christian Clausen Barfod, f. 17 apr. 1845, d. 4 sep. 1906

tree1

2577

I125162

Barfoed

Dødfødt

14 feb. 1765

Avnslev Kirke

tree1

2578

I125160

Barfoed

Else Cathrine Dorthea

11 jul. 1768

7 feb. 1842

Fakse Præstegaard

tree1

2579

I125160

Barfoed

Else Cathrine Dorthea

11 jul. 1768

7 feb. 1842

Da hendes mor døde i 1777, kom hun i pension i København det samme sted, hvor hendes mor havde været, men da hun skulle konfirmeres, kom hun atter hjem og derefter omkring 1792 i huset hos sin farbror, købmand Christian Barfoed i Nakskov. Samme år blev hun gift i Madame Barfoeds hus i Nakskov med Peter Trolle Priergaard. Hun fik den 9/3 1792 bevilling til, at en under Århus stifts gejstlige overformynders indestående arv på 136 rdl. måtte flyttes til Lollands Nørre Herreds gejstlige overformynderi. Efter hendes mands død flyttede hun til sin bror i Fakse præstegård, hvor hun døde 1848.

tree1

2580

I125181

Barfoed

Emma Elisabeth Julie Pouline

7 apr. 1833

4 jan. 1916

Store Heddinge Kirke

tree1

2581

I73746

Barfoed

Frederikke Cathrine

16 sep. 1832

5 aug. 1891

Fkt. 1834, bor hun Ringkøbing amt, Hjerm herred, Ølby sogn, Vester Ølbye, Præstegaarden, 1, hun er 2 år gammel.

Fkt. 1840, bor hun Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager Bye,

Præstegaarden, 1, hun er 8 år gammel.

Fkt. 1845, bor hun Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager Bye, Præstegaarden, 1, hun er 13 år gammel.

Fkt. 1855, bor hun Odense amt, Aas

um herred, Allerup sogn, Allerup By, Præstegaarden, 1, hun er 23 år gammel.

Fkt. 1860, bor hun Odense amt, Aasum herred, Allerup sogn, Allerup, Præstegaarden, 1, hun er 28 år gammel.

tree1

2582

I124114

Barfoed

Gustav Oluf Valdemar

16 apr. 1848

12 mar. 1919

PROVST FOR STRØ OG HOLBRO HERREDER

tree1

2583

I124114

Barfoed

Gustav Oluf Valdemar

16 apr. 1848

12 mar. 1919

Diakonissestiftelsen

tree1

2584

I15124

Barfoed

Hans Ahrendt

25 nov. 1834

Ja, dato ukendt

Fkt. 1840, bor han Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager Bye, Præstegaarden, 1, han er 6 år gammel.

Fkt. 1845, bor han Odense amt, Båg herred, Sandager sogn, Sandager Bye, Præsteg

aarden, 1, han er 11 år gammel.

tree1

2585

I15124

Barfoed

Hans Ahrendt

25 nov. 1834

Ja, dato ukendt

Samtlige personer i husstanden

Odense, Aasum, Allerup, Allerup, præstegård, 1, FT-1870, C2587

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Anders Mathi

as Barfoed 68 Enkemand husfader sognepræst Odense

Hans Ahrendt Barfoed 35 Ugift barn theol. candidat Ølby Ringkøbing amt

Andrea Mathilde Barfoed 29 Ugift barn Sandager Odense amt

Amalia Christiane Barfoed 60 Ugift søster husbestyrerinde Odense

Ane Magdalene Crone 32 Ugift slægtning Flødstrup Svendborg amt

Jeppe Hansen 29 Ugift tjenestefolk avlskarl

Højby Odense amt

Lars Nielsen 19 Ugift tjenestefolk anden karl Stenløse Odense amt

Nicolai Christensen 64 Gift tjenestefolk røgter St. Knud Odense

Peder Rasmussen 81 Ugift t

jenestefolk forhen røgter Thurup Odense amt

Maren Pedersen 34 Ugift tjenestefolk kokkepige Her

Dorthea Hansen 44 Ugift tjenestefolk stuepige Davinde Odense amt

Ane Jensen 24 Ugif

t tjenestefolk bryggerpige Birkende Odense amt

tree1

2586

I124095

Barfoed

Hans Peter

15 feb. 1770

14 nov. 1841

Fakse Kirkegaard

tree1

2587

I124095

Barfoed

Hans Peter

15 feb. 1770

14 nov. 1841

Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn, af dem blev de 4 præster.

tree1

2588

I104259

Barfoed

Hans Peter

12 okt. 1786

30 apr. 1828

Nørre Snede Kirke

tree1

2589

I125182

Barfoed

Hans Peter

12 apr. 1835

29 sep. 1878

Store Heddinge Kirke

tree1

2590

I579429

Barfoed

Helmuth Christian

30 jul. 1816

1835

Afsejlede som styrmand til Kina, men ogsaa denne gang forliste hans skib, denne gang paa Kina-kysten
Hele besætningen og saaledes ogsaa han formodes omkommet, men hans bo stod uopgjort i 20 aar herefter.

tree1

2591

I579429

Barfoed

Helmuth Christian

30 jul. 1816

1835

Han fik styrmandseksamen og tog i november 1934 til Liverpool, England for at faa hyre

Under en rejse til Middelhavet forliste skibet ved den irske kyst, hvorefter han vendte tilbage til Liverpool

tree1

2592

I125183

Barfoed

Henrik Ludvig

2 aug. 1837

11 jun. 1847

Store Heddinge Kirke

tree1

2593

I125183

Barfoed

Henrik Ludvig

2 aug. 1837

11 jun. 1847

Rengegaard

tree1

2594

I125183

Barfoed

Henrik Ludvig

2 aug. 1837

11 jun. 1847

Store Heddinge Kirkegaard

tree1

2595

I81009

Barfoed

Jens Ivar

1 jan. 1840

29 jun. 1913

Jens Ivar Barfod gik straks efter sin konfirmation til søs. Han fortæller herom i en bog "Da jeg var matros", som han udgav i 1895. Han skriver bl.a.: "Det var midt i vinterens hjerte, nogle dage før Jul, da mine forældre indså, at de ikke kunne bøje min ubetvingelige lyst til søen, og derfor "lod drengen få sin vilje". De afsendte mig pr. post fra en af småøerne, måske med det stille håb i hjertet, at det barske vejrlig - vi havde nemlig det år en meget streng vinter - snart skulle få mig til at vende om igen og atter søge hjemmets kødgryder." Han fortæller videre om vanskelighederne ved at få hyre og om de barske forhold den unge dreng pludselig blev stillet overfor, men matros blev han da. I 1866 blev han styrmand på briggen Marie Augusta, hvor han var indtil 1874. Derefter blev han i 1875 ansat som styrmand i DFDS. Den 22/12 1881 fik han skipperborgerskab i København, i 1882 blev han kaptajn i DFDS. I 1888 blev han ansat som forvalter ved selskabets kontor i Esbjerg og flyttede 1895 til Fur og derfra til Fanø og Esbjerg. Han døde 1913 og han s kone 1918 i København. De havde fire børn

1. Niels Torsten Nielsen Barfod, f. 5 feb. 1873, København , d. 24 jun. 1898, Liverpool

2. Ellen Nielsen Barfod, f. 22 nov. 1878, København

3. Rigmor Nielsen Barfod, f. 2 aug. 1877, d. 31 aug. 1877, København

4. Inge Nielsen Barfod, f. 7 maj 1879, København , d. 31 jan. 1934

tree1

2596

I124116

Barfoed

Katinka Elise Andrea

30 jun. 1851

5 mar. 1886

Diakonissestiftelsen

tree1

2597

I125170

Barfoed

Laura Henriette Adelaide Christiane

7 mar. 1829

12 jun. 1914

Store Heddinge Kirke

tree1

2598

I579431

Barfoed

Ludvig Emanuel

29 jan. 1820

5 jan. 1878

Fra maj 1844 boede han paa Regensen, men i Feb 1846 rejste han til Norge

Var huslærer hos provsten i Snejen samt hos sognepræst i Ibestad P.M. Brager

Desuden var han fra 1864 til sin død formand for kontrolkommissionen for Gaustad og en tid revisor ved Hovedjernbanen og Statsjernbanerne, samt kasserer ved Rigshospitalets nybyggeri.

tree1

2599

I125171

Barfoed

Martin Vilhelm

20 sep. 1840

4 mar. 1919

Martin Vilhelm Barfoed blev den 30/10 1861 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og kom derfor til at deltage i krigen i 1864. Som minde er bevaret i familien et stykke af en tysk granat, der sårede ham og dræbte hans sidemand, ligesom man har bevaret hans "lommelærke". Han fik siden tildelt en erindringsmedalje i 1876. Han blev medhjælper hos sin svigerfar i Store Heddinge fra 1865 til 1869, hvorefter han blev dampmøller i Køge. Den 1/1 1870 udnævntes han til løjtnant i forstærkningen. I 1888 blev han godsinspektør i Københavns Frihavn. De havde seks børn (XVI,5-10).

tree1

2600

I125171

Barfoed

Martin Vilhelm

20 sep. 1840

4 mar. 1919

Store Heddinge Kirke

tree1

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.

Rapport: Personer: Notater

Quick Links

Kontakt

Webmaster Besked