Personer: Notater

Rapport: Personer: Notater

Beskrivelse: Personer with associated notes

#	Person-ID	Efternavn	Fornavn	Fødselsdato	Dødsdato	note	Træ
2651	I500423	Barney	Lucinda	18 okt. 1825	1829	Greenfield	tree1
2652	I105539	Barney	Lurinda	1813	3 jun. 1897	Knox	tree1
2653	I105539	Barney	Lurinda	1813	3 jun. 1897	Morgan County	tree1
2654	I105537	Barney	Melinda	18 okt. 1825	1827	Paint Creek	tree1
2655	I500431	Barney	Mercy Minerva	7 feb. 1872	19 sep. 1949	Monroe	tree1
2656	I500431	Barney	Mercy Minerva	7 feb. 1872	19 sep. 1949	Richfield	tree1
2657	I105536	Barney	Walter	7 jan. 1819	14 apr. 1917	Wayne	tree1
2658	I105536	Barney	Walter	7 jan. 1819	14 apr. 1917	Monroe, Sevier County	tree1
2659	I105536	Barney	Walter	7 jan. 1819	14 apr. 1917	Monroe City Cemetery, Monroe, Sevier County	tree1
2660	I500426	Barney	Walter Warden	24 dec. 1849	16 maj 1926	Provo	tree1
2661	I500426	Barney	Walter Warden	24 dec. 1849	16 maj 1926	Salmon	tree1
2662	I105415	Barnholdt	Marcus	28 jun. 1637	28 nov. 1695	Marcus Bærnholdt (1637-1695), som kunne nyte fruktene av faderens sosiale fremgang. Han blev student fra Katedralskolen i Christiania i 1657. Som andre rikmannssønner fikk han lov til å studere ved flere forskjellige europeiske universiteter, først ved Københavns Universitet i 1658, i 1660 som litteraturstuderende ved Universitetet i Leiden i Holland, og sist som studerende ved Orleans Universitet - alle steder sammen med vennen, bispesønnen Christian Stockfleth. Marcus studerte jura, teologi og filologi og blev en lærd og bereist herre, der utviklede seg til en sterk personlighet og en meget dominerende skikkelse. I 1663 forordnede kongen den 26 år gamle Marcus Barnholdt til borgermester i Skien i sin gamle fars sted. Dette gav anledning til en langvarig og bitter strid i rådet, som fant sin løsning i 1669, da han blev utnevnt til "magistratspresident" - et navn som kongen gav borgermestrene i de 5-6 største av landets byer. Marcus Barnholdt blev den eneste av Skiens borgermestre, der oppnådde denne tittel. Gjennom 13 år var han videre assessor i høyesteretten i Christiania, der bestod av 7 av landets fremste og betydeligste mend. Han videreførte sin fars forretninger og blev enda rikere. Imidlertid kom der også motgang. Byen brente to gange, og det kom til krig med Sverige. I den anledning skrev også Marcus mange brev til kongen med anmodninger om hjelp til byen efter katastrofene. Marcus Barnholdt var gift to gange. Første gang i 1665 med søsteren til studiekameraten, nemlig Margarethe Stokfleth, der imidlertid døde i en alder av kun 43 år - efter at have født ham 11 barn. Arven efter biskop Stokfleth gjorde Marcus ennå mere velstående. Hans andre kone blev i 1687 , Augusta Juliana van Cranenburg, der vist nok hadde hollandske foreldre. Hun fødte ham 6 barn. Han døde plutselig og uventet i 1695, og litt etter litt smuldrede formuen for enken, der slet ikke hadde forutsetninger for å videreføre ektemannens forretninger.	tree1
2663	I105415	Barnholdt	Marcus	28 jun. 1637	28 nov. 1695	Han g. 2 gang 31/3-1687 m. Juliane Augusta Craneburg	tree1
2664	I105422	Barnholdt	Margarethe	1676	1736	Skien	tree1
2665	I105422	Barnholdt	Margarethe	1676	1736	Solum	tree1
2666	I6418	Barqvist	Anders Mogensen	1728	Ja, dato ukendt	Risegaard	tree1
2667	I71448	Barslund	Anton Christian	3 jan. 1877	Ja, dato ukendt	Slagtermester først i Holstebro og fra 1918 i Aulum	tree1
2668	I90471	Barth	Ukendt	1748	25 jul. 1828	Kerteminde Kirke	tree1
2669	I90471	Barth	Ukendt	1748	25 jul. 1828	FT 1787 Kerteminde Malene Johansdatter, 33 år, gift, hans kone, husmoder, Anne har vist mange navne: i et skifte efter hendes mand kalder hun sig selv for Anna Malene Bartesdatter. Præsten skriver ved en fejl Lene Bartsen, men streger det over og skriver Anne Marlene Barth. Da boet skal deles er der ikke meget tilbage, det bliver datteren Anne Kirstine Pedersdatter og Bådfører Peder Christian Høg der på hans kones vegne deler den ene part 11RD 2 M. 11½ sk.,medens Sømand og Bådfører Christian Frederik Romsøe får den anden halvdel 11RD. 2. Mark 11½ sk. Der er en meget omfattende skifteprotokol ved hendes død, og del penge skal fordeles.Afskrift: Aar 1828 Søndag den 25 Juni Kl. 10 Formiddag straks efter at det var anmeldt at Baadfører Peter Romsøes Enke Anna Malen Badt i samme formiddag ved døden var afgået, indfandt sig undertegnede Skifteforvaler og Herredsfoged Tralow på Skiftestedet , for at foretage en lovligt Registrering og Vuderringsforretning, efter anmeldte afdøde, til sidste paafølgende Skifte og deling på alle hendes efterladte Børn og Arvinger som anmeldt at være : a. en Datter Anne Kirstine Pedersdatter 46 Aar Ugift. b. en dito Anne Marie Pedersdatter gift med Baadfører Peder Christensen Høeg og c. en søn Christian Frederik Pedersen almindelig kaldt Christian Romsøe 35 Aar, alle her til stæde, ligeledes var mødt, som af Skifteretten antaget Formynder Baadfører Niels Hansen Romsøe alle her af Byen, som Vitterlighed og _?ningsmand af Skifteretten antagen ??? for Skifteretten mødte Chr. Christensen og Mathias Hytter;.Herefter Vuderingen foretaget og beregnet som følger Indboet 1 bord på ringfod, et madskab, Stol, Kaffekedel, Gryde, i Alkoven en rød og blåstribet dyne, et blaagarnslagen, diverse tilbehør til sengen ialt 10. Rd, 3M, 8 Sk. så kommer en samlet opgørelse af diverse løsøre som opgøres til 210 Rd. Altså 220 RD. ialt. Herefter går man over til at at fastslå udeståender: Diverse pantetilgodehavender af den saligt afdøde Enke tilgode hos Baadfører Johan Due her i byen 150 R. det er også af hende udstedt en opligation til en Gaardmand Ove Jensen på 200 RD. i Huset, men at sønnnen Christian Frederik Romsøe	tree1
2670	I31330	Bârthelsen	Emma Sofie Mary	12 maj 1869	22 aug. 1946	Fødsel/Dåb: Kirkebog Sct. Nicolai sogn, Svendborg amt, 1862-1875, Opslag 72, side 77, 15.(Arkivalieronline). Forældre: Bogbinder Christensius Jens Frederik Christian Bârthelsen og Jensine Caroline Rasmussen, 31 Aar. Faddere: Jomfru Christiane Sørensen, Jomfru Christiane Svendsen, Smed Sofus Bärthelsen, Købmand Christentius Bärthelsen, Skræder Hans Chr. Qvist og Prokurator Gregersen. Alle af Svendborg. Vielse: Kirkebog Hof og Slots sognet, viede 1892-1927, side 45, 13. Ungkarl, Kontorassistent ved Statsbanerne Viggo Ferdinand Klein, født i Kjøbenhavn den 3die November 1873 (29 Aar). Bop. Krusemyntegade 9. Søn af Lakaj hos Hs. Kgl. Høih. Kronprinsen, Edvard Johannes Klein og Hustru Julie Eleonore Mathilde f. Holm, Krusemyntegade 9, Kjøbenhavn. Ugift Emma Sofie Mary Bärthelsen, født i Svendborg den 12 Maj 1869 (33 Aar). Bop. Dybensgade 2, Kjøbenhavn. Datter af Bogbindermester og Korsanger Christentius Jens Frederik Christian Bärthelsen og Hustru (?) Jensine Caroline F. Rasmussen. Bop. Dybensgade 2. Forlovere:Lakaj hos Kronprinsen Edvard Johannes Klein, Krusemyntegade 9. Bogbinder og Korsanger v. d. Kgl. Theater Chritentius Jens Frederik Bärthelsen, Dybensgade 2. Vielsen foretaget af Hr. Slotspræst Linnemann. Anmærkninger: Magistratsbevis fra Kjøbenhavns 3die Afdeling af 25 September 1902. Samtlige personer i husstanden Svendborg, Sunds, Svendborg Købstad, Svendborg, Gjerrizgade, 11 Forhus ,1 sal tv, FT-1870. (Opslag 21,22, Arkivalieronline) Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christentius Jens Frederik Christian Bärthelsen, 30, Gift, Husfader, Bogbinder, Svendborg. Jensine Caroline Bärthelsen f. Rasmussen, 31, Gift, Husmoder, Svendborg. Emma Sofie Mary Bärthelsen, under 1 Aar, Ugift, Barn, Svendborg. Maren Kirstine Rasmussen f. Svendsen, 74, Enke, Husfaderens Svigermoder, Svendborg Johanne Dorthea Liberoth, 15, Ugift, Tjenestetyende, Svendborg Samtlige personer i husstanden København, København (Staden), Asylgade, No. 8, 180, 24, FT-1880, D3725 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christanius Jens Frederik Christian Bärthelsen 40 Gift Husfader Bogbinder Svendborg Jensine Caroline Bärthelsen f. Rasmussen 41 Gift hans Kone Svendborg Emma Sophie Marry Bärthelsen 10 Ugift deres Datter Skoleelev Svendborg Jens Sophus Bärthelsen 6 Ugift deres Søn Frederiksberg Samtlige personer i husstanden København, København (Staden), Asylgade (Lige numre), no. 8, martikel 180, 2. Sal, 5, FT-1885, C1916 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christensius Jens Frederik Christian Bärthelsen 45 Gift Husfader Bogbindermester Svendborg Jensine Caroline Bärthelsen 46 Gift Husmoder Svendborg Anina Sofie Mary Bärthelsen 15 Ugift Datter Expeditrice Svendborg Jens Sofus Bärthelsen 11 Ugift Søn Svendborg Samtlige personer i husstanden København, København (Staden), Dybensgade, no. 2, martikel 178 A&B, 2. Sal, FT-1890. (Opslag 15, 16, Arkivalieronline) Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christensius Jens Frederik Christian Bärthelsen 50 Gift Husfader Bogbindermester Svendborg Jensine Caroline Bärthelsen 51 Gift Husmoder Svendborg Emma Sofie Mary Bärthelsen 20 Ugift Datter Svendborg Jens Sofus Bärthelsen 16 Ugift Søn Svendborg Samtlige personer i husstanden København, København (Staden), Dybensgade, no. 2, martikel 178 A&B, Forhus 11, FT-1901. (Opslag 16, Arkivalieronline) Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christensius Jens Frederik Christian Bärthelsen 1839 30 JUli Gift Husfader Bogbindermester Svendborg Ida Augusta Elisabeth Bärthelsen 1855 19 Maj Gift, Husmoder Svendborg Emma Sofie Bärthelsen 1969 12 Maj Ugift Datter Svendborg Samtlige personer i husstanden København, København (Staden), Melchiors Plads, 8 4. Etage, FT-1925. (Arkivalieronline, Opslag 143,144) Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Klein, Viggo Ferdinand, Johannes, 1873 3/11, gift, Husfader, Trafikkontrollør ved Starsbanerne, Kjøbenhavn. Klein, Emma Sofie Mary, 1869 12/5, gift, Husmoder, Svendborg. Klein, Aage, 1903 9/12, ugift, Søn, Assistent i Privatbanken. Klein, Else, 1905 26/6, ugift, Datter, elev Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring. Klein, Gerda, 1907 25/3, ugift, Datter, elev Forsikringselsk, London. Hun flytter til København sammen med sine forældre i tidsrummet 1870-1873 hvor hendes far C. J. F. C. Bertelsen for første gang bliver fundet i Kraks Vejviser for København i 1874. Efterfølgende oplysninger stammer fra Kraks Vejviser: I 1874 bor de Emilievej 16. I 1875 bor de Dannebrogsgade 18. 1876-1879 bor de Holmensgade 19. 1880-1889 bor de Asylgade 8. Asylgade skifter nu navn til Dybensgade, således at Asylgade 8 bliver til Dybensgade 2. 1890-1902 bor de Dybensgade 2. Efter sit giftemål i 1902 med Viggo Ferdinand Johannes Klein flytter hun Læssøegade 16 4,sal, København Ø. Hun boede ved sin død Bratskovvej 12 Vanløse	tree1
2671	I31330	Bârthelsen	Emma Sofie Mary	12 maj 1869	22 aug. 1946	Holmens Kirkegaard	tree1
2672	I101601	Bartholdy	Georg Benjamin	4 dec. 1746	22 maj 1806	1780 KøgeRoskilde, Ramsø, Køge Købstad, Torvet, , Nordre side nr. 173, 3 9, FT-1801 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Georg Benjamin Bartholdy, 55, Gift, Husbonde, Told og Consumtions Inspecte ur, Bolethe Petronelle Christine Frick, 31, Gift, Hans Kone, , Thomas Schatt, 8, , Hendes Søn af 1. ægteskab, , ?? Bartholdy, 3, , Begges Børn, , Barbare Jacobine Bartholdy, 1, , Begges Børn, , Bollete Christine Acleberg, 88, Enke, , Raadmand og Tolder Schatts Enke, Else Cathrine Oline Schatt, 18, Ugift, Begges Sted Datter, , Niels Bertelsen, 62, Enkemand, Logerende, Været Lakai hos Dronning Sophia Magdalene med Pension 120 Rdl. aarlig, Birgithe Nielsdatter, 23, Ugift, Tienestefolk, Stuepige, Christiane Pedersdatter, 26, Ugift, Tienestefolk, Kockepige, Ane Christiane Frid.Datter ??, 17, Ugift, Tienestefolk, Barnepige,	tree1
2673	I86954	Bartholdy	Wilhelm Georg	23 jul. 1849		Wilhelm og Pouline var fætter og kusine iflg. købmand Thorvald Plum, Assens	tree1
2674	I101730	Bartholin	Albert Caspersen	2 aug. 1620	17 maj 1663	hos bror Thomas Bartholin	tree1
2675	I101730	Bartholin	Albert Caspersen	2 aug. 1620	17 maj 1663	Vor Frue Kirke	tree1
2676	I627826	Bartholin	Anna Cathrine	26 jul. 1613	21 feb. 1682	Aarhus Domkirke	tree1
2677	I101724	Bartholin	Caspar	12 feb. 1585	13 jul. 1629	Caspar Bartholin the Elder (12 February 1585 – 13 July 1629) was born at Malmø, Denmark (modern Sweden) and was a polymath, finally accepting a professorship in medicine at the University of Copenhagen, Denmark, in 1613. He later taught theology at the same university. His precocity was extraordinary; at three years of age he was able to read, and in his thirteenth year he composed Greek and Latin orations and delivered them in public. When he was about eighteen he went to the University of Copenhagen and afterwards studied at Rostock and Wittenberg. He then travelled through Germany, the Netherlands, England, France and Italy, and was received with marked respect at the different universities he visited. In 1613 he was chosen professor of medicine in the University of Copenhagen, and filled that office for eleven years, when, falling into a dangerous illness, he made a vow that if he should recover he would apply himself solely to the study of divinity. He fulfilled his vow by becoming professor of divinity at Copenhagen and canon of Roskilde. He died on the 13th of July 1629 at Sorø in Zealand. His work, Anatomicae Institutiones Corporis Humani (1611) was for many years a standard textbook on the subject of anatomy. He was the first to describe the workings of the olfactory nerve. Of his sons, two, Thomas and Erasmus, were also noted scholars.	tree1
2678	I101726	Bartholin	Caspar	19 jul. 1618	2 nov. 1670	Vor Frue Kirke	tree1
2679	I101734	Bartholin	Caspar	10 sep. 1655	11 jun. 1738	opslag 180	tree1
2680	I101734	Bartholin	Caspar	10 sep. 1655	11 jun. 1738	opslag 50	tree1
2681	I38952	Bartholin	Caspar Thomas	6 dec. 1844	5 maj 1926	Søn af Johan Christian Bartholin og Marie Mackeprang	tree1
2682	I101735	Bartholin	Christoffer	1 dec. 1657	14 apr. 1714	Landsdommer	tree1
2683	I12034	Bartholin	Christoffer	5 aug. 1736	8 jun. 1780	Christoffer Bartholin var ejer af Trudsholm i Kastbjerg sogn, han var ugift.	tree1
2684	I626038	Bartholin	Frederikke	15 okt. 1696	1 mar. 1727	Lønborggaard	tree1
2685	I101723	Bartholin	Thomas	20 okt. 1616	4 dec. 1680	Vor Frue Kirke	tree1
2686	I21191	Bartholin	Thomas	29 mar. 1659	5 nov. 1690	Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Thomas Bartholin den yngre (født 27. marts 1659 i Roskilde, død 15. september 1690) var en dansk oldforsker, søn af Thomas Bartholin den ældre. Bartholin blev 18 år gammel udnævnt (designeret) til historisk professor, 1684 til kongelig antikvarius. Hans udførlige skrift Antiqvitatum Danicarum de causis contemptae a Danis adhuc gentilibus mortis libri tres ("Om de gamle Danskes Dødsforagt", 1689) er et for sin tid enestående værk af nordisk oldforskning; desuden samlede han i sit korte liv en stor mængde håndskrifter til Danmarks historie.	tree1
2687	I21192	Bartholin	Thomas	20 okt. 1690	1 apr. 1737	Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Thomas Bartholin ( 20. oktober 1690 i København – 1. april 1737 ) var en dansk jurist . Bartholin opdroges, da hans far professor Thomas Bartholin den yngre døde samme år han fødtes, af sin farbror, konferensråd Caspar Bartholin den yngre. Da han var bleven student,rejste han1710 udenlands, kom hjem 1714 og udnævntes allerede1715 tilprofessor philosophiae veduniversitetet; men det gik med ham som med hans farbror, at universitetet kun kom til at høste den mindste nytte af hans evner, i det hans virksomhed blev ledet i andre retninger, hvilket han sikkert skyldte sin plejefader, hvis i en vis henseende glimrende karriere måtte friste ham til efterfølgelse. I 1718 fik han sæde som assessor i Hofretten og 1721 i Højesteret; 1722 blev han justitsraad. Hertil føjedes endnu en betydelig virksomhed, idet han 1729 blev sin farbroder adjungeret i generalprokurør embedet med Løfte om at succedere ham, og blev en månedstid senere virkelig generalprokurør. 1730 blev han assessor i Konsistorium, etatsråad og endelig assessor i Kancellikollegiet. 1732 paatog han sig hvervet som universitetskvæstor, og 1736 udnævntes han til justitiarius i Højesteret, hvorefter han nedlagde embedet som generalprokurør; et halvt år efter døde Bartholin efter få dages Sygdom. Han roses for sin omsigtsfulde Styrelse af Universitetets Pengevæsen, og sin interesse for Universitetet fik han ogsaa Lejlighed til at vise ved den betydelige Andel, han havde i Udarbejdelsen af den nye Fundats af 1732. B.s videnskabelige Interesser gik i historisk Retning, og nogle Skrifter vedrørende Æmner af den ældre danske Historie vidne herom, hvoriblandt maa nævnes hans omhyggelige Udgave af den et Aarhundrede tidligere afdøde lundske Biskop Mogens Madsens «Episcoporum ecclesiæ Lundensis series» (1710). Disse offentliggjorde han allerede, inden han blev Professor, og Forfatterbanen betraadte han ikke senere. B. ægtede 8. April 1726 sin Farbroders Datter, Else Magdalene Bartholin, f. 24. Juni 1680 d. 9. Juli 1763, Enke efter den 1710 afdøde Ole Rømer.	tree1
2688	I626431	Bartholin-Eichel	Anne Marie	15 maj 1788	3 aug. 1791	Aastrup Herregaard	tree1
2689	I626431	Bartholin-Eichel	Anne Marie	15 maj 1788	3 aug. 1791	Aastrup Herregaard	tree1
2690	I92161	Bartholin-Eichel	Bolette Maria Dorothea	10 nov. 1786	10 sep. 1873	Tølløse Kirkegaard	tree1
2691	I35951	Bartholin-Eichel	Caspar Georg	8 jul. 1813	24 apr. 1902	Fideikommisbesidder 1826, 1841-78 Forpagter på Nielstrup på Lolland.	tree1
2692	I35947	Bartholin-Eichel	Johan	16 maj 1801	1 nov. 1826	Assistens Kirkegaard	tree1
2693	I128410	Bartholin-Eichel	Thalia Helene	14 apr. 1866	5 jan. 1956	Nielstrup Gods	tree1
2694	I88204	Bartholomäus	Martha Auguste	11 jun. 1860	Ja, dato ukendt	Werndorf, Schlesien	tree1
2695	I580727	Basballe	Anne Friis	1702	feb. 1736	Der er ikke tvivl om at borgmester Christen Jensen Basballe er far til Anne Friis Balle gift med præsten Søren Lugge i Holstebro. Christen Jensen Basballe var gift 2 gange, begge gange med kongelig bevilling på grund af slægtsskab. 1. bevilling 2. september 1701 med Vibeke Arildsdatter Bentzen og 2. bevilling med Anne Nielsdatter Friis 7. marj 1717. Ud fra dette må Vibeke være mor til Anne Friis Basballe, da hun får sin datter Helene med Søren Lugge allerede i 1727 i Holstebro (opsl. 196). Christen Basballes far Jens Christensen Basballe var også gift med en med navnet Friis, nemlig Anne Christensdatter Friis. Samtidig er Søren Lugges børn af dette ægteskab med Anne Friis Basballe også arvinger efter morfaderen Christen Basballe, hvis skifte først blev afsluttet mange år efter hans død.	tree1
2696	I21157	Basballe	Christen Jensen	1672	27 apr. 1747	Som eneste Søn blev han opdraget i sine Forældres priselige Fodspor, udenlands forsøgt og øvet i alle behørige Videnskaber o.s.v., som han selv har skrevet det paa sit Epitafium - og som eneste Arving kom han tillige i Besiddelse af en mægtig Formue, og han var Mand for at forøge den, uden altid at tage det saa nøje med Midlerne. Slægtens Dannelse og Erhvervsdygtighed synes at have kulmineret i ham, men dermed ogsaa andre af Slægts - egenskaberne: Myndigheden, der hos ham udarter til sejg Stædighed, Vindskibeligheden til Nærighed, som i hans sidste Leveaar gaar over til Sindssyge. Han tog Borgerskab 1698 og blev allerede 1710-5/9 Borgmester uden forud at have været Raadmand. Han var uomstridelig en dygtig Øvrighedsperson og endnu dygtigere Købmand, havde mange Skibe i Søen, men det hændte, at hans Skibsladninger over Østersøen udlossedes i hans Pakhuse ved Aaen uden at Angivelser var paa stemplet Papir og ind ført i Toldbogen. I Krigs- som Fredstider forstod han at handle i rette Øjeblik, og hans Korn lofter og Pakhuse var altid fyldte med Forraad af alle Slags Varer. Som et veltalende Bevis paa hans Vindskibeligheden kan nævnes af en Fortegnelse over hans Formue i 1717, før han indgik sit andet Ægteskab: Købstadsgods i Aarhus. Foruden Famillegaarden i Emervad med Krambod, Pakhuse, Vejerbod og Kornlofter, et Indbo med mange prægtige Møbler, ansat til en Værdi af 10.000 Rdl., Guld, Sølv og Juveler for over 10.000 Rdl. I et uaflaaset Skab laa paa et Sted 4.000 Rdl« smaa C 4 Kroner, Kram varer i Pakhuse og Kældre af alle Sorter langt over 10.000 Rdl. af Værdi. Naboejendommen i Emervad, arvet, men af ham opbygt 1711, 2 Gaarde paa Lille Torv, Gaarden paa Domkirkegaarden Nord for Kirk en med Frugthave til (den senere Stiftsprovstgaard og Grunden, hvor Byens Raadhus nu staar). Den grundmurede Kannikegaard Syd for Kirken, som han lod forfalde af Nærighed, Byen købte senere Pladsen, som blev det nuværende Clemens Torv, 1 Gaard paa Klostergade, Søren Molboes Gaard paa Vestergade, Güldens Gaard paa Guldsmedgade, begge Hjørneejendomme ved Fiskergades Udmunding i Frederiksgade. De tre Købmandsgaarde paa Mindegade var dengang paa andre Hænder, men endnu ejede han Jord uden for Mindeport, samt tre Boder inden for Porten og Slægtens ældste Eje: Kornhaven uden for Broberg (5 Skp. 5 Fdk. 2 alb.), Haven ved Møllen (1. 2. 2.), 1 Part Engjord i "Silkier", Bispe- toften med tilligende Dam- og Bleghave, 1 Frugthave mellem Graven og Rosensgade (3.3.2½.) og 1 do. paa Fiskergade. I Fiskergade havde han desuden 26 Boder, i Aagade 11, paa Mejlgade 8 og 24 andre Steder i Byen. Han drev 22 Gaardsavlinger, ejede Wrads Kongetiende af Hrtk. 10 Td. 3 Skp. 2 Fdk., arvet efter Faderen, Meising Skov med tilhørende Selvejergaard af Hrtk. 7 Tdr., saa og 1 Boels Jord i Forlev By med Skovskyld og andre Afgifter. 3 Kirker og endelig Østergaard i Salling. Til lige havde han paa Rente andre Steder 7.000 Rdl., foruden en stor Del Pantegods, ude staaende Gæld af ham selv værdsat til 50.000 Rdl. - tillige med mangfoldige andre Ting, som ikke kunde specificeres, hans sl. Forældre efterlod. Til at bestyre saa mægtige Værdier krævedes en stærk og myndig Mand med Klarhed i Tanken og indgaaende Kundskab om Retsforhold og til Formueforøgelsen en Handelsmand, der til enhver Tid var sine Fjender og al Konkurrence overlegen. I begge Henseender var Christen Basballe den rette Mand, men Skæbnen selv kunde han ikke overvinde. Besballe slægtens Undergang var beseglet, maaske netop i Følge af Loven om den dialektiske Bevægelse i alt Liv paa Jorden. Ikke alene tiltog hans Fjender i Tal, deriblandt Stiftamtmanden, Byens Magistrat og Flertallet af hans Medborgere, men hans egen Søn saarede ham paa hans ømmeste sted. Med utrolig Hjerteløshed saa han til, hvorledes Jøder og andre Kreditorer udbyttede hans eneste Søn Jacob Christian Basballe og pure nægtede at udbetale ham en ringe Sum af hans Mødrendearv, hvorfor Sønnen blev arresteret i Oktober 1739. Stædighed og Gerrighed blev herskende i alle hans Handlinger, og han blev en Gnier af aller værste Art. I 1720 havde han lukket sin Bod i Emervad og "formedelst med behæftede Hoved Svimmelser kan ei komme paa Raadstuen, eller ud af mit Huus uden befrygtende Livs Fare ", skriver han samtidig til Raadet, og flyttede frem og tilbage fra Gaarden i Emervad til Vestergade - maaske af Frygt for paakommende Anstød. Han foretrak at lade sine Varer raadne i Pakhusene, for at ingen andre skulde nyde Fordel af de efter Krigen svigtende Konjunkturer, og endnu i 1741 havde han et anseligt Forraad af Kramvarer i Behold. Stiftamtmanden blev beordret til at undersøge, hvad Beskaffenhed det havde dermed. Paa hans Herregaard "Østergaard" i Salling laa der 20.000 Tdr. Korn, som han ikke vilde sælge til gangbar Pris, og han vilde have mere for sine der opstaldede 70 Øksne ende alle Egnens andre Proprietærer. Ingen vilde bo i hans mange Gaarde og Huse, fordi han skruede Lejen for højt op, og sine Skyldnere behandlede han efter lovbogens Strenghed og med største Ubarmhjertighed. Der kan næppe være Tvivl om, at han var bleven sindssyg. Natten imellem 7. og 8. April 1744 brændte Basballegaarden og Naboejendommen i Emervad samt den gamle Vejerbod lige overfor Gaarden, hvorfra syv Skippund Humle blev udkastet og straks bortført af Fattige, der var paa Færde "for at redde, hvad reddes kunde". Ilden brød vistnok ud i Basballes eget Sovekammer, og han løb omkring uden at tænke paa at redde noget; men tværtimod med grove Ord forbød, at noget førtes bort fra det brændende Hus. Med Magt blev han i sidste Øjeblik baaret ud igennem et Baghus til Aaen og sejlet over denne til Mr. Hasselmanns Gæstgiveri. Alt brændte, deriblandt hans Regnskabsbøger og Obligationer. Af en Kufferts Indhold, der bestod af 50.000 Rdl. i Guld, Sølv og Kobberpenge, reddedes kun nogle indsmeltede Rester. Efter Ildebranden blev han fuldkommen sløv og ligegyldig og døde 1747 i Søren Molboes Gaard, hvortil han var flyttet og holdt sig inde. Endog Kirkebogen med hans, hans Hustruers og Børns Navne er gaaet til Grunde, og de manglende Tal paa hans Epitafium i Vor Frue Kirkes Kor havde ingen Tanke for at lade paamale. Skiftet efter ham blev behandlet ved Kommissarier, deriblandt Grev Frijs til Frijsenborg, og endnu 1769 var det ikke sluttet. Sønnens Kreditorer flaaede Boet, og Basballernes Gaarde og Huse i Aarhus sank i Ruiner, fordi ingen vilde bo i dem. Materialierne i dem blev bortstjaalet , og hvor forhen havde staaet velindrettede Vaaninger i Rækker, laa der efter faa Aars Forløb kun en Hob Grus og molesterede Mursten paa Pladsen. Basballeslægtens Magt og Rigdom var forbi, og en hurtigere Tilintetgørelse af fire Generationers samlede kolossale Formue har Aarhus ikke set, hverken før eller siden. - Christen Jensen Basballe var to Gange gift. I Oktober 1701 ægtede han sit Søskendebarn Vibeke Arildsdatter Bentzen, Datter af Præsten i Tyrsted. Hun døde allerede 1713, hvor efter han giftede sig med et andet Søskendebarn til dem begge Anne Nielsdatter Friis, Datter af en af Provst Christen Friis Sønner. Af 9 Børn af 1. Ægteskab levede kun de tre, af andet Ægteskab levede een Datter. Den eneste Søn, som levede, var Jens Christian Basballe, født o. 1710. Han blev Student og studerede Theologi, men en Dag i Sommeren 1735 overraskede han Familien med at være bleven Assessor i Højesteret og Hofretten, hvilket lød som noget, men blot var en Slags Titel. Han havde Anlæg for at bruge Penge, men da Faderen ikke vilde lukke op for Pengesækkene, kom han i Aagerkarles Vold, og disse lod ham arrestere "for een liden og Ringe Debet". I "Aktstykker vedk. Staden og Stiftet Aarhus" III (l846), S.290 ff., er trykt 5 Skrivelser angaaende hans Forhold, deribl. en Redegørelse fra hans egen Haand, hvor af fremgaar, at hans Ulykke mere skyldtes Faderens Gærrighed end Sønnens letsindighed. Han kom omsider ud af Fængslet og drog til Aarhus, hvor han levede i stor Nød og skal være død 1769. Af de 3 Søtre blev Anne Friis Basballe (død 1736) gift med Præsten Magister Søren Lugge i Holstebro (død 1730) og efterlod 2 Børn. Maren Basballe blev gift med en Smaaborger Chr. Spliid i Aarhus og havde en Datter, som blev gift med Niels Gregersen Schaarup, hvis eneste Barn Johanne blev testamentarisk Arving til den sidste Rest af Christen Basballes Formue, som i 1768 var 400 Rdl., men hun fik endda kun Halvparten af Summen udbetalt. Den eneste Datter af 2. Ægteskab Ingeborg Basballe var svagsindet og blev forsømt af Faderen. Sine sidste Leveaar havde hun sit ophold hos sin Svoger, ovennævnte Niels Gregersen Schaarup i Aarhus, og "af Taknemmelighed med sine eneste venner i denne jammerlige Verden" indsatte hun ved sit Testamente af 1768, 9. Oktbr., dennes Datter Johanne Schaarup til sin eneste arving og døde 16. Decbr. s,A . i Aarhus. Men hendes Halvsøster, ovennævnte Anne Friis Basballes to Børn af hendes Ægteskab med Magister Søren Lugge: Justitsraad Enevold Berregaard Lugge eg Helene Christine Lugge, Enke efter Kommandør Johan Henrik Dumreicher, gjorde Indvendinger om Tetamentets Gyldighed, og først efter langsommelige Forhandlinger faldt de til Føje mod at faa Halvparten af Arven udbetalt.	tree1
2697	I21157	Basballe	Christen Jensen	1672	27 apr. 1747	Vor Frue Kirke, Epitafium	tree1
2698	I21157	Basballe	Christen Jensen	1672	27 apr. 1747	Christen Jensen Basballe som eneste arving kom han tillige i Besiddelse af en mægtig Formue, og han var Mand for at forøge den, uden altid at tage det saa nøje med Midlerne. Slægtens Dannelse og Erhvervsdygtighed synes at have kulmineret i ham, men dermed ogsaa andre af Slægtsegenskaberne: Myndigheden, der hos ham udarter til sejg Stædighed, Vindskibeligheden til Nærighed, som i hans sidste Leveaar gaar over til Sindssyge. Han tog Borgerskab 1698 og blev allerede 05-09-1710 Borgmester uden forud at have været Raadmand. Han var uomstridelig en dygtig Øvrighedsperson og endnu dygtigere Købmand, havde mange Skibe i Søen, men det hændte, at hans Skibsladnínger over Østersøen udlossede i hans Pakhuse ved Aaen uden at Angivelser var paa stemplet Papir og indført i Toldbogen [han undlod at betale told]. I Krigs- som Fredstider forstod han at handle i rette Øjeblik,og hans Kornlofter og Pakhuse var altid fyldte med Forraad af alle Slags Varer. Til at bestyre saa mægtige Værdier krævedes en stærk og myndig Mand med Klarhed i Tanken og indgaaende Kundskab om Retsforhold og til Formueforøgelsen en Handelsmand, der til enhver Tid var sine Fjender og al Konkurrence overlegen. I begge Henseender var Christen Basballe den rette Mand.."	tree1
2699	I21157	Basballe	Christen Jensen	1672	27 apr. 1747	Christen viser tegn paa manglende evner til at handle maaske begyndende sindsyge. Han foretrak at lade sine Varer raadne i Pakhusene, for at ingen andre skulde nyde Fordel af de efter Krigen svigtende Konjunkturer, og endnu i 1741 havde han et anseligt Forraad af Kramvarer i Behold. Stiftamtmanden blev beordret til at undersøge, hvad Beskaffenhed det havde dermed... Ingen vilde bo i hans mange Gaarde og Huse, fordi han skruede Lejen for højt op, og sine Skyldnere behandlede han efter Lovbogens strenghed og med største Ubarmhjertighed. Der kan næppe være Tvivl om, at han var bleven sindssyg.	tree1
2700	I82085	Basse	Dorthe Nielsdatter	28 jan. 1745	4 jul. 1787	Ober-Lausitz, Schlesien	tree1

Person-ID

Efternavn

Fornavn

Fødselsdato

Dødsdato

Nulevende

note

Træ

2651

I500423

Barney

Lucinda

18 okt. 1825

1829

Greenfield

tree1

2652

I105539

Barney

Lurinda

1813

3 jun. 1897

Knox

tree1

2653

I105539

Barney

Lurinda

1813

3 jun. 1897

Morgan County

tree1

2654

I105537

Barney

Melinda

18 okt. 1825

1827

Paint Creek

tree1

2655

I500431

Barney

Mercy Minerva

7 feb. 1872

19 sep. 1949

Monroe

tree1

2656

I500431

Barney

Mercy Minerva

7 feb. 1872

19 sep. 1949

Richfield

tree1

2657

I105536

Barney

Walter

7 jan. 1819

14 apr. 1917

Wayne

tree1

2658

I105536

Barney

Walter

7 jan. 1819

14 apr. 1917

Monroe, Sevier County

tree1

2659

I105536

Barney

Walter

7 jan. 1819

14 apr. 1917

Monroe City Cemetery, Monroe, Sevier County

tree1

2660

I500426

Barney

Walter Warden

24 dec. 1849

16 maj 1926

Provo

tree1

2661

I500426

Barney

Walter Warden

24 dec. 1849

16 maj 1926

Salmon

tree1

2662

I105415

Barnholdt

Marcus

28 jun. 1637

28 nov. 1695

Marcus Bærnholdt (1637-1695), som kunne nyte fruktene av faderens sosiale fremgang. Han blev student fra Katedralskolen i Christiania i 1657. Som andre rikmannssønner fikk han lov til å studere ved flere forskjellige europeiske universiteter, først ved Københavns Universitet i 1658, i 1660 som litteraturstuderende ved Universitetet i Leiden i Holland, og sist som studerende ved Orleans Universitet - alle steder sammen med vennen, bispesønnen Christian Stockfleth. Marcus studerte jura, teologi og filologi og blev en lærd og bereist herre, der utviklede seg til en sterk personlighet og en meget dominerende skikkelse. I 1663 forordnede kongen den 26 år gamle Marcus Barnholdt til borgermester i Skien i sin gamle fars sted. Dette gav anledning til en langvarig og bitter strid i rådet, som fant sin løsning i 1669, da han blev utnevnt til "magistratspresident" - et navn som kongen gav borgermestrene i de 5-6 største av landets byer. Marcus Barnholdt blev den eneste av Skiens borgermestre, der oppnådde denne tittel. Gjennom 13 år var han videre assessor i høyesteretten i Christiania, der bestod av 7 av landets fremste og betydeligste mend. Han videreførte sin fars forretninger og blev enda rikere. Imidlertid kom der også motgang. Byen brente to gange, og det kom til krig med Sverige. I den anledning skrev også Marcus mange brev til kongen med anmodninger om hjelp til byen efter katastrofene. Marcus Barnholdt var gift to gange. Første gang i 1665 med søsteren til studiekameraten, nemlig Margarethe Stokfleth, der imidlertid døde i en alder av kun 43 år - efter at have født ham 11 barn. Arven efter biskop Stokfleth gjorde Marcus ennå mere velstående. Hans andre kone blev i 1687 , Augusta Juliana van Cranenburg, der vist nok hadde hollandske foreldre. Hun fødte ham 6 barn. Han døde plutselig og uventet i 1695, og litt etter litt smuldrede formuen for enken, der slet ikke hadde forutsetninger for å videreføre ektemannens forretninger.

tree1

2663

I105415

Barnholdt

Marcus

28 jun. 1637

28 nov. 1695

Han g. 2 gang 31/3-1687 m. Juliane Augusta Craneburg

tree1

2664

I105422

Barnholdt

Margarethe

1676

1736

Skien

tree1

2665

I105422

Barnholdt

Margarethe

1676

1736

Solum

tree1

2666

I6418

Barqvist

Anders Mogensen

1728

Ja, dato ukendt

Risegaard

tree1

2667

I71448

Barslund

Anton Christian

3 jan. 1877

Ja, dato ukendt

Slagtermester først i Holstebro og fra 1918 i Aulum

tree1

2668

I90471

Barth

Ukendt

1748

25 jul. 1828

Kerteminde Kirke

tree1

2669

I90471

Barth

Ukendt

1748

25 jul. 1828

FT 1787 Kerteminde

Malene Johansdatter, 33 år, gift, hans kone, husmoder,

Anne har vist mange navne: i et skifte efter hendes mand kalder hun sig selv for Anna Malene Bartesdatter. Præsten skriver ved en fejl Lene Bartsen, men streger det over og skriver Anne Marlene Barth.

Da boet skal deles er der ikke meget tilbage, det bliver datteren Anne Kirstine Pedersdatter og Bådfører Peder Christian Høg der på hans kones vegne deler den ene part 11RD 2 M. 11½ sk.,medens Sømand og Bådfører Christian Frederik Romsøe får den anden halvdel 11RD. 2. Mark 11½ sk.

Der er en meget omfattende skifteprotokol ved hendes død, og del penge skal fordeles.Afskrift:

Aar 1828 Søndag den 25 Juni Kl. 10 Formiddag straks efter at det var anmeldt at Baadfører Peter Romsøes Enke Anna Malen Badt i samme formiddag ved døden var afgået, indfandt sig undertegnede Skifteforvaler og Herredsfoged Tralow på Skiftestedet , for at foretage en lovligt Registrering og Vuderringsforretning, efter anmeldte afdøde, til sidste paafølgende Skifte og deling på alle hendes efterladte Børn og Arvinger som anmeldt at være : a. en Datter Anne Kirstine Pedersdatter 46 Aar Ugift. b. en dito Anne Marie Pedersdatter gift med Baadfører Peder Christensen Høeg og c. en søn Christian Frederik Pedersen almindelig kaldt Christian Romsøe 35 Aar, alle her til stæde, ligeledes var mødt, som af Skifteretten antaget Formynder Baadfører Niels Hansen Romsøe alle her af Byen, som Vitterlighed og _?ningsmand af Skifteretten antagen ??? for Skifteretten mødte Chr. Christensen og Mathias Hytter;.Herefter Vuderingen foretaget og beregnet som følger

Indboet 1 bord på ringfod, et madskab, Stol, Kaffekedel, Gryde, i Alkoven en rød og blåstribet dyne, et blaagarnslagen, diverse tilbehør til sengen ialt 10. Rd, 3M, 8 Sk.

så kommer en samlet opgørelse af diverse løsøre som opgøres til 210 Rd. Altså 220 RD. ialt.

Herefter går man over til at at fastslå udeståender:

Diverse pantetilgodehavender af den saligt afdøde Enke tilgode hos Baadfører Johan Due her i byen 150 R. det er også af hende udstedt en opligation til en Gaardmand Ove Jensen på 200 RD. i Huset, men at sønnnen Christian Frederik Romsøe

tree1

2670

I31330

Bârthelsen

Emma Sofie Mary

12 maj 1869

22 aug. 1946

Fødsel/Dåb: Kirkebog Sct. Nicolai sogn, Svendborg amt, 1862-1875, Opslag 72, side 77, 15.(Arkivalieronline).
Forældre: Bogbinder Christensius Jens Frederik Christian Bârthelsen og Jensine Caroline Rasmussen, 31 Aar.
Faddere: Jomfru Christiane Sørensen, Jomfru Christiane Svendsen, Smed Sofus Bärthelsen, Købmand Christentius Bärthelsen, Skræder Hans Chr. Qvist og Prokurator Gregersen. Alle af Svendborg.

Vielse: Kirkebog Hof og Slots sognet, viede 1892-1927, side 45, 13.
Ungkarl, Kontorassistent ved Statsbanerne Viggo Ferdinand Klein, født i Kjøbenhavn den 3die November 1873 (29 Aar). Bop. Krusemyntegade 9. Søn af Lakaj hos Hs. Kgl. Høih. Kronprinsen, Edvard Johannes Klein og Hustru Julie Eleonore Mathilde f. Holm, Krusemyntegade 9, Kjøbenhavn. Ugift Emma Sofie Mary Bärthelsen, født i Svendborg den 12 Maj 1869 (33 Aar). Bop. Dybensgade 2, Kjøbenhavn. Datter af Bogbindermester og Korsanger Christentius Jens Frederik Christian Bärthelsen og Hustru (?) Jensine Caroline F. Rasmussen. Bop. Dybensgade 2. Forlovere:Lakaj hos Kronprinsen Edvard Johannes Klein, Krusemyntegade 9. Bogbinder og Korsanger v. d. Kgl. Theater Chritentius Jens Frederik Bärthelsen, Dybensgade 2. Vielsen foretaget af Hr. Slotspræst Linnemann. Anmærkninger: Magistratsbevis fra Kjøbenhavns 3die Afdeling af 25 September 1902.

Samtlige personer i husstanden
Svendborg, Sunds, Svendborg Købstad, Svendborg, Gjerrizgade, 11 Forhus ,1 sal tv, FT-1870. (Opslag 21,22, Arkivalieronline)
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christentius Jens Frederik Christian Bärthelsen, 30, Gift, Husfader, Bogbinder, Svendborg.
Jensine Caroline Bärthelsen f. Rasmussen, 31, Gift, Husmoder, Svendborg.
Emma Sofie Mary Bärthelsen, under 1 Aar, Ugift, Barn, Svendborg.
Maren Kirstine Rasmussen f. Svendsen, 74, Enke, Husfaderens Svigermoder, Svendborg
Johanne Dorthea Liberoth, 15, Ugift, Tjenestetyende, Svendborg

Samtlige personer i husstanden
København, København (Staden), Asylgade, No. 8, 180, 24, FT-1880, D3725
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christanius Jens Frederik Christian Bärthelsen 40 Gift Husfader Bogbinder Svendborg
Jensine Caroline Bärthelsen f. Rasmussen 41 Gift hans Kone Svendborg
Emma Sophie Marry Bärthelsen 10 Ugift deres Datter Skoleelev Svendborg
Jens Sophus Bärthelsen 6 Ugift deres Søn Frederiksberg

Samtlige personer i husstanden
København, København (Staden), Asylgade (Lige numre), no. 8, martikel 180, 2. Sal, 5, FT-1885, C1916
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christensius Jens Frederik Christian Bärthelsen 45 Gift Husfader Bogbindermester Svendborg
Jensine Caroline Bärthelsen 46 Gift Husmoder Svendborg
Anina Sofie Mary Bärthelsen 15 Ugift Datter Expeditrice Svendborg
Jens Sofus Bärthelsen 11 Ugift Søn Svendborg

Samtlige personer i husstanden
København, København (Staden), Dybensgade, no. 2, martikel 178 A&B, 2. Sal, FT-1890. (Opslag 15, 16, Arkivalieronline)
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christensius Jens Frederik Christian Bärthelsen 50 Gift Husfader Bogbindermester Svendborg
Jensine Caroline Bärthelsen 51 Gift Husmoder Svendborg
Emma Sofie Mary Bärthelsen 20 Ugift Datter Svendborg
Jens Sofus Bärthelsen 16 Ugift Søn Svendborg

Samtlige personer i husstanden
København, København (Staden), Dybensgade, no. 2, martikel 178 A&B, Forhus 11, FT-1901. (Opslag 16, Arkivalieronline)
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christensius Jens Frederik Christian Bärthelsen 1839 30 JUli Gift Husfader Bogbindermester Svendborg
Ida Augusta Elisabeth Bärthelsen 1855 19 Maj Gift, Husmoder Svendborg
Emma Sofie Bärthelsen 1969 12 Maj Ugift Datter Svendborg

Samtlige personer i husstanden
København, København (Staden), Melchiors Plads, 8 4. Etage, FT-1925. (Arkivalieronline, Opslag 143,144)
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Klein, Viggo Ferdinand, Johannes, 1873 3/11, gift, Husfader, Trafikkontrollør ved Starsbanerne, Kjøbenhavn.
Klein, Emma Sofie Mary, 1869 12/5, gift, Husmoder, Svendborg.
Klein, Aage, 1903 9/12, ugift, Søn, Assistent i Privatbanken.
Klein, Else, 1905 26/6, ugift, Datter, elev Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring.
Klein, Gerda, 1907 25/3, ugift, Datter, elev Forsikringselsk, London.

Hun flytter til København sammen med sine forældre i tidsrummet 1870-1873 hvor hendes far C. J. F. C. Bertelsen for første gang bliver fundet i Kraks Vejviser for København i 1874.
Efterfølgende oplysninger stammer fra Kraks Vejviser:
I 1874 bor de Emilievej 16.
I 1875 bor de Dannebrogsgade 18.
1876-1879 bor de Holmensgade 19.
1880-1889 bor de Asylgade 8.
Asylgade skifter nu navn til Dybensgade, således at Asylgade 8 bliver til Dybensgade 2.
1890-1902 bor de Dybensgade 2.
Efter sit giftemål i 1902 med Viggo Ferdinand Johannes Klein flytter hun Læssøegade 16 4,sal, København Ø.
Hun boede ved sin død Bratskovvej 12 Vanløse

tree1

2671

I31330

Bârthelsen

Emma Sofie Mary

12 maj 1869

22 aug. 1946

Holmens Kirkegaard

tree1

2672

I101601

Bartholdy

Georg Benjamin

4 dec. 1746

22 maj 1806

1780 KøgeRoskilde, Ramsø, Køge Købstad, Torvet, , Nordre side nr. 173, 3

9, FT-1801

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Georg Benjamin Bartholdy, 55, Gift, Husbonde, Told og Consumtions Inspecte

ur,

Bolethe Petronelle Christine Frick, 31, Gift, Hans Kone, ,

Thomas Schatt, 8, , Hendes Søn af 1. ægteskab, ,

?? Bartholdy, 3, , Begges Børn, ,

Barbare Jacobine Bartholdy, 1, , Begges Børn, ,

Bollete Christine Acleberg, 88, Enke, , Raadmand og Tolder Schatts Enke,

Else Cathrine Oline Schatt, 18, Ugift, Begges Sted Datter, ,

Niels Bertelsen, 62, Enkemand, Logerende, Været Lakai hos Dronning Sophia

Magdalene med Pension 120 Rdl. aarlig,

Birgithe Nielsdatter, 23, Ugift, Tienestefolk, Stuepige,

Christiane Pedersdatter, 26, Ugift, Tienestefolk, Kockepige,

Ane Christiane Frid.Datter ??, 17, Ugift, Tienestefolk, Barnepige,

tree1

2673

I86954

Bartholdy

Wilhelm Georg

23 jul. 1849

Wilhelm og Pouline var fætter og kusine iflg. købmand Thorvald Plum, Assens

tree1

2674

I101730

Bartholin

Albert Caspersen

2 aug. 1620

17 maj 1663

hos bror Thomas Bartholin

tree1

2675

I101730

Bartholin

Albert Caspersen

2 aug. 1620

17 maj 1663

Vor Frue Kirke

tree1

2676

I627826

Bartholin

Anna Cathrine

26 jul. 1613

21 feb. 1682

Aarhus Domkirke

tree1

2677

I101724

Bartholin

Caspar

12 feb. 1585

13 jul. 1629

Caspar Bartholin the Elder (12 February 1585 – 13 July 1629) was born at Malmø, Denmark (modern Sweden) and was a polymath, finally accepting a professorship in medicine at the University of Copenhagen, Denmark, in 1613. He later taught theology at the same university.

His precocity was extraordinary; at three years of age he was able to read, and in his thirteenth year he composed Greek and Latin orations and delivered them in public. When he was about eighteen he went to the University of Copenhagen and afterwards studied at Rostock and Wittenberg.

He then travelled through Germany, the Netherlands, England, France and Italy, and was received with marked respect at the different universities he visited. In 1613 he was chosen professor of medicine in the University of Copenhagen, and filled that office for eleven years, when, falling into a dangerous illness, he made a vow that if he should recover he would apply himself solely to the study of divinity. He fulfilled his vow by becoming professor of divinity at Copenhagen and canon of Roskilde. He died on the 13th of July 1629 at Sorø in Zealand.

His work, Anatomicae Institutiones Corporis Humani (1611) was for many years a standard textbook on the subject of anatomy. He was the first to describe the workings of the olfactory nerve.

Of his sons, two, Thomas and Erasmus, were also noted scholars.

tree1

2678

I101726

Bartholin

Caspar

19 jul. 1618

2 nov. 1670

Vor Frue Kirke

tree1

2679

I101734

Bartholin

Caspar

10 sep. 1655

11 jun. 1738

opslag 180

tree1

2680

I101734

Bartholin

Caspar

10 sep. 1655

11 jun. 1738

opslag 50

tree1

2681

I38952

Bartholin

Caspar Thomas

6 dec. 1844

5 maj 1926

Søn af Johan Christian Bartholin og Marie Mackeprang

tree1

2682

I101735

Bartholin

Christoffer

1 dec. 1657

14 apr. 1714

Landsdommer

tree1

2683

I12034

Bartholin

Christoffer

5 aug. 1736

8 jun. 1780

Christoffer Bartholin var ejer af Trudsholm i Kastbjerg sogn, han var ugift.

tree1

2684

I626038

Bartholin

Frederikke

15 okt. 1696

1 mar. 1727

Lønborggaard

tree1

2685

I101723

Bartholin

Thomas

20 okt. 1616

4 dec. 1680

Vor Frue Kirke

tree1

2686

I21191

Bartholin

Thomas

29 mar. 1659

5 nov. 1690

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Thomas Bartholin den yngre (født 27. marts 1659 i Roskilde, død 15. september 1690) var en dansk oldforsker, søn af Thomas Bartholin den ældre.

Bartholin blev 18 år gammel udnævnt (designeret) til historisk professor, 1684 til kongelig antikvarius. Hans udførlige skrift Antiqvitatum Danicarum de causis contemptae a Danis adhuc gentilibus mortis libri tres ("Om de gamle Danskes Dødsforagt", 1689) er et for sin tid enestående værk af nordisk oldforskning; desuden samlede han i sit korte liv en stor mængde håndskrifter til Danmarks historie.

tree1

2687

I21192

Bartholin

Thomas

20 okt. 1690

1 apr. 1737

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Thomas Bartholin

(20. oktober 1690

i København

– 1. april 1737

) var en dansk jurist

Bartholin opdroges, da hans far professor Thomas Bartholin den yngre døde samme år han fødtes, af sin farbror, konferensråd Caspar Bartholin den yngre. Da han var bleven student,rejste han1710 udenlands, kom hjem 1714 og udnævntes allerede1715 tilprofessor philosophiae veduniversitetet; men det gik med ham som med hans farbror, at universitetet kun kom til at høste den mindste nytte af hans evner, i det hans virksomhed blev ledet i andre retninger, hvilket han sikkert skyldte sin plejefader, hvis i en vis henseende glimrende karriere måtte friste ham til efterfølgelse.

I 1718 fik han sæde som assessor i Hofretten og 1721 i Højesteret; 1722 blev han justitsraad. Hertil føjedes endnu en betydelig virksomhed, idet han 1729 blev sin farbroder adjungeret i generalprokurør embedet med Løfte om at succedere ham, og blev en månedstid senere virkelig generalprokurør. 1730 blev han assessor i Konsistorium, etatsråad og endelig assessor i Kancellikollegiet. 1732 paatog han sig hvervet som universitetskvæstor, og 1736 udnævntes han til justitiarius i Højesteret, hvorefter han nedlagde embedet som generalprokurør; et halvt år efter døde Bartholin efter få dages Sygdom. Han roses for sin omsigtsfulde Styrelse af Universitetets Pengevæsen, og sin interesse for Universitetet fik han ogsaa Lejlighed til at vise ved den betydelige Andel, han havde i Udarbejdelsen af den nye Fundats af 1732. B.s videnskabelige Interesser gik i historisk Retning, og nogle Skrifter vedrørende Æmner af den ældre danske Historie vidne herom, hvoriblandt maa nævnes hans omhyggelige Udgave af den et Aarhundrede tidligere afdøde lundske Biskop Mogens Madsens «Episcoporum ecclesiæ Lundensis series» (1710). Disse offentliggjorde han allerede, inden han blev Professor, og Forfatterbanen betraadte han ikke senere. B. ægtede 8. April 1726 sin Farbroders Datter, Else Magdalene Bartholin, f. 24. Juni 1680 d. 9. Juli 1763, Enke efter den 1710 afdøde Ole Rømer.

tree1

2688

I626431

Bartholin-Eichel

Anne Marie

15 maj 1788

3 aug. 1791

Aastrup Herregaard

tree1

2689

I626431

Bartholin-Eichel

Anne Marie

15 maj 1788

3 aug. 1791

Aastrup Herregaard

tree1

2690

I92161

Bartholin-Eichel

Bolette Maria Dorothea

10 nov. 1786

10 sep. 1873

Tølløse Kirkegaard

tree1

2691

I35951

Bartholin-Eichel

Caspar Georg

8 jul. 1813

24 apr. 1902

Fideikommisbesidder 1826, 1841-78 Forpagter på Nielstrup på Lolland.

tree1

2692

I35947

Bartholin-Eichel

Johan

16 maj 1801

1 nov. 1826

Assistens Kirkegaard

tree1

2693

I128410

Bartholin-Eichel

Thalia Helene

14 apr. 1866

5 jan. 1956

Nielstrup Gods

tree1

2694

I88204

Bartholomäus

Martha Auguste

11 jun. 1860

Ja, dato ukendt

Werndorf, Schlesien

tree1

2695

I580727

Basballe

Anne Friis

1702

feb. 1736

Der er ikke tvivl om at borgmester Christen Jensen Basballe er far til Anne Friis Balle gift med præsten Søren Lugge i Holstebro.

Christen Jensen Basballe var gift 2 gange, begge gange med kongelig bevilling på grund af slægtsskab.

1. bevilling 2. september 1701 med Vibeke Arildsdatter Bentzen og 2. bevilling med Anne Nielsdatter Friis 7. marj 1717.

Ud fra dette må Vibeke være mor til Anne Friis Basballe, da hun får sin datter Helene med Søren Lugge allerede i 1727 i Holstebro (opsl. 196).

Christen Basballes far Jens Christensen Basballe var også gift med en med navnet Friis, nemlig Anne Christensdatter Friis.

Samtidig er Søren Lugges børn af dette ægteskab med Anne Friis Basballe også arvinger efter morfaderen Christen Basballe, hvis skifte først blev afsluttet mange år efter hans død.

tree1

2696

I21157

Basballe

Christen Jensen

1672

27 apr. 1747

Som eneste Søn blev han opdraget i sine Forældres priselige Fodspor, udenlands forsøgt og øvet i alle behørige Videnskaber o.s.v., som han selv har skrevet det paa sit Epitafium - og som eneste Arving kom han tillige i Besiddelse af en mægtig Formue, og han var Mand for at forøge den, uden altid at tage det saa nøje med Midlerne. Slægtens Dannelse og Erhvervsdygtighed synes at have kulmineret i ham, men dermed ogsaa andre af Slægts -
egenskaberne: Myndigheden, der hos ham udarter til sejg Stædighed, Vindskibeligheden til Nærighed, som i hans sidste Leveaar gaar over til Sindssyge. Han tog Borgerskab 1698 og blev allerede 1710-5/9 Borgmester uden
forud at have været Raadmand. Han var uomstridelig en
dygtig Øvrighedsperson og endnu dygtigere Købmand, havde mange Skibe i Søen, men det hændte, at hans Skibsladninger over Østersøen udlossedes i hans Pakhuse ved Aaen uden at Angivelser var paa stemplet Papir og ind ført i Toldbogen. I Krigs- som Fredstider forstod han at handle i rette Øjeblik, og hans Korn lofter og Pakhuse var altid fyldte med Forraad af alle Slags Varer.
Som et veltalende Bevis paa hans Vindskibeligheden kan
nævnes af en Fortegnelse over hans Formue i 1717, før han indgik sit andet Ægteskab:
Købstadsgods i Aarhus. Foruden Famillegaarden i Emervad med Krambod, Pakhuse, Vejerbod og Kornlofter, et Indbo med mange prægtige Møbler, ansat til en Værdi af 10.000 Rdl., Guld, Sølv og Juveler for over 10.000 Rdl.
I et uaflaaset Skab laa paa et Sted 4.000 Rdl« smaa C 4
Kroner, Kram varer i Pakhuse og Kældre af alle Sorter langt over 10.000 Rdl. af Værdi. Naboejendommen i Emervad, arvet, men af ham opbygt 1711, 2 Gaarde paa Lille Torv, Gaarden paa Domkirkegaarden Nord for Kirk en med Frugthave til (den senere Stiftsprovstgaard og Grunden, hvor Byens Raadhus nu staar). Den grundmurede Kannikegaard Syd for Kirken, som han lod forfalde af Nærighed, Byen købte senere Pladsen, som blev det nuværende Clemens Torv, 1 Gaard paa Klostergade, Søren Molboes Gaard paa Vestergade, Güldens Gaard paa Guldsmedgade, begge Hjørneejendomme ved Fiskergades Udmunding i Frederiksgade.
De tre Købmandsgaarde paa Mindegade var dengang paa andre Hænder, men endnu ejede han Jord uden for Mindeport,
samt tre Boder inden for Porten og Slægtens ældste Eje:
Kornhaven uden for Broberg (5 Skp. 5 Fdk. 2 alb.), Haven
ved Møllen (1. 2. 2.), 1 Part Engjord i "Silkier", Bispe-
toften med tilligende Dam- og Bleghave, 1 Frugthave mellem Graven og Rosensgade (3.3.2½.) og 1 do. paa Fiskergade. I Fiskergade havde han desuden 26 Boder, i Aagade 11, paa Mejlgade 8 og 24 andre Steder i Byen. Han
drev 22 Gaardsavlinger, ejede Wrads Kongetiende af
Hrtk. 10 Td. 3 Skp. 2 Fdk., arvet efter Faderen, Meising Skov med tilhørende Selvejergaard af Hrtk. 7 Tdr.,
saa og 1 Boels Jord i Forlev By med Skovskyld og andre
Afgifter. 3 Kirker og endelig Østergaard i Salling. Til lige havde han paa Rente andre Steder 7.000 Rdl., foruden
en stor Del Pantegods, ude staaende Gæld af ham selv værdsat til 50.000 Rdl. - tillige med mangfoldige andre Ting, som ikke kunde specificeres, hans sl. Forældre efterlod.

Til at bestyre saa mægtige Værdier krævedes en stærk og myndig Mand med Klarhed i Tanken og indgaaende Kundskab om Retsforhold og til Formueforøgelsen en Handelsmand, der til enhver Tid var sine Fjender og al Konkurrence overlegen. I begge Henseender var Christen Basballe den rette Mand, men Skæbnen selv kunde han ikke overvinde. Besballe slægtens Undergang var beseglet, maaske netop i Følge af Loven om den dialektiske Bevægelse i alt Liv paa Jorden. Ikke alene tiltog hans Fjender i Tal, deriblandt Stiftamtmanden, Byens Magistrat og Flertallet af hans Medborgere, men hans egen Søn saarede ham paa hans
ømmeste sted. Med utrolig Hjerteløshed saa han til, hvorledes Jøder og andre Kreditorer udbyttede hans eneste Søn Jacob Christian Basballe og pure nægtede at udbetale ham en ringe Sum af hans Mødrendearv, hvorfor Sønnen blev arresteret i Oktober 1739. Stædighed og Gerrighed blev herskende i alle hans Handlinger, og han blev en Gnier af aller værste Art. I 1720 havde han lukket sin Bod i Emervad og "formedelst med behæftede Hoved Svimmelser kan ei komme paa Raadstuen, eller ud af mit Huus uden befrygtende Livs Fare ", skriver han samtidig til Raadet, og flyttede frem og tilbage fra Gaarden i Emervad til Vestergade - maaske af Frygt for paakommende Anstød. Han foretrak at lade sine Varer raadne i Pakhusene, for at ingen andre skulde nyde Fordel af de efter Krigen svigtende Konjunkturer, og endnu i 1741 havde han et anseligt Forraad af Kramvarer i Behold. Stiftamtmanden blev beordret til at undersøge, hvad Beskaffenhed det havde dermed. Paa hans Herregaard "Østergaard" i Salling laa der 20.000 Tdr. Korn, som han ikke vilde sælge til gangbar Pris, og han vilde have mere for sine der opstaldede 70 Øksne ende alle Egnens andre Proprietærer. Ingen vilde bo i hans mange Gaarde og Huse, fordi han skruede Lejen for højt op, og sine Skyldnere behandlede han efter lovbogens Strenghed og med største Ubarmhjertighed. Der kan næppe være Tvivl om, at han var
bleven sindssyg.

Natten imellem 7. og 8. April 1744 brændte Basballegaarden og Naboejendommen i Emervad samt den gamle Vejerbod lige overfor Gaarden, hvorfra syv Skippund Humle blev udkastet og straks bortført af Fattige, der var paa Færde "for at redde, hvad reddes kunde". Ilden brød vistnok ud i Basballes eget Sovekammer, og han løb omkring uden at tænke paa at redde noget; men tværtimod med grove Ord forbød, at noget førtes bort fra det brændende Hus. Med Magt blev han i sidste Øjeblik baaret ud igennem et Baghus til Aaen og sejlet over denne til Mr. Hasselmanns Gæstgiveri.
Alt brændte, deriblandt hans Regnskabsbøger og Obligationer. Af en Kufferts Indhold, der bestod af 50.000 Rdl. i Guld, Sølv og Kobberpenge, reddedes kun nogle indsmeltede Rester. Efter Ildebranden blev han fuldkommen sløv og ligegyldig og døde 1747 i Søren Molboes Gaard, hvortil han var flyttet og holdt sig inde. Endog Kirkebogen med hans, hans Hustruers og Børns Navne er gaaet til Grunde, og de manglende Tal paa hans Epitafium i Vor Frue Kirkes Kor havde ingen Tanke for at lade paamale.
Skiftet efter ham blev behandlet ved Kommissarier, deriblandt Grev Frijs til Frijsenborg, og endnu 1769 var det ikke sluttet. Sønnens Kreditorer flaaede Boet, og Basballernes Gaarde og Huse i Aarhus sank i Ruiner, fordi
ingen vilde bo i dem. Materialierne i dem blev bortstjaalet , og hvor forhen havde staaet velindrettede Vaaninger i Rækker, laa der efter faa Aars Forløb kun en Hob Grus og molesterede Mursten paa Pladsen.

Basballeslægtens Magt og Rigdom var forbi, og en
hurtigere Tilintetgørelse af fire Generationers samlede
kolossale Formue har Aarhus ikke set, hverken før eller
siden.

- Christen Jensen Basballe var to Gange gift.
I Oktober 1701 ægtede han sit Søskendebarn Vibeke Arildsdatter Bentzen, Datter af Præsten i Tyrsted. Hun døde allerede 1713, hvor efter han giftede sig med et andet Søskendebarn til dem begge Anne Nielsdatter Friis, Datter af en af Provst Christen Friis Sønner. Af 9 Børn af 1. Ægteskab levede kun de tre, af andet Ægteskab levede een Datter.

Den eneste Søn, som levede, var Jens Christian Basballe, født o. 1710. Han blev Student og studerede Theologi, men en Dag i Sommeren 1735 overraskede han Familien med at være bleven Assessor i Højesteret og Hofretten, hvilket lød som noget, men blot var en Slags Titel. Han havde Anlæg for at bruge Penge, men da Faderen ikke vilde lukke op for Pengesækkene, kom han i Aagerkarles Vold, og disse
lod ham arrestere "for een liden og Ringe Debet". I "Aktstykker vedk. Staden og Stiftet Aarhus" III (l846), S.290 ff., er trykt 5 Skrivelser angaaende hans Forhold, deribl. en Redegørelse fra hans egen Haand, hvor af fremgaar, at hans Ulykke mere skyldtes Faderens Gærrighed end Sønnens letsindighed. Han kom omsider ud af Fængslet og drog til Aarhus, hvor han levede i stor Nød og skal være død 1769.

Af de 3 Søtre blev Anne Friis Basballe (død 1736) gift med Præsten Magister Søren Lugge i Holstebro (død 1730)
og efterlod 2 Børn. Maren Basballe blev gift med en Smaaborger Chr. Spliid i Aarhus og havde en Datter, som blev gift med Niels Gregersen Schaarup, hvis eneste Barn Johanne blev testamentarisk Arving til den sidste Rest af Christen Basballes Formue, som i 1768 var 400 Rdl., men hun fik endda kun Halvparten af Summen udbetalt. Den eneste Datter af 2. Ægteskab Ingeborg Basballe var svagsindet og blev forsømt af Faderen. Sine sidste Leveaar havde hun sit ophold hos sin Svoger, ovennævnte Niels Gregersen Schaarup i Aarhus, og "af Taknemmelighed med sine eneste venner i denne jammerlige Verden" indsatte hun ved sit Testamente af 1768, 9. Oktbr., dennes Datter Johanne Schaarup til sin eneste arving og
døde 16. Decbr. s,A . i Aarhus. Men hendes Halvsøster, ovennævnte Anne Friis Basballes to Børn af
hendes Ægteskab med Magister Søren Lugge: Justitsraad Enevold Berregaard Lugge eg Helene Christine Lugge, Enke efter Kommandør Johan Henrik Dumreicher, gjorde Indvendinger om Tetamentets Gyldighed, og først efter langsommelige Forhandlinger faldt de til Føje mod at faa Halvparten af Arven udbetalt.

tree1

2697

I21157

Basballe

Christen Jensen

1672

27 apr. 1747

Vor Frue Kirke, Epitafium

tree1

2698

I21157

Basballe

Christen Jensen

1672

27 apr. 1747

Christen Jensen Basballe som eneste arving kom han tillige i Besiddelse af en mægtig Formue, og han var Mand for at forøge den, uden altid at tage det saa nøje med Midlerne. Slægtens Dannelse og Erhvervsdygtighed synes at have kulmineret i ham, men dermed ogsaa andre af Slægtsegenskaberne: Myndigheden, der hos ham udarter til sejg Stædighed, Vindskibeligheden til Nærighed, som i hans sidste Leveaar gaar over til Sindssyge. Han tog Borgerskab 1698 og blev allerede 05-09-1710 Borgmester uden forud at have været Raadmand. Han var uomstridelig en dygtig Øvrighedsperson og endnu dygtigere Købmand, havde mange Skibe i Søen, men det hændte, at hans Skibsladnínger over Østersøen udlossede i hans Pakhuse ved Aaen uden at Angivelser var paa stemplet Papir og indført i Toldbogen [han undlod at betale told]. I Krigs- som Fredstider forstod han at handle i rette Øjeblik,og hans Kornlofter og Pakhuse var altid fyldte med Forraad af alle Slags Varer.
Til at bestyre saa mægtige Værdier krævedes en stærk og myndig Mand med Klarhed i Tanken og indgaaende Kundskab om Retsforhold og til Formueforøgelsen en Handelsmand, der til enhver Tid var sine Fjender og al Konkurrence overlegen. I begge Henseender var Christen Basballe den rette Mand.."

tree1

2699

I21157

Basballe

Christen Jensen

1672

27 apr. 1747

Christen viser tegn paa manglende evner til at handle maaske begyndende sindsyge.
Han foretrak at lade sine Varer raadne i Pakhusene, for at ingen andre skulde nyde Fordel af de efter Krigen svigtende Konjunkturer, og endnu i 1741 havde han et anseligt Forraad af Kramvarer i Behold. Stiftamtmanden blev beordret til at undersøge, hvad Beskaffenhed det havde dermed...
Ingen vilde bo i hans mange Gaarde og Huse, fordi han skruede Lejen for højt op, og sine Skyldnere behandlede han efter Lovbogens strenghed og med største Ubarmhjertighed. Der kan næppe være Tvivl om, at han var bleven sindssyg.

tree1

2700

I82085

Basse

Dorthe Nielsdatter

28 jan. 1745

4 jul. 1787

Ober-Lausitz, Schlesien

tree1

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.

Rapport: Personer: Notater

Quick Links

Kontakt

Webmaster Besked