Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 34101 til 34150 fra 46306  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 679 680 681 682 683 684 685 686 687 ... 927» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
34101 I44638  Pind  Carl-Victor Brummer  10 jul. 1909  28 jul. 1973  0  Nørre Vrangbæk  tree1 
34102 I20203  Pind  Christen  29 jan. 1800  11 nov. 1855  0  Løvenholm Gods (Gjessingholm)  tree1 
34103 I20203  Pind  Christen  29 jan. 1800  11 nov. 1855  0  Kasmarksgaarden, Karmark  tree1 
34104 I20862  Pind  Christen  4 dec. 1856  24 dec. 1894  0  Kragerupgaard  tree1 
34105 I20862  Pind  Christen  4 dec. 1856  24 dec. 1894  0  Løvenholm Gods (Gjessingholm)  tree1 
34106 I44712  Pind  Cuba Havanna  11 apr. 1898  16 aug. 1991  0  Pastor H. Folkvard i Nakskov Kirke. Nakskov Kirkegaard, Kv. 9A-6-½. KB 1955-1960 Opslag 21 Nr 8  tree1 
34107 I73984  Pind  Hans George  1 mar. 1834  20 okt. 1854  0  Gjesing Kirkegaard  tree1 
34108 I20864  Pind  Jens  14 dec. 1863  4 maj 1864  0  Tustrup  tree1 
34109 I20864  Pind  Jens  14 dec. 1863  4 maj 1864  0  Tustrup  tree1 
34110 I20859  Pind  Jens  18 jun. 1865  19 okt. 1936  0  Tustrup  tree1 
34111 I20859  Pind  Jens  18 jun. 1865  19 okt. 1936  0  Pind's familiegravplads, Hørning Kirkegaard  tree1 
34112 I20196  Pind  Jens Christensen Højlund  14 maj 1765  6 jul. 1836  0  Forpagter på Gl. Estrup og Tjele (1830). Ejer af Karmark. Laante penge ud til Greve Scheel, datter gift med Scheel. Købte Julielund 1830, men var da allerede en gammel mand og dør i 1836. Hans forvalter Jesper Jespersen gifter sig med hans datter Elisabeth Bolette Pind, men dør allerede 1844. Enken, Elisabeth Bolette Pind, gifter sig med sin fætter Christen Høilund, der derved kommer i besiddelse af Julielund anno 1845  tree1 
34113 I20196  Pind  Jens Christensen Højlund  14 maj 1765  6 jul. 1836  0  Laante ud penge til Greve Scheel og i gengæld blev hans datter Christine gift med Scheel jr. og hans søn Anders blev forpagter.  tree1 
34114 I20196  Pind  Jens Christensen Højlund  14 maj 1765  6 jul. 1836  0  Købt på tvangsauktion for 4.500 risdaler  tree1 
34115 I95512  Pind  Jens Christien Højlund  Beregnet 1698  10 dec. 1772  0  KB 1757 -1794 opslag 287  tree1 
34116 I95512  Pind  Jens Christien Højlund  Beregnet 1698  10 dec. 1772  0  Blev også kaldt Jens Christensen Højlund. Se f-eks. sønnen Laurits fødsel juni 1745.

Udskrift fra skifteprotokol :

Christensen Pind og hustru Maren Andersdatter i Vinge

Boede hos sønnen Anders. 2/1-1773

Børn:

• Christen Jensen Pind, i Vinge på Ulstrup gods.

• Anders Jensen Pind, i Vinge på Ulstrup gods.

• Laurids Jensen Pind, i Vinge på Ulstrup gods.

• Maren Jensdatter g.m. Christen Nielsen Nedergaard i Øster Velling på Asmild Klosters gods.

• Karen Jensdatter g.m. Anders Christensen i Torup.

• Maren Jensdatter g.m. Jens Pedersen i Vinge. Død og efterladt:

> Maren Jensdatter - 12 år

F.M. Morbror Christen Pind.

Oplysninger:

- Hendes stedfar: Laurids Pind i Vinge mødte på hendes

vegne.

- Jens Christensen Pind døde først, og da blev Jens Christensen Højlund i Vinge enkens laugværge (Kirkebog, 1730 -1756 Vinge Sogn Viborg amt opslag 215)

 
tree1 
34117 I44794  Pind  Jens Peter Højlund  30 okt. 1838  3 apr. 1839  0  Løvenholm  tree1 
34118 I44794  Pind  Jens Peter Højlund  30 okt. 1838  3 apr. 1839  0  Gjesing Kirkegaard  tree1 
34119 I44794  Pind  Jens Peter Højlund  30 okt. 1838  3 apr. 1839  0  Løvenholm  tree1 
34120 I20863  Pind  Jørgen    1916  0  Tustrup  tree1 
34121 I95517  Pind  Lauritz Jensen  1 jun. 1745  13 okt. 1816  0  KB 1813 -1848 opslag 201  tree1 
34122 I95517  Pind  Lauritz Jensen  1 jun. 1745  13 okt. 1816  0  KB 1730 -1756 opslag 215  tree1 
34123 I44795  Pind  Marie Sophie  4 feb. 1840  5 mar. 1866  0  Gjesing Kirkegaard  tree1 
34124 I20200  Pind  Mette  18 jan. 1792  1849  0  Fausing Kirke  tree1 
34125 I20865  Pind  Valdemar  1848  Ja, dato ukendt  0  Løvenholm  tree1 
34126 I115477  Pind  Valdemar  16 nov. 1867  14 okt. 1870  0  Tustrup  tree1 
34127 I20497  Pingel  Anna Johanne Dorthea  27 apr. 1821  Ja, dato ukendt  0  Svejstrup  tree1 
34128 I81703  Pingel  Christian  1690  1730  0  Skt. Johannes kirkegård  tree1 
34129 I20490  Pingel  Christian Nicolai Johansen  30 okt. 1780  10 jan. 1850  0  Svejstrup  tree1 
34130 I20490  Pingel  Christian Nicolai Johansen  30 okt. 1780  10 jan. 1850  0 

Født 30. oktober 1780 i Odense. Død 10. januar 1850 i Sveistrup (Dover s.).

 

Student fra Odense 1798, cand. theol. 18 10, sognepræst i Dover - Venge 1819-50

 

Gift 9. november 1819 med Ann

a Maria Ponsaing. Født. 21. december 1795 i København. Død 10. juli 1888.

 
tree1 
34131 I127724  Pingel  Elisabeth Dorothea  4 okt. 1825  2 mar. 1899  0  Galten Kirkegaard  tree1 
34132 I20492  Pingel  Elsebeth Jacobine Elise  27 dec. 1836  12 mar. 1911  0  Svejstrup  tree1 
34133 I81695  Pingel  Jacob Casper Christian  10 mar. 1719  31 maj 1782  0 

res. kap. Mariæ Kirke, Helsingør, Præst , Frue Kirke, Århus, professor theol. Sorø akademi, Provst i Alsted herred, Stiftprovst v. st. Knuds kirke Odense. Afskediget 1775 pga. Usædelighed.

 
tree1 
34134 I81695  Pingel  Jacob Casper Christian  10 mar. 1719  31 maj 1782  0 

Res. kap. Mariæ Kirke, Helsingør, præst, Frue Kirke, Århus, professor theol.

Sorø Akademi, provst i Alsted herred, stiftprovst v. St. Knuds Kirke, Odense.

Afskediget 1775 pga usædelighed. 
tree1 
34135 I20328  Pingel  Marie Josepha Christine Sofia  11 jun. 1828  1912  0  Svejstrup  tree1 
34136 I20494  Pingel  Nicoline Marie  27 nov. 1822  31 maj 1904  0  Svejstrup  tree1 
34137 I20494  Pingel  Nicoline Marie  27 nov. 1822  31 maj 1904  0  Assistens Kirkegaard  tree1 
34138 I20494  Pingel  Nicoline Marie  27 nov. 1822  31 maj 1904  0  Dover Kirke  tree1 
34139 I91219  Pio  Herbert  1880  Ja, dato ukendt  0  Boedei Chigago i 1950  tree1 
34140 I91218  Pio  James Percival  eft. 1877  eft. 1949  0 

Boede i Lousiana, USA i 1940

 

Skriver til Hans Hedtoft i 1950 
tree1 
34141 I91216  Pio  Louis Albert Francois François  14 dec. 1841  27 jun. 1894  0  Følgende tekster er hentet fra PAX leksikon.

Louis Pio, dansk socialist, grundlægger af den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Louis Pio blev født i Roskilde som søn af en officer, og døde i Chicago i USA. Pios virke som socialist startede i 1871, da han i maj og juni udgav «Socialistiske Blade» I og II. Pio udviklede sig til socialist i årene før 1871 gennem sin interesse for og studier af sagnhistoriske emner. Men han stod isoleret med sine tanker uden kontakt med de sociale bevægelser i Danmark og i udlandet. Pariserkommunen var den begivenhed som brød isolationen. Her fandt Pio et fællesskab praktiseret af undertrykte vendt mod de undertrykkere, han tidligere kun havde kendt gennem fortidens sagn. Fra foråret 1871 stod Pio i skriftlig kontakt med Internationalens tysksprogede afdeling i Geneve. Samtidig fik han kontakt med fortropperne hjemme - en håndfuld københavnske socialister.

Indholdet i «Socialistiske Blade» viser ikke nogen klar ideologisk orientering. Her findes tankegods fra både Lassalle og Marx. Men et gennemgående træk er orienteringen mod den internationale socialistiske bevægelse repræsenteret ved Første Internationale. Som forbillede for den kommende organisering brugte Pio de engelske fagforeninger - Trade Unions. Dette strider mod den almindelige opfattelse af, at Pio først og fremmest var inspireret af Lassalle.

«Socialistiske Blade» - som i juli 1871 blev afløst af ugeavisen «Socialisten» - fik afgørende indflydelse på den kraftige strejkebevægelse tidligt i 1870'erne. Denne bevægelse voksede frem under de forbedrede økonomiske konjunkturer. Pio betegnede strejkevåbnet som et tveægget sværd, som måtte bruges med varsomhed. Tre betingelser måtte være opfyldt, før en strejke kunne sættes i gang: Flertallet af de strejkende måtte tilhøre Internationalen, der måtte være tilstrækkelig med penge til rådighed, og der måtte ikke strejkes samtidig i flere fag.

Denne taktik bragte de strejkende arbejdere konkrete fordele i form af lønforbedringer m.m. Dette var baggrunden for, at «Den internationale arbejderforening for Danmark» fik forholdsvis stor tilslutning fra sine faglige sektioner i månederne efter 15. oktober 1871. «Socialisten» udkom fra den 2. april 1872 som dagblad og spillede en central rolle som formidlende led mellem de danske arbejdere og den udenlandske arbejderbevægelse. Den udstrakte brevveksling om forholdene i udenlandsk arbejderbevægelse vidner om dette. Pio opretholdt selv en ganske omfattende brevveksling med internationale socialistiske ledere og foretog også flere udenlandsrejser. Alt dette medvirkede til, at dansk arbejderbevægelse blev en integreret del af den internationale socialistiske bevægelse.

Pios internationalistiske holdning viste sig også i nationalitetsstriden i Nordslesvig. Her støttede «Socialisten» de tyske arbejdere mod de dansk-nationale. Bl.a. ved at opfordre de danske arbejdere til at stemme på de tyske socialisters kandidater. Socialisternes fremgang og holdning udløste en voldsom undertrykkelse af Internationalen fra magthavernes side. Højdepunktet nåedes i maj 1872, da Pio udfoldede hele sit agitatoriske talent i artiklen: «Målet er fuldt», og indkaldte til folkemøde på Nørrefælled. Mødet blev forbudt, og Pio blev fængslet sammen med to andre ledere. Mødet blev alligevel afholdt. Det er gået over i historien som «slaget på fælleden» mellem arbejdere, politi og militær.

I protest blev den fængslede Pio opstillet som kandidat til folketingsvalget i 1872 - uden at blive valgt. I marts 1873 blev han dømt til seks års tugthus, og i august blev Internationalen forbudt. Magthavernes vigtigste mål var at slå bevægelsen ned. I de følgende år befæstede fagbevægelsen sin stilling og udvidedes kraftigt. Fængselsopholdet tog hårdt på Pio, og efter at han i april 1875 blev løsladt og modtaget med begejstring i bevægelsen, drog han på rekreation til Tyskland, hvor han deltog i socialistiske møder i Altona og Berlin.

I løbet af de tre år Pio sad fængslet, havde modsætningerne i bevægelsen udviklet sig. Dette blev klart, da Pio atter overtog ledelsen. Internationalismens stilling var blevet svækket, og en opposition inspireret af Lassalle havde markeret sig. Men endnu mere betydningsfuld var den såkaldte demokratiske opposition. På den såkaldte Gimlekongres i juni 1876 kom det til et opgør mellem Pio og denne opposition. Pio og hans tilhængere var i flertal, men der blev givet visse indrømmelser til oppositionen. På det afgørende punkt - spørgsmålet om at adskille parti og fagbevægelse - led oppositionen nederlag. Kongressen var koncentreret om den organisatoriske opbygning af bevægelsen, mens programdiskussionen blev skubbet i baggrunden. Programmet der blev vedtaget, var ikke en kopi af det tyske Gothaprogram - som det ellers ofte hævdes. En række af de Lassalle vrangforestillinger, som Marx havde kritiseret det tyske program for, var udeladt.

Før kongressen havde Pio deltaget i folketingsvalget i april, men blev heller ikke denne gang valgt. I maj drog han til London. Her forelagde han sin plan om at organisere et samarbejde mellem dansk og engelsk fagbevægelse for Marx og Engels. Perspektivet var siden at udvide det i international målestok og i politisk henseende. Trods den kølige modtagelse som denne plan fik i London, arbejdede Pio videre med den. Han fik fuldmagt til at forhandle direkte med TUC - den engelske fagbevægelse. TUC afviste imidlertid et institutionaliseret samarbejde med de danske fagforeninger. En lignende medfart fik Pios forsøg på at indkalde en international konference i begyndelsen af 1877.

Pios initiativer strandede til syvende og sidst på depressionen, som satte ind fra midten af 1870'erne med stigende arbejdsløshed og begyndende frafald fra bevægelsen. Dette sammen med truslen om nye fængselsstraffe var medvirkende til, at Pio i marts 1877 rejste til USA. Det hed sig, at han rejste som led i et udvandringsprojekt, som tog sigte på at mindske arbejdsløsheden ved organiseret udvandring til Amerika. I virkeligheden var han blevet truet og bestukket af politiet til at flygte. Magthaverne håbede endnu at kunne knuse arbejderbevægelsen med sådanne metoder.

I USA opgav Pio ikke socialismen, men deltog i flere bladinitiativer. Ligeledes prøvede han at virkeliggøre planerne om at grundlægge et socialistisk samfund: Først ved Smoky River i Kansas, senere (1893-94) i projektet «White City» i Florida. Han døde af tyfus under arbejdet i Floridas sumpe.

Pios betydning for dansk arbejderbevægelse ligger især i den internationalistiske orientering som bevægelsen fik, i den nære forbindelse som kom til at bestå mellem parti og fagbevægelse og i opfattelsen af den faglige kamps muligheder. Gennem denne politiske orientering markerede bevægelsen sig som en selvstændig klassebevægelse overfor de patriarkalske borgerlige arbejderforeninger og det borgerligt-demokratiske venstre. Samtidig undgik bevægelsen at blive Lassalle-domineret. 
tree1 
34142 I575225  Pissoten  Jan  ca. 1470  Ja, dato ukendt  0 

Rådmand og doktor.  Var i Rostock i  årr 1556 med 9 børn.

 
tree1 
34143 I129301  Pittersen  Leisbeth Dirk  8 jun. 1836  11 sep. 1907  0  Store Magleby Kirkegaard  tree1 
34144 I102787  Plambech  Ane Magrethe  14 okt. 1844  Ja, dato ukendt  0  Bandholm  tree1 
34145 I525226  Plambech  Asta  30 maj 1914  Ja, dato ukendt  0  Maribo Kirke. KB 1909-1918 Opslag 230  tree1 
34146 I111162  Plambech  August  5 aug. 1861  10 nov. 1908  0  Bandholm  tree1 
34147 I111168  Plambech  Carl Ludvig  9 mar. 1849  Ja, dato ukendt  0  Bandholm  tree1 
34148 I111165  Plambech  Charlotte Amalie  30 jun. 1855  4 feb. 1902  0  Bandholm  tree1 
34149 I111178  Plambech  Clausine Christiane Johanne  9 sep. 1787  10 jan. 1867  0  Ørslevvester  tree1 
34150 I111169  Plambech  Frederikke Ottoline  4 mar. 1847  29 jul. 1907  0  Bandholm  tree1 


«Forrige «1 ... 679 680 681 682 683 684 685 686 687 ... 927» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.