Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.
Beskrivelse: Personer with associated notes
Match 34101 til 34150 fra 46306 » Kommasepareret CSV fil
«Forrige «1 ... 679 680 681 682 683 684 685 686 687 ... 927» Næste»
| # | Person-ID | Efternavn | Fornavn | Fødselsdato | Dødsdato | Nulevende | note | Træ |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 34101 | I44638 | Pind | Carl-Victor Brummer | 10 jul. 1909 | 28 jul. 1973 | 0 | Nørre Vrangbæk | tree1 |
| 34102 | I20203 | Pind | Christen | 29 jan. 1800 | 11 nov. 1855 | 0 | Løvenholm Gods (Gjessingholm) | tree1 |
| 34103 | I20203 | Pind | Christen | 29 jan. 1800 | 11 nov. 1855 | 0 | Kasmarksgaarden, Karmark | tree1 |
| 34104 | I20862 | Pind | Christen | 4 dec. 1856 | 24 dec. 1894 | 0 | Kragerupgaard | tree1 |
| 34105 | I20862 | Pind | Christen | 4 dec. 1856 | 24 dec. 1894 | 0 | Løvenholm Gods (Gjessingholm) | tree1 |
| 34106 | I44712 | Pind | Cuba Havanna | 11 apr. 1898 | 16 aug. 1991 | 0 | Pastor H. Folkvard i Nakskov Kirke. Nakskov Kirkegaard, Kv. 9A-6-½. KB 1955-1960 Opslag 21 Nr 8 | tree1 |
| 34107 | I73984 | Pind | Hans George | 1 mar. 1834 | 20 okt. 1854 | 0 | Gjesing Kirkegaard | tree1 |
| 34108 | I20864 | Pind | Jens | 14 dec. 1863 | 4 maj 1864 | 0 | Tustrup | tree1 |
| 34109 | I20864 | Pind | Jens | 14 dec. 1863 | 4 maj 1864 | 0 | Tustrup | tree1 |
| 34110 | I20859 | Pind | Jens | 18 jun. 1865 | 19 okt. 1936 | 0 | Tustrup | tree1 |
| 34111 | I20859 | Pind | Jens | 18 jun. 1865 | 19 okt. 1936 | 0 | Pind's familiegravplads, Hørning Kirkegaard | tree1 |
| 34112 | I20196 | Pind | Jens Christensen Højlund | 14 maj 1765 | 6 jul. 1836 | 0 | Forpagter på Gl. Estrup og Tjele (1830). Ejer af Karmark. Laante penge ud til Greve Scheel, datter gift med Scheel. Købte Julielund 1830, men var da allerede en gammel mand og dør i 1836. Hans forvalter Jesper Jespersen gifter sig med hans datter Elisabeth Bolette Pind, men dør allerede 1844. Enken, Elisabeth Bolette Pind, gifter sig med sin fætter Christen Høilund, der derved kommer i besiddelse af Julielund anno 1845 | tree1 |
| 34113 | I20196 | Pind | Jens Christensen Højlund | 14 maj 1765 | 6 jul. 1836 | 0 | Laante ud penge til Greve Scheel og i gengæld blev hans datter Christine gift med Scheel jr. og hans søn Anders blev forpagter. | tree1 |
| 34114 | I20196 | Pind | Jens Christensen Højlund | 14 maj 1765 | 6 jul. 1836 | 0 | Købt på tvangsauktion for 4.500 risdaler | tree1 |
| 34115 | I95512 | Pind | Jens Christien Højlund | Beregnet 1698 | 10 dec. 1772 | 0 | KB 1757 -1794 opslag 287 | tree1 |
| 34116 | I95512 | Pind | Jens Christien Højlund | Beregnet 1698 | 10 dec. 1772 | 0 | Blev også kaldt Jens Christensen Højlund. Se f-eks. sønnen Laurits fødsel juni 1745. Udskrift fra skifteprotokol : Christensen Pind og hustru Maren Andersdatter i Vinge Boede hos sønnen Anders. 2/1-1773 Børn: • Christen Jensen Pind, i Vinge på Ulstrup gods. • Anders Jensen Pind, i Vinge på Ulstrup gods. • Laurids Jensen Pind, i Vinge på Ulstrup gods. • Maren Jensdatter g.m. Christen Nielsen Nedergaard i Øster Velling på Asmild Klosters gods. • Karen Jensdatter g.m. Anders Christensen i Torup. • Maren Jensdatter g.m. Jens Pedersen i Vinge. Død og efterladt: > Maren Jensdatter - 12 år F.M. Morbror Christen Pind. Oplysninger: - Hendes stedfar: Laurids Pind i Vinge mødte på hendes vegne. - Jens Christensen Pind døde først, og da blev Jens Christensen Højlund i Vinge enkens laugværge (Kirkebog, 1730 -1756 Vinge Sogn Viborg amt opslag 215) |
tree1 |
| 34117 | I44794 | Pind | Jens Peter Højlund | 30 okt. 1838 | 3 apr. 1839 | 0 | Løvenholm | tree1 |
| 34118 | I44794 | Pind | Jens Peter Højlund | 30 okt. 1838 | 3 apr. 1839 | 0 | Gjesing Kirkegaard | tree1 |
| 34119 | I44794 | Pind | Jens Peter Højlund | 30 okt. 1838 | 3 apr. 1839 | 0 | Løvenholm | tree1 |
| 34120 | I20863 | Pind | Jørgen | 1916 | 0 | Tustrup | tree1 | |
| 34121 | I95517 | Pind | Lauritz Jensen | 1 jun. 1745 | 13 okt. 1816 | 0 | KB 1813 -1848 opslag 201 | tree1 |
| 34122 | I95517 | Pind | Lauritz Jensen | 1 jun. 1745 | 13 okt. 1816 | 0 | KB 1730 -1756 opslag 215 | tree1 |
| 34123 | I44795 | Pind | Marie Sophie | 4 feb. 1840 | 5 mar. 1866 | 0 | Gjesing Kirkegaard | tree1 |
| 34124 | I20200 | Pind | Mette | 18 jan. 1792 | 1849 | 0 | Fausing Kirke | tree1 |
| 34125 | I20865 | Pind | Valdemar | 1848 | Ja, dato ukendt | 0 | Løvenholm | tree1 |
| 34126 | I115477 | Pind | Valdemar | 16 nov. 1867 | 14 okt. 1870 | 0 | Tustrup | tree1 |
| 34127 | I20497 | Pingel | Anna Johanne Dorthea | 27 apr. 1821 | Ja, dato ukendt | 0 | Svejstrup | tree1 |
| 34128 | I81703 | Pingel | Christian | 1690 | 1730 | 0 | Skt. Johannes kirkegård | tree1 |
| 34129 | I20490 | Pingel | Christian Nicolai Johansen | 30 okt. 1780 | 10 jan. 1850 | 0 | Svejstrup | tree1 |
| 34130 | I20490 | Pingel | Christian Nicolai Johansen | 30 okt. 1780 | 10 jan. 1850 | 0 | Født 30. oktober 1780 i Odense. Død 10. januar 1850 i Sveistrup (Dover s.).
Student fra Odense 1798, cand. theol. 18 10, sognepræst i Dover - Venge 1819-50
Gift 9. november 1819 med Ann a Maria Ponsaing. Født. 21. december 1795 i København. Død 10. juli 1888. |
tree1 |
| 34131 | I127724 | Pingel | Elisabeth Dorothea | 4 okt. 1825 | 2 mar. 1899 | 0 | Galten Kirkegaard | tree1 |
| 34132 | I20492 | Pingel | Elsebeth Jacobine Elise | 27 dec. 1836 | 12 mar. 1911 | 0 | Svejstrup | tree1 |
| 34133 | I81695 | Pingel | Jacob Casper Christian | 10 mar. 1719 | 31 maj 1782 | 0 | res. kap. Mariæ Kirke, Helsingør, Præst , Frue Kirke, Århus, professor theol. Sorø akademi, Provst i Alsted herred, Stiftprovst v. st. Knuds kirke Odense. Afskediget 1775 pga. Usædelighed. |
tree1 |
| 34134 | I81695 | Pingel | Jacob Casper Christian | 10 mar. 1719 | 31 maj 1782 | 0 | Res. kap. Mariæ Kirke, Helsingør, præst, Frue Kirke, Århus, professor theol. Sorø Akademi, provst i Alsted herred, stiftprovst v. St. Knuds Kirke, Odense. Afskediget 1775 pga usædelighed. |
tree1 |
| 34135 | I20328 | Pingel | Marie Josepha Christine Sofia | 11 jun. 1828 | 1912 | 0 | Svejstrup | tree1 |
| 34136 | I20494 | Pingel | Nicoline Marie | 27 nov. 1822 | 31 maj 1904 | 0 | Svejstrup | tree1 |
| 34137 | I20494 | Pingel | Nicoline Marie | 27 nov. 1822 | 31 maj 1904 | 0 | Assistens Kirkegaard | tree1 |
| 34138 | I20494 | Pingel | Nicoline Marie | 27 nov. 1822 | 31 maj 1904 | 0 | Dover Kirke | tree1 |
| 34139 | I91219 | Pio | Herbert | 1880 | Ja, dato ukendt | 0 | Boedei Chigago i 1950 | tree1 |
| 34140 | I91218 | Pio | James Percival | eft. 1877 | eft. 1949 | 0 | Boede i Lousiana, USA i 1940   Skriver til Hans Hedtoft i 1950 |
tree1 |
| 34141 | I91216 | Pio | Louis Albert Francois François | 14 dec. 1841 | 27 jun. 1894 | 0 | Følgende tekster er hentet fra PAX leksikon. Louis Pio, dansk socialist, grundlægger af den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Louis Pio blev født i Roskilde som søn af en officer, og døde i Chicago i USA. Pios virke som socialist startede i 1871, da han i maj og juni udgav «Socialistiske Blade» I og II. Pio udviklede sig til socialist i årene før 1871 gennem sin interesse for og studier af sagnhistoriske emner. Men han stod isoleret med sine tanker uden kontakt med de sociale bevægelser i Danmark og i udlandet. Pariserkommunen var den begivenhed som brød isolationen. Her fandt Pio et fællesskab praktiseret af undertrykte vendt mod de undertrykkere, han tidligere kun havde kendt gennem fortidens sagn. Fra foråret 1871 stod Pio i skriftlig kontakt med Internationalens tysksprogede afdeling i Geneve. Samtidig fik han kontakt med fortropperne hjemme - en håndfuld københavnske socialister. Indholdet i «Socialistiske Blade» viser ikke nogen klar ideologisk orientering. Her findes tankegods fra både Lassalle og Marx. Men et gennemgående træk er orienteringen mod den internationale socialistiske bevægelse repræsenteret ved Første Internationale. Som forbillede for den kommende organisering brugte Pio de engelske fagforeninger - Trade Unions. Dette strider mod den almindelige opfattelse af, at Pio først og fremmest var inspireret af Lassalle. «Socialistiske Blade» - som i juli 1871 blev afløst af ugeavisen «Socialisten» - fik afgørende indflydelse på den kraftige strejkebevægelse tidligt i 1870'erne. Denne bevægelse voksede frem under de forbedrede økonomiske konjunkturer. Pio betegnede strejkevåbnet som et tveægget sværd, som måtte bruges med varsomhed. Tre betingelser måtte være opfyldt, før en strejke kunne sættes i gang: Flertallet af de strejkende måtte tilhøre Internationalen, der måtte være tilstrækkelig med penge til rådighed, og der måtte ikke strejkes samtidig i flere fag. Denne taktik bragte de strejkende arbejdere konkrete fordele i form af lønforbedringer m.m. Dette var baggrunden for, at «Den internationale arbejderforening for Danmark» fik forholdsvis stor tilslutning fra sine faglige sektioner i månederne efter 15. oktober 1871. «Socialisten» udkom fra den 2. april 1872 som dagblad og spillede en central rolle som formidlende led mellem de danske arbejdere og den udenlandske arbejderbevægelse. Den udstrakte brevveksling om forholdene i udenlandsk arbejderbevægelse vidner om dette. Pio opretholdt selv en ganske omfattende brevveksling med internationale socialistiske ledere og foretog også flere udenlandsrejser. Alt dette medvirkede til, at dansk arbejderbevægelse blev en integreret del af den internationale socialistiske bevægelse. Pios internationalistiske holdning viste sig også i nationalitetsstriden i Nordslesvig. Her støttede «Socialisten» de tyske arbejdere mod de dansk-nationale. Bl.a. ved at opfordre de danske arbejdere til at stemme på de tyske socialisters kandidater. Socialisternes fremgang og holdning udløste en voldsom undertrykkelse af Internationalen fra magthavernes side. Højdepunktet nåedes i maj 1872, da Pio udfoldede hele sit agitatoriske talent i artiklen: «Målet er fuldt», og indkaldte til folkemøde på Nørrefælled. Mødet blev forbudt, og Pio blev fængslet sammen med to andre ledere. Mødet blev alligevel afholdt. Det er gået over i historien som «slaget på fælleden» mellem arbejdere, politi og militær. I protest blev den fængslede Pio opstillet som kandidat til folketingsvalget i 1872 - uden at blive valgt. I marts 1873 blev han dømt til seks års tugthus, og i august blev Internationalen forbudt. Magthavernes vigtigste mål var at slå bevægelsen ned. I de følgende år befæstede fagbevægelsen sin stilling og udvidedes kraftigt. Fængselsopholdet tog hårdt på Pio, og efter at han i april 1875 blev løsladt og modtaget med begejstring i bevægelsen, drog han på rekreation til Tyskland, hvor han deltog i socialistiske møder i Altona og Berlin. I løbet af de tre år Pio sad fængslet, havde modsætningerne i bevægelsen udviklet sig. Dette blev klart, da Pio atter overtog ledelsen. Internationalismens stilling var blevet svækket, og en opposition inspireret af Lassalle havde markeret sig. Men endnu mere betydningsfuld var den såkaldte demokratiske opposition. På den såkaldte Gimlekongres i juni 1876 kom det til et opgør mellem Pio og denne opposition. Pio og hans tilhængere var i flertal, men der blev givet visse indrømmelser til oppositionen. På det afgørende punkt - spørgsmålet om at adskille parti og fagbevægelse - led oppositionen nederlag. Kongressen var koncentreret om den organisatoriske opbygning af bevægelsen, mens programdiskussionen blev skubbet i baggrunden. Programmet der blev vedtaget, var ikke en kopi af det tyske Gothaprogram - som det ellers ofte hævdes. En række af de Lassalle vrangforestillinger, som Marx havde kritiseret det tyske program for, var udeladt. Før kongressen havde Pio deltaget i folketingsvalget i april, men blev heller ikke denne gang valgt. I maj drog han til London. Her forelagde han sin plan om at organisere et samarbejde mellem dansk og engelsk fagbevægelse for Marx og Engels. Perspektivet var siden at udvide det i international målestok og i politisk henseende. Trods den kølige modtagelse som denne plan fik i London, arbejdede Pio videre med den. Han fik fuldmagt til at forhandle direkte med TUC - den engelske fagbevægelse. TUC afviste imidlertid et institutionaliseret samarbejde med de danske fagforeninger. En lignende medfart fik Pios forsøg på at indkalde en international konference i begyndelsen af 1877. Pios initiativer strandede til syvende og sidst på depressionen, som satte ind fra midten af 1870'erne med stigende arbejdsløshed og begyndende frafald fra bevægelsen. Dette sammen med truslen om nye fængselsstraffe var medvirkende til, at Pio i marts 1877 rejste til USA. Det hed sig, at han rejste som led i et udvandringsprojekt, som tog sigte på at mindske arbejdsløsheden ved organiseret udvandring til Amerika. I virkeligheden var han blevet truet og bestukket af politiet til at flygte. Magthaverne håbede endnu at kunne knuse arbejderbevægelsen med sådanne metoder. I USA opgav Pio ikke socialismen, men deltog i flere bladinitiativer. Ligeledes prøvede han at virkeliggøre planerne om at grundlægge et socialistisk samfund: Først ved Smoky River i Kansas, senere (1893-94) i projektet «White City» i Florida. Han døde af tyfus under arbejdet i Floridas sumpe. Pios betydning for dansk arbejderbevægelse ligger især i den internationalistiske orientering som bevægelsen fik, i den nære forbindelse som kom til at bestå mellem parti og fagbevægelse og i opfattelsen af den faglige kamps muligheder. Gennem denne politiske orientering markerede bevægelsen sig som en selvstændig klassebevægelse overfor de patriarkalske borgerlige arbejderforeninger og det borgerligt-demokratiske venstre. Samtidig undgik bevægelsen at blive Lassalle-domineret. |
tree1 |
| 34142 | I575225 | Pissoten | Jan | ca. 1470 | Ja, dato ukendt | 0 | Rådmand og doktor. Var i Rostock i årr 1556 med 9 børn. |
tree1 |
| 34143 | I129301 | Pittersen | Leisbeth Dirk | 8 jun. 1836 | 11 sep. 1907 | 0 | Store Magleby Kirkegaard | tree1 |
| 34144 | I102787 | Plambech | Ane Magrethe | 14 okt. 1844 | Ja, dato ukendt | 0 | Bandholm | tree1 |
| 34145 | I525226 | Plambech | Asta | 30 maj 1914 | Ja, dato ukendt | 0 | Maribo Kirke. KB 1909-1918 Opslag 230 | tree1 |
| 34146 | I111162 | Plambech | August | 5 aug. 1861 | 10 nov. 1908 | 0 | Bandholm | tree1 |
| 34147 | I111168 | Plambech | Carl Ludvig | 9 mar. 1849 | Ja, dato ukendt | 0 | Bandholm | tree1 |
| 34148 | I111165 | Plambech | Charlotte Amalie | 30 jun. 1855 | 4 feb. 1902 | 0 | Bandholm | tree1 |
| 34149 | I111178 | Plambech | Clausine Christiane Johanne | 9 sep. 1787 | 10 jan. 1867 | 0 | Ørslevvester | tree1 |
| 34150 | I111169 | Plambech | Frederikke Ottoline | 4 mar. 1847 | 29 jul. 1907 | 0 | Bandholm | tree1 |
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.