F.E. van der Aa Kühle

Frederik Emil van der Aa Kühle (22. marts 1852 – 30. december 1902) var en dansk fabrikant og politiker, bror til S.A. van der Aa Kühle.

Han var søn af oberst Nicolai Seier von Kühle (1815-1883) og Margrethe Emilie Kofoed (1828-1900). Kühle var grundlægger af en lakfabrik i Valby, som i 1900 blev overtaget af A. Stelling.

Fra 1901 til sin død havde han sæde i Københavns Borgerrepræsentation. Han var gift med Agnes Armgard de la Laing (1851-1924).

#	Person-ID	Efternavn	Fornavn	Fødselsdato	Dødsdato	Nulevende	note	Træ
351	I123690	Aa Kühle	Emma Christine	13 jul. 1828	9 mar. 1916	0	boede sammen med moderen til hendes død, derefter hos søsteren Othilia i Odense. Derefter til først én brodersøn derefter en anden i Hvalsø.	tree1
352	I123741	Aa Kühle	Frederik Emil	22 mar. 1852	30 dec. 1902	0	Pastor Rørdam (Lyngby) paa Vester Kirkegaard. KB 1902-1909 Opslag 11 Nr 60	tree1
353	I123741	Aa Kühle	Frederik Emil	22 mar. 1852	30 dec. 1902	0	F.E. van der Aa Kühle Fra Wikipedia, den frie encyklopædi F.E. van der Aa Kühle Frederik Emil van der Aa Kühle (22. marts 1852 – 30. december 1902) var en dansk fabrikant og politiker, bror til S.A. van der Aa Kühle. Han var søn af oberst Nicolai Seier von Kühle (1815-1883) og Margrethe Emilie Kofoed (1828-1900). Kühle var grundlægger af en lakfabrik i Valby, som i 1900 blev overtaget af A. Stelling. Fra 1901 til sin død havde han sæde i Københavns Borgerrepræsentation. Han var gift med Agnes Armgard de la Laing (1851-1924).	tree1
354	I123741	Aa Kühle	Frederik Emil	22 mar. 1852	30 dec. 1902	0	Grosserer, fabrikant, Borgerrepræsentant	tree1
355	I123737	Aa Kühle	Harald Emmanuel Otte Emil	26 jul. 1887	19 aug. 1968	0	Konfirmandens Kundskaber og Forhold: mg. mg.	tree1
356	I123737	Aa Kühle	Harald Emmanuel Otte Emil	26 jul. 1887	19 aug. 1968	0	Hammerum	tree1
357	I124277
358	I123694	Aa Kühle	Nicolai Seier	28 jun. 1815	12 nov. 1883	0	Oberst.	tree1
359	I123691	Aa Kühle	Ottilia	16 jul. 1826	9 dec. 1909	0	Levede som ung hjemme og havde en skole i Assens, kom i Gråbrødreklosteret i Odense, hvor hun levede i 35 år.(?) I FT 1870 Østergade 43, raad- og domhuset i Assens., der boede også moderen, søstrene Emilie og Emma og brodersønnen Ludvig 12 år I FT 1890 Villa Nova i Otterup som husmoders søster (Antoinette Berthelsen)	tree1
360	I123691	Aa Kühle	Ottilia	16 jul. 1826	9 dec. 1909	0	BIOGRAFI: Det skete netop, at da Cnristian VIII var død i Januar 1848, var Broderdatteren Emma Kühle, knap 20 Aar gammel, i Hovedstaden. Fra Onklens Lejlighed paa Kultorvet var hun sammen med Frøken Falkenskjold (Søster til Premierløjtnant Johan Falkenskjold, der var Drabant ved Kongens Kiste) og hendes Forlovede Premierløjtnant Otto Bülow, Vidne til, at Herolder drog rundt i Gaderne. Senere var hun med til lit de parade og castrum doloris, og paa Amagertorv overfor Dyvekes Hus saa hun en Maaned senere det imponerende Sørgetog. Paa selve Torvet var Amagerbønder i Nationaldragt opstillet og bar i Aftenskumringen lysende Begfakler. Et Par Aar efter var hun atter i Byen, da hun efter Wilhelms Fald besøgte hans Enke; men ellers var hun den af hans Søskende, som mest opholdt sig hjemmet. Dog levede hun trods sin Svagelighed mange aar efter, at Hjemmet var opløst, idet hun blev 88 Aar. Hun blev af det Slægtled den sidste, som kunde give mundtlige Beretninger om Familien -. Othilia Den livlige søster Othilia ("Tante Tille"), der boede 35 Aar i Graabrødre Kloster i Odense var død af Lungebetændelse i en Alder af 83 Aar, efter at hun i Regnvejr havde været i Munke Mose for at se paa Oversvømmelse. Hun kunde sikkert have fortalt endnu mere; men det er ikke meget, der er bevaret. Her skal blot gengives nogle smaa Dagbogsoptegnelser om Livet i Assens: 1. Januar 1863. Om Aftenen var jeg tilligemed Emilie og Marie Rosenfalk paa Concertbal. Md. Nellemann og Sophie N: fulgte med os. Moder og Emma sad ene hjemme. 4. Jan. Der kom Brev fra Ludvig. 16. - Vi havde om Aftenen Selskab, bestaaende af: Nellemanns, Farver Storm med Kone og Børn, Trolles, Tante Emma, Frue Evers, Marie Rønning, Overkrigscs. Schönberg 21. - Jeg læste højt af Uskyld og Brøde (af M.S.Schwartz). 22. - Emilie havde Brev fra Berthelsen. 270 – I aften læste vi høit i Agathes Mand (af D.M.Mulock) . 29. - Om Aftenen var Emilie, Marie og jeg paa Bal; først blev der spillet Comoedie af Dilettanter, nemlig Hanne Seligmann, Sand, Seligmann, Gleerup, Rønning, A.Jørgensen, Andersen. Det var en meget behagelig Aften. Ved Bordet blev der gjort Indsamling til Skagboerne, der indkom 51 Rd. Moder og Emma vare hos Onkel Daniels tilligemed Tanterne. 8. Febr. Kom der Brev fra Grethe, som sendte os et Portrait af lille Frederik. . 11. - Jeg skrevet Brev til Grethe. 27. - Kom lille Ludvig til os. 27. Marts. Moders Fødselsdag. Onkel Daniels, Tanterne, Sophie Nellemann Storms med Børn, Kmrd: Evers´s, Trolle, Schönberg vare hos os om Aftenen. 19. April. blev Agnes Berthelsen konfirmeret. den Dag tilbragte de hos Seiers, paa Grund af at de vare flyttede fra Frederiksholm. 23. - Holdt Berthelsens deres Indtog paa Nislefgaard. 1. Maj reiste Emilie og Marie Rosenfalk herfra efter et Aars Ophold i Assens. 13. Juli kom lille Ludvig og jeg til Odense og Dagen efter til Nislefgaard, vi vare der i 3 Uger. Ant(oinette) samt Anton og Claudius fulgte os herned, de vare hos os 5 Dage. 3. Februar 1864 udbrød Krigen.. 7. Kom Grethe Kühle og lille Caroline flygtende hertil fra Tolk ved Slesvig. 30. Marts. Antoinette og Agnes kom herned og vare hos os i 8 Dage. Onkel Warberg, Tante Stine, Marie og Louise vare hos os i April Maaned. . 31. Maj, Grethe reiste herfra til Vendsyssel. 31. Maj 1866. Marie Warberg og Forpagter Syberg havde Bryllup. 18. Februar 1872. Ludvig kom til Runge Søby. August - Var jeg til Udstilling i Kjøbenhavn April 1865 begyndte jeg min Skole. Cand: Wind havde jeg i to år som Religionslærer paa Skolen, han fratraadte i April 1867 og efterfulgtes af Cand: Clausen. Lærer Christensen kom paa min Skole i April 1868 som Religionslærer, I April 1866 kom Frk. Grønholz som Lærerinde paa min Skole. Annania Andersen og Frøken Kristensen kom paa min Skole som Lærerinder Jan. 1872. I April 1874 nedlagde jeg min Skole og Frk. Grønholz overtog den. 22. September flyttet til Odense.	tree1
361	I124276
362	I124272	Aa Kühle	Svend Aage	20 jun. 1916	20 okt. 1988	0	Skolegang Østersøgade skole og gymnasium. Cand theol. Ordineret i Københavns domkirke. præst i Holte Søllerød 1942-1946. Generalsekretær Københavns Indre Mission, Bethesda 1946-49. Sognepræst Sejerslev pastorat 1949-1960. Sundby sogn, Amager 1960-1970. Aalholm kirke 1970-1976. Pens. Involveret i Unge Hjem, redaktør af Børnebladet	tree1
363	I123688	Aa Kühle	Søren Anthon	18 apr. 1784	17 apr. 1847	0	Assens Kirkegaard	tree1
364	I123688	Aa Kühle	Søren Anthon	18 apr. 1784	17 apr. 1847	0	Kaptajn, Postmester i Assens Født 18.4.1784 på Sandholmgård ved Blovstrød skolegang i Bergen Premiereløjtnant 1809. Afsked 1812 p.g.a. invaliditet, en skade i venstre skulder efter at være blevet såret ved udfaldet i Classens have 1807. Fik i 1809 Dannebrogskorset for sin heltedåd - overrakt af hans far. Udnævt til kaptajn efter tjenesteophør. 1812 Postmester i Assens. Gift 1812 m. Wilhelmine Sophie Schmidt. Bolig i Provstigården i Assens. Han var medejer. Senere boede han i Havnegade.	tree1
365	I123688	Aa Kühle	Søren Anthon	18 apr. 1784	17 apr. 1847	0	BIOGRAFI: Slægten Kühle, dens oprindelse og historie. af Sejer Kühle 1919 Breve og andre Papirer vedrørende slægten Kühle af Sejer Kühle 1938 Søren Anthon van der Aa. Han var født 18/4.1784 paa Sandholmgaard. Fadderne ved Daaben var: Jomfru Anna Cathrine Soelberg, Assessor Krefting, Grosserer Søren Lykke, Kaptajn Søren Lykke Soelberg og Carl Lykke. Militæret Han kom i Skole i Bergen, oplevede de store Begivenheder under Krigen og vilde være Officer ligesom Faderen, Bedstefaderen og Oldefaderen. Han blev i 1807 ved Udfaldet fra Classens Have, efter at have sendt »14 Modstridende i den anden Verden«, saaret ved tre Skud i venstre Skulder og blev taget til Fange af Englænderne. 10/1.1808 blev han Sekondløjtnant ved nordsjællandske Landeværnsregiment, blev kort efter forsat til Norge, men samme Aar kom kan til Fyn, hvor han af Faderen som overordnet modtog Dannebrogskorset, hvorved han blev en af vore første Dannebrogsmænd. 24/4.1809 forfremmedes han til Premierløjtnant, men paa Grund af sin Invaliditet fik han sin Afsked 16/4.1812 og fik samtidig Udnævnelse som Postmester i Assens. - To Aar efter blev han ogsaa Vejer og Maaler, og derefter fik han Karakter som Kaptajn. Kühle var dermed inde i den Stilling, han bevarede hele sit Liv. I 1814 blev han tillige Vejer og Maaler, og i 1816 fik han paany sin Afsked fra Militæretaten som Kaptajn og blev senere Krigsraad. Imidlertid var han i Marts 1811 bleven forlovet og l3/5 1812 gift med Wilhelmine Sophie Schmidt (f. 23/3.1791), en Datter af Købmand i Willemoes' By, Assens, Hans Storm Schmidt (f. i Assens 3/3.1758, + 14/11.1806 og Charlotte Lovise Schmidt) (* 20/10.1761, + 15/7.1854). Der fandtes paa den Tid i Assens kun faa større Købmænd, af hvilke kan nævnes Billedhuggeren Jens Adolf Jerichaus Fader og Landskabsmaleren Dankvart Dreyers[1]; men Schmidt var vistnok den mest velstaaende. Han ejede 6 Skibe, der sejlede i udenrigsk Fart, og ikke faa Huse i Assens By; men da han i 1806 var død, paaførtes der Forretningen meget store Tab ved Krigen og særlig blev Velstanden medtaget ved Statsbankerotten. - Derfor var det under temmelig smaa Kaar, Postmesterfamilien kom til at leve, da den havde nedsat sig i den saakaldte Provstigaard, hvoraf han blev Medejer. Her var Postgaard, Klublokale og Beværtning, stor Have og i en Del Aar Bolig for Sognepræsten, Konsistorialassessor Blædel, og for Toldinspektør Sessing. Hovedpostruten var Nyborg-Odense-Assens-Aarøsund. paa Landevejen kørte Postvognene med Breve og Passagerer. I en Del Aar anvendte man Kugleposten til Brev- og pengeforsendelser, der var indlagt i godt 2 Alen lange Lædersække. En Karl bragte Brevene i Byen. Han benyttedes ellers til forskelligt Hjemmearbejde. F. Eks. satte han Themaskinen paa Bordet, vaskede Knive og Gafler og pudsede Metalgenstande. Til hele Oplandet afhentedes Posten af private, som Regel gamle Landposter, som ogsaa havde andet Ærinde i Byen. Over Bæltet førte ikke blot Ruten til Aarøsund, men en Del Skibe gik til andre Havne. Som en enkelt Begivenhed, der satte Byen i Oprør, kan nævnes, at 25/7.1838 saa man i Assens den første Dampskib »Maagen«, som derefter kom til at sejle paa Ruten til Aabenraa. Livet i Assens var ikke meget afvekslende. Man tog om Sommeren, naar Søndagen skulde fejres, med »Fodermændene« ud til Frederiksgave, og engang imellem saa langt som til Ensomhed i Heden Sogn, hvor »Onkel Warberg«[2] var Godsforvalter under Grevskabet Muckadell. Senere fik ogsaa Hellerup og efter 1863 Nislevgaard ved Otterup saa megen Interesse, at man tog dertil. - For Børnene mærkedes de økonomiske Vanskeligheder snart. For de ældste havde der været Raad til Huslærer, men senere maatte man opgive det, og det kneb med at faa Sønnerne paa Kadetskolen. Den næstældste, Seier, lykkedes det at faa ind, men den yngste, Wilhelm, følte sig allerede tidligt saa usikker, at han følte, at han selv måtte tage affære. Paa Frederiksgave havde Kronprins Christian (VIII) Ophold nogle Somre i og efter hans Tronbestigelse kom Kronprins Frederik (VII) i Aarene 1841-47. Her var det Wilhelm Kühle opsøgte Prins Christian. Drengen anmodede om at blive »hans kongelige Højheds Kadet«, og da Prinsen senere ved en Gymnastikpræsentation lagde Mærke til ham, lovede han ham at afholde Udgifterne paa Landkadetakademiet.der derefter hjalp ham ind paa Landkadetakademiet, På Frederiksgave kom desuden Antoinette som ung Pige kørende til Prinsebal med Litsenbroder paa Bukken. Omgangskredsen i Assens var væsentlig de derboende Embedsmænd. Foruden den gamle Major Biehl og førnævnte Kancelliraad Nellemann med Familie kan nævnes Familien Bülow. Af denne var Oberst Friedrich Chr. Mosting v. Bülow, der var Søn af den tidligere Toldinspektør i Assens, Toldkasserer til sin Død 1838 Han var Broder til Frederik VI 's nære Ven, General og Ordensrnarskal Frantz v. Bülow, som vi allerede har omtalt som Fadder til Postmester Kühles yngste Broder. Efterhaanden forsvandt dog den Kreds af Embedsmænd, der var fremgaaet af Militæret. Kühles Svaghed tog til. To Gange fik han apoplektiske Anfald, og kort før Krigen døde han 17/4.1847 og oplevede saaledes ikke at høre om Sønnernes Krigsbedrifter. Hans Hustru levede endnu i adskillige Aar i Assens, hvor hun boede sammen med Døtrene Othilia og Emma, hvoraf førstnævnte dog ca. 1876 kom i Graabrødre Kloster i Odense. - Endnu i en høj Alder var Fru Kühle rank og statelig og døde, omtrent 100 Aar gammel, 7/3.1890[3]. Senere flyttede Kühle om i Havnegade, og i 1865-74 havde Othilie v Kühle Skole i Provstigaarden, men boede hos Moderen og hertil kom yderligere, at Børneflokken blev stor. Kühles Moder og særlig den gamle Fru Schmidt boede i mange Aar hos ham, og desuden var Provstigaarden stadig Hjem for flere af Postmesterens førnævnte Søstre. Af Børn efterlod hun sig adskillige, om hvilke vi skal fatte os i Korthed, idet vi i øvrigt vedrørende de sidste Slægtled henviser til »Slægtshaandbogen« ved Th. Hauch-Fausbøll. Wilhelm, der blev over 3 Alen høj, blev af Faderen altid kaldt Savdak (en Forkortelse af Navnene Søren Anthon van der Aa Kühle), mens Ludvig i sine Drengeaar blev kaldt Balkan (til Minde om Russernes Overgang over Balkan i den russisk-tyrkiske Krig). Kühle døde allerede 17/4 1847, Dagen før hans 63aars Fest kunde have været afholdt. [1] Kammerraad Andreas Conrad Warberg, f.1796, t 11/5. 1871, gift med Wilhelmine Kühles Søster, Christine Marie Storm Schmidt, * 14/8.1800, + 16/1.1882. [2] Schmidts Søster Agnes Hedvig (f. 19/4.1761, + 16/2.1791) havde været gift med Kunstmaler Dreyers Fader. [3] Assens Avis 1890. Nr. 61.	tree1
366	I123688	Aa Kühle	Søren Anthon	18 apr. 1784	17 apr. 1847	0	Oberstløjtnant Carl Kühles Tale i Middelfart til 3die Bataillon af det fynske Inf. Regiment i Anledning af sønnen, Løjtnant Søren Anthon van der Aa Kühles Udnævnelse til Dannebrogsmand den 28de Januar 1809: Kjært, meget kjært er det mig første Gang at see den Deel af Kommando Distriktets Forsvarere som Tjenesten vil tillade samlet. Det vil stedse være mig en hellig Pligt i ethvert Livs Tilfælde, saavidt min Alder og medtagne Kræfter tillade det - at fortjene og erhverve Deres Yndest og Tillid, jeg har den Ære at kommandere; og da ville! da kunne vi! med foreenede Kræfter gjøre os værdige til de poster, os ere betroede. Enhver retmæssig Mangel og Klage fra Mandskabet - frembragt gjennem Deres nærmeste Foresatte skal jeg høre - og efter Ævne søge at afhjælpe. Vore Fædres Særmærke var - Tapperhed. En Dyd som egner Soldater! En Dyd som yndes af alle Nationer! Ikke er denne Dyd alle medfødt - men en ædel Tænkemaade - Lyst til at gavne - Fædrenelandskjærlighed - er Dyder som avle Mod, og ved disse blive vi Helte. Vor Konge: Vor dyrebare Frederik paaskjønner og hædrer Fædrenelandets kjække Sønner. Efter Allerhøieste Befaling ere vi i Dag her opstilte (her oplæste Adjutanten det kongelige Brev samt Dagens Ordrer). Herr Lieutenant A n t h o n K ü h l e behager at træde frem. I Hans Majestæts Kongens Navn har jeg som Deres Foresatte - som Fader den sjeldne Lykke at overlevere Dem dette Hæderstegn - Dannebrog Ordenen - som et Beviis paa Hans Majestæts Allernaadigste Velbehag. Bær det med Ære. Lad det fremdeles være Dem en Opmuntring til ædel Daad – til tappre Handlinger - til Hengivenhed for Kongen og Fædreneland - og da vil denne Selvfølelses Aand blive Dem fuldkommen Erstatning for en qvæstet Arm og saaret Legeme. Jeg ønsker Dem til Lykke Giv Agt! - Presenteer Gevæhr. længe leve vores gode Konge - Hurra!	tree1
367	I123688	Aa Kühle	Søren Anthon	18 apr. 1784	17 apr. 1847	0	Horsens den 3die April 1811. Carl Kühles brev til Søren Anthons forlovede. Til Jomfrue Wilhelmine Sophie Schmidt i Assens. Da Forlovelsen er skeet, tør ieg betitle Dem, Kiære Svigerdatter! Intet kunde være mig angenemere, end at min A n t h o n er bleven forbunden, med en Person som jeg fra Begyndelsen har baaret Agtelse for - Første Gang ieg saae Dem, troede jeg, det blev saa, og nu min oprigtige Lykønskning - min faderlige Velsignelse har De mine Forbønner for Deres Vel, skal stedse følge Dem. Lev lykkelig og elsk min kiære Anthon. Det smiggrede min Kone og mig meget at kaldes Forældre af Dem - Hils Deres fortreffelige Moder, jeg reiser i Morgen til Aarhuus, for at erfare de nærmere Omstændigheder ved Anholtstouren, hvoraf Følgerne er et disværre Tab, af 800 Mand brave Krigere, som i et Øyeblik paa en Niddingsmaade, ved Kartesher bleve nedskudte, uden at faae Leilighed at værge sig. Tør ieg umage Dem kiære Svigerdatter med, at hilse Assenske Bekiendte og anbefale mig og Mine i Deres kiærlige Erindring Deres forbundne Carl Kühle I stor Hast	tree1
368	I123688	Aa Kühle	Søren Anthon	18 apr. 1784	17 apr. 1847	0	Kaptajn og Postmester Søren Anthon v.d.Aa Kühle 17. marts 1835 Efterat Undertegnede fra Aaret 1792 havde tjent deels som Underofficer i den Bergenhuusiske Regiment, deels 1801 som frivillig Artillerist paa et Flydebatterie ved Bergen, som da udholdt en Attaque af en engelsk Fregat, blev jeg i Aaret 1803 ansat som Fricorporal ved Livgarden til Fods og forrettede Tjeneste i Aaret 1807 som Underofficeer ved sammes Skarpskyttere. Her fik jeg efterat have deltaget i alle Udfaldene, i det sidste af disse i Claussens Hauge, 4 Blessürer, nemlig først en Kugle gennem venstre Arm, som derved er bleven lam og ubrugelig; derpaa en Kugle i den venstre Side, hvilken har efterladt sig hyppige Smerter i Maven, og siden erholdt jeg en Kugle i den højre Hæl. Disse betydelige Saar svækkede mig saa meget, at jeg segnede om og laae uden Bevidsthed som død paa Valpladsen. Men da jeg efter nogen Tids Forløb atter kom til mig selv og følte mig stærkere, stod jeg op, og forsøgte paa at springe over en i Nærheden værende Vandgrøft, for om mueligen igjen at kunne naae byen; men Kræfterne havde forladt mig, og jeg blev siddende i Grøften i 10 Timer til over Halsen i det kolde Vand og i den hjælpeløseste Tilstand, da det ikke var mig muligt ved egen Kraft at komme op igjen. Endelig kom 2de fjendtlige Soldater forbi, hvilke drog mig op af Vandet, gjorde mig til Fange og paa deres Geværer bragte de mig forbi de engelske Linier til sammes Lazareth. Her forblev jeg, indtil Freden var sluttet, da jeg igjen udleveredes og blev nu under omhyggelig Pleie, taget under Kur paa det Danske Hospital, hvor det opdagedes, at jeg, i min Bevidstløshed, havde endvidere faaet et Bajonetstik i det ene Laar. Længe varede det, inden jeg saae mig istand til at kunne forlade Sygeleiet, da der var gaaet Koldbrand i Saarene, som gjorde mit Liv meget tvivlsomt. Da jeg imidlertid, i Aaret 1808 forlod Hospitalet, blev jeg udnævnt til Lieutenant ved daværende Norske Livregiment og det næste Aar forsat til Fyenske Infanterie Regiment 3. Bataillon. Den 28de Januar 1809 benaadedes jeg med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og, da mit svækkede Helbred nødsagede mig til at forlade den militaire Bane, blev jeg i Aaret 1812 ansat som Postmester her paa Stedet. I Aaret 1815 erholdt jeg en nye Afsked af Krigstjenesten som Kapitain med Tilladelse fremdeles at bære Armeens Felttegtn. (Uddrag om Ansøgning til Kommissionen for Understøttelse for de Kvæstede) Distrikslæge Baumann meddeler, at Musketkuglen havde ramt 4 Tommer over Albuen. Muskler, Sener og Overarmsknoglen var beskadiget. Kühle gik stadig med sammentrukken Haand. Pastor Blædel betegner ham "som en meget øm og kjerlig Huusfader, som en særdeles retskaffen og brav Mand i alle Forhold" Tanker ved Kapitain og Postmester v. Kühles Død i Assens den 18. April 1847. Saa er da atter vandret hen til de evige Boliger en Dannemand af første Rang, en sand Hædersmand, en af de faa overlevende uforsagte Krigere - Classens Hauges, Kjøbenhavns og Fædrelandets kjække Forsvarere mod Engellands uventede Anfald ved Vaabenmagt for 40 Aar siden! - End er Mindet ei forsvundet hos den ældre Slægt om disse Danmarks Modgangs Dage, og om de ærefulde Bedrifter af dets djærve Sønner - hvoriblandt den nu salige Afdøde - der strede og blødte for Arnested og Nationalære, hvilke da lagdes for Dagen. Men eiheller forglemmes af en yngre Slægt, hvilken Agtelse og sand Værd der tilkommer den Hedengangne som Menneske, som kjærlig Ægtefælle, øm Familiefader og Forsørger, som retskaffen, uegennyttig, ubestikkelig, tjenstagtig og stedse høflig Embedsmand, som den trofaste, grundærlige Ven, en talrig Families Hoved, som dens Ære! W.M. “Hempels Avis" 29. April 1847.	tree1
369	I123688	Aa Kühle	Søren Anthon	18 apr. 1784	17 apr. 1847	0	Fra http://www.kyhle.dk/kildeskr__soren_anthon.htm#Kaptajn_og_Postmester : 17. marts 1835 Efterat Undertegnede fra Aaret 1792 havde tjent deels som Underofficer i den Bergenhuusiske Regiment, deels 1801 som frivillig Artillerist paa et Flydebatterie ved Bergen, som da udholdt en Attaque af en engelsk Fregat, blev jeg i Aaret 1803 ansat som Fricorporal ved Livgarden til Fods og forrettede Tjeneste i Aaret 1807 som Underofficeer ved sammes Skarpskyttere. Her fik jeg efterat have deltaget i alle Udfaldene, i det sidste af disse i Claussens Hauge, 4 Blessürer, nemlig først en Kugle gennem venstre Arm, som derved er bleven lam og ubrugelig; derpaa en Kugle i den venstre Side, hvilken har efterladt sig hyppige Smerter i Maven, og siden erholdt jeg en Kugle i den højre Hæl. Disse betydelige Saar svækkede mig saa meget, at jeg segnede om og laae uden Bevidsthed som død paa Valpladsen. Men da jeg efter nogen Tids Forløb atter kom til mig selv og følte mig stærkere, stod jeg op, og forsøgte paa at springe over en i Nærheden værende Vandgrøft, for om mueligen igjen at kunne naae byen; men Kræfterne havde forladt mig, og jeg blev siddende i Grøften i 10 Timer til over Halsen i det kolde Vand og i den hjælpeløseste Tilstand, da det ikke var mig muligt ved egen Kraft at komme op igjen. Endelig kom 2de fjendtlige Soldater forbi, hvilke drog mig op af Vandet, gjorde mig til Fange og paa deres Geværer bragte de mig forbi de engelske Linier til sammes Lazareth. Her forblev jeg, indtil Freden var sluttet, da jeg igjen udleveredes og blev nu under omhyggelig Pleie, taget under Kur paa det Danske Hospital, hvor det opdagedes, at jeg, i min Bevidstløshed, havde endvidere faaet et Bajonetstik i det ene Laar. Længe varede det, inden jeg saae mig istand til at kunne forlade Sygeleiet, da der var gaaet Koldbrand i Saarene, som gjorde mit Liv meget tvivlsomt. Da jeg imidlertid, i Aaret 1808 forlod Hospitalet, blev jeg udnævnt til Lieutenant ved daværende Norske Livregiment og det næste Aar forsat til Fyenske Infanterie Regiment 3. Bataillon. Den 28de Januar 1809 benaadedes jeg med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og, da mit svækkede Helbred nødsagede mig til at forlade den militaire Bane, blev jeg i Aaret 1812 ansat som Postmester her paa Stedet. I Aaret 1815 erholdt jeg en nye Afsked af Krigstjenesten som Kapitain med Tilladelse fremdeles at bære Armeens Felttegtn. Uddrag om Ansøgning til Kommissionen for Understøttelse for de Kvæstede: Distrikslæge Baumann meddeler, at Musketkuglen havde ramt 4 Tommer over Albuen. Muskler, Sener og Overarmsknoglen var beskadiget. Kühle gik stadig med sammentrukken Haand. Pastor Blædel betegner ham "som en meget øm og kjerlig Huusfader, som en særdeles retskaffen og brav Mand i alle Forhold" Tanker ved Kapitain og Postmester v. Kühles Død i Assens den 18. April 1847. Saa er da atter vandret hen til de evige Boliger en Dannemand af første Rang, en sand Hædersmand, en af de faa overlevende uforsagte Krigere - Classens Hauges, Kjøbenhavns og Fædrelandets kjække Forsvarere mod Engellands uventede Anfald ved Vaabenmagt for 40 Aar siden! - End er Mindet ei forsvundet hos den ældre Slægt om disse Danmarks Modgangs Dage, og om de ærefulde Bedrifter af dets djærve Sønner - hvoriblandt den nu salige Afdøde - der strede og blødte for Arnested og Nationalære, hvilke da lagdes for Dagen. Men eiheller forglemmes af en yngre Slægt, hvilken Agtelse og sand Værd der tilkommer den Hedengangne som Menneske, som kjærlig Ægtefælle, øm Familiefader og Forsørger, som retskaffen, uegennyttig, ubestikkelig, tjenstagtig og stedse høflig Embedsmand, som den trofaste, grundærlige Ven, en talrig Families Hoved, som dens Ære! W.M. “Hempels Avis" 29. April 1847.	tree1
370	I123688	Aa Kühle	Søren Anthon	18 apr. 1784	17 apr. 1847	0	Tanker ved Kapitain og Postmester v. Kühles Død i Assens den 18. April 1847. Saa er da atter vandret hen til de evige Boliger en Dannemand af første Rang, en sand Hædersmand, en af de faa overlevende uforsagte Krigere - Classens Hauges, Kjøbenhavns og Fædrelandets kjække Forsvarere mod Engellands uventede Anfald ved Vaabenmagt for 40 Aar siden! - End er Mindet ei forsvundet hos den ældre Slægt om disse Danmarks Modgangs Dage, og om de ærefulde Bedrifter af dets djærve Sønner - hvoriblandt den nu salige Afdøde - der strede og blødte for Arnested og Nationalære, hvilke da lagdes for Dagen. Men eiheller forglemmes af en yngre Slægt, hvilken Agtelse og sand Værd der tilkommer den Hedengangne som Menneske, som kjærlig Ægtefælle, øm Familiefader og Forsørger, som retskaffen, uegennyttig, ubestikkelig, tjenstagtig og stedse høflig Embedsmand, som den trofaste, grundærlige Ven, en talrig Families Hoved, som dens Ære! W.M. “Hempels Avis" 29. April 1847.	tree1
371	I123688	Aa Kühle	Søren Anthon	18 apr. 1784	17 apr. 1847	0	Brev fra Birgithe Kühle til sønnen Anthon, postmester i Assens efter Carls død. Horsens 1. september 1812 Kiereste Anthon! I gaar Eftermiddags havde ieg den Glæde efter 13ten Aars forløb at omfavne Din ældste Broder, og hans Kone. - Han har nu i Sinde at blive i Dannemark hos sin Familie og føre Skib herfra - end nu havde han det Uhæld at det Skib hvormed han og Isabella vare Passagerer blev taget af Engelskmanden - Lykkelig og vel slap mine Børn fra Dem efter at Carl havde drukket dem fuld på got Engelsk - desserterede han og Kone i en lille Baad. Men denne rejse har kostet dem over 1000 rdl. - Kunne det nu skikke sig saaledes at Du fik Værelser til os i Assens - ville vi gierne have et Værelse i samme Huus for vor lille gode Belle - jeg venter ufortøvet Svar; thi kan vi ikke komme til at boe på Fyen - maa vi søge os et andet Stæd - og Tiden er kanp. Hils Vilhelmine Moer, Sødskende og Gustav fra os alle. Lev vel min gode Anrthon. Birgithe Kühle	tree1
372	I123743	Aa Kühle	Søren Anton	27 okt. 1849	12 apr. 1906	0	S.A. van der Aa Kühle Fra Wikipedia, den frie encyklopædi S.A. van der Aa Kühle Søren Anton van der Aa Kühle (27. oktober 1849 i Aalborg – 12. april 1906 i København) var en dansk officer, brygmester og direktør for Gammel Carlsberg, bror til F.E. van der Aa Kühle. Kühle var søn af premierløjtnant, senere oberst Nicolai Seyer Kühle (1815-1883) og Margrethe Emilie født Kofoed (1828-1900). Efter at have gået på Sorø Akademi kom Kühle ind på Hærens Officersskole og blev nitten år gammel sekondløjtnant, udtrådte 1876 af Hæren og fik 1887 kaptajns karakter. Han lærte brygning hos Carl Wiibroe i Helsingør, hvis datter han ægtede. 4. december 1875 blev han gift i Helsingør med Johanne Emilie Wiibroe (27. marts 1851 i Helsingør – 2. oktober 1933 på Montebello). Kühle var i en årrække bestyrer af Bryggeriet Rabeshave, indtil han 1. april 1879 blev ansat på Gamle Carlsberg. Allerede året efter udpegede brygger J.C. Jacobsen ham som sin efterfølger i en kontrakt, der blev underskrevet 18. maj 1880, men skulle gælde fra 1. oktober 1881. Kühle blev ansat som driftsbestyrer med titel af direktør under Jacobsens overledelse på de betingelser, at han skulle være eneste leder af bryggeriets drift efter stifterens død, og at han ledede bryggeriet efter de i Jacobsens testamente fastsatte grundsætninger: Uden skelen til øjeblikkelig fordel at holde fabrikationen på højeste kvalitative stade. Efter Jacobsens død 1887 overtog Kühle derfor ledelsen, fra 1901 som overdirektør, og arbejdede i nær forbindelse med bryggeriets nye ejer, Carlsbergfondet. Hans mål var at fortsætte i Jacobsens ånd, ikke blot ved tekniske forbedringer, men også ved at være en administrativ og erhvervsmæssig fornyer. Han havde sammen med Emil Christian Hansen ført dennes grundlæggende videnskabelige arbejde ud i praktisk anvendelse, bl.a. ved konstruktionen af et rendyrkningsapparat for gær. Kühle så tydeligt, at man ikke kunne nøjes med at fastholde princippet om, at "det gode skulde sælge sig selv", for på grund af tidens øgede konkurrence måtte der søges andre metoder. Dette burde ikke mindst ske af hensyn til Carlsbergfondet, hvis formue burde skærmes fra økonomiske rystelser. Kühle beretter selv, at han med støtte fra fondets formand, professor Edvard Holm, nærmede sig Ny Carlsberg, som dengang var den nærmeste konkurrent, og brygger Carl Jacobsen udtalte, at Carlsberg Bryggerierne ikke burde være konkurrenter, men forbundne. Denne udfordring blev elegant løst, da Carl Jacobsen gjorde alvor af sin gamle tanke om at skænke sit bryggeri til Carlsbergfondet. Samtidig oprettede han Ny Carlsbergfondet (20. januar 1902). Æren herfor tilkommer naturligvis alene Carl Jacobsen, men Kühle var som mellemand og forhandler en vigtig formidler. Udtalelser fra Carl Jacobsen tyder på, at Kühle spillede en nøglerolle i Jacobsensn tidlige beslutning om at overdrage sit livsværk til faderens fond. Kühle var på alle måder engageret i processen med at samle bryggerierne i en helhed. Bestræbelsen for at bringe konkurrencen ind under ordnede former førte ham yderligere til at optage forhandlinger med andre bryggerier — forhandlinger, som førte til forskellige overenskomster til begrænsning af den usunde og tøjlesløse konkurrence, bl.a. samarbejdsaftalen med De forenede Bryggerier af 1903. Carlsbergfondets direktion gav over for Kühle ved hans 25 års jubilæum 1904 udtryk for sin anerkendelse af den store betydning, hans virke havde for fondet, og udtalte i sit brev til ham, at hans navn var uopløseligt forbundet med Carlsbergs historie. Kühle fik et smukt eftermæle. Som hans fremtrædende egenskaber nævnes mandighed, klogskab, retsind og ridderlighed. 1894 blev han Ridder af Dannebrog. Kühle købte i 1897 Aldershvile i Bagsværd, som han dog allerede solgte tre år senere. I 1903 flyttede han og familien ind i villa Solbakken i Valby. Han er begravet på Vestre Kirkegård. Der findes malerier af Kühle af Otto Haslund i Carlsberg Laboratorium og af Luplau Janssen på Carlsberg. Buste af Max Andersen, rejst 10. november 1937 på 90-årsdagen for den første brygning på Carlsberg, i mindehallen på bryggerierne.	tree1
373	I123743	Aa Kühle	Søren Anton	27 okt. 1849	12 apr. 1906	0	Dansk officer, brygmester. Direktør for bryggeriet Gammel Carlsberg	tree1
374	I119007	Aabech	Ada Margrethe Edith	22 okt. 1904	29 nov. 1975	0	Fødsel og dåb: Opslag 204, Skt. Jacobs Kirke, 1901 - 1906, (2. række), side 203, pkt. 294, 1904. Timaanedersdagen N. Søgade 27 B. Navngivet af moderen 14/4 1906.	tree1
375	I119007	Aabech	Ada Margrethe Edith	22 okt. 1904	29 nov. 1975	0	Rigshospitalet	tree1
376	I119007	Aabech	Ada Margrethe Edith	22 okt. 1904	29 nov. 1975	0	Hellerup Kirkegaard	tree1
377	I118987	Aabech	Alexius Alfred	1 sep. 1886	23 okt. 1955	0	Rasmussen / Jensen	tree1
378	I119009	Aabech	Anna Alfrida	29 okt. 1916	27 sep. 2008	0	Husumgade 10, st., Evt. Anna Sogn	tree1
379	I119009	Aabech	Anna Alfrida	29 okt. 1916	27 sep. 2008	0	Død og begravelse: Den sidste tid op til hendes død boede Anna på plejehjem, Bomiparken på Amager, København. Bisat fra Simon Peters Kirke, Kastrupvej 155 på Amager, København	tree1
380	I119009	Aabech	Anna Alfrida	29 okt. 1916	27 sep. 2008	0	Blaagaards Kirke	tree1
381	I119622	Aabech	Bjørk Jørgen	18 jun. 1936	13 nov. 2013	0	Kørende i bil på Amager.	tree1
382	I630267	Aabech	Curly Henckel	10 jan. 1920	24 jul. 2005	0	Holbæk Sygehus	tree1
383	I119010	Aabech	Helge	1 apr. 1914	1 dec. 1986	0	Hellerup Kirkegaard	tree1
384	I118989	Aabech	Jens Alfred Rasmussen	2 feb. 1866	22 sep. 1938	0	Hellerup Kirkegaard	tree1
385	I118989	Aabech	Jens Alfred Rasmussen	2 feb. 1866	22 sep. 1938	0	Navnesagen: Justitsministeriets 1. kontor, Arkivaliesag, journal B1635/1901. Navnet AABECH antaget og lovfæstet ved kgl. bevillling, den 30. marts 1901.	tree1
386	I118989	Aabech	Jens Alfred Rasmussen	2 feb. 1866	22 sep. 1938	0	Politiets Registerblad 1/11-95: Jens Alfred Rasmussen , 2-2-1866 , Frederikssund Stillinger: Frelsens hær Ægtefælle Kirstine Bodil Rasmussen , 25-4-1868 , Køngby Adresser 1-11-1895: Ryesgade 81 , 3. 1-5-1896: Helgesensgade 24 , 2. 1-11-1896: Blegdamsvej 120 b , 1. 1-11-1897: Frameldt	tree1
387	I118989	Aabech	Jens Alfred Rasmussen	2 feb. 1866	22 sep. 1938	0	Ude Sundby Kirke. AO 16, UdeSundby Kb. 1861 - 1879, side 14, pkt. 3	tree1
388	I119008	Aabech	Karen Marietta	21 maj 1907	13 sep. 2003	0	Fødsel og dåb: Opslag 404 (side 394, pkt. 93, 1907), Sankt Johannes Kirke 1900 - 1907. Ved fremstillingen i kirken blev navnet Schibye strøget i henhold til ministeriel skrivelse af 22/9 1886. Timaanedersdagen Blaagaardsgade 12, 3.sal.	tree1
389	I118992	Aabech	Leo Albert	19 okt. 1896	24 apr. 1945	0	Gentofte Kirke	tree1
390	I630268	Aabech	Ritta Hendeel	2 okt. 1923	16 sep. 1987	0	Bispebjerg Kirkegård	tree1
391	I83539	Aabech	Søren Ivan	26 nov. 1945	3 mar. 2005	0	Ansgar Kirke Taastrup Landsby Kirkegaard	tree1
392	I83539	Aabech	Søren Ivan	26 nov. 1945	3 mar. 2005	0	Søren blev dræbt ved glatføreuheld på Holbækmotorvejen, hvor han blev påkørt uden for sin bil, som var kørt fast i sneen i vejsiden.	tree1
393	I95778	Aabel	Anne Marie Elisabeth	25 apr. 1791	16 feb. 1880	0	Frederikslund	tree1
394	I95778	Aabel	Anne Marie Elisabeth	25 apr. 1791	16 feb. 1880	0	KB 1872-1891 Opslag 63	tree1
395	I99067	Aabye	Andreas Kofoed	18 sep. 1801	22 maj 1860	0	KB 1762-1814 Opslag 64	tree1
396	I99083	Aabye	Jørgen Peter	5 maj 1798	maj 1798	0	Opslag 55	tree1
397	I99086	Aabye	Karen Marie	29 sep. 1796	Ja, dato ukendt	0	Opslag 50	tree1
398	I99087	Aabye	Martthea Severine	27 okt. 1799	Ja, dato ukendt	0	Opslag 57	tree1
399	I1239	Aae	Andreas Mouridsen	6 dec. 1886		0	Lønne Kirke	tree1
400	I1245	Aae	Ane Kirstine	13 jun. 1911	Ja, dato ukendt	0	Faddere: Mette Kristiansen, Vejrs, Oxby Sogn Købmand Frands Christian Jensens hustru Kirstine Marie Christensen, Nørre Bork Husmand & tømmer Peder Mouridsen Aae, Lønne Købmand Frands Christian Jensen, Nørre Bork	tree1

Rapport: Personer: Notater

F.E. van der Aa Kühle

S.A. van der Aa Kühle

Quick Links

Kontakt

Webmaster Besked