Rapport: Personer: Notater

Ægteparret blev skilt i 1930.

Leonoardi arbejdede siden som regissør hos sin bror Eugen Löwe (Eugen Berg) og som teltmester og sprechstallmeister i Cirkus Berny & Rex.

Noter : Bergsøe, Flemming (1905-68): dansk maler og tegner; søn af Paul Bergsøe. Skildrede med interesse for lys og atmosfære motiver fra Københavns yderkvarterer og cirkus. Udgav litterære arbejder og leverede bidrag til dagblade 

dr.phil. forfatter og zoolog

Noter : Bergsøe, Vilhelm (1835-1911): dansk forfatter; zoolog. Måtte p.gr. af en øjensygdom opgive videnskabeligt arbejde og skrev sit hovedværk rammefortællingen Fra Piazza del Popolo (1867); desuden romanen Fra den gamle fabrik (1869) og andre skønlitterære værker samt populærvidenskabelige arbejder; det kendteste er Fra mark og skov (1881). Erindringer m.m.

Vilhelm Bergsøe (8. februar 1835 - 26. juni 1911) var en dansk forfatter og zoolog. Hans mest kendte værk er romanen Fra Piazza del Popolo.

Vilhelm Bergsøe blev uddannet som zoolog i 1860 (doktor i 1864) og udgav mange skrifter indenfor dette fag, mest kendt er værket Fra Mark og Skov I-II (1881).

På grund af en øjensygdom og svækket syn drog han på en studie- og rekonvalescensrejse til Italien i 1860'erne. Efter hjemkomsten dikterede han romanen Fra Piazza del Popolo (1866), og nogle år efter Fra den gamle Fabrik (1869). Den sidste især delvist selvbiogrgfisk idet den beskriver hovedpersonens opvækst på Den Kongelige Porcelænsfabrik (nu Royal Copenhagen) på Købmagergade i København.

Øjensygdommen tvang snart Vilhelm Bergsøe til helt at opgive karrieren som zoolog og han helligede sig sin forfattervirksomhed. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker. Selv om Vilhelm Bergsøe var af den sen-romantiske skole, holdt han sig ikke til en enkelt genre. Bl.a. skrev han en af de tidlige danske science fiction historier (Flyvefisken "Prometheus" (1876)) og udgav også en samling spøgelseshistorier (Gjengangerfortællinger (1871)).

Rom og mindet om rejsen til Italien synes aldrig at have svækkedes i hans erindring hvad mange af hans udgivelser vidner om (Rom under Pius den Niende (1877, I Sabinerbjergene 1-2, (1871).

1869 – 1872    Nørregade 20, 3.sal

1873 – 1875    Rosenvængets Allé 6, st. (uden for voldene)

1876 – 1891    Nyhavn 63, 2.sal

1892 – 1900   Bredgade 40, 2. og 3.sal (nedrevet)

1901 – 1911     Vester Boulevard 25, 4.sal (uden for voldene)

Er Mette Jensdatter Hee eller Maren Pedersdatter Hvass hans mor ?

i Anledning af ernævnte Jens Berings Hustrues kummerlige Barnefødsel, da han gik ud i Marken, at bede om hendes naadige forløsning ved Reformationens Tiid til St. Peder, hvorfra hand syntes at hør

e til Svar en Røst fra Himmelen, at hans Hustrue var forløst, hvorfor hand besluttede, at Barnet, og alle andre hands Sønner, om hun fødte ham fleere, skulde kaldes Peder.

Alm. kaldet store

Jens Bering

Andre kilder anføre kun tre sønner.

ruelige Dyder berømmelige Mø», forfattede af Anders Bording og Thomas Kingo1). Den sidstes Digt begynder saaledes: