Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.
Beskrivelse: Personer with associated notes
Match 35001 til 35050 fra 46306 » Kommasepareret CSV fil
«Forrige «1 ... 697 698 699 700 701 702 703 704 705 ... 927» Næste»
| # | Person-ID | Efternavn | Fornavn | Fødselsdato | Dødsdato | Nulevende | note | Træ |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 35001 | I82510 | Raben | Christian Frederik | 10 sep. 1693 | 26 feb. 1773 | 0 | til Kjærstrup og Bremersvold, samt Løvegaard (Løve h.) (1766-67), begr. i Nysted k. (sarkofag). 1710 kammerjunker hos kronprinsen, 1711 udenlands, 1724 hofmester hos kronprinsesse Sophie Magdalene, 1727 kammerherre, 1731 (2. jan.)-1737 overhofmester hos dronning Sophie Magdalene, tillige dronningens amtmand over Hørsholm amt 1730-37, 1733 (27. nov.) geheimeraad, 1737 (15. nov. fra 1. s. m.) stiftamtmand over Lolland-Falsters stift og amtmand over Aalholm, Halsted klosters og Maribo amter, 1738 tillige tilforordnet i Højesteret og 1738-69 provisor for Vallø stift, 1747 (4. sept.) gehejmekonferensraad, 1763 (29. nov.) afsked. — 1744 æresmedlem af Videnskabernes Selskab, 1754 præses for Collegium medicum. Offentliggjorde i Kgl. svenske vetenskaps academis handlinger artikler af naturvidenskabeligt indhold. — Solgte sin andel af Stück. Fik 1731 (26. okt.) birkeret for Bramslykke. Opførte 1765 en ny hovedbygning paa Kjærstrup og istandsatte hovedbygningen paa Bramslykke. Skænkede 1746 en klokke til Herreslev kirke efter taarnets brand, satte 1748 nyt spir paa Taagerup kirke og skænkede et nyt alterklæde med ægteparrets vaabener. |
tree1 |
| 35002 | I82510 | Raben | Christian Frederik | 10 sep. 1693 | 26 feb. 1773 | 0 | til Aalholm, Bramslykke, Bremersvold, Egholm, Kjærstrup, og Stück. Storkorsridder, Gehejmeraad, Overhovmester for Dronning Sophie Magdalene, Stiftamtmand over Lolland-Falster, Provisor for Vallø adelige Stift, Gehejmekonsejlsmedlem. | tree1 |
| 35003 | I82591 | Raben | Christiane Elisabeth Louise | 1762 | Ja, dato ukendt | 0 | Rendsborg | tree1 |
| 35004 | I82578 | Raben | Daniel Jasper | 28 mar. 1762 | 0 | Rendsborg | tree1 | |
| 35005 | I82578 | Raben | Daniel Jasper | 28 mar. 1762 | 0 | 1726 (18. marts) fændrik i oldenborgske gev. inf.regt-, 1727 (13. okt.) sek.lt., 1728 (20. dec.) kapt.lt., 1733 (2. dec.) kar. kaptajn, 1737 (28. juni) virkl. kaptajn, 1749 (10. dec.) kar. major, 1754 (19. marts) sekondmajor, 1759 (7. marts) premiermajor, s. a. (3. nov.) oberstløjtnant. | tree1 | |
| 35006 | I82583 | Raben | Daniel Jasper | 1746 | eft. 14 okt. 1767 | 0 | Rendsborg | tree1 |
| 35007 | I82583 | Raben | Daniel Jasper | 1746 | eft. 14 okt. 1767 | 0 | 1762 (24. febr.) fændrik reforme i oldenburgske gev. inf.regt., 1763 (26. okt.) sek.lt., 1766 (26. febr.) anc. fra 16. okt. 1763, 1767 (14. okt.) afsked med pension. | tree1 |
| 35008 | I102615 | Raben | David | Ja, dato ukendt | 0 | til Steinfeld. — Levede 1658. |
tree1 | |
| 35009 | I108815 | Raben | Elisabeth | 15 jul. 1782 | 28 dec. 1864 | 0 | Beldringe Gods | tree1 |
| 35010 | I108815 | Raben | Elisabeth | 15 jul. 1782 | 28 dec. 1864 | 0 | St. Johannes Kloster | tree1 |
| 35011 | I82586 | Raben | Ernestine Georgine Henrica | 1750 | eft. 1820 | 0 | Rendsborg | tree1 |
| 35012 | I108811 | Raben | Frederik Sophus | 20 dec. 1745 | 13 okt. 1820 | 0 | til Beldringe og Lekkende (Baarse H.) (1774), til stamhuset Restrup (som han overtog efter overenskomst med farbroderen og 1811 substituerede med en fideikommiskapital), til Kjærstrup og til Stenalt (Rougsø h.) (1812-15) —,1758 (14. juni) kar. kornet i livgarden til hest, 1761 kammerjunker, 1762 (10. marts) virkl. kornet, forsat til holstenske kyrasser-regt., 1764 (18. jan.) sek.lt. i livgarden til hest, 1767 (15. april) kar. prem.lt. af garden og ritmester af kavaleriet, 1768 (10. marts) generaladjudant hos Kongen, kammerherre, 1769 (19. juli) virkl. prem.lt. i garden (anc. fra 1. juli), 1770 (23. maj) sekondritmester, 1770 (26. dec.) afsked paa grund af svagelighed. 1774 ceremonimester, 1790 gehejmeråd, 1808 gehejmekonferensråd. — Fornyede 1793 taget på Udby kirke. | tree1 |
| 35013 | I9415 | Raben | Frederikke Louise | 28 okt. 1734 | 28 jun. 1797 | 0 | BESIDDELSER: Lundsgaard
til Lundsgård, 29. jan. 1766 de l'union parfaite, - arvede Lundsgård i henhold til det af general Dewitz enke Margrethe Levetzau oprettede testamente |
tree1 |
| 35014 | I82585 | Raben | Friedrich Carl | 1749 | 30 sep. 1750 | 0 | Rendsborg | tree1 |
| 35015 | I82585 | Raben | Friedrich Carl | 1749 | 30 sep. 1750 | 0 | Rendsborg | tree1 |
| 35016 | I82581 | Raben | Georg Heinrich | 1743 | 16 okt. 1821 | 0 | I 2 aar sek.lt. ved 4. søndenfjeldske nat. dragonregt., 1761 (14. okt.) fændrik reformé i grenaderkorpset, s. d. sek.lt., 1763 (16.okt.) paa vartpenge, s. a. (14. dec.) premierlt. i dronningens livregt. (anc. fra 26. okt.), 1764 (11. april) afsked, s. a. (31. dec.) hofjunker, 1774 (21. okt.) kammerjunker, 1778 (17. juni) naturaliseret som dansk adelsmand, 1782 (20. marts) kommitteret i generallandets økonomi- og kommercekollegiet, 1797 (5. maj) afsked med ventepenge. — Ugift. | tree1 |
| 35017 | I82587 | Raben | Hans Friedrich | 1752 | 1755 | 0 | Rendsborg | tree1 |
| 35018 | I82587 | Raben | Hans Friedrich | 1752 | 1755 | 0 | Rendsborg | tree1 |
| 35019 | I82625 | Raben | Hedevig Margrethe | 26 okt. 1723 | 19 okt. 1791 | 0 | Trudsholm | tree1 |
| 35020 | I82605 | Raben | Henneken | Ja, dato ukendt | 0 | ?Blandt de mange mecklenburgske adelsslægter, hvis yngre sønner søgte karriere og udkomme i dansk hof- og militærtjeneste, er ogsaa familien Raben, hvis stamgodser er Steinfeld og Stück ved Schwerinersøen. Især i 1700-tallet var adskillige af slægtens medlemmer i kortere eller længere tid i dansk militærtjeneste; de tilhører sikkert forskellige grene af slægten, der havde bredt sig til Forpommern og Preussen, men det er ikke muligt nu at placere dem alle i en genealogisk sammenhæng. Den linje, som tog varigt ophold her i landet, føres tilbage til Henneke Raben til Stück og Steinfeld, som nævnes 1523. Hovedlinjen udgaar fra hans sønnesøns søn Victor Raben til Stück, Rogau og Moltenau (nr. 10), hvis son Johan Otto Raben (1646-1719) (nr. 17) 1667 blev hofjunker ved Frederik III's hof og døde som amtmand og gehejmeraad. Han var gift med den formuende Emerentia von Levetzau, der 1734 erigerede grevskabet Christiansholm. Deres søn Frederik Raben (1693-1773) (nr. 23), der — ligesom ogsaa sønnesønnen greve Frederik Christian Raben (nr. 74) — var naturvidenskabeligt interesseret, var fader til greve Christian Raben af Christiansholm (1725-50) (nr. 31), der døde ugift, til greve Otto Ludvig Raben (1730-91) (nr. 34), stifter af den ældre grevelige linje (uddød 1879), og til Frederik Raben (1745-1820) (nr. 43), der er stamfader til den yngre grevelige linje. Hans søn Carl Vilhelm (1789-1870) (nr. 93) antog som besidder af substitutionen for stamhuset Restrup navnet Raben-Levetzau. Foruden en række legater stiftede han Den Raben-Levetzau'ske Fond (fundats 1871). Hans broder Josias Raben-Levetzau (1796-1889) (nr. 96) tiltraadte 1870 substitutionen for Restrup og 1879 grevskabet Christiansholm, hvorefter han 1881 med virkning fra tiltrædelsen optoges i grevelig stand. Hans son var udenrigsminister lensgreve Frederik Raben-Levetzau (1850-1933) (nr. 101), der 1921 afløste grevskabet. Slægten fører i blaat skjold en liggende halv kløvet guld-lilje; paa den kronede hjelm en sort ravn med udslagne vinger og en guldring i næbbet. Følgende patenter m. v. er i tidens løb udstedt for slægtens medlemmer; Grevepatent af 26. marts 1734 for Christian Raben (nr. 31) som greve Raben af Christiansholm. Skjoldet firdelt med grevekronet blaat hjerteskjold, hvori en liggende halv kløvet guld-lilje; 1' og 4° et opstaaende femgrenet rødt gitter i sølv (Levetzau); 2° og 3° en gasende sort okse med løftet dobbelthale i guld (Plcssen). — 3 grevekronede hjelme II, I, III: I en flyvefærdig kronet sort ravn med en guld-ring i næbbet, II et halvt rødt gitter liggende foran 5 paafjer, III 3 paafjer med 18 øjne mellem 2 halve røde hjul. Skjoldholdere: en kronet sort ravn med en guld-ring i næbbet og en sort tyr med dobbelt hale, begge udadseende. Patent af 31. maj 1760 for Otto Ludvig Råben (nr. 34) som greve Raben og med samme vaaben som Reben af Christiansholm. Naturalisationspatent af 17. juni 1770 for Georg Heinrich von Raben (1743-1821) (nr. 51). Patent af 19. oktober 1787 for Sigfred Victor Råben (nr. 40) til at føre navnet Rabe(n) Levetzau og følgende vaaben: Skjoldet delt: 1° blaat felt, hvori en liggende halv kløvet guld-lilje; 2' sølv, hvori et opstaaende fremgrenet rødt gitter. 2 hjelme I, II: I kronet, en flyvefærdig kronet sort ravn med en guld-ring i næbbet, II et halvt liggende rodt gitter foran 5 vekselvis rode og blaa strudsfjer. Patent af 15. januar 1834 for Carl Vilhelm Råben (nr. 93) paa at føre navnet Raben-Levetzau for sig og samtlige descendenter af hans fader ceremonimester, gehejmekonferensraad Frederik Raben (nr. 43) Aabent brev af 24. maj 1881 at Josias Raben-Levetzau (nr. 96) tilhører den grevelige stand fra tiltrædelsen af grevskabet Christiansholm at regne. Resolution af 9. marts 1904 bifaldt, at kun besidderen af grevskabet, hans ældste søn og dennes ældste søn fører navn og titel af greve og døtrene titel af komtesse; yngre sønner af en lensbesidder eller hans ældste son fører titel af baron. Baronerne Råbens ægte agnatiske afkom saavel mandligt som kvindeligt forer det adelige familienavn Raben. Reskript af 30. april 1904, at yngre sønner af en lensbesidder m. v. fører navnet baron Raben-Levetzau, men deres afkom alene navnet Raben. Uanset bestemmelserne i sidstnævnte reskript er descendenterne af baron Johan Otto Raben-Levetzau (nr. 106) dog døbt med navnet Raben-Levetzau. |
tree1 | |
| 35021 | I82620 | Raben | Hugo Frederik | 16 nov. 1726 | 0 | til Stück, — 1695 (20. juli) fændrik i Livgarden til fods, 1697 fændrik reformé i sjæll. nat. inf.regt., s. a. (3. april) virkl. fændrik, med batl. Sjælland 1698 i polsk sold til Sachsen, 1698 (30. aug.) seklt., 1699 tilbage til Danmark, 1701 (26. marts) kaptajn i Viborg stifts nat. inf.regt., 1709 (5. nov.) sekondmajor (regt. kaldes senere sydsjæll. nat. inf.regt.), 1718 (4. febr.) oberstløjtnant (Fuglse komp.). | tree1 | |
| 35022 | I82580 | Raben | Joachim Iwen | 1742 | 1795 | 0 | 1760 (20. aug.) sek.lt. i oldenburgske gev. inf.-regt., 1763 (28. dec.) kaptajn i møenske gev. inf.regt. (overtog farbroderens kompagni), 1781 (15. aug.) major (ane. fra 21. okt. 1774), regimentet kaldes fra 1785 Oldenburgske Inf.regt., 1788 (24. okt.) tersmajor, 1788 generaladjudant hos den kommanderende general, 1790 (27. aug.) sekondmajor, 1791 (18. mai, anc. fra 28. maj 1790) kar. oberstløjtnant, 1793 (31. maj) premiermajor. | tree1 |
| 35023 | I82603 | Raben | Jürgen | 1603 | 0 | til Stück og Steinfeld, Meklenborgsk Landraad. | tree1 | |
| 35024 | I104032 | Raben | Nicolaus | Ja, dato ukendt | 0 | An official in charge of distraints and to whom application may be made to restrain certain conduct. |
tree1 | |
| 35025 | I108816 | Raben | Sophie Hedevig | 9 feb. 1788 | 6 jan. 1844 | 0 | Beldringe Gods | tree1 |
| 35026 | I108816 | Raben | Sophie Hedevig | 9 feb. 1788 | 6 jan. 1844 | 0 | Beldringe Kirke | tree1 |
| 35027 | I108816 | Raben | Sophie Hedevig | 9 feb. 1788 | 6 jan. 1844 | 0 | Beldringe Gods | tree1 |
| 35028 | I108813 | Raben-Huitfeldt-Levetzau | Sophus Frederik | 26 jun. 1784 | 5 aug. 1828 | 0 | Fuglse Kirkegaard | tree1 |
| 35029 | I108817 | Raben-Levetzau | Carl Vilhelm | 10 jun. 1789 | 18 maj 1870 | 0 | Beldringe Kirkegaard | tree1 |
| 35030 | I108804 | Raben-Levetzau | Josias | 20 aug. 1796 | 1 feb. 1889 | 0 | Beldringe Gods | tree1 |
| 35031 | I108804 | Raben-Levetzau | Josias | 20 aug. 1796 | 1 feb. 1889 | 0 | Beldringe Kirkegaard | tree1 |
| 35032 | I108806 | Raben-Levetzau | Marie Louise | 9 dec. 1856 | 17 sep. 1934 | 0 | Sæby Kirkegaard | tree1 |
| 35033 | I108806 | Raben-Levetzau | Marie Louise | 9 dec. 1856 | 17 sep. 1934 | 0 | Garnisons Kirke | tree1 |
| 35034 | I82517 | Raben-Levetzau | Siegfried Victor | 2 sep. 1741 | 23 apr. 1819 | 0 | til stamhuset Restrup (1787), fideikommisgodset Bremersvold og Kjærstrup (1773) —, Studerede 1757 (april) ved Sorø akademi, 1758 (19. okt.) immatr. i Kbh., 1759 (16. maj) i Gottingen. — 1757 kammerjunker, 1764 kammerherre, 1765 (2. sept.) sendt med von Asseburg til Rusland, 1767 (20. dec.) besked om at fremskynde hjemrejsen, 1768 (23. jan.) udpeget og (12. maj) udnævnt til gesandt i Berlin, 1770 (14. maj) rappelleret, 1770-73 marskal hos prins Frederik, 1771 (4. jan.) udpeget til gesandt i Dresden, men frabad sig posten, s. a. (18. jan.) instruktion og kreditiv som envoyé extraordinaire i Dresden, de originale udfærdigelser henligger dog ubenyttet. 1775 overccremonimester, 1779 gehejmeraad, 1808 gehejmekonferensraad. — Købte 1808 Skodsborg. — 1787 (19. okt.) patent paa at føre navnet Raben-Levetzau og et dertil svarende vaaben. | tree1 |
| 35035 | I21554 | Rabenstein | Anna Lozský | 0 | Kilde : Tverdiše, Pšovlcký von Muckodel, Josef Pilnochek, Carl Adolph baron Schaffalitzky de Muckadell.  
      |
tree1 | ||
| 35036 | I73756 | Rademacher | Caroline Sophie | 31 mar. 1859 | 22 apr. 1918 | 0 | Fødsel/Dåb: Kirkebog Nyborg sogn, 1856-1862, Opslag 66, side 68, 19. (Arkivalieronline) Forældre: Christian Conrad Rademacher, Barber og Skræddermester i Nyborg og Hustru Marie Amalie Semberg, 40 Aar. Faddere: Jfr. Augusta Lund, Jfr. Marie Rademacher, Møllebestyrer Klingenberg, Skræddermester Lund, Kobbersmed P Rademacher.
Samtlige personer i husstanden Svendborg, Vindinge, Nyborg Købstad, Nyborg Kjøbstad, Skippergade 179, forhus 1 sal, 1, FT-1880, B0088 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Peter Vilhelm?? Kirby 27 Gift hornblæser, husfader Nyborg Caroline Sophie Kirby født Rademacher 20 Gift hans kone do [Nyborg] Caroline Amalie Kirby under 1 aar Ugift deres datter do [Nyborg] |
tree1 |
| 35037 | I118070 | Radskjer | Marie Johanne | 20 maj 1851 | 22 okt. 1924 | 0 | Usserød Kongevej | tree1 |
| 35038 | I97191 | Radza | Rasmine Nielsine Cathrine | 21 jun. 1876 | 0 | Falsled | tree1 | |
| 35039 | I101358 | Raffenberg | Malvina Frederikke | 7 nov. 1848 | 11 jun. 1913 | 0 | Vor Frue Kikegaard | tree1 |
| 35040 | I108279 | Rafn | Bodil Lunge | 12 aug. 1830 | 0 | 5 Sønner og 5 Døtre | tree1 | |
| 35041 | I108280 | Rafn | Otto | 12 feb. 1769 | 20 okt. 1836 | 0 | Nordrup Præstegaard, Under Et Besøg | tree1 |
| 35042 | I108280 | Rafn | Otto | 12 feb. 1769 | 20 okt. 1836 | 0 | Død , Under Et Besøg i Nordrup | tree1 |
| 35043 | I633865 | Rafsted | Frederikke Benedicte Andersen | 6 aug. 1790 | 23 dec. 1862 | 0 | Garnisons Kirkegaard | tree1 |
| 35044 | I126837 | Rafsted | Morten Andersen | ca. 1752 | 1821 | 0 | Skt. Nicolai Kirke | tree1 |
| 35045 | I12319 | Rahbæk | Kristian | 21 nov. 1900 | 17 nov. 1945 | 0 | Stauning Kirkegaard | tree1 |
| 35046 | I73241 | Rahden | Ernst Laxmand | 1640 | 1704 | 0 | Gråmanstorp | tree1 |
| 35047 | I73241 | Rahden | Ernst Laxmand | 1640 | 1704 | 0 | Gråmanstorp | tree1 |
| 35048 | I73241 | Rahden | Ernst Laxmand | 1640 | 1704 | 0 | Gården han föddes på hette Biersgård Ernst var kapten i danska armén till 1675. Snälleröds adelsgods konfiskerades efter borgarkriget då Skåne åter blev svenskt 1658. Ernast flyttade 1683 till Halleröd nr. 1 där han verkade som rusthållare, lagman och bonde fram till sin död 1705. Om Ernst von Radhen finns följande att läsa i "Skånelands historia del 2". " - Det skånska samvetets talesman, en lysande förebild mitt i den svenska ockupationstidens nöd, elände och terror, utgör kaptenen i den danska armé, Ernst Laxmand von Rahden, som efter 1675 sålde sitt Snälleröd, bortlade sitt vapen, lät sitt adliga namn försvinna och istället köpte två bondgårdar och blev rusthållare Ernst Christoffersson. Han vägrade envist att inträda i den svenska armén eller låta sig introduceras i svenska riddarhuset och varken han eller någon av hans ättlingar bar någonsin svensk uniform" (Slut på citat) Härav förklaringen till varför barnen bar efternamnet Ernstsson/ Ernstdotter. Birgittas hemsida: Laxman… …var en dansk adelssläkt. En Laxman var ärkebiskop i Lund och en annan ¾ riddaren och rikshovmästarn Poul Laxman - var kungens rådgivare. Poul Laxman ägde bl a en gård i Laxmans Åkarp vid 1400-talets slut och det är efter honom byn fått sitt namn. Han råkade så småningom i onåd och blev mördad i Köpenhamn år 1502. Laxmans Åkarp kom då i ärkebiskopens i Lund ägo. Poul Laxmand var född på herrsätet Vallen i södra Halland och ärvde det efter fadern. Han hade Sölvesborg och därmed Listerlandet som pantlän och dubbades till riddare år 1483. Året innan hade han blivit slottsherre på Kronborg i Helsingör och år 1491 fick han titeln Rikshovmästare. Poul Laxman bytte år 1494 till sig 3e parten av "Friarp markck". Laxmans Åkarp låg mellan Frirups gård och Frirupsmarken. År 1502 bytte han en gård i Kattarp i Skrävlinge socken i Oxie härad mot en gård i Åkarp i Fjelie socken. Den ägdes av Domkapitlet och brukades av Beint Persøn. Beint Persøn betalade i landgille för gården:" ij pund korn, j lam, ij hønss oc j gaass". Ärkebiskop Birger Gunnersen var till skillnad från sina företrädare på biskopsstolen inte av adlig börd, vilket kanske var orsaken till hans misshällig-heter med den danska adeln. En tidigare ärkebiskop ¾ Jens Brostorp ¾ sa om Poul Laxman att det var en person, som " ej är god att hava emot sig". Men det hindrade inte Birger Gunnersen! År 1497 lyckades kung Hans förnya trestatsunionen, till vilket Poul Laxman bidrog genom att i kungens intresse utnyttja sina svenska släktförbindelser. År 1500 började svenskarnas trohet mot kungen att vackla och samtidigt ryktades det om en sammansvärjning mot kung Hans, som hade börjat på Sölvesborgs slott och bl a biskop Birger Gunnersen anklagade Poul Laxman för landsförräderi. På ett möte i januari 1501 där även kungen var närvarande förebrådde Poul Laxman ärkebiskopen. Birger Gunnersen skrev ett brev daterat Åhus 13 oktober 1501: "/.../ drack meg ther oppo en skaall tiill haanlighæ oc førsmædelighæ vdi fendens naffn oc bad meg giøre retth met hennæ om iegh wore ther foræ orsaghæ, som iegh oc giordhæ vdi gwtz naffn, æn dogh iegh ickæ haffde formodet meg so at skwlde bliffwæ tiltalet oc ower fwset ther aff hannem eller nogher, helst forthij ieg kom thiidh effther ether nades breff oc scriffwelsæ. /.../" Kungen sände Laxman som fredsmäklare till Sten Sture i Stockholm och han fick också ansvaret för drottning Kristinas säkerhet. Sommaren 1502 kom han till Köpenhamn för att rapportera till kungen. På vägen därifrån blev han överfallen och mördad. Mördarna var kända ¾ de hette Björn Andersen och Ebbe Strangensen ¾ men blev aldrig åtalade. Strangensen blev t o m riksråd några år senare! Den 8 november 1502 var riksrådet samlat i Köpenhamns rådhus "för att tractere och förhandle i dette the gerninger som her Pouell Laxman haffuer giort imodt oss Koning Hans och thesliges emod oss hans naades raad och menige Danmarkes jndbyggere." Laxman påstods ha uppmanat Sten Sture bl a till resning mot unionen och som böter drogs alla Poul Laxmans gods och gårdar in till kronan. Poul Laxmand ägde även den gård i Lund, som för Lundaborna är känd som "Åke Hans" (Bredgatan 5). Gården var i många år restaurang och här fanns en sal som kallades "Laxmanssalen". Åke Hanssons farfar Åke Persson brukade gården nr 1 i Laxmans Åkarp och fadern Hans Åkesson föddes där år 1797. Familjen flyttade till Stångby år 1808 och där föddes Åke Hansson år 1836. |
tree1 |
| 35049 | I73240 | Rahden | Heinrich Achatius | 1605 | 1670 | 0 | Färingtofta | tree1 |
| 35050 | I632662 | Rainbolt | William O | 4 sep. 1841 | 6 maj 1892 | 0 | DIED WHEN HIS HORSE FELL ON HIM | tree1 |
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.