Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.
Beskrivelse: Personer with associated notes
Match 35101 til 35150 fra 46306 » Kommasepareret CSV fil
«Forrige «1 ... 699 700 701 702 703 704 705 706 707 ... 927» Næste»
| # | Person-ID | Efternavn | Fornavn | Fødselsdato | Dødsdato | Nulevende | note | Træ |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 35101 | I95175 | Ranthe | Hans Christian | 12 jul. 1824 | 4 jan. 1866 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør købstad, Mølleberggade Matrikel 187, 1, FT-1834, C7052 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Maren Nielsdatter 70 Enke lever af Haandarbeide Rasmus Jensen Ranthe 39 Gift Matroes, førstnævntes Svigersøn Ane Hansen 33 Gift hans Kone, sammes Datter Jensine Ranthe 13 Ugift deres Børn Hans Christian Ranthe 10 Ugift deres Børn Rasmus Jensen Ranthe 8 Ugift deres Børn Gjertrud I. Ranthe 5 Ugift deres Børn Maren Andreasine 2 Ugift deres Børn |
tree1 |
| 35102 | I95175 | Ranthe | Hans Christian | 12 jul. 1824 | 4 jan. 1866 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsøer Kiøbstad, Fiskergaden, 187, FT-1845, b7154 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Rantke 51 Gift søeman Corsøer Ane Hansen 44 Gift hans kone do [Corsøer] Hans Rantke 21 Ugift deres søn, søemand do [Corsøer] Rasmus 19 Ugift deres søn, do [søemand] do [Corsøer] Nicolai 9 Ugift deres søn do [Corsøer] Marthee 6 Ugift deres datter do [Corsøer] |
tree1 |
| 35103 | I95175 | Ranthe | Hans Christian | 12 jul. 1824 | 4 jan. 1866 | 0 | amtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Møllebjerggade, 1Hus, 189, FT-1850, C5307 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Ranthe 56 Gift Fisker Korsør Ane Hansen 49 Gift Hans hustru Korsør Hans Ranthe 26 Ugift Deres søn Korsør Rasmus Ranthe 23 Ugift Deres søn Korsør Nicolai Ranthe 14 Ugift Deres barn Korsør Martha Ranthe 10 Ugift Deres barn Korsør Hendrik Ranthe 5 Ugift Deres barn Korsør
Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør købstad, Snukkerupgade Matr. 101 b, Stuen, 1, FT-1860, C7110 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Hans C. Ranthe 35 Gift Litser Korsør Maren Ranthe 34 Gift hans Hustru Nyborg Rasmus Ranthe 4 Ugift deres Søn Korsør Amalie H. Mogensen 18 Ugift Tjenestepige Korsør Peter N. Ranthe 1 Ugift Ranthes Søn Korsør Peter Petersen 43 Gift Fyrbøder Wigerslev Bodil født Hansen 45 Gift hans Hustru Hulby Ane K. Petersen 14 Ugift adoptiv Datter Kjøbenhavn |
tree1 |
| 35104 | I111297 | Ranthe | Hans Lassen | 11 sep. 1884 | 20 aug. 1962 | 0 | Korsør Kirkegaard | tree1 |
| 35105 | I95185 | Ranthe | Hendrik Carl | 12 mar. 1845 | 27 jan. 1889 | 0 | amtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Møllebjerggade, 1Hus, 189, FT-1850, C5307 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Ranthe 56 Gift Fisker Korsør Ane Hansen 49 Gift Hans hustru Korsør Hans Ranthe 26 Ugift Deres søn Korsør Rasmus Ranthe 23 Ugift Deres søn Korsør Nicolai Ranthe 14 Ugift Deres barn Korsør Martha Ranthe 10 Ugift Deres barn Korsør Hendrik Ranthe 5 Ugift Deres barn Korsør |
tree1 |
| 35106 | I95185 | Ranthe | Hendrik Carl | 12 mar. 1845 | 27 jan. 1889 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør købstad, Møllebjerggade No 187, Forside i Stuen, 1, FT-1860, C7110 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Ingerborg Rante 34 Enke lever af Midlerne Korsør Hendrik Rante 16 Ugift Enkens Broder, Sødreng Korsør |
tree1 |
| 35107 | I95190 | Ranthe | Jens Rasmus Anton | 23 feb. 1854 | 26 jan. 1855 | 0 | Korsør Kirkegaard | tree1 |
| 35108 | I111497 | Ranthe | Knud Kristian | 11 feb. 1920 | Ja, dato ukendt | 0 | Suhrsvej 26 | tree1 |
| 35109 | I111533 | |||||||
| 35110 | I111302 | Ranthe | Leivar Lykke Anders | 12 dec. 1892 | Ja, dato ukendt | 0 | Møllebjerggade 51, Korsør | tree1 |
| 35111 | I95180 | Ranthe | Martine Andresine | 11 mar. 1832 | 10 maj 1837 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør købstad, Mølleberggade Matrikel 187, 1, FT-1834, C7052 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Maren Nielsdatter 70 Enke lever af Haandarbeide Rasmus Jensen Ranthe 39 Gift Matroes, førstnævntes Svigersøn Ane Hansen 33 Gift hans Kone, sammes Datter Jensine Ranthe 13 Ugift deres Børn Hans Christian Ranthe 10 Ugift deres Børn Rasmus Jensen Ranthe 8 Ugift deres Børn Gjertrud I. Ranthe 5 Ugift deres Børn Maren Andreasine 2 Ugift deres Børn |
tree1 |
| 35112 | I95181 | Ranthe | Martine Mogensine | 19 jan. 1840 | 1929 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsøer Kiøbstad, Fiskergaden, 187, FT-1845, b7154 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Rantke 51 Gift søeman Corsøer Ane Hansen 44 Gift hans kone do [Corsøer] Hans Rantke 21 Ugift deres søn, søemand do [Corsøer] Rasmus 19 Ugift deres søn, do [søemand] do [Corsøer] Nicolai 9 Ugift deres søn do [Corsøer] Marthee 6 Ugift deres datter do [Corsøer] |
tree1 |
| 35113 | I95181 | Ranthe | Martine Mogensine | 19 jan. 1840 | 1929 | 0 | amtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Møllebjerggade, 1Hus, 189, FT-1850, C5307 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Ranthe 56 Gift Fisker Korsør Ane Hansen 49 Gift Hans hustru Korsør Hans Ranthe 26 Ugift Deres søn Korsør Rasmus Ranthe 23 Ugift Deres søn Korsør Nicolai Ranthe 14 Ugift Deres barn Korsør Martha Ranthe 10 Ugift Deres barn Korsør Hendrik Ranthe 5 Ugift Deres barn Korsør |
tree1 |
| 35114 | I95191 | Ranthe | Nicolai Anders | 24 aug. 1861 | 15 sep. 1861 | 0 | Korsør Kirkegaard | tree1 |
| 35115 | I95183 | Ranthe | Nicolai Andreas | 16 aug. 1836 | 24 feb. 1913 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsøer Kiøbstad, Fiskergaden, 187, FT-1845, b7154 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Rantke 51 Gift søeman Corsøer Ane Hansen 44 Gift hans kone do [Corsøer] Hans Rantke 21 Ugift deres søn, søemand do [Corsøer] Rasmus 19 Ugift deres søn, do [søemand] do [Corsøer] Nicolai 9 Ugift deres søn do [Corsøer] Marthee 6 Ugift deres datter do [Corsøer] |
tree1 |
| 35116 | I95183 | Ranthe | Nicolai Andreas | 16 aug. 1836 | 24 feb. 1913 | 0 | amtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Møllebjerggade, 1Hus, 189, FT-1850, C5307 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Ranthe 56 Gift Fisker Korsør Ane Hansen 49 Gift Hans hustru Korsør Hans Ranthe 26 Ugift Deres søn Korsør Rasmus Ranthe 23 Ugift Deres søn Korsør Nicolai Ranthe 14 Ugift Deres barn Korsør Martha Ranthe 10 Ugift Deres barn Korsør Hendrik Ranthe 5 Ugift Deres barn Korsør |
tree1 |
| 35117 | I95183 | Ranthe | Nicolai Andreas | 16 aug. 1836 | 24 feb. 1913 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør købstad, Dampskibet Egir, 1, FT-1860, C7110 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Laura Andersen 20 Ugift Jomfru paa Egir Kjøbenhavn Harry Peter Ravnholdt 27 Ugift Opvarter paa Egir Kjøbenhavn Anders Andersen 30 Ugift Kok paa Egir Svendborg Niels Andersen 27 Ugift Matros paa Egir Svendborg Hans Andersen 25 Ugift Matros paa Egir Svendborg Carl Haugaard 20 Ugift Maskinassistent paa Egir Kjøbenhavn Nicolai Ranthe 24 Ugift Matros paa Egir Korsør Peder Kruse 16 Ugift Koksmat paa Egir Korsør |
tree1 |
| 35118 | I95183 | Ranthe | Nicolai Andreas | 16 aug. 1836 | 24 feb. 1913 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør, Møllebjerggade, Matr. No. 58, Forhus, 1, FT-1880, C7109 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Nicolai Andreas Ranthe 43 Gift Litser, Husfader Korsør Maren Sine Ingerdine Kirstine Ranthe født Nielsen 40 Gift Husmoder Korsør Axel Valdemar Ranthe 14 Ugift deres Søn Korsør Harald Jalmer Ranthe 12 Ugift deres Søn Korsør Emil Alexander Ranthe 9 Ugift deres Søn Korsør Ingeborg Anna Elisabet Ranthe 7 Ugift deres Datter Korsør Elisabet Aneline Severine Ranthe 6 Ugift deres Datter Korsør Rasmus Nicolai Andreas Ranthe 2 Ugift deres Søn Korsør Anders Johan Andersen Ranthe 1 Ugift deres Søn Korsør |
tree1 |
| 35119 | I95182 | Ranthe | Nikolai Andreas | 30 sep. 1834 | 7 nov. 1834 | 0 | Død/Begravelse: Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1834-1847, Opslag 229, side 503, 8. (Arkivalieronline) Nicolai Ranthe, Matros Rasmus Ranthes Søn i Korsør, 5 Uger. |
tree1 |
| 35120 | I111301 | Ranthe | Peder Marius | 21 nov. 1890 | 31 dec. 1890 | 0 | Korsør Kirkegaard | tree1 |
| 35121 | I95189 | Ranthe | Peter Anton | 6 jun. 1859 | 5 nov. 1884 | 0 | Korsør Kirkegaard | tree1 |
| 35122 | I95189 | Ranthe | Peter Anton | 6 jun. 1859 | 5 nov. 1884 | 0 | Kommunehospitalet, København | tree1 |
| 35123 | I95189 | Ranthe | Peter Anton | 6 jun. 1859 | 5 nov. 1884 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør købstad, Snukkerupgade Matr. 101 b, Stuen, 1, FT-1860, C7110 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Hans C. Ranthe 35 Gift Litser Korsør Maren Ranthe 34 Gift hans Hustru Nyborg Rasmus Ranthe 4 Ugift deres Søn Korsør Amalie H. Mogensen 18 Ugift Tjenestepige Korsør Peter N. Ranthe 1 Ugift Ranthes Søn Korsør Peter Petersen 43 Gift Fyrbøder Wigerslev Bodil født Hansen 45 Gift hans Hustru Hulby Ane K. Petersen 14 Ugift adoptiv Datter Kjøbenhavn |
tree1 |
| 35124 | I95189 | Ranthe | Peter Anton | 6 jun. 1859 | 5 nov. 1884 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør, Møllebjerggade, Matr. No. 51, Forhus, 1, FT-1880, C7109 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Hans Nielsen Larsen 53 Gift Husfader, Matros Harknag, Ballum Maren Catharine Larsen født Gullaksen 55 Gift Husmoder Nyborg Maren Anna Larsen 18 Ugift Datter Korsør Henriette Jacobsen født Petersen 65 Enke Korsør Rasmus Jensen Ranthe 23 Ugift Husmoderens Søn Korsør Peter Anton Ranthe 21 Ugift Husmoderens Søn Korsør |
tree1 |
| 35125 | I95176 | Ranthe | Rasmus Jensen | 25 sep. 1795 | 5 mar. 1854 | 0 | Fødsel/Dåb: Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1753-1833, Opslag 75. (Arkivalieronline) |
tree1 |
| 35126 | I95176 | Ranthe | Rasmus Jensen | 25 sep. 1795 | 5 mar. 1854 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Corsøer Kiøbstæd, Baggaden 157, 183, FT-1801, b6470 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jens Hansen Rante 38 Gift Hosbonde Skipper Ingeborg Mogensdatter 31 Gift Hans Kone Mogens Gundsen 1 Ugift deres Søn Hendrich Rante 8 Ugift hans Børn Rasmus Rante 6 Ugift hans Børn Inger Jørgensdatter 61 Enke Mandens Moder Har sit Ophold hos Sønnen |
tree1 |
| 35127 | I95176 | Ranthe | Rasmus Jensen | 25 sep. 1795 | 5 mar. 1854 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør købstad, Mølleberggade Matrikel 187, 1, FT-1834, C7052 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Maren Nielsdatter 70 Enke lever af Haandarbeide Rasmus Jensen Ranthe 39 Gift Matroes, førstnævntes Svigersøn Ane Hansen 33 Gift hans Kone, sammes Datter Jensine Ranthe 13 Ugift deres Børn Hans Christian Ranthe 10 Ugift deres Børn Rasmus Jensen Ranthe 8 Ugift deres Børn Gjertrud I. Ranthe 5 Ugift deres Børn Maren Andreasine 2 Ugift deres Børn |
tree1 |
| 35128 | I95176 | Ranthe | Rasmus Jensen | 25 sep. 1795 | 5 mar. 1854 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsøer Kiøbstad, Fiskergaden, 187, FT-1845, b7154 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Rantke 51 Gift søeman Corsøer Ane Hansen 44 Gift hans kone do [Corsøer] Hans Rantke 21 Ugift deres søn, søemand do [Corsøer] Rasmus 19 Ugift deres søn, do [søemand] do [Corsøer] Nicolai 9 Ugift deres søn do [Corsøer] Marthee 6 Ugift deres datter do [Corsøer]
Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Møllebjerggade, 1Hus, 189, FT-1850, C5307 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Ranthe 56 Gift Fisker Korsør Ane Hansen 49 Gift Hans hustru Korsør Hans Ranthe 26 Ugift Deres søn Korsør Rasmus Ranthe 23 Ugift Deres søn Korsør Nicolai Ranthe 14 Ugift Deres barn Korsør Martha Ranthe 10 Ugift Deres barn Korsør Hendrik Ranthe 5 Ugift Deres barn Korsør |
tree1 |
| 35129 | I95186 | Ranthe | Rasmus Jensen | 4 okt. 1826 | Ja, dato ukendt | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør købstad, Mølleberggade Matrikel 187, 1, FT-1834, C7052 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Maren Nielsdatter 70 Enke lever af Haandarbeide Rasmus Jensen Ranthe 39 Gift Matroes, førstnævntes Svigersøn Ane Hansen 33 Gift hans Kone, sammes Datter Jensine Ranthe 13 Ugift deres Børn Hans Christian Ranthe 10 Ugift deres Børn Rasmus Jensen Ranthe 8 Ugift deres Børn Gjertrud I. Ranthe 5 Ugift deres Børn Maren Andreasine 2 Ugift deres Børn |
tree1 |
| 35130 | I95186 | Ranthe | Rasmus Jensen | 4 okt. 1826 | Ja, dato ukendt | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsøer Kiøbstad, Fiskergaden, 187, FT-1845, b7154 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Rantke 51 Gift søeman Corsøer Ane Hansen 44 Gift hans kone do [Corsøer] Hans Rantke 21 Ugift deres søn, søemand do [Corsøer] Rasmus 19 Ugift deres søn, do [søemand] do [Corsøer] Nicolai 9 Ugift deres søn do [Corsøer] Marthee 6 Ugift deres datter do [Corsøer] |
tree1 |
| 35131 | I95186 | Ranthe | Rasmus Jensen | 4 okt. 1826 | Ja, dato ukendt | 0 | amtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Møllebjerggade, 1Hus, 189, FT-1850, C5307 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Ranthe 56 Gift Fisker Korsør Ane Hansen 49 Gift Hans hustru Korsør Hans Ranthe 26 Ugift Deres søn Korsør Rasmus Ranthe 23 Ugift Deres søn Korsør Nicolai Ranthe 14 Ugift Deres barn Korsør Martha Ranthe 10 Ugift Deres barn Korsør Hendrik Ranthe 5 Ugift Deres barn Korsør |
tree1 |
| 35132 | I95188 | Ranthe | Rasmus Jensen | 16 okt. 1856 | 11 apr. 1934 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør købstad, Snukkerupgade Matr. 101 b, Stuen, 1, FT-1860, C7110 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Hans C. Ranthe 35 Gift Litser Korsør Maren Ranthe 34 Gift hans Hustru Nyborg Rasmus Ranthe 4 Ugift deres Søn Korsør Amalie H. Mogensen 18 Ugift Tjenestepige Korsør Peter N. Ranthe 1 Ugift Ranthes Søn Korsør Peter Petersen 43 Gift Fyrbøder Wigerslev Bodil født Hansen 45 Gift hans Hustru Hulby Ane K. Petersen 14 Ugift adoptiv Datter Kjøbenhavn |
tree1 |
| 35133 | I95188 | Ranthe | Rasmus Jensen | 16 okt. 1856 | 11 apr. 1934 | 0 | Samtlige personer i husstanden Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør, Møllebjerggade, Matr. No. 51, Forhus, 1, FT-1880, C7109 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Hans Nielsen Larsen 53 Gift Husfader, Matros Harknag, Ballum Maren Catharine Larsen født Gullaksen 55 Gift Husmoder Nyborg Maren Anna Larsen 18 Ugift Datter Korsør Henriette Jacobsen født Petersen 65 Enke Korsør Rasmus Jensen Ranthe 23 Ugift Husmoderens Søn Korsør Peter Anton Ranthe 21 Ugift Husmoderens Søn Korsør |
tree1 |
| 35134 | I111298 | Ranthe | Sigfred Daniel | 20 jan. 1886 | 0 | Skt. Povl Kirke | tree1 | |
| 35135 | I10915 | Rantzau | Anna | 1620 | 1673 | 0 | til Hanbjerg Hovgaard | tree1 |
| 35136 | I118760 | Rantzau | Benedict | Beregnet 1480 | 1542 | 0 | XVIII. Linjen Quarnbek |
tree1 |
| 35137 | I88290 | Rantzau | Bertram | 17 dec. 1569 | 1627 | 0 | # Slægten bærer tilnavnet "de stolte Rantzau'er".   # Notater     http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3608&tree=2         * til Kohøved, Himmelmark (-1605) og Bornstein (1615) f. 17 Dec. 1569, hyldede 1590, skænkede 1600 Prædikestolen i Waabs Kirke og lod bygge et Taarn paa samme, 1616 ved Hertug Johan Adolfs Ligbegængelse, død 1627.     # Kilder   1. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1930:II:44. |
tree1 |
| 35138 | I108153 | Rantzau | Bertram | 1614 | 16 apr. 1686 | 0 | til Ascheberg og Weissenhaus (solgt 1667 til Bertram Pogwisch), Amtmand over Segeberg, imm. 1633 i Basel, fik 1634 sammen med Broderen Hans og Claus v. Ahlefeldt af A. Oxenstierna Pas til Strassburg, 1635 imm. i Siena, deltog 1642 i krigsrådet i Kolding, hvervede maj 1644 et rytterkompagni, tjente 1644-45 under General v. Bawyr, 1650 Ritm. ved Rostjenesten i Holsten, 1657 Oberst og Chef for et Rytterreg., 1658 i svensk Tjeneste, men i Sept. s. å. endnu i Danmark, fik Exp. paa Amtmandskabet i Segeberg, red. 1660. | tree1 |
| 35139 | I93299 | Rantzau | Breide | ca. 1460 | 0 | angives at have ejet Krummendiek. der dog endnu 1465 indehavdes af Lyder Krummendiek, bekræftede 1428 Hertugerne Adolfs og Gerts Pantebrev til Henrik v. Ahlefeldt paa Tørning, 1430 Hertugernes Privilegier for Flensborg og 1432 Hertug Gerhards Morgengavebrev til Markgrevinde Agnes, købte 1441 Landsbyen Seltzing af Ludolf Schack, beseglede 1443 Hertug Adolfs Livgedingsbrev til Markgrevinde Margrethe af Hohenstein, 1444 hans Gældsbrev til Grev Ernst af Hohenstein og 1445 Pantebrevet for Ahlefeldterne paa Tørning, indstiftede 1456 et Alter i St. Laurentii Kirke i Itzehoe, forbedret af hans Sønner Herman, Markvard, Henrik og Paul, og af ham selv i 1459 bekræftet af hans da hjemmeværende Sønner Cai, Markvard og Henrik, var endnu 1456 Hertug Adolfs Raad, da han af Staden Lübeck blev beskikket til Amtmand over Femern paa 2 Aar, død omkring 1460. | tree1 | |
| 35140 | I93309 | Rantzau | Cai | eft. 1411 | 0 | Medbeseglede 1411 Forliget i Kolding, skal være død 1450, men de faa Efterretninger om ham er usikre. | tree1 | |
| 35141 | I101407 | Rantzau | Cai | ca. 1270 | ca. 1303 | 0 | Den tidligst paaviselige Mand af Slægten Rantzau er den ovennævnte Johannes de Ranzow, der 1226 var blandt de Væbnere, der bekræftede Grev Adolf af Holstens Fundats for Klostret Preetz, og 1232 var Medlover for Grevens Stadfæstelse af Rettigheden for Byen Kiel til at bruge den lybske Ret. I 1235 var han Ridder, da han nævnes som Medlover for Grevens Bekræftelse af samme Forret for Byen Oldenburg og 1236 for Byen Plön (Hr. Johan Rantzauw). Mellem Hr. Johan og den ham i Tiden nærmeste nedefter fattes et Bindeled, dog véd man af Optegnelser fra 1284 af Bispen af Tralau, at denne, maaske i 1257, efter mange Overenskomster nødte Brødrene Rantzau til fuldstændigt at overlade Kirken i Neukirchen 2 Boel i Malkwitz og Møllen samt al Ret, de selv mente at have, men ved Voldgift bleve dømt at erstatte Kirken ifølge Grev Gerhards Skøn og Vilje. Dette Afkald blev udstedt ved Møllen i Schwartau (Rensefeld Sogn). Malkwitz, der altsaa ogsaa var Rantzau'sk Eje, nævnes allerede 1215, »med Møllen og den slaviske Landsby«, hvilken sidste laa paa Ohlendorf ved Vejen til Sieversdorf, en Fjerdingvej Vest for Malkwitz. 1298 havde Neukirchen 8 Boel. Det ligeledes i Sognet beliggende Sieversdorf tilhørte ogsaa tidligst Rantzau'erne, hvilket ses af, at Fru Christine de Ranzow i 1326 med den biskoppelige lybske Prokurator Nicolaus af Oldenburg indgik et Forlig om Møllen i Sieversdorf. Denne Overenskomst bekræftes af hendes Søn Hr. Johannes Rantzau og Eiler af Rantzau (Johannes de Ranzow, miles, et Elerus dictus de Rantzowe). Da der nu 1303 som Medlover for Væbnerne Sivert og Otto af Plöns d. A. udstedte Forpligt om at ville komme Lübeckerne til Undsætning, forekommer en Cai af Rantzau (Keye de Ranzowe), der kun nævnes denne Gang, og Hr. Johans ældste Søn Cai maa antages at være opkaldt efter sin Farfader, tør man slutte, at Hr. Johan var Søn af Cai i Ægteskabet med den ovennævnte Fru Christine af Rantzau.   Slægtens sikre Stamrække maa regnes fra Hr. Johan af Rantzau (I. S. 20), medens den i ovennævnte Forpligt af 1326 sammen med ham forekommende Eler af Rantzau, antagelig en. yngre Broder, tør formodes at være Stamfader til en Gren af Slægten, som man, efter et i en Række Slægtled konsekvent gennemført Navneskifte, kunde betegne som Eler-Otto Linjen eller den f yenske Linje (S. 174). Samtidig med Hr. Johan og Eler levede Hr. Ditlev Struwe kaldet af Rantzau (Detlevus Struvo miles dictus de Rantzow), hvis Tilnavn enten hentyder til hans stride Haar (jfr. Struwelpeter) eller hans stride Sind (i samme Betydning anvendt paa Havet: struwe see i Navnet Struensee). Han afhændede i 1323 til Klostret Neumünster Fjerdedelen af Landsbyen Sohren (Slægten af Smalsteds Hjemstavn, som ogsaa kalder sig af Sohren), bekræftede 1327 Brødrene af Sohrens Afhændelse af Gods i AltSohren og med Møllen og Fiskefangsten i Eidersted (Bordesholm Amt), og nævnes derefter 1334 som Medlover for Hertug Valdemars Bekræftelse af Byen Kiels Ejendomsret til Havnen fra Levensau til Bulk; 1338 var han Raad hos Hertug Valdemar. At Slægten ogsaa tidligt har ejet Jord i Lauenburg, fremgaar af en dog noget usikker Efterretning om at »Rantzau'erne« o. 1300 til Klostret Reinbeck overdrog deres gamle Rettigheder mellem Telekow (Talkau) ved Molln og Travefloden. En Broder til Hr. Johan er maaske Claus Rantzau, der allerede 1321 var Ridder som Medlover for Ringsted Forliget mellem Kong Christopher og Hertug Knud af Halland, 1328 Medlover for Kongens Gældsbrev til Staden Rostock og 1329 for det af ham til Hertug Knud udstedte Brev paa Estland, medbeseglede 1339 Claus Wedels Skøde til Hamborg Domkapitel, var 1342 Medlover for det af Greverne Johan, Henrik, Claus og Gert udstedte Brev om Voldgift i Trætten mellem Kong Valdemar og Hansestæderne, bekræftede 1346 Grev Johans Brev paa et Skøde fra Brødrene Spore til Kapitlet i Eutin. Samtidig med Claus, dog sikkert yngre end han, er Volf Rantzau (Broder til Eler R.), der 1344 var Medlem for det af Kong Valdemar d. A. udstedte Brev angaaende Voldgiftsmænd i Striden mellem ham og de holstenske Grever. Det er antagelig denne Volfs Sønner, Volf og Markvard (Wulvekinus et Marquardus filii Wulwoldi de Rantzow), der 1387 afhændede deres Landsby Gothendorf i Eutin Sogn. 1442 solgte Markvard og hans Søn Volf, der var Ejere af Mestorf (Preetz S.) til deres Fætter Domherre i Lübeck Volf Rantzau Gods og Landsby Preetz. Den førstnævnte Volf er muligvis Fader til den Schack Rantzau, Volfs Søn, der er Stamfader til Linjen Siggen (S. 172).   Den Schacke van Rantzow, der sammen med Hartvig (Hartich van Rantzow) og Otto (van Rantzow van deme Kletkampe) 1387 var Medlover for Volf og Markvard Rantzau (s. o.), er sikkert Fader til Henrik og G o d s k e (Hinrick unde Gotschalk Rantzouwe brodere Schacken soene), der 1414 var til Vitth. for Grev Henrik af Holsten. En Søn af Ditlev Struve Rantzau er vel Hr. Ditlev R., a nders geheten Struve, der 1384 sammen med sin Broder Lyder fraskriver sig et Gældskrav, deres afd. Fader havde paa Greverne Henrik og Claus; var 1394 paa Sunds Herreds Ting. Den her nævnte Lyder er vel den samme L., der nævnes i Holstenernes Klageskrift 1413, men maa være død o. 1410, da hans Enke Maren 1411 tilskødede Dronning Margrethe al sin Ret i Kiuse, Ø. Flakkebjerg H., Vallensved S. En Søn af Hr. Ditlev er vel den Markvard R., der nævnes 1372 som Medlover for Boto von Lerbeke og Albert Scholenfleths Forpligt og som 1372 med Brødrene Henneke og Sivert Rantzau forpligtede sig til at tjene Raadet i Lübeck med 10 væbnede, og i hvert Fald den Markvard, der 1374 forekommer i en Gældsbog for Byen Lübeck (Marq. Rantzowe, fil. dni Struven). Omtrent samtidig med Hr. Ditlev Struve, men noget yngre, er Hr. Johan Rantzau, hvem der ikke med Sikkerhed kan anvises en Plads paa Stamtavlen, og om hvem vides, at han 1411 beseglede Hertuginde Elisabeths af Slesvig og Bisp Henrik af Osnabrücks Fred med Kong Erik, 1414 med sin Søn Otto sluttede Forlig med Lübeck, før 1416 beboede en Gaard i Hamborg og 1419 solgte sin Gaard »to den Hoh« i Heiligenstedten Sogn. Sammen med Eler Rantzau, der 1418 solgte Ratjendorf i Gikau Sogn til Preetz Kloster, beseglede som Medlovere Otto Ottesen og Otto Elersen Rantzau, vistnok Søn af førstnævnte Eler. [2] |
tree1 |
| 35142 | I101405 | Rantzau | Cai Gotschalk | 1324 | 1377 | 0 | for Johan Steens Salg af den halve Landsby Seefeld ved Oldesloe (skrives da Godschalck Rantzowe), 1344 Medlover for Kong Valdemar, da denne overlod Afgørelsen af sin Trætte med Greverne Claus og Gert til Hertug Valdemar af Slesvig, bekræftede 1353 sammen med Broderen Breide (Keyge ac Breideke fratres dicti Rantzowe) et af Timmo Marute foretaget Godssalg, var endnu 1355 Væbner, da han i Oldenburg (i Vagrien) mødte for Greverne Johan og Adolf, men 1357 Ridder, da han var Medlover for Hartvig Klenows Forpligt til Staden Lübeck (Key de Rantzowe), 1359 Medlover for et af Hertug Albrecht af Meklenborg udstedt Brev (Key van Rantzowe), 1362 Vidne for Grev Adolf af Holsten (Key de Rantzow), forekommer s. A. og 1364 med Broderen (Key et Breyda de Rantzow fratres), 1366 med ham som Vidne ved et af Grev Adolf udstedt Bekræftelsesbrev paa Lambert Buchwalds Godssalg, atter 1370 sammen med Broderen og kaldes da Gotskalk (Godscalcus et Woldemarus milites de Rantzow qui nominantur Keye et Breyde), mageskiftede tilligemed sin Søn Lyder Benkenhagen (Grömitz Sogn) til Klostret Cismar mod Thomstorf (Grube Sogn), mageskiftede 1373 Ehlerstorf og Grammdorf (Hohenstein S.) ved Oldenburg til Bispen af Lübeck mod Ratjensdorf (Grube S.) og Morest og Brenkenhagen (Key de Ranzowe), 1374 til Vitt. m. Broderen (Keyge u. Breyde van Rantzow), var 1377 Vidne, da Erkebispen af Bremen bortpantede til Grev Adolf Halvdelen af Slot og Fogderi Haseldorf. - Sønner: Tredje Slægtled I. | tree1 |
| 35143 | I21856 | Rantzau | Catharine | 4 jan. 1729 | 4 jun. 1791 | 0 | Oppendorf og Schönhorst | tree1 |
| 35144 | I108382 | Rantzau | Christian | 2 maj 1614 | 8 nov. 1663 | 0 | Christian rigsgreve Rantzau (2. maj 1614 - 8. november 1663) var en dansk-holstensk adelsmand, politiker og godsejer. Hans forældre var statholder Gert Rantzau og Dorothea Brockdorff. Ungdom og den tidlige karriere Christian Rantzau blev født på Haderslevhus Slot. Efter faderens død i 1627 og hans holstenske gods Breitenburgs ødelæggelse af de kejserlige tropper under Kejserkrigen, kom han til Sorø Akademi og blev der til 1629. Året efter var han i Henrik Rantzaus følge ved dennes diplomatiske sendelse til kurfyrstedagen i Regensburg og opholdt sig 1631-33 i Nederlandene og især i Frankrig, hvor han 1632 blev valgt til overhoved for den tyske nation ved Akademiet i Orleans. Efter hjemkomsten til Danmark blev han 1634 hofjunker og kort efter kammerjunker hos Christian IV og fulgte 1635 kongen til Norge. Det følgende år opgav han sin stilling på grund af sit ægteskab 31. juli med Dorothea Rantzau, datter af Ditlev Rantzau til Panker (Holsten). Allerede nu var Christian Rantzau en rig mand, der foruden sine Godser i Holsten, navnlig Breitenburg, som han på ny gjorde til et herresæde, dog ikke af den tidligere pragt, ejede Gjesingholm (Løvenholm), Hevringholm, Demstrup og flere hovedgårde i Jylland. Han stod i et venskabeligt forhold til kongens svigersøn, Corfitz Ulfeldt, som han lånte større pengebeløb flere gange. 1639 eller 1640 blev han amtmand i Rendsborg og måske allerede samtidig kongelig landråd, om end hans bestalling som sådan først er af juni 1643. 1642 var han gesandt til Sachsen i anledning af Christian IV's søster kurfyrstinde Hedevigs begravelse. Under Torstenssonsfejden 1643-45 var han generalkrigskommissær og ledede i august 1644 med held angrebet på det af svenskerne besatte Riberhus. Ribe By hædrede ham for hans sejr, og kort efter lykkedes det ham også at besætte Haderslevhus. Glæden varede dog kun kort, da begge slotte kort efter tilbageerobredes af oberst Helmuth Wrangel. Disse uheldige hændelser gav efter fredsslutningen anledning til en krigsretssag mod Christian Rantzau. Han synes generelt ikke have haft en høj stjerne hos Christian IV i tiden op til kongens død i 1648. Medvirkende årsag kan have været, at Rantzau lånte kongen 50.000 rigsdaler til krigsførelsen. Da kronen ikke havde midler til at indløse lånet, fik Rantzau i maj 1645 Tranekær Slot og Len som. Hermed synes hans besiddelser i kongeriget at være væsentligt forøgede. Statholder Frederik III’s tronbestigelse bragte Christian Rantzau til langt større anseelse end tidligere. 1. august 1648 blev han udnævnt til statholder i Hertugdømmerne. Han var blevet udvalgt, ikke kun fordi embedet på det nærmeste var blevet arveligt i hans rantzau-slægten, men også fordi kongen vidste, at i Christian Rantzau havde han en bestemt modstander af Gottorp og en tilhænger af enheden og udeleligheden af den kongelige part af hertugdømmerne. Rantzau havde stor indflydelse på udformningen af det kongelige Arvestatut af juli 1650. Tilmed havde jo Rantzau indflydelse i kongeriget uden at stå i nært forhold til den danske adel. Ved Frederik III’s kroning i november 1648 blev han slået til ridder. Om hans politiske evner er det imidlertid ikke muligt at have nogen afgørende mening. Blandt samtidige vurderedes det nok, at det var mere hans forfædres fortjenester end hans egen dygtighed, der bragte ham til sin fremtrædende stilling. Sikkert var det, at Christian Rantzau var en ærgerrig og ofte hensynsløs mand med trang til glans og anseelse. Efter at han 1649 havde tilkøbt sig amtet Barmstedt i det Pinneberg af hertug Frederik 3. af Gottorp, opnåede han året efter, i november 1650, medens han var kongens udsending for at tage Holsten til len af den tyske kejser Ferdinand 3., at denne ophøjede ikke alene ham og hans livsarvinger af begge køn i den rigsgrevelige stand, men også at førnævnte amt Barmstedt blev et umiddelbart rigsgrevskab. Som indehaver af dette tog han 1653 sæde på rigsdagen i Regensburg. Han var så optaget af sin nye stand, at han i sit testamente pålagde sine efterkommere at tage hensyn til forskellen paa en grevelig og en almindelig adelig begravelse. Forholdet til Corfitz Ulfeldt Forholdet til Corfitz Ulfeldt var måske allerede noget kølnet i Christian IV’s sidste år. Dog var Ulfeldt og Rantzau rimeligvis enige 1648 om Ditlev Reventlows fjernelse fra amtmandsposten i Haderslev, og Ulfeldt lykønskede ham endnu til grevetitlen. Men kort før rigshofmesterens fald må der være indtrådt en forandring i deres forhold. Der er nogen grund til at tro, at Christian Rantazau har stået i forbindelse med oberst Jørgen Walter i affæren omkring Dina Vinhofvers og angrebet på Ulfeldt. Kongens tillid til Rantzau under den vanskelige stilling i 1651 viste sig i, at han ikke alene lod ham på Breitenburg afholde hemmelige overvejelser om forsvarsforholdsregler i Hertugdømmerne, men også kaldte ham til København for at bistå med råd. Rantzau kom til hovedstaden i begyndelsen af maj. De følgende forandringer i regeringen bragte ham dog ikke til større indflydelse i kongeriget. Han ramtes i de følgende år også af personlige sorger. Med sin hustru levede han i praksis i skilsmisse, og imod hans vilje beskyttede hun det 1656 indgåede ægteskab mellem hans datter Margrethe og den senere så mægtige Frederik Ahlefeldt til Søgaard. Denne sag havde også den betydning for ham, at han blev ildeset af dronning Sophie Amalie, der havde Ahlefeldt som yndling. Christian Rantzau måtte til sidst bøje sig og anerkende svigersønnen. 1659 afkøbte denne hans fordring på Kronen og overtog derved Tranekær i pant. Men også politisk havde han måske stået både mod dronningen og Ahlefeldt, i det han skal have frarådet krigen mod Sverige 1657, som de to havde været fortalere for. Dog sendtes Rantzau juli samme år til dronningens broder Christian Ludvig af Braunschweig-Lüneburg for at overtale ham til et forbund med Danmark, men uden resultat. Heller ikke på den videre rejse til kurfyrstedagen i Frankfurt fik han skabt nogen alliancer. Det lyder mærkeligt, at han umiddelbart efter den anden svenske Krigs Udbrud, i Okt. 1658, søgte om kongelig Tilladelse til at rejse til Italien; Kongen tilstod ham den, om end med en vis Beklagelse, men han benyttede sig ikke af den. Da der 1659 var Tale om at sende ham som Gesandt til England, ønskede han det ikke og blev ogsaa fri. Saaledes syntes Forholdene ikke at varsle særlig gunstig for ham med Hensyn til yderligere Anseelse. Da hævede den ny Enevældes Trang til at knytte til sig en fornem og rig Mand uden for den kongerigske Adel ham pludselig langt højere op end hidtil. I Febr. 1661 udnævntes han til Assessor i alle de nye Kollegier og fik vistnok allerede da Titel af Overstatholder. Han havde derved opnaaet en Særstilling imellem alle de andre Ministre, og den voxede, da Rigsdrosten Joachim Gersdorff døde i April s. A. I høj Grad følte han sin Myndighed. I Anledning af, at der af Statskollegiet i hans Fraværelse var taget en Beslutning, opfordrede han Kongen til at tilsidesætte den, og i Juni 1661 rettede han under en Rejse i Hertugdømmerne, hvor han i Maj havde sluttet en Overenskomst med Gottorp om Kontributionernes Fordeling, en Skrivelse til Frederik III, hvori han ikke alene irettesatte sine Fæller i det nævnte Kollegium for i saa stort et Tal at have forladt Hovedstaden, men i Virkeligheden ogsaa dadlede Kongen for at have givet sit Samtykke dertil. Ikke desto mindre bevarede han Frederik III’s Gunst. Ved et egenhændigt Brev af 23. Avg. 1661 overdrog han ham Præsidentposten i Statskollegiet og udnævnte ham til sin Premierminister, dog med Titel af Overstatholder. Derved var han altsaa blevet Rigets første Embedsmand og Kongens første Raadgiver. Personlig synes han at have staaet Christopher Gabel nærmest af Hoffets Mænd ., han kalder ham endog i sit Testamente sin «Herr Sohn»; deraf kan maaske sluttes, at han endnu stadig ikke stod i det bedste Forhold til Dronningen, om end ogsaa dennes Yndling Jacob Pedersen (XII, 623) betænktes af ham i Testamentet. Muligvis har han befæstet sig i Kongens Gunst ved Forstrækninger af sin Rigdom; han laante ham bl. a. et Sølvservice, der vejede 19236 Lod, og en med 5 Diamanter prydet gylden Elefant. Med Hensyn til hans politiske Virksomhed som Premierminister er det sikkert, at han i Modsætning til Regeringens militære Elementer var en Tilhænger af Indskrænkninger af Hæren; i Hertugdømmernes Anliggender sluttede han sig til Kongens Ønske om en Ophævelse af Fællesregeringen. I Cai Lykkes Sag havde han før sin sidste Udnævnelse i Juli 1661 sammen med Gabel ført de Forhandlinger, der bragte den ulykkelige Adelsmand til Forsøg paa at frikjøbe sig for Kongens Unaade ved store Ofre af Penge og Gods, og derefter var han i Sept. Forsidder i Højesteret, da Sagen desuagtet kom for denne, og voterede for den strængeste Dom (X, 507 f.). Umiddelbart efter rejste han til Bornholm i en Sendelse, der havde flere Opgaver. Han modtog Arvehyldingen af Øens Indbyggere, afnødte disse en stor Pengesum som Vederlag for Kongens Gjenkjøb af deres Land fra Sverige, undersøgte Klagerne over Gouvernøren General Fuchs (V, 483) og ordnede Skatteforholdene. Tillige havde han det Ærende at forhandle med den paa Hammershus som Fange siddende Corfits Ulfeldt om hans Løsgivelse. Den i den Anledning for ham udstedte særlige Instrux synes at vise en personlig Medlidenhed fra R.s Side mod Fangen, hvem han fik Lov til af sine egne Midler at skjænke Vin og Øl; men den har tillige den Mærkelighed, at den antyder langt mildere Vilkaar for Frigivelsen end dem, som bleve Resultatet af R.s Rejse. Paa Bornholm synes han derimod netop at være optraadt imod Ulfeldt og Leonora Christina med Haardhed og personlige Trusler og affordrede dem i alt Fald langt strængere Betingelser, end hans Instrux i og for sig hjemlede. Og, som bekjendt, blev dette ikke nok; efter hans Hjemrejse til Kjøbenhavn, hvor han ankom i Begyndelsen af Dec., lod Regeringen Vilkaarene yderligere forværres, og da Ulfeldt kom til Hovedstaden ved Aarets Slutning, førte R. de afgjørende Forhandlinger med ham i sit eget Hus. Der er herover noget gaadefuldt, og det kan næppe finde sin Forklaring ved, at han snart efter synes at have haft en noget svagere Stilling ved Hoffet end hidtil. Han, der for øvrigt i Foraaret 1662 havde den næppe store Sorg at miste sin Hustru, gjen-vandt ogsaa snart sin Indflydelse. I Maj s. A. undertegnede han paa Gottorp den saakaldte Perækvationsreces med Hertugen; i Okt. s. A. var han for Kongen i Dresden. I Juli 1663 deltog han i den sidste Dom over Ulfeldt og ledede i Avg. og Sept. Forhørene over den fængslede Leonora Christina. Men hans Helbredstilstand var vaklende, og 8. Nov. 1663 døde han i Kjøbenhavn. Hans Ligbegængelse foregik med stor Højtidelighed; Liget førtes til Kiel og bisattes der 9. Juni 1664. |
tree1 |
| 35145 | I78987 | Rantzau | Christoph | 29 sep. 1653 | 10 sep. 1695 | 0 | til Panker, 1676 page ved det danske hof, havde 3 uægte børn med sin husholderske Catharine Dithmers som han lod opdrage i Lübeck, svensk kammerherre. | tree1 |
| 35146 | I78986 | Rantzau | Ditlev | 13 sep. 1663 | 29 okt. 1705 | 0 | til Panker og Klampe, 1683 Kornet i 1. fynske nat. rytterreg. 1689 Ritmester. | tree1 |
| 35147 | I118638 | Rantzau | Ditlev | 8 apr. 1725 | 2 jan. 1782 | 0 | 1761 kar. Obltnt., 1763 Kammerherre |
tree1 |
| 35148 | I73359 | Rantzau | Drude Caisdatter | 1525 | 28 jan. 1606 | 0 | Hjerm Kirke | tree1 |
| 35149 | I117395 | Rantzau | Elisabeth | ca. 1550 | 1575 | 0 | Kilde: www.finnholbek.dk: Coat of arms - Rantzau: Slægten bærer tilnavnet "de stolte Rantzau'er". |
tree1 |
| 35150 | I73253 | Rantzau | Frantz | 28 aug. 1555 | 21 feb. 1612 | 0 | Slægten bærer tilnavnet "de stolte Rantzau'er". Notater til Rantzau, I Prins Philip Vilhelm af Oraniens tjeneste, i spansk fangenskab, 1577 Hofjunker http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I6547 http://www.vigerust.net/adel/adel1584_sh.html Rantzau GIVEN NAME: Frantz SEX: M BORN: 7 Sep 1555 Segeberg DEAD: 21 Feb 1612 Skellinge Hede BURIED: 12 Mar 1612 København, Magleby Kirke LINK http://www.vigerust.net/adel/adel1584_sh.html RESIDENCE: Rantzau, Schönewaide, Redingstorf samt Ziesendorf I Mecklenborg og Brobygård -------------------- Tjente hos Prins Philip Vilhelm af Oranien. I Spansk fangenskab. Hofjunker 1577 |
tree1 |
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.