Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 35901 til 35950 fra 46306  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 715 716 717 718 719 720 721 722 723 ... 927» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
35901 I99123               
35902 I98795               
35903 I99122               
35904 I79270  Reuther  Thorvald Theodor  18 jun. 1878  17 sep. 1957  0  Hed ved FT 1880 Thomas, men ved FT 1885 Thorvad

Hedder rigtigt Thorvald if. kirkebogen

If. kirkebogen fjernet 27-06-1878 ?

 
tree1 
35905 I78982  Reventlow  Anna Dorothea  Skønnet 1663  1705  0  Der blev ringet for hende den 18. februar 1705  tree1 
35906 I21791  Reventlow  Anna Margrethe  6 okt. 1682  21 mar. 1710  0  Hans Schack 2. bliver sammen med sine 2 koner begravet i krypten under alteret, som rantzauerne havde fået indrettet. I krypten står der i dag 3 sarkofager, men det er et spørgsmål, hvormange mennesker, der er i dem. Greven er - tidlige har han kunstige sølvarm også ligget ovenpå kisten. Den 2 kone - den onde Anna Sophie også. Men om den første kone - Anna Margrethe - er der, er et spørgsmål.

Anna Margrethe f. Reventlow - elskede nemlig ikke sin grev Schack. Familieren have planlagt ægteskabet hen over hendes hoved. Hun elske i stedet for sognepræsten i Aller. Før hun bliver gift med Schack, skal hun imidlertid i hemmelighed være blevet gift med sin præst. Schack er jo, som jeg sagde, en meget optaget mand - og når han er væk - tager hun til Aller. Anne Margrethe bliver gravid - det er problem, men heldigvis - fortæller historie - dør hun i barselssengen sammen med barnet. Hun bliver hensat i krypten, og så er den historie slut.

MEN vi ved, at hun rent faktisk lever videre som præstekone 18 år i Aller - så hvis der er nogen i hendes kiste, hvem mon det så er.

Der er flere historier om hende - hun får barnet, men tager straks efter fødslen livet af det - måske godt nok, hvis der kan være tvivl om faderen. Hvad sker der så - jo djævelen kommer for at hente hende. Det her sker på Gram slot, som også tilhører Schack. Nu er hun ikke så villig til at følge med djævlen - så hun får fat i præsten. Han ved ikke hvad han skal stille op, så han henter sin kollega fra Fole, som har mere forstand på den slags. Fole-præsten tilbyder djævelen, at han må få Anna Margrethe med, når de 2 stearinlys, som står på bordet, er brændt ned. Det går djævelen ind på - så længe kan han godt vente. Men præsten er smart - han slukker straks lysene - altså brænder de ikke ned - og djævelen får hende ikke med. For nu, at lysene ikke siden skal brænde ned - murer han dem ind i kirkevæggen. Så slår et lyn ned i kirken - kirken brænder af - dermed også lysene - Anna Margrethe må så være blevet hentet. Da Gram kirke for nogle år siden blev restaureret, kunne man se, at lynet rent faktisk havde slået ned i kirken - men i væggen fandt man 2 lys, som ikke var brændt ned.

http://www.sitecenter.dk/moegeltoender-kirke/historienlang/ 
tree1 
35907 I103286  Reventlow  Anna Margrethe Christiane  18 jul. 1705    0  Dybbøl Kirke  tree1 
35908 I21801  Reventlow  Anna Sophie  1688  1689  0  Anna Sofie Reventlow, Datter af Storkansler Conrad Reventlow og Sophie Amalie v o n H a h n . O m A n na Sophies Barndom og første Ungdom vides bogstavelig talt intet. Live t h ar v e l f or me t

si g fo r hende som for enhver anden ung Adelsdame, de

r voksed

 
tree1 
35909 I103335  Reventlow  Benedicte Louise Agnes  1 apr. 1813  jun. 1813  0  Pederstrup Hovedgaard  tree1 
35910 I103335  Reventlow  Benedicte Louise Agnes  1 apr. 1813  jun. 1813  0  Pederstrup Hovedgaard  tree1 
35911 I78587  Reventlow  Benedicte Polly Christiane Gustave  25 mar. 1829  19 mar. 1906  0  Christianssæde (Tostrup)  tree1 
35912 I99493  Reventlow  Catharine Christine Ditlevsdatter  8 apr. 1647  4 apr. 1704  0  Ørslev Kirke  tree1 
35913 I99493  Reventlow  Catharine Christine Ditlevsdatter  8 apr. 1647  4 apr. 1704  0  BESIDDELSER: Tyrstrup, Beckhof og Vandling  tree1 
35914 I99493  Reventlow  Catharine Christine Ditlevsdatter  8 apr. 1647  4 apr. 1704  0  af Futterkamp (TB)._  tree1 
35915 I575830  Reventlow  Christian  16 aug. 1637  1662  0  Lübeck  tree1 
35916 I629523  Reventlow  Christian Albrecht  1697  1735  0  Han skreves 1729 til Brunsholm og kaldes Kaptajn. Han blev 1735 som µldste bror boende p Gr nholtz betegnet, " von Jugend an sehr schlechte Conduite gef hrt, schwachen Gem thes".  tree1 
35917 I103282  Reventlow  Christian Detlev  21 jun. 1671  1 okt. 1738  0  Radsted Kirke  tree1 
35918 I103282  Reventlow  Christian Detlev  21 jun. 1671  1 okt. 1738  0  til Grevskaberne Reventlow (1708) og Christiansborg (1729), Baroniet Brahetrolleborg (1722), til Stamhusene Frisenvold (1731) og Krenkerup 1736, Pederstrup med Skjeltofte (1725) Lungholm (1727), Taastrup og Aalstrup (1728) og Tølløse (1728);

Fik 4. Februar 1682 Expektance som Amtmand i Haderslev og Landraad, 1684 paa det ridderlige Akademi i København, rejste samme aar udenlands, 31. August 1688 med Frederik Gersdorff i Audiens hos Prins Jørgen i Tunbridge, 1690-91 i Prins Frederiks Følge paa dennes udenlandsrejse, 3. Februar 1691 sendt til Kongen af England i Haag, kar. Oberst i 1. Ryttereg. (La Forest), 1693 i Slaget ved Steenkercken, Generaladjudant hos Kong Wilhelm III af England, 24 Februar 1694 Patent som Oberst o. afg. Oberst Aderkas' Dragoner, der samme Aar overlodes Hertugen af Gottorp paa 3 Aar, 13 Oktober samme Aar Till. at rejse til Wien og gaa i kejserlig Tjeneste, hvervede samme Aar et Infanterire. paa egen bekostning og tog Del i Belejringen af af Mainz.

Kæmpede under Markgreve Ludvig af Baden, 23 August 1697 Chef for Livregimentet til Hest, 14 April 1699 Overjægermester, sendt til Sachsen for at paaskynde Udrustningen af et sachsisk Hjælpekorps, 1700 Sendebud hos Kong Carl XII, 23 Juni 1701 dansk Generalmajor, fulgte 1702 med det danske Hjælpekorps til Norditalien, da ogsaa Generalvagtmester i kejserlig tjeneste, fik 1703 Befalingen over de kejserlige Tropper for Passau, kæmpede 1704 under Prins Eugen af Savoyen ved Höckstedt.

16 August 1705 haardt saaret i Slaget ved Cassano, 1706 kejserlig Felttøimester; atter i dansk Tjeneste; 26 Mai 1707 Ridder af Elefanten, samme aar Geheimeraad og 10. Juni General til Fods, og overtog atter sine Charger som Overjægermester og Amtmand. Ledsagede 1708-09 Kong frederik paa dennes Rejse til Italien, 1709 komm. General for den danske Landgangshær i Skaane, afgav 27 Februar 1710 Kommandoen til Jørgen Rantzau paa grund af Sygdom og tog sin Afsked, 1712 militær Envyé hos Tsaren og Kong August af Polen og formaaede i forening med General F. J. Dewitz Tsar Peter til at lade Russerne og Sachserne følge efter Stenbock op i Holsten; 1713 Overpræsident i Altona og genopbyggede den af Stenbock afbrændte By. 28 December 1722 forlehnet med Brahe-Trolleborg og 25 Juni 1729 med Grevskabet Christianssæde, 1730 i Unaade hos Kong Christian VI, 6. Oktober 1731 afskediget som Overjægermester og 1732 som Overpræsident i Altona. 
tree1 
35919 I103297  Reventlow  Christian Detlev  1 nov. 1735  10 dec. 1759  0  Horslunde Kirke  tree1 
35920 I103313  Reventlow  Christian Detlev  28 apr. 1775  31 jan. 1851  0 

Reventlow., Christian Ditlev, lensgreve, 1775-1851. godsejer, stµnderdeputeret. f. 28.4.177 5 i Kbh. (Slotsk.), d°d 30.1.1851 p Pederstrup, begr. i Theophili skov ved Vesterborg.

 

Forµldre: lensgreve Christian Ditlev Reventlow (l748-1827) og Sophie F. L. C v. Beulwitz (1747-1822).

 

Gift 24 .6.1800 i Sk°rringe med Margrethe Benedicte v. Qualen, f°dt 4.11.1774 p Vindeby, d°d 18.4.1813 p Pederstrup, datter af gehejmer d Frederik Christian v. Qualen til Vindeby (1724-92) og komtesse Hilleborg Margrethe Holck (1739-1817). Bror til Frederik Reventlow.

 

Reventlow blev student 1796, tog latinsk-juridisk eksamen s. . i Kbh. og studerede derefter nogle r i Kiel. 1800 bosatte han sig som forpagter p Frihedsminde og 1804 p Pederstrup under grevskabet Christianssµde, arvede 1827 efter sin far dette og grevskabet Reventlow i S°nderjylland. Han var stµrkt prµget af faderen, hvem han lignede i human f°lelse og glµdede ved sin sµrlige interesse for bondebefolkningens lavere lag, husmµnd og indsiddere. Han gjorde sig ved sin fµrd afholdt og p sk°nnet, men selv om han tog del i offentlig virksomhed n ede han ikke at yde en indsats der p nogen m de kan t le sammenligning med faderens. 1832 var han en af "de oplyste mµnd" der skulle udtale sig om stµnderforfatningen, 1835-36, 1838 og 1840 havde han som sine standsfµllers reprµsentant sµde i stifternes Stµnderforsamling, 1836 og 1838 som kongevalgt deputeret for Ridderskabet i Den Slesvigske Stµnderforsamling.

 

Hans politiske standpunkt var ikke meget udprµget, men kan nµrmest bestemmes som moderat - konservativt. Han udtalte sig i Roskilde stµnder stµrkt mod hoveri og naturaltiende ("med Hoveri er intet h°jere Jordbrug forenbart"); men ville s lidt som andre godsejere en afl°sning ved tvangsbud og prµgede ikke i sµrlig grad forhandlingerne. Stµrkt optaget synes Reventlow at have vµret af religi°se interesser, og han udgav 1840 et skrift, Til Medkristne, i hvilket han bekµmpede lµren om helvedes-straffens evighed og djµvelens personlighed. Religi°se og moraliserende synspunkter prµger ogs et "fors°g" han 1844 udgav til besvarelse af sp°rgsm let om forbedring i husmandsklassens k r og nogle "betragtninger" fra 1848 (men f°rst udgivne efter hans d°d) over de sidste politiske tidsbegivenheder.

 

Kammerherre 1811.

 
tree1 
35921 I103313  Reventlow  Christian Detlev  28 apr. 1775  31 jan. 1851  0 

til Grevskaberne Christianssæde og Reventlow (1827), 1796 dim. til Universitetet, 1796 cand. jur., s. A. (—1805) Auskultant i Rentekammeret, 1797 imm. i Kiel, 1800 Forpagter af Frihedsminde indtil han 1804 flyttede til Pederstrup, 1811 (22 Jan.) Kmhre., 1827 Medlem af Forsamlingen af oplyste Mænd, 1835—36, 1838 og 1840 Medlem af Østifternes Stænderforsamling, 1836 og 1838 Deputeret for Ridderskabet i den slesvigske Stænderforsamling, 1840 (22 Maj) C*, 1843 (27 Juli) S.K.*.

 
tree1 
35922 I103309  Reventlow  Christian Detlev Frederik  11 mar. 1748  11 okt. 1827  0  Besøgte 1763 (Marts)-1764 (Apr.) Gymnasiet i Altona, 1764 (16 Sept.) paa Sorø Akademi, 1766 (Okt.) imm. i Leipzig, 1769—70 udenlands, 1771 (31 Okt.) ord. Medlem af det kgl. Landhusholdningsselskab, 1773 (29 Jan.) Kmhre., s. A. Auskultant i Økonomi- og Kommercekollegiet, 1774 (14 April)—1781 (30 April) Deputeret i samme Kollegium, 1774 (15 Okt.) Medlem af det kgl. Landhusholdningsselskabs Agerdyrkningskommission, 1776 (9 Dec.)—1791 (28 Jan.) 2. Deputeret i Bjergværksdirektoriet, 1781 (18 April)—1782 (8 April) Medlem af Overskattedirektionen, s. A. (20 April) Medlem af det kgl. oktroierede østersøiske og guineiske Handelskompagni -1784 (15 Sept.), 1781 (30 April), 1786 Deputeret i Søkommissariatskollegiet, 1795 (28 April) Medlem af den kgl. islandske, grønlandske og færøiske Handelskommission, 1782 (13 April)-1786 (6 Aug.) 1. Deputeret i vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer og Medlem af Overbankdirektionen (sidste til 1783, 19 Aug.), atter 1784 (2 Juni)—1813 (7 Dec.) Deputeret i Finanskollegiet og atter Medlem af Overbankdirektionen (—1813, 7 Dec), s. A. (6 Aug.)—1789 (28 Nov.) 1. Deputeret i Rentekammeret og Bjergværksdirektoriet samt Medlem af Generalvejkommissionen, s. A. (20 Aug.) Medlem af Direktionen for Stutteri- og Veterinærvæsenet (—1790, 24 Febr.), s. A. (3 Nov.) Medlem af den lille Landbokommission, 1785 (17 Juni)—1813 (7 Dec.) Direktør for Fonden ad usus publicos, s. A. Medlem af Kommissionen til den islandske Handels Fremme, 1786 (19 Maj) —1798 (12 Jan.) Medlem af Direktionen for Postpensionskassen, 1786 (25 Aug.) Medlem af den store Landbokommission, 1787 (2 Mai)—1813 (7 Dec.) Medlem af den extraordinære Finanskommission, 1788 (5 Sept.) Medlem af Kommissionen til Undersøgelse af den grønlandske Handels Forfatning, 1789 (28 Nov.)—1813 (7 Dec.) Præsident i Rentekammeret, 1790 (24 Febr.)—1813 (7 Dec.) Medlem af Direktionen for Stutterivæsenet og Veterinærskolen.
1795 (19 Juni)—1797 (Jan.) Medlem af Kommissionen til Udførelse af Planen til Universitetets og Kommunitetets Jordegods og Tienders bedre Indretning, 1796 (27 Maj) Medlem af Kommissionen og Bestyrelsen for det kgl. naturvidenskabelige Museum, 1797 (5 Juli) Statsminister, s. A. (14 Juli)—1813 (16 Dec.) Medlem af Direktionen for den almindelige Enkekasse, 1800 (12 Marts) Æresmedlem af det kgl. Maler-, Billedhugger- og Bygningsakademi, 1803 (4 Maj)—1813 (7 Dec.) Medlem af Kommissionen for Christiansborg Slots samt Raad- og Domhusets Opførelse, 1803 (12 Juni) Ridder af Elefanten, 1808 D.M., s.A. (16 Sept.) Gehejmestatsminister, 1809 (19 Mai)—1813 (7 Dec.) Præses for den norske Provideringskommission

 
tree1 
35923 I103309  Reventlow  Christian Detlev Frederik  11 mar. 1748  11 okt. 1827  0  BIOGRAFI: "The most noble statesman Denmark has reared". So writes a historian of the twentieth century of Christian Ditlev Frederik Viscount Reventlow, owner of vast forested Danish estates, holder of important offices during the years around 1800, a devoted servant to his King and his Country, an outstanding reformer of rural life in Denmark and not least a born scientist and investigator into the nature of tree growth.

C. D. F. Reventlow was born on March 11, 1748 in Copenhagen, the first son of Christian Ditlev Reventlow (I710-1775) and Johanne Frederika Sophie, Baroness of Bothmar (1718-1754).

The Reventlow family is mentioned in the historical annals of Denmark and Holsten as far back as the year 1223. The first member of the family to take prominent part in the political life and government of the Kingdom of Denmark was Conrad Reventlow (1644-1708) a keen diplomat who, on behalf of the Danish king, negotiated with France, England and Holland regarding the freedom of Danish sea trade during the naval warfare of these countries around 1690 . From 1699 to his death in 1708 he was Lord Chancellor to the absolute monarch, Frederik I V.

Among his numerous offices may also be mentioned that of Chief Conservator of the Royal Forests which he held from 1680 to 1699. During this period two decrees were issued which are outstanding in the history of Danish forest policy. These were the decree of December 29 , 1681 prohibiting deforestation and the decrcee of September 13 1687 concerning the management not only of the Royal Forests but of private forests as well.

Conrad's son, Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) is remembered for his military achievements. He succeeded his father as Chief Conservator of the Royal Forests, but this was probably an honorary courtcharge as he spent most of his time as leader of a Danish army hired out for warfare in foreign countries. When the king, Frederik IV, who was married on his left hand to Reventlow's sister, died in 1730, the new king, Christian VI, deprived Christian Reventlow of all his offices. He thereupon retired to his estates.

Christian's son who bore the same name of Christian Ditlev Reventlow (1710-1775) was the father of C. D. F. Reventlow. He abstained from taking high offices and lived mainly for managing the many estates he had inherited from his parents. When his wife died in 1754, leaving him with four children of whom the eldest was only 6 years old, he was much depressed. He married again in 1762, and together with his second wife, Charlotte Amalie, born Holstein, (1736-1 792) created a greatly beloved home for his gifted children.

His two sons, Christian Ditlev Frederik and Johan Ludvig (1751-1801) were Titelated by their father so that they were equipped to hold high office under the Danish government. In 1762 both boys were sent to school at the academic gymnasium of Altona in Holsten where they learned much but also followed the unfortunate custom of drinking and brawling in the streets . Luckily they were prevented from running away from the gymnasium to join the Prussian army . In 1764 they were transferred to the Academy of Sor° on Zealand under the charge of a private tutor Dr. med. Carl Wendt (1731-1815) and this proved very successful. Dr. Wendt remained a close friend of the Reventlow family until his death and collaborated with C. D. F. Reventlow in later years when they both held high office in the Danish government.

In 1767, having completed their Titelation at Sor° Academy, the two brothers and their tutor set forth on a long journey to foreign countries. They first spent two years at the Universit y of Leipzig. Here C. D. F. Reventlow became influenced for life by the ideas of the German philosophers, C. F. Gellert (1715-1769) and Christian Garve (1742-1778), on social ethics and especially on freedom of tenure. In the spring of I769 they left Leipzig to go to Frankfurt a. M. and Heidelberg, and from there to Switzerland. During the first months of the year 1770, they studied in Paris and then procceded to England for a stay of several months at Oxford. This travelling was not intended for sightseeing but primarily for meeting prominent people, scientists and government administrators and to study agricultural reform, silviculture, manufacturing and mining, all of great interest for young noblemen who were one day to own great landed and forested estates and presumably to hold high office in the Danish gove rnment.

In the autumn of 1770 they returned from England to Denmark via Belgium and Holland. But the political situation had become rather complex, and so the two young Reventlows were once more sent by their father from Denmark to study for a year in Sweden and Norway. Then at last , C. D. F. Reventlow was allowed to settle at Christianssµde on Lolland, one of the estates owned by his father. In June l774 he married Charlotte v. Beulwitz (1747-1822) and so began an extremely happy family life. In 1773 Reventlow recieved his first official appointment - as Gommissioner in the State Department for Economy and Trade - and from then on he rose gradually to higher and higher office.

In 1775 he inherited from his father a number of estates in the southern part of Denmark, on the island of Lolland. Here he immediately began almost revolutionary agricultural reforms based on what he had seen, particularly in England. His entire possessions, comprising 32 villages with 270 tenant farms were mapped. The fields which had hitherto been cultivated by the common field system, in village-community, were allotted separately to each farm . Modern buildings were erected on each farm in the middle of its own fields. Better tools for tillage were introduced. Villeinage was abandoned and compensated by the payment of rents fixed according to the varying prices of agricultural products.

Schools were established and midwifery organized. For the better management of the forests he sought the assistance of a Hanoverian forester, G. W. Br el (1752-1827), who was well acquainted with the new German ideas of high forest management. These activities on his own estates gave him a very valuable basis for introducing corresponding reforms throughout the entire country.

In 1784 a court-revolution took place, overthrowing the reactionary reign of the Dowager Queen who on behalf of her stepson, the insane Christian VII, had taken over the autocracy. The Prince Royal, later Frederik VI (1768-1839) was established as Prince Regent. Reventlow took a prominent part in this revolution and from then until 1813, when he took his leave, he worked in close and friendly collaboration with the Prince Regent, who became the Sovereign in 1808.

The reforms carried out by Reventlow during these 29 years were many and varied. First should be mentioned the agricultural reforms along the lines introduced by himself upon his own estates. During the years from 1781 to 1800 agricultural conditions in Denmark were totally changed and the life of a Danish peasant revolutionized. Since the Middle Ages by far the largest part of the farm land had been cultivated, according to the communal system of agriculture, by peasants who were copyholders under the great land owners. A land owner had the privilege of terminating copyhold rights at will and any of the peasants on the estate could be forced to move to an unoccupied strip holding. The copyhold rents were unspecified, especially that portion which comprised enforced labour on the estate i. e. villeinage. This had come into being in the middle of the fifteenth century and under this form of tenure no peasant was allowed to leave his birthplace without permission of his lord and master. This compulsory restraint was abolished in 1702, but was re-established in 1733 under a form known as "adscription".

In 1781 a Royal Ordinance proclaimed the voluntary abandonment of the collective system of a g riculture involving the exchange of strip holdings for one compact holding. However this h a d no practical value before radical agricultural reforms were carried through by co-operation between Reventlow, A. P. Bernstorff (1735-1797) and C. Colbiørnsen (1749-1814), his colleagues in the Cabinet. First the copyholds under the Royal Estates in northern Zealand were abolished, farmhouses and buildings were moved from the old villages out into the fields and the farms themselves were transferred to the copyholders on reasonable terms, either as copyhold or as freehold. In 1787 definite rules were fixed for legal transactions between the estateowners and the copyholders. For this purpose a series of actions were taken towards abolishing tenure in villeinage and transferring the farms under copyhold or freehold. I n 1788 the adscription was abolished.

These important and comprehensive reforms were the basis for the great development of Danish agriculture from the time they came into effect until the present day.

Reventlow promoted further social advancement for the common people through new laws on the treatment of prisoners, poor relief and the establishment of primary schools all over the country. He participated in the reorganization of the state finances and the banking system and in the establishment of a new credit institution for financing the reforms of the land owners and farmers. Trammels on the trade of corn and other agricultural produets were abolished . Better roads were constructed and new harbours built. The Royal silver mines in Norway were rationalised. Measures were taken to check the migration of sand dunes over fertile soils in the coastal distrikts. Last but not least, he worked for the improvement and spread of organized forestry in Denmark.

Denmark's unfortunate participation on the side of France in the Napoleonic wars, with the naval battle in the harbour of Copenhagen in 1801, and the bombardment of Copenhagen in 1807 necessitating the maintenance of an expensive army, brought the Kingdom of Denmark to bankruptcy in 1813. Reventlow could not agree with the King, who during his later years had grown very self-confident, about the correct methods for handling this difficult situation. Therefore Reventlow requested permission to resign as Chancellor. This was granted in December, 1813 .

He then retired to his estates, Christianssµde and Pederstrup, on Lolland. Here he found full and satisfactory occupation in managing his estates, in building a new house at Pederstrup and in literary work. Owing to frugal living his health was good throughout his life until he died on October 11, 1827 at the age of 78 years.

Reventlow was buried at the churchyard of Horslunde near Pederstrup, characteristically at a place he himself had chosen in the part of the churchyard where hitherto only poor people were buried. A modest stone was placed on the grave with an inscription composed by him sel f . This inscription tells us of a man who although self-confident and aware of his own a chievements was humble towards God and man: "Strongly he felt his faults and shortcomings, yet God strengthened him and gave him health, energy and courage to serve with loyalty, eager ness and good fortune his King and his Country through a number of years, aided by many noble collaborators, and to accomplish much to the honour of God and the benefit of Denmark. Through 48 years he was happily married to F. L. S. C. v. Beulwitz, who was pious, wise and gentle . Their marriage was blessed with 12 children of whom 9 survived them. They loved God and humanit y, bore hatred to none, lived and died in the hope of a happy resurrection in Jesus Christ, our Saviour. You, who read this, work too with the gifts God has bestowed upon you, and leave the glory to God alone".

Herunder hviler det, som tilhørte jorden, af Christian Ditlev Frederik, greve af Reventlow, født den 11. marts 1748, død den 11 oktober 1827.

Levende følte han sine svagheder og sine mangler, men Gud styrkede ham og gav ham helbred, kraft og godt mod til med troskab, iver og held at tjene konge og fædreland, understøttet af mange ædle medarbejdere at udrette meget til Guds ære og Danmarks tarv.
I 48 aar var han lykkelig gift med F.L.S, v. Beulevitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. Deres ægteskab velsignedes med 12 børn, af hvilke 9 overlevede dem. De elskede Gud og menneskene, hadede ingen, levede og døde i haabet om en glad opstandelse ved Jesus Christus vor frelser.

Du, som læser disse linier, aager med det pund, Gud betror dig og giv Gud æren.

Not all of his contemporaries, however, looked upon C. D. F. Reventlow as a benefactor of his countrymen. The greater part of the landed nobility of his time was opposed to his agricu lt ural reforms, which they considered ruinous to themselves and to the country, and they bel iev ed him to be a radical traitor to their class. An obelisk commemorating the abandonment o f ad scription was erected in 1792 at the West-Gate of Copenhagen today the heart of the city . But in 1938 contributions from the entire country made it possible to acquire the mansion and park on C. D. F. Reventlow's beloved estate of Pederstrup to restore building to the original plan of Reventlow and to create in the rooms of his own home a Reventlow Museum containing furniture, pictures and books relating to the life of C. D. F. Reventlow and his family. 
tree1 
35924 I43515  Reventlow  Christian Ditlev Ludvig  16 maj 1950    0  Uddannelse
1969 - Randers Statsskole, Rådmands Blvd. 20, 8900 Randers - Nysproglig Student
1969 - 1971 - Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus - Læst Jura i 2 år
1972 - 1973 - Københavns Universitet - Læste samfundsfag ved Københavns universitet 1.9.1972-1.7.1973
1973 - 1976 - Den sociale Højskole, Niels Bohrs Alle, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark - Socialrådgiver
1. sep 1974 - 31. jan 1975: Praktik på Revalideringscentret i Aarhus.
1. feb 1975 - 30. juni 1975: Praktik på Skolehjemmet Aabrink, Odense.
2000 - 2001 - SDU Esbjerg, Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø -
Tog 1 år af diplomuddannelse i Ledelse
2004 - 2005 - Solutionfokus.dk i Islands Brygge Kulturhus, 2300 København S - 1 årig videreuddannelse i Løsningsfokuseret terapi.

Beskæftigelse
1971 - 1972 - Strandgade 24, 1401 København K - Kontorass. på shippingfirma Suenson & Jespersen, København fra 25.10.1971 til 1.7.1972
1976 - 2013 - Socialrådgiver i Møns og Odense kommuner 1976-85. Souschef og ansvarlig for grunduddannelsen af socialrådgivere, Den sociale Højskole, Odense 1985-89. Souschef Årslev kommune 1989-95.
Socialchef (1995) og Børne- og kulturchef (2001) i Rudkøbing kommune. Faglig konsulent (2004) i Høje-Taastrup kommune og Familiechef (2008) i Kerteminde kommune. Teamleder for handicap og sundhedsfremme i Kerteminde kommune (2012).
2018 - 2022 - Beskikket medlem af Ankestyrelsen udpeget af Danske Handicaporganisationer.
2022 - Medlem af bestyrelsen for Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Region Syddanmark
2020 - 2024 - Formand for DH-Svendborg og medlem af Handicaprådet i Svendborg kommune.
2017 - 2024 - Kredsformand for Parkinsonforeningen, Kreds Fyn. Herunder medlem af hovedbestyrelsen i Parkinsonforeningen. I perioden 2019 - 2023 medlem af Parkinsonforeningens forretningsudvalg

Bopæl
1950 - 1956 - Vordingborgvej 84, Herfølge, 4681 Køge
1956 - 1969 - Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
1 sep. 1969 - Tordenskjoldsgade 21 4sal, 8200 Aarhus N
1 okt. 1971 - Bredgade 38 2sal, 1260 København K
1 feb. 1972 - Stockholmsgade 21 5sal, 2100 København Ø
1 sep. 1972 - Amagerfælledvej 19, 2300 København S
1 sep. 1973 - H.C.Ørstedskollegiet, Niels Bohrs Alle, 5230 Odense M
1 sep. 1974 - Søndervangs Kollegiet, Viby J, Ravnsbjerg Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt, Danmark
1 feb. 1975 - Sadolinsgade 29, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
1 jul. 1976 - A P Hansensvej 28, Stege Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark
1 jul. 1977 - Skellet 10, Vordingborg, Danmark
1 feb. 1979 - Skovbakken 9, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
1 jul. 1985 - Møllevangen 8, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
1 jun. 1996 - Løgeskov, Stenstrup Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
27 feb. 2024 - Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark 
tree1 
35925 I78601  Reventlow  Christian Johan Ludvig Conrad  10 okt. 1801  27 sep. 1828  0  Christianssæde (Tostrup)  tree1 
35926 I78601  Reventlow  Christian Johan Ludvig Conrad  10 okt. 1801  27 sep. 1828  0  Christianssæde (Tostrup)  tree1 
35927 I103291  Reventlow  Christine Armgard  2 maj 1711  6 okt. 1779  0  Plön  tree1 
35928 I121136  Reventlow  Christine Marie  1752  9 apr. 1813  0  Uetersen, Pinneberg  tree1 
35929 I9517  Reventlow  Christine Sophie  30 okt. 1672  27 jun. 1757  0  CSH tilhørte fra fødslen det allerhøjeste aristokrati i Danmark. Som kun 16-årig blev hun gift med en af landets store godsbesiddere, greve Niels Friis til Frijsenborg. Efter hans tidlige død i 1699 bevarede hun indtægterne af godserne Boller og Møgelkær ved Horsens. Hertil kom, at hendes fader 1707 testamentarisk tillagde hende Seekamp i Slesvig som arveligt len. Efter et års enkestand ægtede hun i 1700 fætteren U.A. H., der stod Frederik 4. nær, og kom til at tilhøre den danske magtelite. 1708 gjorde kongen ham til lensgreve og ophøjede hans gods til grevskabet Holsteinborg, 1719 fik han sæde i Gehejmekonseillet, og to år senere blev han storkansler. CSH spillede en betydningsfuld rolle, ikke mindst efter kongens alliance i 1712 med hendes halvsøster, den senere dronning Anna Sophie. Samtidige udsagn understreger således den indflydelse, “madame la grande chancellièreö øvede på både sin mand og sin søster. Og da Anna Sophies ord vejede tungt hos Frederik 4., påvirkede CSH således indirekte kongens beslutninger. I det Holsteinske Palæ på Kongens Nytorv, hvor det nuværende Magasin du Nord ligger, havde CSH landets førende salon. Den var samlingssted for alle af betydning, danskere som udlændinge. Det fremgår klart af de fremmede ambassadørers rapporter, at man holdt det for vigtigt at stå på god fod med hende, og det er næppe forkert at antage, at det var “grosskanslerindensö salon, frem for Kbh.s Slot, der var politisk magtcenter i det meste af Frederik 4.s regeringstid.

CSH prægede også sin yngre halvsøster Conradine Revenfeld, som hun tog i huset. Conradine blev gift med den senere oversekretær i Danske Kancelli Frederik Rostgaard, der sammen med lensgreveparret virkede stærkt for oprettelsen af Den danske Skueplads i Lille Grønnegade. Straks efter tronskiftet 1730 afskedigede Christian 6. U.A. H. fra alle poster. Årsagen var den nære tilknytning til dronning Anna Sophie, kongens stedmoder, der nu blev forvist fra hoffet. Hverken han eller CSH faldt dog mere i unåde, end at de begge deltog i ceremoniellet ved det nye kongepars salving i 1731. Derefter forsvandt de fra det offentlige liv. Da havde CSH været en af de betydeligste og mest magtfulde kvinder i Danmark i næsten et kvart århundrede. Ved hendes mands død i 1737 gik grevskabet over til sønnen Frederik, og Fyrendal mellem Skælskør og Næstved kom de følgende tyve år til at fungere som enkesæde for CSH. Her oprettede hun 1743 et legat for sognets fattige. Hun beboede dog stadig i perioder palæet i Kbh., hvor hun nu som en “patriarkö samlede slægten om sig.

Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/371/origin/170/__________________________

Magasin du Nord, Kongens Nytorv 13, ligger på en grund med megen historie. Her rejstes 1721 et fornemt palæ for storkansler greve U. A. Holstein, som året tidligere havde erhvervet en ældre ejendom sammesteds fra generalløjtnant Gregers Juel. Storkanslerens gemalinde, Christine Sophie Reventlow, var levende interesseret i skuespilkunsten og det må antages, at hun havde indflydelse på oprettelsen af Den danske Skueplads 19. januar 1722 i Lille Grønnegade (nuværende Ny Adelgade).

I 1748 blev Holsteins Palæ genopbygget i mere beskeden skikkelse og bygningen skiftede hyppigt ejer. Da traktør Ernst Møller havde overtaget ejendommen, indrettede han 1796 bygningen til "Hotel du grand Nord". Han havde tidligere drevet "Vildanden" på Østergade.

Kilde: http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/m/kko_m-1.html

 
tree1 
35930 I103320  Reventlow  Christopher Ernst Ditlev  26 sep. 1776  9 nov. 1781  0  Christianssæde (Tostrup)  tree1 
35931 I103320  Reventlow  Christopher Ernst Ditlev  26 sep. 1776  9 nov. 1781  0  Pederstrup Hovedgaard  tree1 
35932 I103320  Reventlow  Christopher Ernst Ditlev  26 sep. 1776  9 nov. 1781  0 

http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I7089

 

Deras son Carl Fredrik Meijerfeldt ärvde 17 71 Ugerup och dog ogift 1791.Godset återgick då till släkten Barnekow och tillföll Carl Fredrik Meijerfeldts kusins son, ö verstekammarjunkaren greve Christian Barnekow. Han efterträddes 1830 av sin son, kammarherre n greve Kjell Henrik Barnekow, som blev den siste av sin släkt på Ugerup.

 

Efter hans död 1863 avyttrade arvingarna 1865 egendomen till den svenske adelsmannen och danske greven Ejnar Carl Detlev Reventlow. Dennes son Christian Ludvig Conrad Ernst Reventlow sålde 1894 Ugerup till en A. Löfqvist och godset har därefter haft många olika ägare. Sedan 197 4 äges och brukas det av familjen Per Eriksson.Hur det medeltida Ugerup sett ut vet man inte. Några rester av denna bebyggelse syns inte ova n jord. Den äldsta kända bilden av gården är en akvarellerad teckning från slutet av 1700-tal et av Anders Sigfrid Rålamb. Mangården består då av ett långt, rektangulärt stenhus under sät eritak med en flygelbyggnad av korsvirke på ena sidan. Corps de logiet är i en våning på hö g källargrund och har ingång från gårdssidan via en dubbel fritrappa mitt på fasaden. Ladugår den är bebyggd på tre sidor och ligger med den öppna sidan mot mangården. Korsvirkesflygeln v ar då gårdens äldsta byggnad. Den uppfördes 1501 under Erik Jensens tid och skall från börja n ha använts som manbyggnad. Efter att under lång tid ha fått förfalla, fick den tyvärr riva s under senare hälften av 1900-talet. Corps de logiet uppfördes av Margareta von Ascheberg 17 09 och användes till en början som jaktslott. Det har därefter genomgått många förändringar . På 1820 - 30-talet togs det gamla säteritaket ned och huset påbyggdes med en övervåning me d segmenterade fönster och fick ett lågt sadeltak. Då uppfördes troligen också den av fyra ko lonner uppburna portiken och yttertrappan. Därigenom hade det karolinska huset förvandlats ti ll en klassicistisk byggnad i tidens smak. Sedan släkten Reventlow 1865 blivit ägare till Uge rup gjordes ytterligare en ombyggnad. Då tillkom de båda utbyggda envåningspaviljongerna vi d corps de logiets gavlar och fasadutsmyckningen i dansk renässansstil.

 

 

 

No specific source given

 

 

 

Generally the following sources (among others) are used:

 

Dansk Adels Årbog 1884 - 2000/02

 

Dansk Biografisk Leksikon - 1 udg. (Projekt Runeberg)

 

Dansk Biografisk Leksikon - 2 udg. 1933-1944

 

Luis Bobé (udg. 1895-1932): Efterladte Papirer fra den reventlowske Familiekreds i tidsrummet 1770-1837 I-X.

 

Chr. B. Reventlow (udg. 1902): En dansk Statsmands Hjem omkring Aar 1800

 

Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius: Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog (udg: Kbh. 1940-70.)

 

The sources of the images are (among others):

 

Dansk Adels Årbog 1884 - 2000/02

 

The Danish Royal Library: "The National Picture Database", "The National Museum Of Photography" and "The Portrait Index" all available from The Danish Royal Library

 

Many of the toombstones were found at Gravsten og epitafier

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pederstrup

 

Ugerup

 

Sandbjerg

 

Error: Error opening access counter 
tree1 
35933 I103320  Reventlow  Christopher Ernst Ditlev  26 sep. 1776  9 nov. 1781  0 

BESIDDELSER: Pugerup, Ugerup, Trulstorp, Ilnestorp, Frug rdog Venersn s


TITEL: Greve


UGERUP r idag ett litet herres te, som ligger vid Vrams n en knapp mil s÷der om Kristianstad . S teriet r ett av Sk nes ldsta och har anor l ngt ned i medeltiden. G rdens namn kom ocks att bli ben mningen p den f÷rn ma dansk-sk nska riddarsl kt, som hade sitt stamgods h r. M an vet att garna tminstone sedan slutet av 1400-talet kallat sig Ugerup, vilket senare ndr ades till Urup. G rdens f÷rste k nde gare r Jens Holgersen, som dog 1390.


Han var gift med Kirsten Ovesdatter (Passov?) och gde ven Glimminge i syd÷stra Sk ne. r 1443 gdes Ugerup av Jens Pedersen och 1487 av (hans son?) Erik Jensen, vilken var den f÷rste s om antog namnet Ugerup. G rden rvdes sedan av sonen Axel Eriksen Ugerup, som blev riksr d. H an deltog i striderna mot S÷ren Norby 1525 under dennes sk nska uppror f÷r att terins tta Ch ristian II p tronen. Senare eftertr dde han Norby som l nsherre p S÷lvesborg. Under Grevefe jden 1534-36 var han en av den sk nska adelns ledare och bek mpade greve Kristofer och l beck arna. P herredagen i K÷penhamn 1536, d den lutherska kyrkoordningen inf÷rdes, var han en a v undertecknarna av recessen om katolicismens avskaffande. Han dog 1540 och Ugerup rvdes d r efter av hans son Erik Axelsen, som eftertr ddes av sin yngre bror Arild.


Riddaren Arild Ugerup var en av g sterna vid Erik XIV:s storslagna kr÷ning i Uppsala domkyrk a 1561. N r Nordiska sju rskriget utbr÷t 1563, fick han tj nst i den danska flottan. Under st riderna tillf ngatogs han av svenskarna och sattes i f ngelse i Stockholm. Enligt s gnen skal l han d ha bett kung Erik om att f terv nda till Sk ne f÷r att gifta sig med sin trolovad e Thale Thott p Ericsholm och f÷r att kunna s och sk÷rda en sista g ng. S snart sk÷rden va r b rgad, skulle han komma tillbaka till f ngelset. Kungen villfor hans beg ran och riddar Ar ild for hem, h÷ll br÷llop och s dde - tallfr÷n. H÷sten gick och n r riddar Arild inte terv n de till f ngelset, s nde kungen bud till honom att han genast skulle infinna sig i Stockholm . N r kungen fick veta vad han s tt, fick han sig ett gott skratt och ben dade Arild Ugerup . Denne skall ha varit en v ldig herre och s gnen ber ttar att han brukade lyfta sin h st i n ÷ver vallgraven. Att riddar Arild varit storv xt bekr ftas av Linn , som p sin sk nska res a 1749 fick se hans balsamerade kropp i G rds K÷pinge kyrka och uppger l ngden till fyra alna r (237 cm!). Kroppen finns inte kvar (den f÷rst÷rdes, n r kistan pietetsl÷st fick st ute i r egnet vid en ombyggnad av kyrkan), men v l inskriptionen p kistans pl t: 'Her ligger begrafv en erlig oc velbiurdig mand Arrild Uggerup til Ugerup, som vor H. Axel Ugerups til Ugerup o c F. Anna Trollis s÷nn, han hafde tvende hustruer, thend f÷rsta F. Gissil Podebusk, thend and en F. Thale Tott hands efterlefverske, oc d÷de hand p Helsingborgs Slott thend 5 Februarii r efter Guds bird MDLXXXVII (1587), hwis siel Gud hafver.' Arild Ugerup syns avbildad p en i nmurad gravsten i kyrkan. En ber ttelse om Thale Thott och riddar Arild finns i Selma Lagerl÷ fs 'Osynliga l nkar'.


Erik Axelsens son Ove Eriksen Urup blev sedan gare till Ugerup. Han var gift med Kirsten Bj÷ rnsdatter Kaas och blev ocks herre till Ovesholm och Bjersj÷holm. Om Ove Urup s gs det att ' han var beryktad f÷r sina r tteg ngar, tr gen p torget och i s ngen men ej i kyrkan'. Pare t Urup hade fyra barn. Deras b da s÷ner dog unga och av d÷ttrarna rvde Kirsten Bjersj÷holm m edan Maren 1622 fick Ugerup och Ovesholm.


Maren Ovesdatter Urup var gift med danska riksr det och befallningsmannen p Helsingborg Chri stoffer Ulfeldt till Svenstorp och R bel÷v, varf÷r Ugerup ÷vergick i dennes sl kts go. Dera s son Bj÷rn Ulfeldt ÷vertog egendomen vid faderns d÷d 1653. Redan 1649 hade han eftertr tt si n far som l nsherre p Helsingborg. Han dog 1656.

Sedan Sk ne avtr tts till Sverige kom Ugerup, liksom m nga andra herres ten, i svenska h nder . 1690 k÷ptes det av ÷verste Kjell Christoffer Barnekow till Vittsk÷vle, rtofta och Rosendal . Han gjorde st÷rsta delen av sitt liv krigstj nst utomlands. Sedan han hemkallats av Karl XI I f÷r att s tta upp ett nytt regemente i Kalmar, d÷dades han d r i en duell 1700. Hans nka M argareta von Ascheberg, dotter till f ltmarskalken och generalguvern÷ren ÷ver Sk ne Rutger vo n Ascheberg, fick efter makens d÷d ÷verta ansvaret f÷r alla dennes egendomar. Detta sk÷tte ho n med stor kraft och skicklighet under mer n ett halvt sekel.


Vid hennes d÷d 1753 rvdes Ugerup av dottern Brita Barnekow, som var gift med kungliga r de t och generalguvern÷ren ÷ver Pommern greve Johan August Meijerfeldt. Om hans frieri ber tta r J.C. Barfod i sina 'M rkv rdigheter r÷rande sk nska adeln'. Den f÷rn me friaren hade anm l t sig hos den rika och v÷rdnadsv rda grevinnan Ascheberg. Hon skall d ha avb÷jt med h nvisni ng till sin lder - friaren var dock betydligt ldre - och ist llet h nvisat honom till sin 1 6- riga dotter Brita, som ocks blev hans hustru. Deras son Carl Fredrik Meijerfeldt rvde 17 71 Ugerup och dog ogift 1791.

Godset tergick d till sl kten Barnekow och tillf÷ll Carl Fredrik Meijerfeldts kusins son, ÷ verstekammarjunkaren greve Christian Barnekow. Han eftertr ddes 1830 av sin son, kammarherre n greve Kjell Henrik Barnekow, som blev den siste av sin sl kt p Ugerup.


Efter hans d÷d 1863 avyttrade arvingarna 1865 egendomen till den svenske adelsmannen och danske greven Ejnar Carl Detlev Reventlow. Dennes son Christian Ludvig Conrad Ernst Reventlow s lde 1894 Ugerup till en A. L÷fqvist och godset har d refter haft m nga olika gare. Sedan 197 4 ges och brukas det av familjen Per Eriksson.

Hur det medeltida Ugerup sett ut vet man inte. N gra rester av denna bebyggelse syns inte ova n jord. Den ldsta k nda bilden av g rden r en akvarellerad teckning fr n slutet av 1700-tal et av Anders Sigfrid R lamb. Mang rden best r d av ett l ngt, rektangul rt stenhus under s t eritak med en flygelbyggnad av korsvirke p ena sidan. Corps de logiet r i en v ning p h÷ g k llargrund och har ing ng fr n g rdssidan via en dubbel fritrappa mitt p fasaden. Ladug r den r bebyggd p tre sidor och ligger med den ÷ppna sidan mot mang rden. Korsvirkesflygeln v ar d g rdens ldsta byggnad. Den uppf÷rdes 1501 under Erik Jensens tid och skall fr n b÷rja n ha anv nts som manbyggnad. Efter att under l ng tid ha f tt f÷rfalla, fick den tyv rr riva s under senare h lften av 1900-talet. Corps de logiet uppf÷rdes av Margareta von Ascheberg 17 09 och anv ndes till en b÷rjan som jaktslott. Det har d refter genomg tt m nga f÷r ndringar . P 1820 - 30-talet togs det gamla s teritaket ned och huset p byggdes med en ÷verv ning me d segmenterade f÷nster och fick ett l gt sadeltak. D uppf÷rdes troligen ocks den av fyra ko lonner uppburna portiken och yttertrappan. D rigenom hade det karolinska huset f÷rvandlats ti ll en klassicistisk byggnad i tidens smak. Sedan sl kten Reventlow 1865 blivit gare till Uge rup gjordes ytterligare en ombyggnad. D tillkom de b da utbyggda env ningspaviljongerna vi d corps de logiets gavlar och fasadutsmyckningen i dansk ren ssansstil. 
tree1 
35934 I23003  Reventlow  Claus  3 dec. 1693  10 maj 1758  0  BESIDDELSER: Eskær, Astrup, Skivehus, Osterade og Kluvensiek

Reventlow, Claus, 1693-1758, Højesteretspræsident, var Søn af Gehejmeraad Frederik R. (d. 1728) og fødtes 3. Dec.1693, studerede fra 1711 ved tyske Universiteter, var først Kammerjunker, udnævntes 1727 til Kammerherre og blev Aaret efter Amtmand over Skanderborg og Aakjær Amter samt 1730 Stiftamtmand i Aalborg Stift og Amtmand over Aalborghus, Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter. 1736 blev han Assessor i Højesteret og Hofretten og samme aar Gehejmeraad samt 1747 Gehejmekonferensraad. 1748 blev han Præsident i Højesteret. 1729 fik han det hvide Baand, blev 1748 Ridder af Elefanten og fik 1751 Enkedronningens Orden. 1756, da der skulde finde Valg Sted af en Koadjutor som eventuel Efterfølger af Fyrstebiskop Frederik August i Lybek, gjorde R., der var Domprovst i Lybek, ligesom han var Verbitter for Klosteret i Itzeho, paa Kongens Vegne med Energi og Dygtighed Arveprins Frederiks Kandidatur gjældende over for det gottorpske Huses Prætentioner. Det lykkedes ogsaa at indsætte Prinsen trods Kejserhoffets Modstand.

R. ejede flere Herregaarde, saaledes Eskjær (Nørre herred), som han solgte 1750, og Astrup, som han afstod 1749; Osterrade og Cluvensiek kjøbte han 1753. Tillige var han Ejer af Skivehus. Han døde 10. Maj 1758 i Kjøbenhavn.

R. var 2 Gange gift:
1. (7. Nov. 1727) med Christiane Barbara f. Rantzau, bekjendt for sin Lærdom (f. 1683 d. 16. Febr. 1747), Datter af Generallieutenant Johan R. og Sophie Amalie f. Friis og Enke efter Oberst Verner Parsberg til Eskjær(d. 1719);
2. (6. Nov. 1748) med Charlotte Dorothea f. v. Plessen (f. 25. Maj 1724 d. 25.Maj 1771), Dame de l’unionparfaite, Datter af Gehejmeraad Christian Ludvig v. P.
__________________

Holtegård blev 1742 solgt til hofmaler Jørgen Lassen, som udlejede den til gehejmeråd Claus R eventlow, der fik besøg af den unge Frederik 5. For at underholde kongen og hans følge blev der spillet komedie i haven. Her blev Holbergs "Maskerade" og "Diderich Menschenskræk" opført og kongen blev så begejstret, at han gav skuespillerne bevilling til et komediehus, hvad de inden forgæves havde ansøgtom. Grunden til det senere Kgl. Teater blev således lagt i Holtegårds have!.
__________________

Holsteneren Gehejmekonferensraad Claus Reventlow (1693-1758) afsluttede en hæderfuld Livsgerning som Justitiarius i Højesteret fra 1748 til sin Død. Han var Ejer af store Godser i Kongeriget og i Holsten. Efter Frederik V's Tronbestigelse havde der flere Gange været Tale om, at han skulde indtræde i Konseilet. Som Præses for Højesteret skaffede han sig stor Anerkendelse og var i det hele højt anset for Dygtighed, Kundskaber og ubestikkelig Hæderlighed. Han var afholdt af alle, og Bernstorff satte megen Pris paa ham. Han benyttede den ansete Adelsmand, der som Domprovst i Lübeck og Verbitter iItzehoe havde gode Forbindelser i Nordtyskland, til nogle Underhandlinger, hvorved det i 1756 lykkedes at faa Arveprins Frederik valgt til Coadjutor i Lübeck, et Hverv, hvorfra Reventlow skilte sig med Dygtighed og Held.

Bernstorffs venskabelige Forhold til Claus Reventlow styrkedes ved hans andet Ægteskab med Charlotte Dorothea Plessen (1724-1771), Yndlingsdatter af Christian Ludvig Plessen, der i sin Tid havde indført ham i Danmark. Til 1771 overlevede hun sin Mand, og Bernstorff betegnede denne gode Veninde som en , from og dydig Dame" og nævnede hende som en af de Kvinder i Riget, hvem han satte mest Pris paa.

_____________________
Over Højesteretjustitiarius Claus Reventlow, der døde den 10. Maj 1758, lod hans Enke Arbien udføre en Portraitmedaille, hvis Bagside viste Retfærdighedens Tempel, hvis ene Søjle (Støtte og Pryd: Fulcimen et decus) var faldet. »Enke Fruen lod meget faa Exemplarer slaae og vilde ikke, den skulde blive gemeen« . Suhms Oplysning, at Medaillen var bekostet af Assessorerne i højeste Ret, er saaledes ikke rigtig. I December 1759 gav Kongen Tilladelse til Prægning af Medailler over afgangne Geheimeraad Reventlou.
_________________________

Claus Graf Reventlow, eigentlich Nicolaus Graf Reventlow, auch Claudius Reventlow (* 3. Dezember 1693 in Kopenhagen; † 10. Mai 1758 ebenda) war ein dänisch-deutscher Jurist, Präsident des Højesteret und Domherr in Lübeck.

Claus von Reventlow entstammte dem schleswig-holsteinischen Equites Originarii-Geschlecht Reventlow. Er war ein Sohn von Friedrich von Reventlow (1649–1728) auf Neudorf aus dessen zweiter Ehe mit Anna Hedwig, geb. von Qualen († 1717). Schon im Alter von sieben Jahren erhielt er am 5. März 1701 eine Domherren-Präbende am Lübecker Dom.

Er studierte Rechtswissenschaften an verschiedenen deutschen Universitäten, zuerst ab Januar 1709 an der Universität Kiel, 1711 an der Universität Halle. 1715/16 unternahm er eine Grand Tour in die Niederlande, nach England und Frankreich.

Nach Dänemark zurückgekehrt, wurde er Kammerjunker am dänischen Hof, 1721/22 bei Königin Anna Sophie. 1727 wurde er zum Kammerherrn ernannt. Von 1728 bis 1730 wirkte er als Amtmann in Skanderborg Amt und Åkær (Viborg Kommune) Amt. 1730 wurde er Amtmann für das Stift Aalborg und Ålborg Amt sowie für das Åstrup Sejlstrup Børglum Amt in Nordjütland.

1736 trat er als Assessor beim höchsten dänischen Gericht Højesteret sowie beim Hofretten (Hofgericht) ein. 1748 wurde er zum Präsidenten des Højesteret ernannt.

Er war Verbitter des Adligen Klosters Itzehoe und seit 1736 auch Propst des St.-Johannis-Klosters vor Schleswig.

Als Domherr in Lübeck war Claus von Reventlow 1756 im Auftrag von König Friedrich V. die treibende Kraft bei der Wahl dessen zweiten Sohnes, des zu diesem Zeitpunkt erst dreijährigen Prinzen Friedrich von Dänemark (1753–1805) zum Koadjutor des Fürstbistums Lübeck - gegen den Widerstand des Fürstbischofs Friedrich August. Die erfolgreiche Wahl wurde Teil der Verhandlungsmasse Dänemarks über die Gottorfische Frage und 1773 durch den Vertrag von Zarskoje Selo rückgängig gemacht.

Reventlow besaß mehrere Güter. 1735 erwarb er Astrup (Skive Kommune), das er 1749 wieder verkaufte, sowie Eskjær und das Skivehus in Skive, die er 1750 wieder veräußerte. 1753 erwarb er die Güter Osterrade und Kluvensiek, heute beides Ortsteile von Bovenau, von Cay von Brockdorff.

Er war zweimal verheiratet, zunächst seit dem 7. November 1727 mit Christiane Barbara, geb. Rantzau (* 1683; † 16. Februar 1747), einer Tochter des Generals Johan Rantzau (1650–1708) und dessen zweiter Frau Sophia Amalia, geb. Friis (1651–1696) sowie Witwe von Oberst Verner Parsberg auf Eskjær († 1719). In zweiter Ehe heiratete er am 6. November 1748 Charlotte Dorothea, geb. von Plessen (* 25. Mai 1724; † 25. Mai 1771), Tochter von Christian Ludwig Scheel von Plessen und Ordensdame des Ordre de l'union parfaite. Damit war er ein Schwager von Louise von Plessen. Das Paar hatte ein Kind, Christian[e] von Reventlow (* 3. April; † 4. April 1753).

Am 19. Januar 1736 hatte Claus Reventlow eine Seitenkapelle der Lübecker Katharinenkirche vom Segeberger Amtmann Hans Rantzau (ca. 1685–1744) erworben, die davor schon sein Vater Friedrich von Reventlow seit 1708 besessen hatte. Das Motiv für den Erwerb in der Katharinenkirche (und nicht im Dom oder in einer Kopenhagener Kirche) bleibt unklar. Hier wurde 1747 zunächst seine erste Frau Christiane Barbara beigesetzt. Nach seinem Tod wurde Claus Reventlows Leichnam per Schiff nach Lübeck überführt, wo er am 18. Juli eintraf und unter zweistündigem Trauergeläut des Doms in die Katharinenkirche gebracht wurde. Die Umgestaltung der Kapelle im Rokoko-Stil mit Stuckaturen und einem neuen schmiedeeisernen Gitter zog sich bis 1759 hin. In der Kapelle fand ein monumentaler Marmorsarkophag Aufstellung, den der Kopenhagener Holfbildhauer Simon Carl Stanley gefertigt hatte. Er trägt auf der oberen Fläche ein Kruzifix sowie eine Schriftrolle mit den Namen und Titeln des Verstorbenen. Den seitlichen Schmuck bilden 32 Ahnenwappen und Kartuschen mit Namen. An den Ecken flankieren vier lebensgroße Marmorstatuen den Sarkophag. Es sind weibliche Gestalten, die die drei theologischen Tugenden Glaube, Liebe, Hoffnung sowie die Tugend der Gerechtigkeit (Justitia) verkörpern. Vor dem Marmorsarkophag zum Kirchenschiff hin wurde später der aus Kupfer gefertigte Sarkophag seiner 1771 plötzlich in Osterrade verstorbenen zweiten Frau Charlotte Dorothea aufgestellt. Zu einem unbekannten Zeitpunkt im 20. Jahrhundert wurde dieser entfernt. 
tree1 
35935 I21798  Reventlow  Conrad  21 apr. 1644  21 jul. 1708  0  BESIDDELSER: Futterkamp, Giesechenhagen, Sandbjerg, Clausholm, Friisenvold, Løjstrup, Kalø, Turø, Kollerup m.m.

TITEL: Greve, Storkansler, Elefantridder

Reventlow, Conrad Greve, 1644-1708, Storkansler. Reventlow, der var Søn af nedennævnte tyske Kansler Ditlev Reventlow (d. 1664), fødtes 21. April 1644 i København, besøgte Akademiet i Sorø og studerede derpå ved fremmede Universiteter (i Orleans 1662). Hjemvendt var han en kort Tid Kammerjunker hos den unge Hertug August Frederik, den senere Biskop af Lybæk. 1665 udnævntes han til Hofjunker og Kammerherre ved det danske Hof. 1667 blev han Hof- og Kancelliråd i det tyske Kancelli og søgte efter Th. Lentes Død i Febr. året efter at blive Kansler i dennes Sted. 1669 sendtes han til Gottorp med Hertug Christian Albrechts Medgift. Som Christoffer Gabels Svigersøn og Tilhænger fjernedes han fra Hoffet efter Christian V’s Tronbestigelse af Gyldenløve, Ahlefeldt og Schumacher i Forening og udnævntes i Nov. 1670 til Amtmand i Haderslev. 1672 blev han Landråd i Slesvig og Holsten. I de vidtløftige Forhandlinger om Erhvervelsen af Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst 1667-73 spillede Reventlow en fremtrædende Rolle. 1672 udsendtes han for at tage Butjadinger By og Land til Len af Hertugen af Brunsvig-Lyneborg; samme Aar fik han det hvide Bånd, og 1673 ophøjedes han i Grevestanden. 1672 tituleres han i officielle Skrivelser Baron, men hans Udnævnelse hertil kendes ikke.

Som militær fandt Reventlow rig Lejlighed til at udmærke sig under den skånske Krig. I Maj 1675 erholdt han Patent på at hverve et Regiment og udnævntes til Oberst. Han oprettede det såkaldte Reventlowske Dragonregiment, som han Året efter afstod til Oberst Ramsted. Om Efteråret blev han Chef for 2. fynske nationale Rytterregiment, deltog 1676 i Generalmajor Meerheims Ekspedition over Keflinge Å, hvor de danske opbrændte Pontus de la Gardies Herresæde Skarhult. Han deltog i Slaget ved Lund 4. Dec. og fik samme Dag overdraget den faldne Henrik Sehesteds Regiment, det holstenske (slesvigske) Rytterregiment, der udmærkede sig ved gode Soldater og ypperlig Disciplin. I Forsommeren 1677, da han lå i Garnison i Hertugdømmerne, fik han Ordre til at støde til Armeen i Skåne, men nåede næppe at komme tids nok til at tage Del i Belejringen og Stormen på Malmö. I Juli lå han med sine Kompagnier i Lejren ved Landskrone, deltog i Aug. i Kavalkaden til Christiansstad samt i Ekspeditionen til Rügen i Sept. og samlede med Generalmajor Levetzow det til samme Øjemed bestemte Rytteri på Møen. I Nov. var han Chef for Rytteriet på Rügen, men afløstes kort efter af Bibow. I Dec. lå han med sit Regiment i Haderslev. I Aug. 1678 ansøgte han om Orlov fra Tjenesten, da hans Hustru var uhelbredelig syg, og han som Følge heraf var så nedbøjet, at han måtte foretage en Rejse til Italien. I Sept. sendtes han til Münster for at bevæge Fyrstebiskoppen til at lade sine Hjælpetropper i dansk Tjeneste blive Vinteren over her. I Nov. var Reventlow i Kurfyrst Frederik Vilhelms Hovedkvarter i Dobberan for at formå denne til at forlægge det med Kongen af Danmark planlagte Møde til Wismar, hvor Christian V opholdt sig, men han opnåede intet.

Ved Svigerfaderen Vincents Hahns Død udnævntes han 1680 til Gehejmeråd samt Overjægermester, hvilket Embede han beklædte indtil 1699, blev 1681 Ridder af Elefanten samt Patron for Universitetet i København og ses allerede i Aug. samme Aar at have været Medlem af Konseillet. Han tog sig ivrig af Statssagerne, særlig den udenrigske Politik, men var alt for afhængig af dygtige Underembedsmænd, blandt hvilke særlig må nævnes Th. B. v. Jessen (VIII, 484), der efter Chr. Sigfr. v. Plessens Udsagn ganske havde ham i sin Magt. Reventlow sluttede sig til den af Ehrenschild, Vibe og Brandt dannede Kamarilla («Kabalen»), der i Firserne udøvede en så stor Indflydelse på Statsstyrelsen. Til et Forbund med Frankrig og Brandenburg knyttede man Håbet om at genvinde de til Sverige tabte Lande, at kunne tugte den troløse Hertug af Gottorp samt at opnå Besiddelsen af Elbtolden og Lenshøjheden over Hamborg. I Marts 1682 afsluttede Reventlow sammen med Gyldenløve og Ehrenschild en Traktat med Frankrig, i Følge hvilken Danmark mod store årlige Subsidier tilsagde Frankrig Bistand i Krigstilfælde. Kongen var 1683 stemt for Krig med Sverige og støttedes heri af Reventlow og Ehrenschild, medens den forsigtige Storkansler Fr. Ahlefeldt modsatte sig et overilet Fredsbrud. Kejserens Sejer over Tyrkerne i Sept. forandrede pludselig Situationen. Om Reventlows politiske Sympatier ytrer Molesworth, at hans Tilbøjelighed for Frankrig før 1690 ikke var stor, da han indså, at Danmarks Venskab med Ludvig XIV var til Skade for Landet. Efter den Tid udsonede han sig derimod med Frankrig.

I Maj 1684 inddroges den hertugelige Del af Slesvig. Sikkert have Reventlow og hans Parti, der fik tildelt Amtmandsposterne i det nys indvundne Land -- selv fik han Gottorp Amt --, tilskyndet Kongen til dette Skridt, der, som Følgerne viste, ikke var vel overvejet. Ved Ahlefeldts Død 1686 gættede mange på, at Reventlow vilde blive hans Efterfølger som Storkansler, men Reventlow, der siges at have hindret Griffenfelds Løsladelse af Frygt for, at denne skulde genvinde sin Stilling, opnåede dog ikke denne Værdighed, så længe Christian V levede. Til Trods for den Gunst, i hvilken Reventlow stod hos Kongen, var hans Position ingenlunde sikker, og han var mere end nogen anden Minister anfægtet af det Rænke- og Intrigespil, der stadig skiftede ved den vægelsindede og let påvirkelige Konges Hof. Atter og atter berette samtidige, at Reventlow er faldet i Unåde og hans Fald nær forestående, men Stormen drev over, og han styrede indtil Kongens Død som første Minister begge Kancellierne. I 1686 var Reventlow ved Hamborgs Belejring i Kongens Følge og forhandlede dels her og dels senere på Gottorp sammen med Jens Juel og Ehrenschild med de mæglende Magters Sendebud. 1689 vare Reventlow, Brandt og Jessen Medlemmer af Kommissionen i Anledning af de om Jever opståede Stridigheder, og han afsluttede i Aug. sammen med Jessen Alliancetraktaten med England, i Følge hvilken Danmark overlod Vilhelm III et Hjælpekorps på 7000 Mand. 1691 afsluttede Reventlow sammen med flere mellem Frankrig og Danmark en hemmelig Traktat, i hvilken Christian V forpligtede sig til ikke at yde Frankrigs Fjender nogen Bistand og ikke at forøge Troppekorpset i Irland.

1693 undertegnede Reventlow en Traktat, hvorved Danmark og Frankrig sluttede sig til det af flere nordtyske Fyrster, deriblandt Hertugen af Brunsvig-Wolfenbüttel, dannede Forbund, som modsatte sig Oprettelsen af den 9. Kur. Efter Ratzeburgs Erobring var Reventlow tilstede ved de påfølgende diplomatiske Forhandlinger i Pinneberg og Hamborg, hvor der afsluttedes et Venskabsforbund mellem Danmark og Brunsvig-Lyneborg. Hertugerne forpligtede sig til at sløjfe Fæstningsværkerne ved Ratzeburg, og Danmark afgav Løfte om at drage sine Tropper tilbage fra de brunsvigske Lande og afholde sig fra enhver Indblanding i den lauenborgske Arvefølgesag.

Dagen efter Kong Christian V’s Død udnævntes Reventlow 26. Aug. 1699 til Storkansler. 1692 var han bleven Patron for det ridderlige Akademi. Reventlow synes at have været den ledende Mand for de 1690-1705 i Rådstuen for Slottet afholdte Kommissioner, der afgjorde en stor Del Sager af den forskjelligste Art. Han var lige fra Begyndelsen Medlem af næsten alle Kommissionerne, og de ophøre ved hans Udtræden få År før hans Død. I Juni 1690 fik Reventlow Ordre til at overtage Præsidiet for Højesteret i Forbindelse med Etatsråd V. Worm som Justitiarius og med Forpligtelse til flittig at konferere med Oversekretær Moth.

I April 1700 afsluttede Reventlow på Frederik IV’s Vegne en hemmelig Traktat med Kurfyrsten af Brandenburg. Umiddelbart efter Carl XII’s Landgang i Sjælland samme År sendtes han af Kongen, som opholdt sig i Holsten, hvor Belejringen af Fæstningen Tønning var begyndt på Tilråd af Reventlow, til København for at bøde på Kommandantens Rådvildhed, der i Forbindelse med det spændte Forhold mellem Militæret og Borgerskabet havde lammet Modstandsevnen. Vel kom Reventlow for sent til Hovedstaden, men det lykkedes ham dog at forebygge værre Følger.

I de påfølgende Fredsår mærker man kun lidet til Reventlows Indflydelse på Danmarks ydre og indre Politik. Den unge Christian Gyldenløve og Carl Ahlefeldt havde en Tid lang fortrinsvis Kongens Øre. Reventlow bevarede dog Kongens Gunst lige til sin Død. I sine sidste Leveår betegnes han af Hojer, skønt han kun stod i Begyndelsen af Tresserne, som en udlevet Olding.

Reventlow var en af de største Jordegodsejere i Danmark på hin Tid. Efter Faderen arvede han Futterkamp (ved Lütjenburg), som han afhændede 1672. Af Svigerfaderen Gabels Bo erhvervede han 1675-76 Segeberg Kalkbjerg med Gischenhagen, som han 1684 afstod til Kongen for 80.000 Rdl. I Holsten ejede han desuden Øen Krautsand (Wedeler-Sand). Ved den sønderborgske Konkurs kom han i Besiddelse af Sandbjerg i Sundeved, som han 1672 vilde oprette til et Baroni, men som 1681 erigeredes til et Grevskab med Navnet Reventlow. Med sin anden Hustru fik han Seekamp ved Friedrichsort. 1684 erhvervede han Frisenvold og Løjstrup til Dels som Ækvivalent for Segeberg Kalkbjerg. 1686 købte han Clausholm, nedrev her den af Mogens Gjøe opførte Bygning og byggede den nuværende Hovedfløj. Et Par Mil nord for Hovedstaden opførte han Gården Frydenlund. Endelig ejede han Hovedgården Kalø samt Kollerup (Galten Herred) og Øen Turø (til 1674). Skønt Reventlow desuden var kommet i Besiddelse af store Pengemidler, vare hans finansielle Forhold ingenlunde særlig glimrende. Bortset fra den betydelige Fædrene- og Mødrenearv fik han med sin første Gemalinde en Medgift af 28.000 Rdl. og med sin anden Hustru T Tønde Guld. Allerede 1678 angiver han sin Gæld til 50.000 Rdl. og senere til det dobbelte, men ved hans Død var den dog bragt ned til 25.000 Rdl. Vist er det, at Reventlow også jævnlig forstrakte Kongen med betydelige Summer, og i Forbindel
se hermed omtales hans «blinde Hengivenhed for Kongens Plaisirs for derigennem at stabiliere sit Hus». Ved sine glimrende Fester, prægtige Baller og Maskerader vidste han at sikre sig den forlystelseselskende Konges Gunst. Reventlow skildres almindelig som en hæderlig og retsindig Personlighed uden synderlig fremragende Evner. Skønt Molesworth var hans diplomatiske Modstander, roser han Reventlow som en Mand, der oprindelig kun havde tarvelig Indsigt i Statssager, men som ved Flid og Arbejdsomhed efterhånden havde gjort sig værdig til at beklæde sin fremskudte og betydningsfulde Stilling. En anden Diplomat betegner ham som en svag, men af alle agtet Personlighed, en blid, men lidet energisk Karakter, der kun havde det ydre Skin af Magten, imponerende ved sit kølige, beherskede Væsen. Han var en stor Ynder af Bordets og særlig Vinens Glæder, men næppe mere umådelig i Nydelsen end de fleste Hofmænd på hin Tid.

Reventlow døde 21. Juli 1708 på Clausholm og ligger med sine 2 Hustruer bisat i prægtige, af Qvellinus forfærdigede Sarkofager i Slesvig Domkirke. I sin selvforfattede Gravskrift gav han sig det selvtilfredse Vidnesbyrd, der må udfordre Dommen over ham: «Jeg haver således levet iblandt eder, at jeg ikke behøver at blues ved mit Liv.» Reventlow var, som tidligere nævnt, 2 Gange gift: 1. (21. Juli 1667) med Anna Margrethe Gabel (f. 6. Juli 1651 d. 26. Aug. 1678), Datter af Frederik III’s Yndling Christoffer G. (V, 512); 2. (1. Maj 1681) med Sophie Amalie Hahn (f. 25. Marts 1664 d. 29. Marts 1722), Datter af Overjægermester Vincents Joachim Hahn. (VI, 485). Med sin anden Gemalindes Kammerpige Anna Cathrine Hågensen, Datter af Borgmester Carsten Hågensen. i Åbenrå, havde han 3 Børn, der 1695 optoges i den danske Adelstand under Navnet Revenfeld. 
tree1 
35936 I103285  Reventlow  Conrad Detlev  23 jul. 1704  24 jul. 1750  0  Frankfurt am Main  tree1 
35937 I103285  Reventlow  Conrad Detlev  23 jul. 1704  24 jul. 1750  0  til Grevskabet Reventlow, Baroniet Brahe-Trolleborg og Stamhusene Frisenvold og Krenkerup, f. 23 Juli 1704 i Frankfurt a. M., 1721 (14 Juli) Kmhre., 1722 imm. i Leyden, 1725 (26 April)-1731 (6 Okt.) Amtmand i Haderslev Amt, afsk. i Unaade, 1740 (28 Nov.) Gehejmeråd, 1747 (13 Febr.) Deputeret i General-Landets-Økonomi- og Kommercekollegiet, s. A. (4 Sept.) Geheimekonferensraad, 1748 Assessor i Højesteret, 1749 (29 Jan.) Stiftsbefalingsmand over Sjællands Stift og Amtmand over Kbhvns. Amt, død 24 Juli 1750 i Rønne, "var kommen hertil for at erfare, hvorledes det stod til paa Land", bisat i Familiebegravelsen i Dybbøl Kirke.  tree1 
35938 I103285  Reventlow  Conrad Detlev  23 jul. 1704  24 jul. 1750  0  https://da.wikipedia.org/wiki/Conrad_Ditlev_Reventlow  tree1 
35939 I103318  Reventlow  Conrad Detlev Cay  1 jun. 1785  30 maj 1840  0  Frihedsminde  tree1 
35940 I103311  Reventlow  Conrad Georg  6 jul. 1749  9 apr. 1815  0  Dybbøl Kirkegaard  tree1 
35941 I103311  Reventlow  Conrad Georg  6 jul. 1749  9 apr. 1815  0  BIOGRAFI: Conrad Georg Reventlow, Greve, født 26/7 1749, Søn af Geheimekonferensraad, Greve Christian Detlev Reventlow (1710-1755) og Hustru Johanne Sophie Frederica f. Baronesse von Bothmer (1718-1754); gift 2/8 1783 med Friderica Sophie Rømeling, født 27/10 1759, død 22/8 1843 i Frankrig, Datter af Admiral Hans Henrich Rømeling og Hustru Edele Dorothea f. Scheel; Ægteskabet opløst 1786.

1760 vol. Kadet, 6/8 1766 Sekundtløjtnant, 1767 med Fregatten Havfruen til Middelhavet og Marokko, 9/12 1767 Kaptajnløjtnant, 15/10 1768 skal følge Professor Hee' Forelæsninger, 1769 med OrlogsskibetJuliane Marie i Eskadre, 15/3 1770 Kaptajn m. Anc. F. 8/3 1770, 1770-71 med Orlogsskibet Prins Friderich i Eskadre til Algier, 28/7 1771 Generaladjudant, 1771-72 Orlov for at opholde sig på sine godser, Kammerherre, 1773 Næstkommanderende på Orlogsskibet Cronprintzen i Eskadre, 29/12 1774 Ausculant i Adm.- og Kommis.-Kollegiet, 1776 Chef for Orlogsskibet Mars, sejlede dette til Frederiksværn, overtog der Orlogsskibet Dannebrog og førte det til København, 20/8 1778 tilladt at rejse til England paa egen Bekostning for at søge Lejlighed til at blive placeret paa den engelske Flaade, s. D. Kgl. Rejsepas, 22/9 1778 Instruktion for Rejsen, 6/11 1778 er kommet til London via Hamburg og Holland, 3/5 1779 melder at være kommet om bord på orlogsskibet Royal George med 100 kanoner, 6/9 1779 er med den engelske Flaade kommet tilbage til Spithead Red, "retirede for Fjenden fra Cap Lizard af. Saaledes har den engelske Flaade flygtet lige hertil, stedse uden Orden".

14/10 1779 melder fra Gosport, at han er sat i gældsfængsel. Glarmester Chr. Clausen i Kbh . har Transporteret 3 Obligationer til John Allen i Clements Inn i London, der har ladet ham fængsle, ved Gesandtens Medvirkning blev han løsladt og rejste til Danmark, 19/4 1780 Kongen udtaler sin tilfredshed med hans kampagne i engelsk tjeneste, hvortil han dog ikke skal vende tilbage.

1780 Chef for Fregatten Alsen til Kanalen for at beskytte den danske koffardifart, 24/9 1780 melder, at Alsen med Lods ombord grundstødte ved Indløbet til Portsmouth, Fregatten kom af Grunden efter enTimes Forløb med Assitance af et engelsk Orlogsskib, 1781 Chef for Fregatten Møen i Eskadre og derefter 1781-83 med samme til Vestindien, 14/6 1781 Instruktion for togtet, 19/6 1781 Sejlordre 28/8 1781 melder fra Lissabon, at der er udbrudt Foraadnelsesfeber ombord, 6 døde, 31 syge lagt paa det engelske Hospital sst. 11/9 1781 er der i alt 9 døde og 82 mand syge, 18/10 1781 har faaet de syge ombord og forsætter til Vestindien, 31/12 1781 Kommandørkaptajn, Juni 1783 Orlov for at bo på sine Godser og holde Bryllup, 26/5 1784 Assessor i Adm.- og Kom. Kollegiet dog uden Underskrift, 1784 Chef forOrlogsskibet Ditmarsken paa Besejling.

20/5 1785 Orlov for at rejse til Wiesbaden og Spanien, 1788 Orlov for at Opholde sig paa sine Godser, samme Aar Chef for Orlogsskibet Arveprins Fridrich i Eskadre, Skibet blev udlagt i de første Dageaf Oktober, men medio November beordret indlagt og oplagt paa Grund af Sygdom i Besætningen. 30/12 samme Aar nedsattes en Generalkrigsret for at undersøge Aarsagen til Sygdommen og de Syges Forplejning og eventuelt paadømme Sagen. Der var paa Togtet død 52 Mand, ved Hjemkomsten til Kbh. blev 182 lagt paa Hospitalet, i alt har 300 Mand været syge. 1 5/6 1789 ved Generalkrigsret dømt 1 Maaneds Arrest og Sagens Omkostninger for "betydelig Ligegyldighed" , 29/7 1789 blev Dommen af Kongen forandret til Frifindelse, men Reventlow skal betale sagens omkostninger.

1790 Chef for Orlogsskibet Prinsesse Lovisa Augusta i Eskadre, 31/7 1790 Kommandør, 10/2 1791 ansøger om tilladelse til at bo paa sine Godser i 8 maaneder, hvilket blev tilstaaet, 6/1 1792 fritages for Tjenesten i Adm.- og Kom Kollegiet, hans Orlov prolongeres stadig, 23/10 1795 Afsked efter Ansøgning med Pension, død 9/4 1815 paa Sandbjerg, begravet i Dybbøl Kirke.

Conrad Reventlow var, som flere af sine slægtninge, personligt overbevist om, behovet for at forbedre bøndernes kår. 1787-88 gennemførte han hovedgårdens udparcellering. Han havde nu også en mere privat grund til at gøre det. Allerede i sin søofficertid havde han vist dårlige evner som administrator og økonom, og han var ofte i finansielle vanskeligheder. Reventlows rådgiver, kammerråd Marcus Drohse, havde overbevist ham om, at en udparcellering ville blive en økonomisk fordel for ham.

Conrad Georg Reventlow døde den 9. april 1815 på Sandbjerg efter mange lidelser, blind og fjernt fra sine slægtninge. Han var gift med Frederikke Sophie Röhmeling. I 1863 rejste bønderne i omegnen enmindesten for ham på Dybbøl kirkegård. På den står der: »Her hviler Conrad Georg Greve af Reventlow Commandør i den danske Flaade født 1749, død 1815 Han var Bondens Ven og Velgjører. Taknemlighed rejste dette Minde.concubine«« i sognet. Ligeledes havde han en illegitim søn, som blev mølleejer i Urup , senere gårdejer i Lyngby ved Grenå, Christian Ditlev Reventlow. Men Conrad Reventlow døde , føren påtænkt kuldlysning af hans to børn uden for ægteskab kom i stand.

Conrad søgte på sit dødsleje at adoptere sønnen Christian Ditlev. 
tree1 
35942 I103311  Reventlow  Conrad Georg  6 jul. 1749  9 apr. 1815  0  1774 Ausculant i Adm.- og Kom.-Kollegiet, 1784 Assessor samme sted, 1792 fritages for Tjeneste  tree1 
35943 I629522  Reventlow  Detlev  1698  28 okt. 1783  0  til Gru?nholz (tiltraadt 1731) og Farenstedgaard ved Slesvig (1754—63), født 1698 paa Wesloe ved Lu?beck (v. Wickedes Gods), dbt. i Schlutup K.; 1724 Sekltnt. i Eickstedts gevorbne Inf.reg., 1731 kar. Kapitain og afsk. som Oberstltnt., 1754 (30 Sept.) Landraad, 1759 (31 Marts) Kammerherre, 1762 (17 Maj)—1768 Amtmand i Plo?n og Ahrensbo?k, 1764 (1 Sept.) hvid Ridder, 1767 (14 Dec.) Geheimeraad.

Han indsatte ved Testamente af 1779 (10 Febr.) sin Broderdatter Frederikke Elisabeth til Universalarving paa den Betingelse, at hendes Ægtefælle, Grev C. M. F. Moltke oprettede sine Godser Nøer og Gro?nwold til Fideikommis, der skulde tilfalde først Datteren, derefter Svigersønnen, og indskød en Fideikommiskapital paa 110,000 Rdl. Efter Testators Død indløste Grev Moltke ikke Godserne, og ved kgl. Resolution af 1800 ophævedes deres fideikommissariske Kvalitet, medens den Reventlowske Kapital blev staaende i dem (det 1. og 2. nøerske Pengefideikommis) død 28. Okt. 1783 i Kiel, bis. 18 Nov., 86 Aar. 
tree1 
35944 I629522  Reventlow  Detlev  1698  28 okt. 1783  0  Født paa Wesloe ved Lübeck og døbt i Schlutup kirke. Han blev 1724 sekondløjtnant i Eickstedts gevorbne infanteriregiment. 1731 havde han karakter af Kaptajn og afskediges som Oberstløjtnant. 1754 var han Landraad og 1759 kammerherre og 1762 Amtmand i Plön og Ahrensbök, han blev 1764 Geheimeraad. Han indsatte ved Testamente af 1779, sin broderdatter Frederikke Elisabeth til Universalarving paa den betingelse, at hendes ikke Godserne og ved kgl. resolution af 1800 ophævedes deres fideikommissariske kvalitet, medens den Reventlowske kapital blev staaende i dem.  tree1 
35945 I575825  Reventlow  Ditlev  4 apr. 1600  13 aug. 1664  0 

Tilhørte den ældre mecklenburgske linje af slægten Reventlow.  var søn af Henning Reventlow - død 1624 og Sophie Sperling på Ziesendorf ved Rostock i Mecklenburg. Efter en forlovelse med Dorothea Pogwisch, der døde 1635, havde han 1636 ægtet Christina Rantzau (1618-2.maj 1668) datter af Henrik Rantzau til Neuhaus. De fik 12 børn deriblandt: Henning 1640-1705 gehejmeråd, Conrad 1644-1708 storkansler og Ditlec1654-1701 gehejmeråd.

Ditlev til Reetz (1636), Futterkamp (købt 1648 af Bertram Reventlow), Neudorf ved Ratzeburg (forlenet 1642 af Kongen), Gischow og Waterneverstorf, 1615 i Rostock, 1624 Kmjkr. hos Hertug Adolf Frederik af Mecklenborg-Schwerin, 1628 Kmjkr hos Hertug Johan Frederik af Bremen, 1628 Afsending hos Tilly. 1630 til Regensburg, 1632 dansk Geheimeraad og tysk Kansler. 1633 Afsending til Sachsen, 1639-42 Kannik i Hamburg, 1639-46 Lensmand i Romsdalen, 1642 Amtmand i Haderslev  - fratrådt 1. maj 1649. Landraad, underhandlede 1661 med Hertugen af Gottorp om Salget af Futterkamp,

Han studerede først i Rostock 1615, derpå i Strasburg og rejste så i Frankrig, England, Holland og Italien. Efter fra 1624 at have været kammerjunker hos Hertug Adolf Frederik af Mecklenburg, trådte han i tjeneste hos ærkebisp Johan Frederik af Bremen, først som hans råd og kammerjunker, siden som hans marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske sendelser, som 1627 til Sachsen og kejseren, 1628 til Tilly og Wallenstein og 1630 til kurfyrstedagen i Regensburg. Blev 1632 Christian 4.´s tyske kansler. Afsat 1648 af Frederik 3.

Imidlertid var Christian 4.s opmær4ksomhed blevet henledt på ham, hvis far havde været i dansk tjeneste. I september 1632 overdroges det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med ham, og resultatet blev, at han endnu inden årets udgang blev gehejmeråd og tysk kansler. Hurtigt blev han kongens meget betroede mand, hvem vigtige forhandlinger i Tyskland overdroges.

Allerede i december 1632 sendtes han til Sachsen for at skille kurfyrsten fra Sverige og virke for underhandlinger om særfred mellem ham og kejseren. Fra Dresden gik han til kurfyrst Maximilian 1. af Bayerrn og derpå til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommet tilbage til København i april 1633, før han i juli på ny sendtes til kurfyrsten af Sachsen for at træffe overenskomst om den udvalgte prins Christians forlovelse med Magdalena Sibylla. I slutningen af 1634 fulgte han hertug Frederik (3.) til Bremen Stift, efter at dette var blevet ledigt ved hans forrige herre Johan Frederiks død, og medvirkede ved afslutningen af overenskomsten med de svenske befuldmægtigede i februar 1635.

 
tree1 
35946 I575836  Reventlow  Dorothea  22 jan. 1657  1 jul. 1697  0  Neuhaus  tree1 
35947 I103289  Reventlow  Dorothea  14 dec. 1708    0  Altona, Hamborg  tree1 
35948 I103296  Reventlow  Dorothea Benedicte Frederikke  13 okt. 1734  20 dec. 1766  0  Büdingen  tree1 
35949 I103334  Reventlow  Eduard Vilhelm  5 apr. 1810  20 sep. 1868  0  Pederstrup Hovedgaard  tree1 
35950 I103334  Reventlow  Eduard Vilhelm  5 apr. 1810  20 sep. 1868  0  Pederstrup Hovedgaard  tree1 


«Forrige «1 ... 715 716 717 718 719 720 721 722 723 ... 927» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.