Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.
Beskrivelse: Personer with associated notes
Match 36501 til 36550 fra 46306 » Kommasepareret CSV fil
«Forrige «1 ... 727 728 729 730 731 732 733 734 735 ... 927» Næste»
| # | Person-ID | Efternavn | Fornavn | Fødselsdato | Dødsdato | Nulevende | note | Træ |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 36501 | I116834 | Root | Ora Lorain | 1902 | 1970 | 0 | Hazleton | tree1 |
| 36502 | I18828 | Rork | Bower W | 16 maj 1878 | 16 jul. 1879 | 0 | Greensburg, Washington Township | tree1 |
| 36503 | I19186 | Rork | Hannah Louise | 1900 | 1901 | 0 | Ottumwa | tree1 |
| 36504 | I19186 | Rork | Hannah Louise | 1900 | 1901 | 0 | Ottumwa | tree1 |
| 36505 | I19170 | Rork | Harleigh Edwin | 22 dec. 1908 | 29 okt. 1934 | 0 | Farm accident with belt driven farm machinery | tree1 |
| 36506 | I18832 | Rork | John Harrison | 9 okt. 1892 | 15 nov. 1916 | 0 | Ottumwa | tree1 |
| 36507 | I18832 | Rork | John Harrison | 9 okt. 1892 | 15 nov. 1916 | 0 | Ottumwa | tree1 |
| 36508 | I18833 | Rork | Lusetta May | 27 jul. 1875 | 7 jun. 1940 | 0 | Mountain View Cemetery, Lawn M Sec 380 | tree1 |
| 36509 | I18833 | Rork | Lusetta May | 27 jul. 1875 | 7 jun. 1940 | 0 | Last name could be O'Roarke CHRISMAN HELEN M 0 2/04/1880 F KANSAS SAN BERNARDINO 08/26/1970 487-12-5263 90 yrs AKA could be Helen M double marker for John & "Lie usita M" shows her dates as: 1876-1940-- CHRISMAN LIEUSETA 07/27/1875 WILLIAMSON RORK F INDIAN A SAN BERNARDINO 06/07/1940 64 yrs I am now hot on her trail. Won der where they were living from 1928-her death & him from then til after 1944? The city directory only covers SB,Highland, Colton...so they might have gone up to Big Bear area or...? maybe her o bit will shed light on that. Willia m Harrison Rork and Harriet Luisa Williamson. I have her born 7/20/1875 in Gr eensburg, Decatur, Co. Indiana.   Hi Sheryl, Great t o hear from you. I just knew there was a connection. I came across your Rork family while searching the 1 900 census of Coffey county Kansas. I came across a Harriet Rork that matched the DOB of my Harriet Williamson but was not able to prove it until I purcha sed the book, "Angie Lives" through the Coffey County historical society. Thi s book list family lines who li ved in the township of strawn in Coffey County . There was quite a bit of info on the Rork Family. The town no longer exis t so dont get confused the city, "New Strawn." A dam was built in that area a nd it is now under water. There is also another book titled "Yesterdays tomor row." This book list events and newspaper articles on the people of Strawn. M any of your R orks are also listed in that book. I would love to hear what you have on your family. I am sending an attachment of what I have on the Rork F amily. Have you heard any stories on whe re Harriet's mother died? She is one person I cannot find. Take care. Oscar P.S. Sorry I didnt get back to you sooner. I was in Sacramento and just returned home this evening.   book 80 page 362 Lieuseta Chrisman dod: Jun 7, 1940 @ 9:07 pm pl of d: San Bernardi no County Hspt, San Bdno res: 1064 E 5th, San Bdno occ: housewife age: 64/10 /10 female white married spouse: John Pearl Chrisman, age: 64 dob: Jul 27, 1875 bplace: Indiana fa: William Rork - Indiana mo: Lydia Will iamson - Indi ana length of stay in place of d: 6 days years in county & state: 31 cause o f d: broncho pneumonia - since 6/2/40 diabetes mellitus physician: D Rey MD, Sa n Bdno burial Jun 10, 1940 Mt View Cemetery inf: hospital records fun dir : Mark B Shaw Co, San Bdno ---------------- Daily Sun, San Bernardino, Sun, J un 9, 1940 p 23 LIEUSETA M. CHRISMAN Mrs. Lieuseta M. Chrisman, 63 years old, died Friday night at a local hospital. She was a native of Indiana and had resided in California 35 years. Surviving are her husband, John P. Chrisman, of San Bernardino; two daughters, Mrs. Elsie Reynolds and Mrs. Pearl Ashton, both of San Bernardino; four sons, Glenn Chrisman of Kelso, Wa sh., George, J ames and Leonard Chrisman, all of San Bernardino; and 13 grandchildren. Fune ral services will be held Monday at 3:30 p.m. at the Mark B. Shaw Memorial ch apel. Buria l will be made at Mountain View cemetery ------------------- Dail y Sun, Tues., Jun 11, 1940 LIEUSETA M. CHRISMAN Final rites for Lieuseta M. C hrisman were held at 3:30 p.m. y esterday from the Mark B. Shaw Memorial cha pel with the Rev. A. W. Wright of the First Christian church in charge. Pall bearers were Paul Brannen, Howard Kaltenborn, Stone She ddox, L. Lord, W. D. Mickles, and J. Goodman. Burial followed in Mountain View cemetery. |
tree1 |
| 36510 | I19185 | Rork | Oscar William | 24 aug. 1898 | 19 maj 1998 | 0 | Ottumwa | tree1 |
| 36511 | I19185 | Rork | Oscar William | 24 aug. 1898 | 19 maj 1998 | 0 | Topeka | tree1 |
| 36512 | I83266 | Rosbjerg | Anna | 1753 | 21 okt. 1838 | 0 | Slaglille Kirkegaard | tree1 |
| 36513 | I83266 | Rosbjerg | Anna | 1753 | 21 okt. 1838 | 0 | Krebshuset | tree1 |
| 36514 | I83266 | Rosbjerg | Anna | 1753 | 21 okt. 1838 | 0 | Digteren H. C. Andersen hari et digt skrevet om Krebsehuset.   Et stykke perlesnor af Hans Christian Andersen     I.   Jernbanen i Danmark strækker sig endnu kun fra København til Korsør, den er et stykke perlesnor, dem Europa har en rigdom af; de kosteligste perler der nævnes: Paris, London, Wien, Neapel; - dog mangen én udpeger ikke disse store stæder som sin skønneste perle, men derimod viser hen til en lille umærkelig stad, der er hjemmets hjem, der bor de kære; ja, tit er det kun en enkelt gård, et lille hus, skjult mellem grønne hække, et punkt, der flyver hen idet banetoget jager forbi.   Hvor mange perler er der på snoren fra København til Korsør? Vi vil betragte seks, som de fleste må lægge mærke til, gamle minder og poesien selv giver disse perler en glans, så at de stråler ind i vor tanke.   Nær ved bakken, hvor Frederik den Sjettes slot ligger, Oehlenschlägers barndomshjem, skinner i læ af Søndermarkens skovgrund én af perlerne, man kaldte den "Filemons og Baukis hytte," det ville sige: to elskelige gamles hjem. Her boede Rahbek med sin hustru Camma, her, under deres gæstfrie tag, samlede sig i en menneskealder alt åndens dygtige fra det travle København, her var et åndens hjem,- - og nu! sig ikke, "ak, hvor forandret!" - nej, endnu er det åndens hjem, drivhuset for den sygnende plante! Blomsterknoppen, der ikke er mægtig nok til at udfolde sig, gemmer dog, skjult, alle spirer til blad og frø. Her skinner åndens sol ind i et fredet åndens hjem, opliver og levendegør. Verden rundt om stråler ind gennem øjnene i sjælens ugranskelige dybde: Idiotens Hjem, omsvævet af menneskekærligheden, er et helligt sted, et drivhus for den sygnende plante, der skal engang omplantes og blomstre i Guds urtegård. De svageste i ånden samles nu her, hvor engang de største og kraftigste mødtes, vekslede tanker og løftedes opad - opad blusser end her sjælenes flamme i "Filemons og Baukis' Hytte".   Kongegravenes by ved Hroars væld, det gamle Roskilde, ligger for os; kirkens slanke tårnspir løfter sig over den lave by og spejler sig i Isefjorden; én grav kun vil vi her søge, betragte den i perlens glar; det er ikke den mægtige uniondronning Margrethes - nej, inde på kirkegården, hvis hvide mur vi tæt ved flyver forbi, er graven, en ringe sten er lagt hen over den, orglets drot, den danske romances fornyer, hviler her; melodier i vor sjæl blev de gamle sagn, vi fornam hvor: "De klare bølger rulled'," "der boede en konge i Lejre!" - -Roskilde, kongegravenes by, i din perle vil vi se på den ringe grav, hvor i stenen er hugget lyren og navnet: Weyse.   Nu kommer vi til Sigersted ved Ringsted by; ålejet er lavt; det gule korn vokser, hvor Hagbarths båd lagde an, ikke langt fra Signes jomfrubur. Hvem kender ikke sagnet om Hagbarth, der hang i egen og Signelils bur stod i lue, sagnet om den stærke kærlighed.   "Dejlige Sorø omkranset af skove" din stille klosterby har fået udkig mellem de mosgroede træer; med ungdomsblik ser den fra akademiet ud over søen til verdenslandevejen, hører lokomotivets drage puste, idet den flyver gennem skoven. Sorø, du digtningens perle, der gemmer Holbergs støv! Som en mægtig, hvid svane ved den dybe skovsø ligger dit lærdoms slot, og op til den, og derhen søger vort øje, skinner, som den hvide stjerneblomst i skovgrunden, et lille hus, fromme salmer klinger derfra ud gennem landet, ord mæles derinde, bonden selv lytter dertil og kender svundne tider i Danmark. Den grønne skov og fuglens sang hører sammen, således navnene Sorø og Ingemann.   Til Slagelse by - ! hvad spejler sig her i perlens glar? Forsvundet er Antvorskov kloster, forsvundet slottets rige sale, selv dets ensom stående forladte fløj; dog et gammelt tegn står endnu, fornyet og atter fornyet, et trækors på højen derhenne, hvor i legendens tid Hellig-Anders, den Slagelse-præst, vågnede op, båren i én nat herhid fra Jerusalem.   Korsør - her fødtes du, der gav os:   - "Skæmt med alvor blandet i viser af Knud Sjællandsfar."   Du mester i ord og vid! de synkende gamle volde af den forladte befæstning er nu her det sidste synlige vidne om dit barndomshjem; når solen går ned, peger deres skygger hen på den plet, hvor dit fødehus stod; fra disse volde, skuende mod Sprogøs højde, så du, da du "var lille," "månen ned bag øen glide" og besang den udødeligt, som du siden besang Schweiz' bjerge, du, som drog om i verdens labyrint og fandt, at -   "- - ingensteds er roserne så røde, og ingensteds er tornene så små, og ingensteds er dunene så bløde som de, vor barndoms uskyld hvilte på!"   Lunets liflige sanger! vi fletter dig en krans af skovmærker, kaster den i søen, og bølgen vil bære den til Kielerfjord, på hvis kyst dit støv er lagt; den bringer hilsen fra den unge slægt, hilsen fra fødebyen Korsør - hvor perlesnoren slipper!         II.   "Det er rigtignok et stykke perlesnor fra København til Korsør," sagde bedstemoder, der havde hørt læse, hvad vi nu nys læste. "Det er en perlesnor for mig og det blev den mig allerede for nu over fyrretyve år siden!" sagde hun. "Da havde vi ikke dampmaskinerne, vi brugte dage til den vej, hvor I nu kun bruger timer! Det var 1815; da var jeg enogtyve år! det er en dejlig alder! skønt op i de tres, det er også en dejlig alder, så velsignet! - I mine unge dage, ja, da var det en anderledes sjældenhed, end nu, at komme til København, byen for alle byerne, som vi anså den. Mine forældre ville, efter tyve år, engang igen gøre et besøg der, jeg skulle med; den rejse havde vi i åringer talt om og nu skulle den virkelig gå for sig! jeg syntes, at et helt nyt liv ville begynde, og på en måde også begyndte der for mig et nyt liv.   Der blev syet og der blev pakket sammen og da vi nu skulle af sted, ja, hvor mange gode venner kom ikke for at sige os lev vel! det var en stor rejse vi havde for! Op ad formiddag kørte vi ud fra Odense i mine forældres holstenske vogn, bekendte nikkede fra vinduerne hele gaden igennem, næsten til vi var helt ude af Sankt Jørgens Port. Vejret var dejligt, fuglene sang, alt var fornøjelse, man glemte, at det var en svær, lang vej til Nyborg; mod aften kom vi der; posten indtraf først ud på natten og før afgik ikke børtfartøjet; vi tog da om bord; der lå nu ud foran os det store vand, så langt vi kunne øjne, så blikstille. Vi lagde os i vore klæder og sov. Da jeg i morgenstunden vågnede og kom op på dækket, var der ikke det mindste at se til nogen af siderne, sådan en tåge havde vi. Jeg hørte hanerne gale, fornam, at solen kom op, klokkerne klang; hvor mon vi var; tågen lettede, og vi lå såmænd endnu lige uden for Nyborg. Op ad dagen blæste endelig en smule vind, men stik imod; vi krydsede og krydsede, og endelig var vi så heldige, at vi klokken lidt over elve om aftnen nåede Korsør, da havde vi været toogtyve timer om de fire mil.   Det gjorde godt at komme i land; men mørkt var det, dårligt brændte lygterne og alt var så vildtfremmed for mig, der aldrig havde været i nogen anden by end i Odense.   "Se, her blev Baggesen født!" sagde min fader, "og her levede Birckner!"   Da syntes mig, at den gamle by med de små huse blev med ét lysere og større; vi følte os dertil så glade ved at have landjorden under os; sove kunne jeg ikke den nat over alt det meget, jeg allerede havde set og oplevet, siden jeg i forgårs tog hjemmefra.   Næste morgen måtte vi tidligt op, vi havde for os en slem vej med forfærdelige banker og mange huller til vi nåede Slagelse, og videre frem på den anden side var nok ikke stort bedre, og vi ville gerne så betids komme til Krebsehuset, at vi derfra endnu ved dag kunne gå ind i Sorø og besøge Møllers Emil, som vi kaldte ham, ja, det var eders bedstefader, min salig mand, provsten, han var student i Sorø og netop færdig der med sin anden eksamen.   Vi kom efter middag til Krebsehuset, det var et galant sted dengang, det bedste værtshus på hele rejsen og den yndigste egn, ja, det må I da alle indrømme, at den endnu er. Det var en ferm værtinde, madam Plambek, alt i huset som et glatskuret spækbræt. På væggen hang i glas og ramme Baggesens brev til hende, det var nok værd at se! mig var det en stor mærkelighed. - Så gik vi op til Sorø og traf der Emil; I kan tro, han blev glad ved at se os, og vi ved at se ham, han var så god og opmærksom. Med ham så vi da kirken med Absalons grav og Holbergs kiste; vi så de gamle munkeindskrifter, og vi sejlede over søen til "Parnasset," den dejligste aften jeg mindes! jeg syntes rigtignok, at skulle man nogensteds i verden kunne digte, måtte det være i Sorø, i denne naturens fred og dejlighed. Så gik vi i måneskin ad Filosofgangen, som de kalder det, den dejlige ensomme vej langs søen og Flommen ud mod landevejen til Krebsehuset; Emil blev og spiste med os, fader og moder fandt, at han var blevet så klog og så så godt ud. Han lovede os, at han inden fem dage skulle være i København hos sin familie og sammen med os; det var jo pinsen. De timer i Sorø og ved Krebsehuset, ja, de hører til mit livs skønneste perler! -   Næste morgen rejste vi meget tidligt, for vi havde en lang vej før vi nåede Roskilde, og der måtte vi være så betids at kirken kunne ses, og ud på aftnen fader besøge en gammel skolekammerat; det skete også og så lå vi natten over i Roskilde og dagen derpå, men først ved middagstid, for det var den værste, den mest opkørte vej, vi havde tilbage, kom vi til København. Det var omtrent tre dage, vi havde brugt fra Korsør til København, nu gør I den samme vej i tre timer. Perlerne er ikke blevet kosteligere, det kan de ikke, men snoren er bleven ny og vidunderlig. Jeg blev med mine forældre tre uger i København, Emil var vi dér sammen med i hele atten dage, og da vi så rejste tilbage til Fyn, fulgte han os lige fra København til Korsør, der blev vi forlovet før vi skiltes ad; så kan I nok forstå mig, at også jeg kalder fra København til Korsør et stykke perlesnor.   Siden, da Emil fik kald ved Assens, blev vi gift; vi talte tit om Københavnsrejsen, og om at gøre den engang igen, men så kom først eders moder, og så fik hun søskende, og der var meget at passe og tage vare på, og da nu fader forfremmedes og blev provst, ja, alt var en velsignelse og glæde, men til København kom vi ikke! aldrig kom jeg der igen, hvor tit vi tænkte derpå og talte derom, og nu er jeg blevet for gammel, har ikke legeme til at fare på jernbane; men glad ved jernbanerne er jeg! det er en velsignelse at man har dem! så kommer I hurtigere til mig! Nu er Odense jo ikke stort længere fra København, end den i min ungdom var fra Nyborg! I kan nu flyve til Italien lige så hurtigt som vi var om at rejse til København! ja det er noget! - alligevel bliver jeg siddende, jeg lader de andre rejse! lader dem komme til mig! men I skal ikke smile endda, fordi jeg sidder så stille, jeg har en anderledes stor rejse for, end eders, én, meget hurtigere, end den på jernbanerne; når Vorherre vil, rejser jeg op til "Bedstefader," og når så I har udrettet eders gerning og glædet eder her ved denne velsignede verden, så ved jeg, at I kommer op til os, og taler vi da dér om vort jordlivs dage, tro mig, børn! jeg siger også dér som nu: "Fra København til Korsør, ja, det er rigtignok et stykke perlesnor!"   Kilder: H.C.Andesens Eventyr bind 7 side 208 og 209 Nye Eventyr og Historier. Første Række. Tredie Samling. 1859 DSL: H. C. Andersens Eventyr (1963-1990) (herefter blot "H.C. Andersens Eventyr") bd. 3, s. 144 webadresse: http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?p_udg_id=96&p_sidenr=144&hist=fmP&nnoc=adl_pub Den Collinske Manuskriptsamling 36, 4º II:55. 2 bl., 21,5 x 28 cm, s. 1-4. Koncept webadresse http://www.kb.dk/elib/mss/hcaeventyr/oversigt.htm |
tree1 |
| 36515 | I633929 | Rosborg | Ane Margrethe | 14 aug. 1769 | 13 maj 1831 | 0 | Rosenholm | tree1 |
| 36516 | I633929 | Rosborg | Ane Margrethe | 14 aug. 1769 | 13 maj 1831 | 0 | Hornslet kirkegaard | tree1 |
| 36517 | I75729 | Rose | Agnes | 7 feb. 1883 | 19 maj 1965 | 0 | 16. juli 1913 blev den 30-årige Agnes Sambleben indlagt på Forsørgelseafdelingen med sine 6 børn. Hun blev i protokollen beskrevet som "Omrejsende Musikker". Agnes Rose blev født i Tyskland og var del af en stolt og traditionsbunden romafamilie. Hun var som 17-årig blevet lovet væk til en af truppens unge mænd, men da familien opholdt sig på et marked i Hamborg, forelskede hun sig hovedkuls i artisten Josef Sambleben. De flygtede sammen til Danmark, da Agnes' familie ville ombringe Josef. Efter en dramatisk flugt nåede de efter nogle dage Kolding, hvor de i al hast blev gift. I en beskrivelse fra 1909 blev Josef beskrevet som "den sagtmodige Mand med de lysblaa Øjne" og Agnes som "en lille, mørk Kone, men fint bygget, rask og kæk af Holdning. Øjnene livlige og sorte; Tænderne stærke og hvide". Agnes og Josef fik 12 børn sammen, som alle også selv blev rejsende. De fik et langt liv sammen, inden Agnes i en sen sin alder blev enke. Livet var på ingen måde nemt for Agnes, og det beskrives, hvordan hun ofte selv måtte "drage om paa egen Haand, ti Josef er blevet ganske forfalden, og det meste hvad de tjener gaar til Drikkevarer". Om det var derfor, at Agnes blev indlagt i 1913 med de da 6 børn, ved vi ikke, men vi ved, at hun var her i en uge og forlod Fattiggården til "selverhverv" - sammen med sine børn. Via dette link kan man, helt unikt, se Agnes i 1962, da Blushøjlejren ved Valby, hvor de rejsende havde sat deres vogne op, skulle ryddes: http://filmcentralen.dk/.../blushojlejren-en-kobenhavnsk... Desuden kan man på Spotify finde Agnes, der synger den danske folkevise "Det var en kold oktobernat". (Søg på "Agnes Sambleben og Sylvia Eriksen") Agnes var uden tvivl gjort af et helt særlig stof! Hvordan hun har oplevet sine dage på Fattiggården, hvor sang og musik var forbudt kan vi kun gisne om... |
tree1 |
| 36518 | I97047 | Rose | Elsie Margrethe | 11 aug. 1907 | Ja, dato ukendt | 0 | Frankfurt am Main | tree1 |
| 36519 | I94929 | Rose | Mette Marie | 1745 | 20 mar. 1819 | 0 | Mette Marie Rose (1745 - 1819)   Rose, Mette Marie   1745-1819, skuespiller.   *1745 i Kbh., †20.3.1819 smst.   Forældre: skuespiller Christopher Pauli R. (1723-84) og Gertrud Christensdatter (1722-75) .   ~1774 med kapelmusicus Niels Schiørring, *1743 i Sabro sg., †6.2.1798 i Kbh., s. af gårdejer Christen Nielsen S. og Gertrud Marie Christiane Giørup.   Børn: Christen (1774), Maria Paulina (1775), Christine (1776), Johannes (1777), Niels (1778), Sophie Frederica (1780), Engel Carl Ernst (1781), Lucie Emerentze (1783), Christopher Pauli (1784), Herman (1786), Christopher Pauli (1787).   MMR var 16 år, da hun i 1761 optrådte første gang på Den danske Skueplads som Mélite i den franske komedie Den gifte Filosof eller Ægtemanden, der blues ved at være det. Tre dage efter blev hun antaget som skuespillerinde. Hendes uddannelse kender man intet til, dog er det rimeligt at antage, at hendes fader, teatrets stjerneskuespiller Christopher Pauli R. har forberedt hende på faget. Meget tyder på, at moderen og faderen på dette tidspunkt ikke boede sammen mere. Af samtidige vidnesbyrd fremgår det, at hun ikke valgte sin faders mangeårige veninde •L.C.A. R. og dermed den franske tradition som sit forbillede. Vores første teaterkritiker Peder Rosenstand-Goiske oplevede hende på teatret som ganske ung, og hun indgav ham håb om en fornyelse i skuespilkunsten. Den var for ham uløseligt forbundet med det stik modsatte af, hvad L.C.A. R. repræsenterede. Da MMR trådte ind i truppen, var det med henblik på at erstatte tabet af både •Anna Catharina von Passow og •Caroline Thielo. Hendes rollefag var elskerinderne, fx Ludvig Holbergs Leonora.   Desværre nåede det håb, som MMR gav om fremtiden, ikke at blive indfriet. En mærkelig affære kom nemlig til at sætte en stopper for hendes scenekarriere. Hun blev bortført fra teatret på foranledning af Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig og bragt til hans palæ, da hun i 1765 havde spillet rollen som Bélise i den franske komedie Vulcani Kjæp. Hendes fader blev samtidig opholdt af greven i et selskab, hvorunder han blev underrettet om bortførelsen. Faderen var resolut og meget ihærdig i sine klager over det skete. Frederik 5. følte sig presset af situationen, ikke mindst fordi affæren satte den enevældige monark i den helt uacceptable situation, at et medlem af adelen satte sig ud over hans autoritet. Dermed skete det besynderlige, at en aktør, som blot var at betragte som en af kongens tjenere, vandt over den mægtige greve. Danneskiold-Laurvig måtte udlevere pigen, han blev for en kort tid forvist til sine norske besiddelser og dømt til at betale MMR erstatning. Hun fik en årlig pension på 200 rigsdaler og en stor engangssum, hvis og når hun giftede sig. Efter sagens udredning blev hun sendt på landet for at leve i opbyggelige omgivelser hos en præst, der hvert kvartal skulle rapportere om hendes anger.   Historien er symptomatisk for synet på skuespillerstanden i 1700-tallet og for standens egen selvforståelse og livsførelse. Ifølge en samtidig kilde var både MMR og hendes moder indforståede med bortførelsen. Den var altså iscenesat. Faderen, der ikke havde medvirket, var dog selv klar over sagens rette sammenhæng. I et brev til Danneskiold-Laurvig, skrevet to dage efter bortførelsen, skriver han om datteren: “Saa uværdig, som hun end er, til at bære mit Navn, saa forlanger jeg dog at have hende tilbage.” Mærkværdigt nok er denne del af historien blevet overset i mange år. I de fleste personalhistoriske skildringer omtales bortførelsen som en skammelig voldtægt af en pæn og ordentlig pige. Greven var i øvrigt en helt igennem skidt karakter, der var voldsomt gældsat. Om MMRs motiver til at lade sig bortføre kan kun gisnes. Hun kan have været stærkt fristet af stormandens tilsyneladende rigdom eller have været grebet af den stemning, hun blev bragt i af den store hyldest på scenen. På grund af sin offentlige optræden på scenen var hun sat i en dobbeltrolle. Hun blev feteret og beundret, men tidens kvindelige skuespillere blev samtidig også anset for at være netop “offentlige”, dvs. kvinder, der falbød seksuelle ydelser uden for scenen. Tidens dobbeltmoral kom fx til udtryk ved, at teatret ikke havde moralske skrupler over at lade skuespillerinderne varte op ved et bal på Komediehuset i 1751. Uden tvivl for at lokke “husarerne”. Næsten samtidig revsede Holberg flere af truppens skuespillere for deres udsvævende liv og betegnede netop Christopher Pauli R.s livsførelse som en kæde af uordentligheder. Hans datter har dermed ikke haft de bedste forudsætninger for at forfølge drømmen om et såkaldt ordentligt borgerligt liv.   MMR kom aldrig mere til at stå på scenen. I 1774 giftede hun sig med cembalist og akkompagnatør ved teatrets syngeskole Niels Schiørring, med hvem hun fik 11 børn. Hun blev tidligt enke og levede af sin mands pension med den talrige børneflok af næsten voksne børn omkring sig.   Tegn. fra ca. 1774 af Hartman Beeken i Teatermus.       Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.   Lisbet Jørgensen   http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1716/origin/170/ |
tree1 |
| 36520 | I25611 | Rosen | Carl | 16 sep. 1854 | 8 apr. 1914 | 0 | Frederiksberg Hospital | tree1 |
| 36521 | I84961 | Rosen | Carl Gustav | 26 mar. 1822 | 24 apr. 1864 | 0 | fødtes den 26. Marts 1822 og var Søn af David Rosen, Sognepræst til Lille Lyngby og Ølsted, Frederiksborg Amt (1791 — 1857), og Hustru Anna Christine Meyer. Han var oprindelig Typograf. Fra Korporal ved 7. Linie Infanteri Bataillon udnævntes han den 11. November 1848 til Sekondløjtnant af Fodfolkets Krigsreserve. Han deltog i Resten af Krigen som Officer, dels ved 5., dels ved 4. og dels ved 2. Forstærkningsbataillon, ved hvilken sidste han stod, til den opløstes, og derefter fra 1. Maj 1852 overgik til 2. lette Bataillon. Den 19. August 1849 blev han forsat til Linien, og den 26. April 1857 blev han Premierløjtnant samt forsat til 14. lette Bataillon. 1860—63 var han Vagtmesterløjtnant paa Kronborg, og ved Mobiliseringen i 1863 ansattes han ved 9. Regiment som Chef for 8. Kompagni. Den 18. April, ved 9. Regiments tappre Fremrykning paa begge Sider af Flensborgvejen mod Højderne ved Dybbøl Mølle under Fjendens voldsomme og ødelæggende Ild, blev han haardt saaret i Underlivet, og idet han faldt, raabte han til sit Kompagni: "Farvel, Børn." Det er Rosen, som Forfatteren, Oberst P. F. Rist efter egen Opgivelse skildrer som Kompagnikommandøren i "En Rekrut fra 1864". Rosen havde i Fredericia solgt noget opsparet Brændsel til et andet Kompagni. Det Beløb, der herved indkom, var det hans Agt at anvende til Fordel for sit Mandskab ved en eller anden passende Lejlighed. Det blev imidlertid ikke ham, der kom til at raade over dette Beløb, men derimod hans Mandskab, der anvendte det til at rejse deres Kompagnichef en Mindestøtte paa hans Grav som Tegn paa den sjældne Hengivenhed, han havde vidst at vinde hos sine undergivne, for hvem han, i de strenge og alvorlige Tider, havde været som en Fader. Efter at være saaret førtes Rosen til Lazarettet i København, hvor han døde den 24. April. Han fremhæves i Rapporten med Udmærkelse for sit Forhold under Kampen den 18. April. Han jordedes den 29. April paa Store Heddinge Kirkegaard. Byens Brand- og Politiofficerer samt Vaabenbrødrene bar Liget fra Broderens, Læge Rosens, Hjem til Kirken, hvor Pastor Visby fremdrog flere Træk af den afdødes Liv og navnlig omtalte hans store Kærlighed til sine undergivne og disses ubegrænsede Tillid og Hengivenhed for ham. Hustruen Rosa Fog overlevede ham. Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer |
tree1 |
| 36522 | I84961 | Rosen | Carl Gustav | 26 mar. 1822 | 24 apr. 1864 | 0 | En ægte trofast Kammerat, En bramfri ægte dansk Soldat Nys lagdes ned i Muld. Ej Kongen ejed bedre Mand! Hans ganske Sjæl var ren og sand, Hans Hjerte prøvet Guld. Se, derfor sørger den, han lød, Og derfor sørger den, han bød, Men allermest hans Viv; Dog er end Øjet nok saa vaadt, Gudsordet gemmer hun saa godt: Det er et evigt Liv. H....g |
tree1 |
| 36523 | I84961 | Rosen | Carl Gustav | 26 mar. 1822 | 24 apr. 1864 | 0 | Dødelig såret ved Dybbøl 18 Apr 1864 | tree1 |
| 36524 | I84961 | Rosen | Carl Gustav | 26 mar. 1822 | 24 apr. 1864 | 0 | KB 1855-1866 (N), Opslag 196 Nr 16 | tree1 |
| 36525 | I84960 | Rosen | David | 17 apr. 1819 | 13 jan. 1892 | 0 | Bosat i Irkutsk i Sibirien fra 1844. | tree1 |
| 36526 | I102830 | Rosen | Ella Clara Lilian Maud | 2 aug. 1902 | dec. 1988 | 0 | Fotot visar omslaget till en bok Maud skrev om sin pappa Claerence von Rosen.
gifte om sig senare. |
tree1 |
| 36527 | I102835 | Rosen | Gustaf-Fredrik Hans Göran | 23 jul. 1895 | 2 jan. 1956 | 0 | Fituna, Nynäshamn Municipality | tree1 |
| 36528 | I84956 | Rosen | Jens Borgen | 26 okt. 1825 | 3 feb. 1853 | 0 | Ugift | tree1 |
| 36529 | I120107 | Rosen | Johan Christian | 0 | Karlebo Kirke | tree1 | ||
| 36530 | I38431 | Rosen | Johanne Emilie | 3 dec. 1875 | 12 dec. 1895 | 0 | Allerslev Kirkegaard | tree1 |
| 36531 | I84963 | Rosen | Johanne Mariane | 26 jun. 1834 | 9 mar. 1860 | 0 | ugift | tree1 |
| 36532 | I31723 | Rosen | Johanne Marie Luise | 12 okt. 1870 | 22 feb. 1881 | 0 | Ledreborg Kapel | tree1 |
| 36533 | I31724 | Rosen | Johannes Reutze Peter Edvard Vilhelm | 23 nov. 1872 | 0 | Ledreborg kapel | tree1 | |
| 36534 | I84955 | Rosen | John Collett Christen | 20 dec. 1823 | 19 feb. 1911 | 0 | Store Heddinge Kirkegaard | tree1 |
| 36535 | I84957 | Rosen | Thomas Reutze | 20 apr. 1829 | 10 aug. 1898 | 0 | Allerslev kirkegaard | tree1 |
| 36536 | I20482 | Rosenberg | Barbara Pedersdatter | 1662 | 1734 | 0 | Vor Frue Kirke | tree1 |
| 36537 | I20482 | Rosenberg | Barbara Pedersdatter | 1662 | 1734 | 0 | en Stifdatter af Biskop M. Køning i Aalborg. | tree1 |
| 36538 | I38289 | Rosenberg | Inger | 21 mar. 1915 | 0 | datter af ekspedient Louis Rosenberg og hustru Emma Sophie Frederikke Ludvigsen | tree1 | |
| 36539 | I71546 | |||||||
| 36540 | I71546 | |||||||
| 36541 | I71544 | |||||||
| 36542 | I71544 | |||||||
| 36543 | I71544 | |||||||
| 36544 | I71545 | |||||||
| 36545 | I71545 | |||||||
| 36546 | I95976 | Rosenberg | Rudolf | 1360 | 1405 | 0 | Slaget ved Stoss | tree1 |
| 36547 | I594625 | Rosenberg | William Walt | 12 feb. 1920 | 6 nov. 2014 | 0 | William Walt Rosenberg (født 12. februar 1920) er en dansk skuespiller.
Han er søn af maleren Ivar Rosenberg og var oprindelig udlært bygningsmaler fra 1936-1940.
Efter at have gennemgået elevtiden på Kunstakademiet og siden på Frederiksberg Teater, blev han uddannet på Det kongelige Teaters elevskole fra 1944-1946, hvilket teater han umiddelbart debuterede på som dr. Herming i Indenfor Murene (Henri Nathansen). Andre roller: Orlando i Som man behager (Shakespeare), Kostobarus i En Idealist (Kaj Munk) og Herløv i Eventyr paa Fodrejsen (J.C. Hostrup).
Han var knyttet til Det kongelige Teater frem til 1968, afbrudt med jævne mellemrum af hans kunstneriske virke i form af diverse udstillinger på malerisamlinger. I 1955 debuterede Rosenberg som kunstmaler på Børge Birchs udstilling på Charlottenborg "Kunsten 55" og han blev siden medlem af Sammenslutningen Kontrast i Odense fra 1972 indtil 1994.
Efter tiden i København har han stort set uafbrudt været knyttet til Odense Teater, både som skuespiller, instruktør, scenograf, foredragsholder og plakatkunstner.
Han har indgået ægteskab med skuespillerinden Helle Virkner og siden med Jeanne Darville, ligeledes skuespillerinde. Han er Ridder af Dannebrog.
Blandt de film han har medvirket i kan nævnes: Mens porten var lukket - 1948 Penge som græs - 1948 Mosekongen - 1950 Fodboldpræsten - 1951 Unge piger forsvinder i København - 1951 Fra den gamle købmandsgård - 1951 Det store løb - 1952 Arvingen - 1954 Tre piger fra Jylland - 1957 En kvinde er overflødig - 1957 Mariannes bryllup - 1958 Der brænder en ild - 1962 Syd for Tana River - 1963 Dronningens vagtmester - 1963 Nu stiger den - 1966 Utro - 1966 Min søsters børn - 1966 Ih, du forbarmende - 1966 Min søsters børn på bryllupsrejse - 1967 Min søsters børn vælter byen - 1968 Min søsters børn når de er værst - 1971 Fætrene på Torndal - 1973 Skytten - 1977 At kende sandheden - 2002 |
tree1 |
| 36548 | I118137 | Rosenby | Elsine Katrine Kirstine | 19 apr. 1886 | 15 mar. 1971 | 0 | Søndermarks Kirkegaard | tree1 |
| 36549 | I118179 | Rosenby | Laurits Christian | 12 jun. 1883 | 0 | Vesterbrogade 112 | tree1 | |
| 36550 | I118179 | Rosenby | Laurits Christian | 12 jun. 1883 | 0 | Døbt juni 29. 1883 faddere Brygger Peter staal og hustru, Ny carlsbergvej 5. Forvalter V.Eisen og hustru, hjertenfrydsgade 7. |
tree1 |
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.